Holdet 2024 id/3w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Louise Sjøgren Jensen
Hold 2024 id/3w (3w id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kickboksning og træningsprojekt
Titel 2 Volley
Titel 3 Rytmisk gymnastik og dans

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kickboksning og træningsprojekt

Dette forløb er et kombineret kickboksnings- og træningsprojektforløb, hvor aerob træning (konditionstræning) indgår som en del af kickboksnings undervisningen.

Formål med træningsprojekt-delen:
- At opnå en praktisk og teoretisk viden om træning og træningsformer, herunder kendskab til kick-boksning som konditionsfremmende aktivitet.
- At fremme den fysiske kapacitet  
- At blive testet (bib-test), så fysisk udgangspunkt kendes
- At lave et træningsprogram, der skal forbedre udgangspunktet
- At gennemføre træningsprogram og føre logbog over træningen
- At blive testet igen ved slutningen af forløbet (5km løbetest og/eller bib-test)
- At præsentere resultater, teori og refleksioner vedr. træningsprojekt mundtligt (gruppearbejde)

Formål med kickboksnings-delen
-  At opnå en bevidsthed om egen kropbeherskelse i forhold til de ideelle slag og spark.
- At bidrage til trygge og læringsrige samarbejdsrelationer, hvor motivation og feedback er i fokus.
- At opnå forståelse for kickboxing, herunder betydningen af koordinationstræning, bevægelighedstræning og konditionstræning.

Samlede evalueringskrav:
- Den fysiske kapacitet
- Forståelse af træningsteorien (herunder praktik-teori kobling)
- Korrekt udgangsposition i kickboksning og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden vende tilbage til udgangspositionen
- Demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis og med et tydeligt fokus på teknik (se bevægelsesteknik)
- Vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i mindre grad på den helt korrekte teknik.


Bevægelsesteknik i kickboksning:

Udgangsposition (inkl. fokuspunkter): forskudte ben med let bøjede knæ, hoftebredde, fødderne pegende fremad, ligelig vægtfordeling på begge ben/forfoden, hænder i parade på siden af kindben, albuer ind til kroppen.  

Slag (inkl. fokuspunkter):
Jab: forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.
Kryds: bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl løftes fra gulvet).
Hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander
Hook (med kryds-arm):  vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen).
Uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop, korteste vej retur til udgangspositionen.

Undvigelser (inkl. fokuspunkter):
Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.
Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.
Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe.

Spark (inkl. fokuspunkter):
Frontspark/trykspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.  
Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med nederste del af skinnebenet, retur til udgangspositionen.  
Hæl-øksespark: vægt på forreste fod, relativ fuld udstrækning mod modstanders ansigt, træfpunkt med hælen, aktivt spark nedad, retur til udgangspositionen.

Centralbevægelse: Evne til at bruge centralbevægelsen til udvikling af kraft i kryds, hook, uppercut og cirkelspark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Volley

Formålet med forløbet er, at give eleverne grundlæggende tekniske færdigheder i volley samt at give dem en forståelse for nogle af volleyballspillets facetter.

Indhold
• Grundslag (fingerslag, baggerslag, underhåndsserv (og smash))
• Positioner på banen
• Bevægelse på banen i spil med særlige regler (gribninger)

Evalueringskrav
Eleverne bliver evalueret på deres evne til
• at udføre grundslagene både isoleret men også i spilsituationer.
• at placere sig rigtigt i forhold til bolden.
• teoretisk at forstå og praktisk at beherske det færdige spil.

Teori:
Grupper - boldspilsfamilier mm

Teknisk fokus:

Fingerslag
• Højt kontrolslag
• Placere dig så du kommer ind under bolden (bold over pande)
• Hænder danner skål
• Albuerne peger udad
• Udførelse gennem hele kroppen
• Vend vrangen ud, så hænderne peger væk fra hinanden
• Stille som en ninja (altså ingen ”slag” på bolden”)

Baggerslag
• Højt kontrolslag
• Bredstående og forskudte fødder
• Ramme bolden mellem knæ og hofte
• Frem med strakte arme (væk med brystet). Ingen bøjede arme
• Energien i slaget kommer fra ben og hofte
• Ram bolden på ”fladen” dannet af underarmene
• Boldens banen skal være høj og i en fin bue

Serv
• Fødderne peger i servretning og starter i skridt stilling
• Bolden holdes foran modsatte hofte
• Man tager et skridt frem med modsatte ben i forhold servehånden
• Servearmen svinges som et pendul (med strakt arm)
• Strakt- eller knyttet spændt hånd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytmisk gymnastik og dans

Formål med forløbet
Målet med dette forløb er, at elevernes erfaring med musik og bevægelse skal anvendes og udmøntes i en rytmisk gymnastik opvisning, hvor der vises en selvstændig koreografi lavet på baggrund af BESS-konceptet og med tydelig bevægelseskvalitet.

Fokuspunkter i forløbet
• Bevægelseskvalitet/teknik indenfor de rytmiske genrer (herunder rigtig timing, rytme, spændstighed/afspændthed og intensitet).
• Musikforståelse og musikoptælling.
• Opbygning af visuel varieret koreografi, herunder en intro og en outro. Elementer fra Bess-konceptet skal inddrages, herunder brug af synkrone og asynkrone bevægelse, solo og kor, gode overgange, kanon.
• Sammensætning af et helt opvisningsprogram med indmarch, overgange mm.

Evalueringskrav:
• Udføre vrid, sidebøjning, isolerede bevægelser og contraction.
• Arbejde med strakte fodled og afsæt i hop.
• Chassé.
• Huske, udvikle samt udføre koreografier
• Tælle musik op og bevæge sig i takt til musikken.
• Mestre forskellen mellem spændthed og afspændthed
• Vise bevægelseskvalitet, herunder timing, rytme, spændstighed/afspændthed, intensitet og evnen til ”at være på”

Teori
• Labans bevægelseslære (BESS-konceptet)

Evalueringskrav i egen koreografi
I hvor høj grad kommer følgende til udtryk
• Variation i det kropslige udtryk (BODY+SHAPE)
o Totalbevægelser, adskilte og isolerede bevægelser, successive bevægelser
o Forme der bliver længere, kortere, smallere, bredere, rundere, mere spidse osv.
• Kontraster i koreografien (EFFORT + SPACE)
o RUM: Fleksibelt (som en kat), direkte (som en soldat)
o TID: Langsom, hurtig
o VÆGT: Kraftfuld (som en afrikansk danser), let (som en fugl)
o FLOW: Frit eller bundet
o RETNINGER: Personlige rum, generelle rum
o NIVEAUER: Lav, mellem, høj
o PLANER: Frontalplan, horisontalplan, sagitalplan
• Bevægelseskvaliteten, herunder timing, rytme, spændstighed/afspændthed, intensitet og evnen til ”at være på”
• Kreativitet i bevægelsesvalg (brug af gode overgange, synkrone og asynkrone bevægelser, solo/kor og kanon)
• Finpudsning (træning af detaljer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer