Holdet 2024 ng/2m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Sofie Hertz
Hold 2024 ng/2m (2m ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geologi: Hvordan kan vi sikre os mod
Titel 2 Kan alternative energikilder erstatte olie og gas?
Titel 3 Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling?
Titel 4 Kan vi håndtere konsekvenser af klimaforandringer?
Titel 5 Er der rent vand til dine børn?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geologi: Hvordan kan vi sikre os mod

I naturen er vældige kræfter på færde og nogle gange skaber det katastrofer. I dette forløb er fokus på geologien og altså vulkaner, jordskælv og tusnamier samt hvordan mennesker og samfund kan forsøge at forebygge eller håndtere katastroferne. I forløbet undersøges geologiske tider, dynamikker som kan udløse naturkatastrofer samt bjergarter og disses byggesten. Formålet med denne del af geologien er at forstå, hvordan geologiens processer kan danne råstoffer, malme og altså ressourcer, som vi bruger. Denne del af forløbet lægger op til det efterfølgende forløb om energi.

Kernestof:

Øvelser:
Esri- øvelse i at aflæse jordskælvsdata
Virtuelt jordskælv

Forsøg:
Bjergartsbestemmelse
Densitetsmålinger
Tsunamibølger og hastighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kan alternative energikilder erstatte olie og gas?

Regeringen har en målsætning om at 70 % af energien i Danmark skal dækkes af alternativ energikilder.
Vi undersøger behovet for energi og udviklingen af energiforbrug i Danmark og globalt.
Identificerer et mønster i lande, der bruger meget energi og lande der bruger minder og sammenholder det med landenes økonomiske status samt tilgængeligheden af fossile brændsler.
Fokus på dannelse af olie og anvendelse af denne.
Projektarbejde med selvvalgte alternative energikilder.
Sol, vind, atomkraft.
Formål at afdække energikildens produktion af energi, dens fordele og begrænsninger.

Begreber
Ressource og reserve
Fossil energi:
Olie og naturgas, I mindre grad kul
Oliedannelse: kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, oliefælder,
saltdome
Nordsøolie
raffinering
Vandrette og lodrette boringer
OPEC
kulstofkredsløbet
Kyoto aftale
Kernekraft
Alternative energikilder: Vindenergi, solkraft, solfangere, solceller og i mindre grad vandkraft, biobrændsel og jordvarme

Øvelser: sammenligne landes energiproduktion, brug og CO2 udslip samt landes import/eksport af energi fra forskellige kilder.
Øvelse: Debat: alternative energikilder, Sol, vind, kernekraft
Forsøg oliemigration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling?

Befolkningstallet vokser og det gør forbrug af ressourcer også. Hvordan sikre vi os en bæredygtig udvikling?
Vi undersøger der menes med 'udvikling', og hvad der menes med 'bæredygtighed'. Eleverne undersøger eget forbrug. Særligt perspektiv på udfordringer ved at sikre mad til en stadig voksende befolkning uden naturgrundlaget tager varigt skade.

Nøglebegreber
Bæredygtighed - miljømæssigt, socialt og økonomisk.
FNs mål for bæredygtig udvikling.
Ressourcer
Økologisk fodaftryk
Befolkningsudvikling
Fødselstal og fødselsrate, fertilitet
Dødsrate og dødelighed
Migration og Emigration
Befolkningsligningen
Demografisk transition incl. fem faser.
Befolkningspyramider, Ulandsstationær, progressiv, regressiv, stationær ilandspyramide/tårnpyramide samt regressiv ilandspyramide.
naturgrundlag
produktion af fødevare.

Øvelser:
- Udarbejder demografisk transition for selvvalgte lande
- Udarbejde landeoversigt bl.a. befolkningstal, befolkningspyramide, demografisk transition, fertilitet, HDI, sundhed, økologisk fodaftryk via Globalis.dk.
- Innovationsprojekt: Eleverne identificerer et problem med manglende bæredygtighed og i et innovationsforløb udvikler og diskuterer de en løsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kan vi håndtere konsekvenser af klimaforandringer?

Klimaforandringer er på både den videnskabelige og politiske dagsorden og har været det i mange årtier. For at forstå årsager og konsekvenser af klimaforandringer undersøger holdet vejr og klima generelt. Herunder: Jordens strålingsbalance og årsagen til lokale variationer, årstidsvariation, døgnvariation, indstrålingsvinkel samt albedo, kort og langbølget ind og udstråling, som undersøges i et feltarbejde.

Andre lokale variationer som hav og jords forskellige varmekapacitet, sø-landbrise, termiske og i mindre grad dynamiske tryk, nedbørsdannelse og luftens mætningskurve samt nedbørstyper leder frem til en gennemgang af det globale vindsystem. I kombination med klimazoner og plantebælter undersøges.

Som forklaring af klimaforandringerne fokuseres på drivhusgasser mens Henrik Svensmarks solpletteorien gennemgås kort. Opsamlende på forløbet arbejdes med en række eksempler på konsekvenser af klimaforandringerne og vi diskuterer hvilke handlemuligheder vi har for klimatilpasning.

Begreber og processer vi arbejder med:
Jordens kugleform i forhold til indstrålingsvinklen
Årstidsvariation, Jordaksens hældning, Jordens bane, vendekredse, jævndøgn
Atmosfærens sammensætning
Strålings- og energibalancen
Kort- og langbølget ind- og udstråling, lys og termisk stråling, albedo, refleksion, absorption, drivhusgasser – CO2, CH4, Vanddamp
Termiske høj- og lavtryk og temperaturer, i mindre grad dynamiske tryk
Sø- og landbrise
Land og havs varmekapacitet
Føhnvinde
Den atmosfæriske cirkulation med fokus på intertropisk konvergenszone (ITK-zone)
Coriolis-effekt
Passagtvinde
Nedbørsdannelse
Luftens vanddampsindhold = Luftens mætningskurve, dugpunktstemperatur, absolut og relativ fugtighed
Stigningsregn, konvergens-, konvektions- og i mindre grad frontnedbør
Vahls klimainddeling
Klimazoner: Tropisk klima, subtropisk klima, tempereret klima og polar klima.
Plantebælte
Hydrotermfigur
Klimaændringer årsag og konsekvens fokus på menneskeskabt klimaforandringer og danske eksempler.
Klimatilpasning.
IPCC
Solpletteorien


Øvelser:
Beregning af indstrålingsvinkell for forskellige lokaliteter
Analyse af hydrotermfigurer
Anvendelse af DMIs kortværktøj KAMP.
Sø- og landbrise, kreativ

Forsøg:
Demo: Solens indstrålingsvinkel som følge af hhv. jordens kugleform samt som følge af jordaksens hældning= skiftende årstider.
Måling af albedo på flasker
Konvektion i konvektionskammer
Dan en sky
Dan kondensation i glas
Jord- og vands forskellige varmekapacitet
Måling af affekt på temperatur med og uden CO2

Feltarbejde: Måling på strålingsbalancens elementer og beregning af albedo på den baggrund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er der rent vand til dine børn?

Vand er en ressource, vi ikke kan undvære hverken som mennesker eller som samfund. Samtidigt er vand en sårbar ressource fordi vi nogle steder i verden bruger mere end der dannes. Det er også et stort problem, at vandets kvalitet forringes pga. forurening. I forløbet fokuseres på hjemlige problematikker med overudnyttelse i de store byer i fht. naturgrundlaget. Fokus på feltarbejde i åer og vandløb.

Begreber:
Vandets kredsløb = Hydrologisk cyklus
Vandbalanceligning
Nedbør
Fordampning, Evaporation, transpiration, evapotranspiration.
Potentiel fordampning og aktuel fordampning
Overjordisk afstrømning
Underjordisk afstrømning
Grundvandsmagasign
Jordvand
Vandløb, åens opland
Åens profil, vandets hastighed, vandføring

Forsøg: Vands infiltration i sand og jord
Feltarbejde: Opmåling og tegning af Mølle å's profil, måling af vandhastighed, beregning af Mølles vandføring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer