Holdet 2024 bk/1ew - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Mads Aakjær Reinert
Hold 2024 bk/1ew (1ew bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb 2024: Samtidskunst – skab det nye
Titel 2 Mums – mad i kunsten
Titel 3 Vand – våd kunst og arkitektur
Titel 4 Kroppen i kunsten
Titel 5 Eksamensprojekt – Anarki

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb 2024: Samtidskunst – skab det nye

Grundforløb 2024: Samtidskunst – skab det nye

I grundforløbet i billedkunst undersøges udtryksformer i samtidskunsten som f.eks. videokunst, skulptur, fotografi og maleri gennem teori, analyse og praksis.

TEORI
- Viden om samtidskunstens historie
- Kendskab til samtidskunstens udtryksformer
- Kendskab til kreativitet, innovation og æstetikteori
- Kendskab til elementær farvelære, Johannes Ittens’ farvecirkel

UDSTILLINGER:
- Nikolaj Kunsthal Kathrine Ærtebjerg: En sky er en pige er en dreng er en kat

VÆRKER
Laokoon-gruppen, 100-tallet f.v.t.
Marcel Duchamp: Fountain, 1917
Gudrun Hasle: I have to be perfect, 2012
Rachel Rose: Enclosure, 2019
Rachel Rose: The Last Day, 2023
Rasmus Myrup: ’hekse-skulpturer’ – et udpluk fra skulpturgruppen ”Outside Salon de Refusés”, 2023
Rasmus Myrup: Selvvalgte værker (primært skulpturer) fra udstillingen ” Precoming”, 2023
Anna Rettl: Udvalgte værker (akvareller på lærred) fra udstillingen ”Laoöcon Loops”, 2023
Lærke Lauta: Permanent installation på Gammel Hellerup Gymnasium ”Layers”, 2024

TEKSTER OG FILM
Hvad er samtidskunst?, Skoletjenesten på ARKEN
Læreroplæg om samtidskunstens historie (med tråde tilbage til 1960´erne og 70´erne)
Afsnittet “Samtidskunst og identitet” fra udgivelsen “Det handler om dig?”, Museet for samtidskunst
Interview med Gudrun Hasle https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/det-er-fedt-hacke-en-verden-der-gaar-saa-meget-op-i-stavefejl (3:02-12:16)
Rachel Rose: Goodmorning Midnight, www.kunsten.nu (omtale af udstilling på GL STRAND)
Rasmus Myrup: Precoming, https://kunsten.nu/artguide/calendar/rasmus-myrup/, (omtale af udstilling på Overgaden)
Anna Rettl: Laocoôn Loop, https://kunsten.nu/artguide/calendar/anna-rettl/, (omtale af udstilling på Overgaden)
Teoriafsnit om ”Camp”, i: Bay Andersen og Højgaard Porse: TAP – Teori til analyse og praksis i billedkunst, 2021, s. 56-62,
Hvad er samtidskunst?, i: Jesper Bek, m.fl.: For øjeblikket – samtidskunst til billedkunst 2, L&R Uddannelse, 2013, s. 11-17
Uddrag af “På skrift med Kathrine Ærtebjerg – et portrætinterview”, i Tegn 2024, s. 8-17
Kathrine Ærtebjerg – på vej væk fra paradiset, Litteraturens Huse, Systime e-bog. København
Installationskunst i dansk og international perspektiv, i: Jonas Wolter: Temaer i kunsten: grundbog til billedkunst - Bind 1, 2013, s. 145-155

VISUALISERINGSØVELSER OG UDSTILLINGSOPGAVER
Introøvelse (grupper): Materialeleg med fokus på samtidskunst.
Visualiseringsøvelse (individuel): Tatovering med inspiration fra Gudrun Hasle.
Visualiseringsøvelse (grupper): Et haptisk videoværk med inspiration fra Rachel Rose
Visualiseringsøvelse (individuel): Blikfang fra videoværk til kultegning, blyantstegning og akvarel: Hvad sker der med motivet, når udtryksformen forandres? Refleksionsskrivning.
Visualiseringsøvelse (individuel): Kropstegninger med inspiration fra Anna Rettl: Hurtig croquis i par & Dynamisk kropstegning i pastelfarver på sort papir.
Visualiseringsøvelse (grupper): Vilde hekseskulpturer – udskud, antihelte og helte med inspiration fra Rasmus Myrup. Procesfotos og foto af installeret skulptur. Find på en titel og skriv en kort tekst om jeres ide og skulpturens udtryk.
Udstillingsopgave – Nikolaj Kunsthal: Skitse og analyse af værker af Kathrine Ærtebjerg
Visualiseringsøvelse (grupper): Mobiler inspireret af Kathrine Ærtebjerg. Procesfotos og foto af installeret mobilen.

FOKUSPUNKTER OG BEGREBER
- Idéen og undersøgelsen som det centrale for samtidskunsten
- Samtidskunsten som samfundskritik og ’visuel kommentar’ til forskellige samfundsforhold
- Kunstnerrollen i samtidskunsten
- Udtryksformer og medier i samtidskunsten (fotografi, videokunst, installationskunst, skulptur, maleri, lydkunst, readymade, new media, performancekunst)
- Værkets virkemidler i modsætningspar (autoritært/seriøst >< humoristisk/ironisk, dekorativt >< politisk, taler til følelser/sanser/fantasi >< taler til fornuften/intellektet, figurativt/mimetisk >< nonfigurativt/abstrakt, ro/harmonisk >< bevægelse/dynamisk, forskønnet/idealiseret >< rå virkelighed/realisme
- Samtidskunst og identitet
- Synsmåder: Haptisk og optisk
- Æstetiske kategorier: Det gakkede, det nuttede og det interessante
- Johannes Ittens farvecirkel og dens kontraster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mums – mad i kunsten

Mums – mad i kunsten

Temaet udspringer af en interesse for mad som kunstnerisk motiv i ældre såvel som nyere kunst og udforskes ud fra skulptur og billeder. Elever får indsigt i forskelligartede måder at gengive maden på gennem kunsthistorien i skulptur og billeder med særlig vægt på forskellige perioder, stilarter og udtryksformer. Eleverne arbejder med med barokken, modernismen og samtidskunsten. Eleverne trænes i de analytiske færdigheder via selvstændige øvelser såvel som på klassen. Samtidig har eleverne fået en indledende indføring i arbejdet med begrebsapparat til skulptur- og billedanalyse. Den teoretisk og analytiske del er efterfølgende og undervejs blevet anvendt i praksis. I kreative processer arbejdede eleverne dels individuelt, dels i grupper og eksperimenterede med stilleben som udtryksform og semiotikken som billedskabende redskab.En individuel visualiseringsøvelse med skulptur i pap og karton lader eleverne arbejde praktisk med emnet. Male-, tegne- og fotoøvelser med mad gennem tiden har derudover også haft til hensigt at skabe forståelse for stilforandringer og madfremstillinger.

TEORI
- Mad som motiv i kunsten herunder forståelse for forholdet mellem tradition og fornyelse i forhold til motivet
- Periodenedslag (barok, modernisme og samtidskunst)
- et udvalg skulpturanalytiske begreber,  semiotikkens billedlige og sproglige meddelelse, grundlæggende farveteori med udgangspunkt i Ittens
- Kendskab til et udvalg af kompositionsprincipper (herunder bl.a. hierarkisk-additiv, statisk-dynamisk) og rumskabende virkemidler (herunder bl.a. overlap, simultanperspektiv og slag- og egenskygge)

ANALYSE
- Semiotiske analyser med fokus på både den billedlige og den sproglige meddelelse
- Barok-jagt
- Vanitas-motiver i ældre og nyere kunst
- Skulpturanalyse af egen skulptur o.a.
- Rumskabende virkemidler

PRAKSIS
- Akvarelmaleri af supermarkeder inspireret af John Kørner
- Tegninger af opstilling af mad
- Modernistiske collager af madmotiver
- Simultanperspektiviske selvportrætter
- Foto af moderne stilleben

VÆRKER
Før 1850
- Michelangelo Merisi Caravaggio, Kristi gravlæggelse, 1602-3, Vatikanmuseet, Rom
- Benoît Le Coffre, Frederik d. 4 i salvingsdragt, 1702, privateje
- Michelangelo Merisi Caravaggio, Judith halshugger Holofernes, 1598, Galleria Nazionale, Rom
- Karel Du Jardin, Dreng, der blæser sæbebobler, 1663, Statens Museum for Kunst, København
- Frans Snyders, Stilleben med frugt, vildt, grøntsager, en levende abe, et egern og en kat, 1635-40, Liechtenstein Museum, Wien
- Pieter Claesz, Vanitas med violin og glaskugle, 1628, Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg
- Samuel Van Hoogstrater, Stilleben, 1667, Staatliche Kunsthalle Karlsruhe, Karlsruhe
- Willem Claeszoon Heda, Stilleben med østers, citron og sølvtøj, 1635, Rijksmuseum, Amsterdam
- Pieter Aertsen, Slagterbord, 1551, Bonnefanten Museum, Maastricht
- Pieter Aertsen, Det fede køkken, 1565-1575, Bonnefanten Museum, Maastricht
- Michelangelo: David, 1501-04,
Galleria dell‘Accademia, Firenze
- Michelangelo Merisi Caravaggio, Thomas Tvivleren, 1602, Sanssouci, Potsdam
- Rafael Santi, Alba Madonna, 1510, National Gallery of Art, Washington
- Rafael, Madonna i engen, 1503
- Sant Climent de Taüll kirken, Barcalona 1120'erne f.Kr.
- Ukendt byzantinsk kunstner, Madonna og barn på en kurvet trone, 1260-80. Tempera på træ. 82,4 x 50,1 cm, National Gallery of Art, Washington
- W. Marstrand, Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri,1839
- C W Eckersberg, Kvinde foran spejl, 1841

Modernisme
- Rodin. Grubleren, 1902
- Niels Hansen Jacobsen: Døden og morderen. 1903
- Umberto Boccioni, Brolæggerne, 1914, The Metropolitan Museum of Art, New York
- Edvard Weie, Opstilling med en blomsterkurv med appelsiner, 1923, Statens Museum for Kunst, København
- Astrid Noack. Stående pige, 1940
- Pablo Picasso, Stilleben, 1940, Museu Picasso, Barcelona
- Henri Matisse: Stilleben med østers, 1940
- Henri Matisse, Rødt interiør med opstilling, 1947, privateje
- Jackson Pollock, Autumn Rhythm (number 30), 1950
- Henirk B. Andersen. Ostranenie, 1989-1993

Samtidskunst
- Niki De Saint-Phalle. Nana Balloon, 1960
- Andy Warhol, Marylin Monroe, 1963
- Roy Lichtenstein, Still Life, 1972, Galeria Beyele i Basel
- Marco Evaristti, Helena, 2000, Trapholt, Kolding
- Jette Löwén, Cohesion, 2014, privateje
- Rose Eken, Two roasted sausages with bred and a Cocio, 2014, V1 Gallery, København
- Rose Eken, Blødkogt æg og æggeskal, 2016, privateje
- Koert van Mensvoort, Bistro In Vitro, 2016, privateje
- Rose Eken, Kitchen Confidential, 2017, V1 Gallery, København
- Helen Chadwick: Carcass, 1986/2017, privateje
- John Kørner, Mountain Shopping, 2020, KUNSTEN Museum of Modern Art, Aalborg
- John Kørner, Supermarket Fruits, 2020, KUNSTEN Museum of Modern Art, Aalborg
- John Kørner, Flooded Supermarket, 2020, privateje
- John Kørner, Shop Welcomes you, 2020, privateje
- John Kørner, About to Kiss, 2020, privateje
- John Kørner, Explosives, 2020, privateje
- John Kørner, Grenen Shipping, 2020, privateje
- Ellie Harrion, Eat 22, 2022
- Christian Lemmerz: Madonna (Darfur). 2008
- Elmgreen & Dragset: HAN, 2012
- Duane Hanson: Tourists II. 2011
- Joana Vasconcelos. Valkyrie Rán, 2016


TEKSTER
- John Kørner Interview: How We Behave (https://www.youtube.com/watch?v=MTQAj4UX1Yg)
- John Kørner om supermarkeder: ‘Kunstnerkolonien’ (fra 19.54 – 21.39) (https://www.dr.dk/drtv/se/kunstnerkolonien_-kan-de-gamle-skagensmalere-inspirere-de-nye_205002)
- introduktion til John Kørner og hans arbejde med supermarkeder: Supermarkedets forførende univers
(https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/supermarkedets-forfoerende-univers)
- B.B. Andersen og L.H. Porse (2021), TAP – Teori til analyse og praksis i billedkunst. København, ss. 176-183; 249-250
- L. Mark (2020), A.2.2 Semiotisk analyse, Kunstens stemmer, Systime e-bog. København
- L. Mark (2020), A.1.1 Hierarkisk over for additiv (seriel) komposition, Kunstens stemmer, Systime e-bog. København
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand – våd kunst og arkitektur

Vand – våd kunst og arkitektur

Temaet udspringer af en interesse for vand som motiv i kunsten og udfordring i arkitekturtænkning. Udgangspunktet bevæger sig fra video- og fotokunst over malerier med naturmotiver og begreber som form, farve, flade og rum, der genspejler sig teoretisk og praktisk.

TEORI
- Kendskab til elementær farvelære. Johannes Ittens’ farvecirkel
- Udvalg af rumskabende virkemidler
- Udvalg af skulpturelle formbegreber
- Viden om naturalisme og abstraktion (herunder stilisering)
- Land art som kunstform

ANALYSE
- Undersøg en kunstner i grupper: Pipilotti Rist eller Wolfgang Tillmans
- Undersøgelse af Superflex, Flooded McDonalds
- Minianalyse af naturmotiver

PRAKSIS    
- Tegning: Stilisering og naturabstraktion
- Arkitekturcollage med fokus på vandstandenes stigning og bæredygtighed
- Øvelse med land art
- Skitsetegning af grene og pinde med blik for form
- Fra maleri til fotografi – tableau vivant
- Gruppevisualisering: Hvad nu hvis…foto-, video- eller lydværk, hvori vand indgår
- Gruppevisualisering: Film kan bevare sjæle – afprøv Bill Violas metode
- Skab en stiliseret blæksprutte-mobile

EKSKURSION
Udstillingen "Havet" på Louisiana Museum of Modern Art

VÆRKER
Før 0
- Pilgrimsflaske, 1500–1450 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Heraklion
- Trehanket amfora, 1450–1400 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Athen
- Krater, 1400-1300 f.Kr., The British Museum, London
- Bøjlekande, 1200–1100 f.Kr., Metropolitan Museum of Art, New York
- Bøjlekande, 1100–1050 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Philadelphia

Før 1960
- Rafael, Skolen i Athen, 1483-1520, Vatikanet, Rom.
- Leonardo da Vinci, Den Sidste Nadver, 1495-1498, Santa Maria delle Grazie, Milano.
- Théodor Géricault, Medusas Flåde, 1818-19.
- Paul Cézanne, Bugten fra Marseilles set fra L’Estaque, 1885; Klipper i skoven, 1890erne; Mont Saint-Victoire, 1902-1906; Mont Saint-Victoire og viadukt, 1882-85, Metropolitan Museum of Art, New York. Vejsvinget, 1900-1906, National Gallery of Washington, Washington.
- Edmund Cross, Dal med fyr, 1909; Middelhavslandskab med hvidt hus, 1900-1905, Metropolitan Museum of Art, New York.
- Edvard Munch, Skriget, 1910, Nasjonalgalleriet, Oslo
- Edward Weie, Mindet. Christiansø, 1912; Vej gennem skov, 1932, Statens Museum for Kunst, København.


Samtidskunst
- Jean Tinguely: Gismo, 1960
- Alexander Calder: Spider, 1939; La mezza Luna per un lunatico, 1967
- Maya Lin, 11 Minute Line, 2014, Wanå.
- Olafur Eliasson, Green River Project, 2000, Stockholm.
- Olafur Eliasson, Riverbed, 2014, Louisiana, Humlebæk; Your Rainbow Panorama, 2011, ARoS, Aarhus.
- Robert Smithson, Spiral Jetty, 1970, Great Salt Lake, Utah.
- Richard Long, A Line in the Himalayas, 1975, Himalaya.
- Pipilotti Rist, Homo Sapiens, 2005; Sip My Ocean, 1996.
- Wolfgang Tillmans, Freischwimmer 130, 2009; Lutz and Alex, looking at crotch, 1991, Man Pissing on Chair (Self-Portrait), 1997.
- Bill Viola, The Raft, 2004.
- Superflex, Flooded McDonalds, 2009.
- Tal R, Rosa Road, 2018, Paradis, København.
- Roni Horn, Still Water (The River Thames, for example), 1999
- Rune Bosse, Stien eller tid mellem træer, 2019, Overgaden, København.
Samtidsarkitektur
- Kokkedal Klimatilpasning, Schönherr Arkitekter, 2017, Kokkedal.  


TEKSTER OG FILM
- Lise Mark, “Naturens form”, Kunstens stemmer, Systime e-bog, 2020.
- Vi bygger det væk: Klimaforandringer (1:4), DR2, 2018 (28:00 min).
- Christian Lund, Interview med Bill Viola: Cameras are Keepers of the Soul, Louisiana Channel, 2011.
- Tekstsamling: “Få dig et problem – samtidskunst og ideudvikling”, “Kunstnerens arbejdsproces”, “Om kreativitet og innovation”, “Kast dig ud på dybt vand”, Skab det nye, Louisianas Kunstportal.
- Jannie Dam, Jesper Bek og Kirsten Windfeldt Jensen, "Videokunst og film" i For øjeblikket 1, Samtidskunst, C-niveau, 2009, s. 36
- "Fem finurlige fakta giver dig styr på blæksprutterne", af V.I. Westen og L.M. Rosenberg i Jyllands-Posten 14. marts 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kroppen i kunsten

Kroppen i kunsten

Kroppen som motiv i kunsten udforskes ud fra skulptur og billeder. Elever får indsigt i forskelligartede måder at gengive kroppen på gennem kunsthistorien i skulptur og billeder med særlig vægt på forskellige perioder, stilarter og udtryksformer. Eleverne arbejder med med antikken, renæssancen, barokken, naturalismen og modernismen. Eleverne trænes i de analytiske færdigheder via selvstændige øvelser såvel som på klassen. Samtidig har eleverne indgående arbejdet med begrebsapparat til skulpturanalyse med fokus på materiale, overflade og form. En individuel visualiseringsøvelse med ståltrådsskulptur lader eleverne arbejde praktisk med emnet. Tegne- og fotoøvelser med kroppen gennem tiden har derudover også haft til hensigt at skabe forståelse for stilforandringer og kropsfremstillinger.

TEORI
- Hånden som skabelsesmotiv
- Periodenedslag (antik, renæssance, barok og modernisme)
- Kunsthistorisk fokus på portræt og skulptur

ANALYSE
- Billediagttagelser: Leonardo da Vinci, Den vitruvianske mand, 1490, Gallerie dell’Accademia, Venedig.
- Skulpturanalyse af egen ståltrådsskulptur o.a.
- Sammenlignende analyse af David-skulpturer

PRAKSIS
- Naturalistisk håndtegning
- Skulpturanalyse i praksis: “pose plastique” i grupper
- Ståltrådsskulptur
- Forskellige tegneøvelse (f.eks. principperne for kontrapost, menneskekroppen inspireret af P. Picasso og H. Matisse)

VÆRKER
Forhistorisk tid
- Hulemaleri med hænder, Cueva de las manos, Santa Cruz, Argentina.
- Venus fra Willendorf, ca. 24000 f.Kr., Naturhistorisches Museum, Wien.
Antik
- Polykleitos, Doryforos (Spydbæreren), romersk kopi i marmor efter original bronzeskulptur, ca. 440 f.Kr. Museo archeologico nazionale di Napoli, Napoli.
- Praxiteles, Venus fra Knidos, ca. 300 år f.Kr., Glyptothek Munich, Munchen.
- Praxiteles, Afrodite fra Melos, ca. 100 f.Kr., Louvre, Paris.
- Laokoon-gruppen, ca. 100 f.Kr., Vatikanmuseerne, Rom.
Middelalder
- Maniculae (små hænder) i middelaldermanuskript, Latin, 1220, Bibliothèque nationale de France, Département des manuscrits, Paris.
Renæssance
- Agnolo Bronzino, Portræt af ung mand med bog, 1534-38, The Met, New York City; Portræt af ung mand med lut, 1532-34, Uffizi, Firenze; Portræt af ung mand med statuette, 1545-55, Louvre, Paris.
- Tommaso Masaccio, Adam og Eva, Uddrivelsen fra Edens Have,
1425, Brancaccikapellet, Santa Maria del Carmine, Firenze.
- Antonello da Messina, Bebudelsesscene, 1476, Palazzo Abatellis, Palermo.
- Leonardo da Vinci, Den vitruvianske mand, 1490, Gallerie dell’Accademia, Venedig.
- Albrecht Dürer, Forstudie: Selvportræt med pude, 1491-92, Metropolitan Museum of Art, New York City; Selvportræt med tidsel, 1493, Louvre, Paris; Selvportræt som 28-årig, 1500, Alte Pinakothek, München.
- Donato di Niccolò di Betto Bardi (Donatello) David, 1435–40, Museo Nazionale del Bargello, Firenze.
- Michelangelo, David, 1501-04, Galleria dell'Accademia, Firenze; Det Sixtinske Kapel med Adams Skabelse, 1508-12, Vatikanet.
- Giovanni da Bologna, Merkur, 1536, Uffizi, Firenze.
- Giovanni da Bologna, Sabinerindernes Ran, 1529,  Uffizi, Firenze.
Barok
- Gian Lorenzo Bernini, David, 1623-24, Galleria Borghese, Rom.
- Caravaggio, Den vantro Sankt Thomas, 1601-02, Sanssouci, Potsdam.
- Peter Paul Ruben, De tre gratier, 1630–1635, Prado, Madrid.
Modernisme
- August Saabye, Susanna for rådet, 1882-1883, Statens Museum for Kunst, København.
- Pablo Picasso, Les Demoiselles d’Avignon, 1907, MoMA, New York.
- Henri Matisse, Dansen, 1910, Eremitagen, Sankt Petersborg.
- Alberto Giacometti, Gående mand I, 1960, Louisiana, Humlebæk.
- Jean Arp, Pistil, Blomstergriffel, 1950, Detroit Institute of Arts, Detroit.
- Edgar Degas, Danserinde med balletskørt, fjorten år,1880-81, Ny Carlsberg Glyptotek, København.
- Meret Oppenheim, Frokost i Pels, 1936, MoMA, New York.
- Theodor Philipsen, Et hedefår,  ca. 1890, Museum Odense, Odense.
- Adam Fischers, Kone fra Mallorca, 1930, Kunstmuseum Brandts, Odense.
- Erik Thommesen, Kvinde, 1960, Statens Museum for Kunst, København.
- Niels Hansen Jacobsen, Døden og morderen, 1903, Statens Museum for Kunst, København.
- Kai Nielsen, Nøgen, 1908, Statens Museum for Kunst, København.
- Niels Hansen Jacobsen, Modersmålet, 1903, Vejen
- Aristide Maillol, Luft, 1938, John Paul Getty Museum, Los Angeles.
- Yves Klein, Blue Venus, 1956, The Metropolitan Museum of Art, New York.
Samtidskunst
- Stelarc, Third Hand, Cyborg, Tokyo, 1980; Ear on Arm, Venice International Performance Art Week, 2016.
- Duane Hanson, Tourists II, 1988,  London, privateje
- Louise Bourgeois, Spider Couple, 2003, privateje
- Eva Steen Christensen, Fencing, 2006, Museum of Modern Art, Aalborg.

TEKSTER
- Katrine Charlotte Busk, "Skulpturanalyse", Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst, Columbus, 2015 (2013), pp. 40-45.
- Montanari, R.: "Hænderne er menneskets vinger", Kristeligt Dagblad, 1. juli 2011.
- Andersen, H.S. og Laursen, O.: ”Mennesket” i Billedkunst – Metode, Kronologi, Tema, Århus: Systime, 2011, 183.
- Wolter, J.: "Kroppen i kunsten" i Temaer i Kunsten, Odense: Det ny forlag, 2013, 53-69.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt – Anarki

ANARKI
Problemstilling: Hvad vil det sige at ødelægge noget i en æstetisk proces?
I eksamensprojektet i billedkunst undersøges og eksperimenteres med anarki, skabelse og kreativ destruktion gennem praksis, teori og analyse.

Projektkrav: I din undersøgelse af emnets problemstilling skal du –
• Arbejde med dit eksamensprojekt i en undersøgende og eksperimenterende proces. Det vil sige, at du skal fastholde og formidle din kreative proces i din portfolio, hvor du dokumenterer din idegenerering og forholder dig til dine forsøg gennem ord og billeder.
• Arbejde med dit eksamensprojekt i en teoretisk forankret proces. Du skal gå i dybden med kunstfaglig teori, som du forholder dig til via din praksis.
• Foretage analyser af kunstværker eller visuelle fænomener, hvor anarki, ødelæggelse, tilfældighed eller kreativ destruktion er i fokus. Du skal kunne bruge analyse og teori som led i din egen praksis.
• Reflektere over, hvordan anarki, skabelse og kreativ destruktion kan visualiseres i dit eget værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer