Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jakob Littau Mathiesen, Lene Schou, Poul Frølich Møller
Hold 2019 ks/p (1p ks, 1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid (historie)
Titel 2 Styreformer (historie)
Titel 3 Industrialiseringen i Danmark (historieopgaven)
Titel 4 Samfundsfag: Politik og demokrati i Danmark
Titel 5 Religion: Introduktion til faget
Titel 6 Den kolde krig -Historie
Titel 7 Religion: Sekularisering og afsekularisering
Titel 8 Kulturmøder - Historie
Titel 9 Religion: Islam  -  KS: Kulturmøder
Titel 10 Samfundsfag kulturmøder
Titel 11 1. projekt: "Kulturmøder"
Titel 12 Religion: Hinduisme - KS: Indien
Titel 13 Indien - Historie
Titel 14 KS: Indien verdens mest ulige demokrati (samf)
Titel 15 2. projekt: "Indien"
Titel 16 Religion: Kristendom
Titel 17 Vietnamkrigen - Historie
Titel 18 Farvelfærd - økonomi og velfærd i Danmark (samf)
Titel 19 Religion: Opsamling, repetition, eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Styreformer (historie)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Samfundsfag: Politik og demokrati i Danmark

FORLØBSTYPE:
Særfagligt

KERNESTOF:
• Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• Politiske beslutningsmuligheder i Danmark i en global sammenhæng
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

MATERIALE:
• Kompendium bestående af:
   - Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus, 2. udgave, 2015, s.107-112.
   - Leise og Jakob Buhl Jensen: Der er samfundsfag i alt. Gyldendal, 2016, s. 55-59 og 92-95.
   - Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl.: Flere sider af KS, Lindhardt og Ringhof, 2017, 2.udg., s.105-109.
   - ”Kvinder i politik” (uddrag, inkl. tidslinje), fra: http://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/kvinder-i-politik  

KORT OMFORLØBET:
Vi har arbejdet med ideologi. Eleverne skal kende liberaliame, konservatisme og socialisme i grundtræk, og skal kunne sammenligne dem for at påpege ligheder og forskelle. Vi har også koblet ideologierne til de danske partier, og vi har placeret partierne på den nye HV-skala. Eleverne skal kende partierne, herunder bl.a. vise hvem der udgør regeringen. Eleverne skal kende begreberne fordelingspolitik og værdipolitik.
Anden del af forløbet har handlet om det politiske system. Vi har set på Eastons model, og talt om hvordan denne models udgangspunkt er demokrati. Vi har arbejdet med forskellen på regering og Folketing, og hvordan en lov bliver til. Vi har arbejdet med hvordan almindelige mennesker kan opnå politisk deltagelse. Her er nogle af noglebegreberne institutionsbunden og situationsbunden deltagelse. Vi har talt om valg, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser.
Eleverne skal kort sagt vide hvordan det politiske system i grove træk er opbygget i Danmark, og hvordan man kan få indlydelse i demokratiet.
Endelig har vi diskutret, om der kønsmæssigt er ligestilling, når det gælder politik. På mange måder har kvinder opnået en del indflydelse, men tonen overfor kvinder er ikke den samme som overfor mænd.´

Centrale begreber i forløbet:
- Folketing, regering, støtte- og oppositionspartier
- Ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme
- HV-skala, fordelings- og værdipolitik
- Eastons model: Hvad er politik?
- Myndighedsniveauer: Stat, region, kommune
- Institutionsbunden deltagelse (borger deltager i demokrati)
- Situationsbestemt deltagelse (borger deltager i demokrati)
- Interesseorganisation, græsrodsbevægelse
- Magtens tredeling
- Negativ parlamentarisme
- Lovgivningsproces
- Ligestilling for kvinder i politik?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Religion: Introduktion til faget

Enkeltfagligt forløb

Forløbet er en kort introduktion til faget. Fokus på religionsdefinitioner og på tekstlæsning som fagets metode.

Kernestof:
- religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den kolde krig -Historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Religion: Sekularisering og afsekularisering

Enkeltfagligt forløb - det meste af undervisningen har været virtuel


Religionssociologi: Fra det traditionelle til det moderne til det senmoderne samfund.
Fokus på begreberne "sekularisering" og "afsekularisering"

Religion i det traditionelle samfund:
Tekster fra nordisk bondereligion som eksempler på religion i det traditionelle samfund
Fokus på dagligdagens magi og kultens årstidsfester
Begrebet "fortryllelse"

Fokus på religionskritik som en årsag til og en konsekvens af sekulariseringen i det moderne samfund
Begrebet "affortryllelse"
Klassisk religionskritik: Fokus på Nietzsches kritik og Sartres eksistentialisme
Religionskritik idag: Fokus på Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund

Religion i det senmoderne samfund:
Begrebet "genfortryllelse"
Nutidige eksempler, der viser "synkretisme" og "pluralisme"


Kernestoffet er:
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religonsfaglige metoder




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kulturmøder - Historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Religion: Islam - KS: Kulturmøder

Undervisningen har været virtuel


Del af flerfagligt forløb

Kernestof:
̶  islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Samfundsfag kulturmøder

Forløb om kulturmøder i Danmark:
Vi arbejder med udgangspunkt i Islam samt indvandring til Danmark fra 1960-erne og frem. Vi har i samfundsfag fokus på socialisering og kulturmøder.
Fokus på begreberne:
- Flygtninge, efterkommere og indvandrere
- Integration, segregation og assimilation
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Socialkarakteren i det senmoderne samfund (Riesmann: myre, snegl og kamæleon)
- Sommerfuglemodellen og dobbeltsocialisering
- Identitetsbegreb (Den kreolske identitet, den rene identitet og bindestregsidentitet)
- Geert Hofstedes 6 kulturdimensioner:
1: Magtdistance og autoritetstro
2: Individualisme og fællesskab
3: Maskuline eller feminine værdier
(4: Usikkerhedsundvigelse)
(5: Pragmatisme)
(6: Behovstilfredstillelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 1. projekt: "Kulturmøder"

Eleverne får udleveret projektmateriale og problemformulering og problemstillinger.
Eleverne skriver synopser og fremlægger mundtligt i mindre grupper.


PROBLEMFORMULERING:
“Hvilke udfordringer møder indvandrere, når de skal integreres i det danske samfund, og hvordan tackler de disse udfordringer?”

PROBLEMSTILLINGER:
1. Hvem er “de fremmede” (indvandrerne) - hvor kommer de fra, hvornår og hvorfor? (Redegørelse)
2. Hvordan har danskernes holdning til indvandrere ændret sig fra 1970’erne til nu? (Analyse)
3. På hvilke måder prøver indvandrere at forholde sig til de udfordringer, som integrationen giver? (Diskussion)


PROJEKTMATERIALE:
1: "Religion giver de unge en identitet og et fællesskab" fra Kristeligt Dagblad 07.09.2007.
2: "Özlem Cekic: Hadet har fyldt meget i mit liv" fra Kristeligt Dagblad 24.04.2015.
3: "Per Madsen om indvandrerne i Ishøj" (1976).
4: "Om indvandrerne i Ishøj" (1987).
5: "Figur 19: Indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i alderen 20-24 år, som var i gang med en højere uddannelse i skoleåret 2011/2012 fordelt på køn (procent)"



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Religion: Hinduisme - KS: Indien

Del af flerfagligt forløb

Kernestof:
- udvalgte sider af yderligere en religion - hinduisme
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid


Vigtige stikord til ks-emnet:
Kastesystemet
Gandhi
Moderne og radikal hinduisme
Kolonialisering
Globalisering


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 KS: Indien verdens mest ulige demokrati (samf)

FORLØBSTYPE:
Tværfagligt

KERNESTOF:
• Sociale og kulturelle forskelle
• Identitetsdannelse og socialisering
• Kvantitativ og kvalitativ metode


MATERIALE:

Kompendium:
• Artikel: ”International debat: Modis globale ambitioner”, af ambassadør Peter Taksøe-Jensen, Jyllands-Posten, 23.01.2018, uddrag
• Lærernote, JJ: Indiens placering i den aktuelle internationale verdensorden.
• Kopier fra bogen: Indien - den nye stormagt, s. 116-118 + tabel 3.1 fra side 119 + Statistik om eksport og import (Fra Indien - den nye stormagt, s. 134-135) + 126-128 + figur 3.13 s. 137 + 162-167 + 172-175 + Tabel 4.5 og figur 4.7 fra hhv. s. 180 og 183.
• Lærernote, JJ: Introduktion til BNP og økonomisk vækst
• Artikel: ”Indien - enten klimamødets helt eller hele verdens kulbandit?”, Politiken, 05.12.2015, uddrag.
• Introduktion til Bourdieu-begreber (kopi fra Ind i Samfundet, s.31)
• Vigtige sociologi-begreber, kopi fra Luk Samfundet Op!, s. 101.
• Artikel: ”Indien blokerer for hjælp til kasteløse”, Kristeligt Dagblad, 04.06.2016
• Artikel: ”Teenager hængt for at trodse kastesystem”, Kristeligt Dagblad, 01.05.2014
• Artikel: ”Usynlige lænker”, Weekendavisen, 11.11.2016, uddrag.
• Artikel: ”Indien ramt af tre pigedrab og en gruppevoldtægt på få dage”, tv2-nyhedernes hjemmeside, 20.04.2018.

Øvrigt materiale brugt i timerne:
• Video: En bollywood sang: https://www.youtube.com/watch?v=1YBl3Zbt80A
• Video: Slum i Indien: https://www.youtube.com/watch?v=SSeNKazHoHc
- Video: Indiens miljømæssige og økonomiske situation: https://www.youtube.com/watch?v=CF7ybq7d4Wg
• TV-program: ”Indiens døtre”, DR1, 2015. (56 min.)


KORT OM FORLØBET:
Indien overhaler inden længe Kina, som det land i verden, der har flest indbyggere. Indien er også et demokrati. Disse kendsgerninger gør Indien til verdens største demokrati!
Indien har i de seneste ca. 30 år oplevet en enorm økonomisk vækst, men pengene er ulige fordelt, og mange hundrede milioner lever i stor fattigdom. Ud over økonomisk ulighed er Indien også præget af andre former for ulighed: socialt (pga. kastesystemet), uddannelsesmæssigt, kønsmæssigt osv.

De centrale begreber i forløbet er:
- Multipolaritet (bi- og unipolaritet)
- BRIKS-lande
- Fra planøkonomi til styret markedsøkonomi
- Eksportøkonomi, globalisering
- BNP, BNP pr. indbygger og vækst i BNP (økonomisk vækst)
- Økonomisk vækst vs. bæredygtighed
- Økonomisk ulighed, gældsslaver
- Social ulighed
- Kastesystem
- Bourdieu-begreber: Habitus og diverse kapitaler
- Social arv
- Social mobilitet
- Mønsterbryder
- Absolut og relativ fattigdom
- Gini koefficient
- Analfabetisme og uddannelsesfælde
- Voldtægtsproblematikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 2. projekt: "Indien"

Eleverne får udleveret projektmateriale.
Eleverne skal selv lave problemformulering og problemstillinger.
Eleverne arbejder og skriver synopser i gruppen, men fremlægger individuelt.


PROJEKTMATERIALE:
Bilag 1: Artiklen "På sightseeing i forandring" af Nathalie Ostrynski, Berlingske Tidende 18.01.2008
Bilag 2: Statistik om Indiens økonomiske udvikling
Bilag 3: Billeder af hinduismen fra religion.dk, 2019
Bilag 4: Kilden "Den indiske forfatning om holdningen til stat, religion og behandling af minoriteter"
Bilag 5: Kilden "Ghandi om civil ulydighed"
(Se henvisninger på projektmaterialet)



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Religion: Kristendom

Enkeltfgligt forløb

Kernestof
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religionsfaglige metoder.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Vietnamkrigen - Historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Farvelfærd - økonomi og velfærd i Danmark (samf)

Et særfagligt forløb


Kernestof:
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Det Økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styrings-instrumenter
• Politiske beslutningsmuligheder i Danmark i en global sammenhæng
- Eksempel på eksamensopgave-formulering, indeholder følgende materiale: Artikel: ”Seniorrevolution: Her er 7 punkter, som udfordrer fremtidens velfærdsstat”, Altinget, 23.10.2017 + figur: bilag om aldersfordelingen i Danmark 1970, 2014, 2050

Om forløbet:
Formålet har været at give eleverne en forståelse for hvordan samfundsøkonomien ændrer sig over tid, og hvordan forskellige aktører påvirkes af den økonomiske udvikling.
Vi har også sammenlignet den danske velfærdsmodel med andre velfærdsmodeller (primært den residuale). Vi har også set på, at noget tyder på, at det danske velfærdssamfund er under stigende pres og under forandring. Vi arbejdet med hvad kan man gøre for at rette op på velfærdssamfundet?  

De centrale begreber i forløbet er:
- behovspyramiden
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunktursvingninger
- Velfærdsmodeller: universel, residual,korporativ
- Stat, marked, civilsamfund
- Det offentliges indtægter: Skat, bl.a. forskel på direkte og indirekte skat, progressiv skat
- Det offentliges udgifter: Overførselsindkomster, serviceydelser, statslige tilskud
- Udfordringer for velfærdssstaten
- Mulige løsninger: Vækst-vejen og spare-vejen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer