Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Casper Bangsgaard Rask, Dennis Bødker Nielsen, Elisa Maria Lynggaard, Henrik Rasmussen
Hold 2019 ks/q (1q ks, 1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie: Intro og vikingetid (1)
Titel 2 Historie: Styreformer gennem tiden (2)
Titel 3 Historie: Industrialisering (3)
Titel 4 Historie: Den kolde krig (4)
Titel 5 Politik og demokrati i Danmark
Titel 6 Introduktion til religion på HF
Titel 7 Religionsfænomenologi
Titel 8 Eskimoisk religion og kultur
Titel 9 Kulturmøder Samfundsfag
Titel 10 Kulturmøder- ISLAM
Titel 11 Historie: Kulturmøder (5)
Titel 12 KS-Indiensforløb. Samfundsfag
Titel 13 Historie: Indien (6)
Titel 14 Indien/Hinduisme
Titel 15 Velfærd og økonomi
Titel 16 Historie: Vietnamkrigen (7)
Titel 17 Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie: Intro og vikingetid (1)

VIKINGETIDEN

I dette forløb har vi arbejdet med vikingetiden på forskellige måder. De forskellige aspekter har jeg opremset i form af emner nedenfor. Vi har arbejdet med kildekritik, årsagsforklaringer og historiebrug. Desuden er forløbet også blevet brugt som en intro til historiefaget.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Emner
- Hvad er vikingetiden? Nutidens syn på vikingerne. Myter.
- Om kilderne til Vikingetiden
- Om vikingetiden/Danmarks tilblivelse
- Kristningen af DK
- Vikingerne - ude: Vikingetogter + andres syn på vikingerne
- Nutidens fascination af vikingerne
- Eftertidens syn på vikingerne

Baggrundsmateriale
- Frederiksen, Peter 2008. Grundbog til danmarkshistorien. Systime, s. 27-37 (om vikingetiden) (10 s)
- Danmarkshistorisk oversigt 10-13: Om Vikingetogter (3 s)
- Carl Harding Sørensen: Vikinger og Togter, Gyldendal, 1990: s.6-12 (6 s.)

Omfang: 19 sider

Perspektiverende artikler
- ”Vikinger som networkere” (Berlingske Tidende, 12.10.2008) (1 s)
- ”Vikinger var til labert tøj og lækkert hår” (Berlingske Tidende, 30.10.2008) (1 s)

Omfang: 3 sider

Kilder
- Kristningen af DK:
Widukind samt Adam af Bremen (2 s)
(Jellingstenen samt dens indskrift)

- Vikingerneu ude:
Sven Tveskæg: "Englands Erobring" (Frederiksen, Peter 2008. Grundbog til danmarkshistorien. Systime, s. 45-49) (3 s)
Ibn Fadlan "Vikinger ved Volga"  (Frederiksen, Peter 2008. Grundbog til danmarkshistorien. Systime, s. 45-49) (2 s)

- Eftertidens syn på vikingerne:
- A.D. Jørgensen: "Om vikingetiden" (fCarl Harding Sørensen: Vikinger og Togter, Gyldendal, 1990: s. 12-13) (2 s)

Omfang: 7 sider

Andet
Tv-serien Vikings: Episode 4, 00:00-20:00 (2 s)
Podcast om Harald Blåtand fra "Kongerækken": http://netudgaven.dk/2015/10/kongeraekken-2-harald-blaatand/ (3 s)
Besøg på Vikingemuseet i Jelling (inkl. rundvisning på udendørsarealet)
De nordiske vikingers Europakort (1 s)
Billede af Jellingstenen suppleret med oversættelse (1s)

Omfang: 7 sider

Læst materiale i alt: 36 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Historie: Styreformer gennem tiden (2)

STYREFORMER GENNEM TIDEN

Dette forløb undersøger forskellige styreformer, samfundsformer og menneskesyn igennem tiden. Vi starter tilbage i antikkens Grækenland og bevæger os frem til i dag. Vi ser både på de store verdenshistoriske linjer, men vi ser også på nogle danmarkshistoriske nedslag. Vi har haft fokus på modsætninger, gentagelser og udfordringer.

Vi har arbejdet med begreberne: Diakron og synkron perspektiv, periodiseringsprincipper, herunder brud og kontinuitet samt periodisering som konstruktion. Desuden har vi fortsat arbejdet med kildekritik og historiebrug.

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Overordnede nedslag:
- Det antikke grækenland, herunder bystater og det direkte demokrati
- Romerriget, både republik og kejsertid
- Middelalder, herunder feudalsamfund og kirkens magt
- Renæssance og reformation
- Enevældens tidsalder, fokus: Frankrig
- Oplysningstiden, herunder den franske revolution
- Det danske demokrati

Baggrundsmateriale
- Madsen m.fl: Verdenshistorisk oversigt, s. 14-15, 17-19, 23-27, 35-38, 44-45, 47-48
- Kühle, Ebbe: “Hvorfra, hvorhen og hvorfor”, Gyldendal 1998, s. 57-61
- Bryld: Verden før 1914, s. 134-138, 211-216ø
- Henrik Bonne Larsen m.fl: Danmarkshistorisk oversigt, s. 31

Sideomfang: 32 sider

Kilder
- Korte kildeuddrag om Cæsar (Sueton)  og Augustus (Res Gestae) (1 s)
- Cicero om at stille op til valg (1s)
- Diverse malerier og kunst om forskellen på middelalderens og renæssancens kunst (2 s)
- Maleri af Ludvig d. 14 (1 s)
- Voltaire om Tolerance (1 s)
- Satiretegning: Herren er edderkoppen og bonden er fluen (1 s)
- Uddrag af Kongeloven 1665 og Grundloven 1849 (4 s)

Sideomfang: 11

Andet
- Uddrag af Lutherfilmen (Fiktionsfilm fra 2003) (6:44-40:30)
- ”Joachim og enevælden" fra DR-programmet: Joachim fortæller om vores demokrati (14:52-19:35)
- Rather homemade productions: Oplysingstiden (https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw&t=222s)
- ”Historien om DK, sæson 2, afsnit 3: Grundloven, folket og magten” (00:00-00:33)
- Kort film fra Århus Universitet: Var Danmark så demokratisk? (https://www.youtube.com/watch?v=0Xo-6zo9oP8  Var DK så demokratisk)

Sideomfang: 10 sider

Forløbets samlede sideomfang: 53 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Historie: Industrialisering (3)

INDUSTRIALISERING

Dette forløb er tager udgangspunkt i industrialiseringen i Danmark. Det er det obligatoriske historieforløb, dvs. forløbet afsluttes med, at eleverne afleverer deres første store skriftlige opgaven, nemlig historieopgaven.

Læreplan: Som optakt til historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et relevant emne samt elevernes udtryksfærdigheder. Historiefaget har her særligt fokus på:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig opgaveskrivning, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- historiefagets identitet og metoder.

Kernestof:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

Nedslag
1. Forudsætningen: Den industrielle revolution i England
2. Industrialiseringen i DK
3. Arbejds- og levevilkår i storbyen
4. Børnearbejde
5. Arbejderkampen


Baggrundsmateriale
- Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i et dansk perspektiv", Systime 2008
-  Carl-Johan Bryld: Danmark – tider og temaer, https://danmark.systime.dk , Systime, 2013.
- Hyldtoft m.fl: Det industrielle Danmark 1840-1914. Systime 1981
- https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lidt-arbejde-skader-ikke-boernearbejde/boern-paa-fabrik-baggrunden-foerste-fabrikslov/
- Fra Frederiksen, Peter et.al: Grundbog til Danmarkshistorien, https://danmarkshistorien.systime.dk, Systime 2010.

Sideomfang: 13 sider

Læste kilder
- Vi har læst to korte kildeuddrag: "Janet Cumming og fattiglægen Oppenheimer" (fra: Brylds Verden før 1914) (1 s)
- Billede: Før og efter udskiftningen (0.5 s)
- Billeder: Børnearbejde (1s)

Sideomfang - kilder: 2,5 sider

Andet materiale
- Dokumentar: “Historien om DK: Grundloven, folket og magten” (Sæson 1, afsnit 8), fra 35.29-slut (5 s)
- Rottefilmen: Triumfens symfoni (Historiebogen 5, instruktion Jannik Hastrup) - (5 s)
- Kort film: “Industrialiseringen I billeder” (https://www.youtube.com/watch?v=0QGPTEepOiY) (2 s)

Sideomfang - andet materiale: 12 sider

Anvendte kilder til historieopgaven
1. “Reglement for Rubens Dampvæveri 1869”
(Fra Søren Mørch m.fl.: Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal, 1988)
2. “Smedens arbejdsdag”
(Fra Harry Haue m.fl.: Det moderne Danmark 1840-1992. Munksgaard, 1997)
3. Louis Pio: Indkaldelsens til Fællesmødet 1872 “Maalet er fuldt”
(Fra: Danmarkshistorien.dk)
4. Program for den international arbejderforening for Danmark 1872.
(Fra: Danmarkshistorien.dk)
5. Louis Pio: Uddrag af socialisternes første politiske program 1871
(Fra: Hyldtoft m.fl: Det industrielle Danmark 1840-1914. Systime, 1981)
6. Emil Hornemann: Et foredrag om børn som industriarbejdere 1872
(Fra: Hyldtoft m.fl: Det industrielle Danmark 1840-1914. Systime, 1981)

Forløbets samlede sideomfang: 27,5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Historie: Den kolde krig (4)

Den kolde krig:
Kernestof:
-forholdet imellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv.
-styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
-ideologiernes kamp i det. 20.århundrede.
-globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.

I forløbet har vi arbejdet med følgende temaer: Årsagen til den kold krig - Berlin - Cubakrisen - afslutningen på den kolde krig.
Læst materiale:
Peter Roslyng-Jensen; Overblik det 20.århundredes historie, 29 normalsider på to kompendier
Kompendium 1: Krudt og kugler og Cubakrisen, 18 normalsider.
Johan Bender, stormagtpolitikken 1945-1982, 5 normal sider kilder om Marshallhjælpen og trumandoktrinen.
Desuden filmen "thirteen Days" om Cubakrisen 130 minutters længde, samt to DR programmer "historien om den kolde krig" af hver 60 minutters længde.



  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Politik og demokrati i Danmark

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Introduktion til religion på HF

I første blok introduceres faget og undervisningens forløb. Der gives et oplæg om konfessionel og ikke-konfessionel undervisning og derefter præsenteres planerne for året. Kort intro om projekter og eksamen.
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Religionsfænomenologi

I de to blokke præsenteres 7 faglige begreber (mana, tabu, myte, rite, kult, axis mundi og guder), som skal være fagets "værkstøjskasse" i det videre arbejde. Hver gruppe præsenterer sit begreb i skrift og tale.


Pensum: cirka 4 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Eskimoisk religion og kultur

Forløbet i eskimoisk religion indgår i første særfaglige forløb, der bærer titlen "Religion til alle tider". Forløbet skal konkretisere religionens rolle, funktion og betydning i et traditionelt samfund, hvor vi studerer et samfund uden sekularisering. Forløbet skal danne udgangspunkt for det videre forløb om religion i de moderne og senmoderne samfund.

I.Introduktion til samfundet

Udbredelse, tidshistorie, sociologi og typologi

Tekst:

Eskimoerne, s. 3 - 6

T1 og T46

Verdenskort og oversigtsnoter



II. Det eskimoiske verdensbillede

Kosmogoni og kosmologi

Tekst:
Eskimoerne, s. 7 – 10

T80, T81, T82, T83, T87, T88, T89 og T84



III. Fangstdyrene

Fangstdyrenes oprindelse

Tekst:

Eskimoerne, s. 11 – 14

T85, T86, T7 og T19



IV. Dyr og mennesker

Jagtens hellige sfære

Tekst:

Eskimoerne, s. 15 – 18a



V. Første-fangst-riter

Den unge jæger

Tekst:

Eskimoerne, s. 18b - 19

T21, T22, T23 og T24



VI. Krise og tabu

Mennesket og kosmos

Tekst:

Eskimoerne, s. 20 – 24

T27 (om fødsel), T37 (om dødsfald), T50, T51 og T52 (om tabubrud)

Andet:

T30 (Manden på Månen) og T38 (Den gamle moders sorg)


VII. Kulten

Angakoq’s sociale og religiøse rolle

Tekst:

Eskimoerne, s. 25 – 32

T72 (udvælgelse), T53 og T105 (helbredelse) og T57 (kulten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kulturmøder Samfundsfag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kulturmøder- ISLAM

Forløbet er lagt historisk an: Vi begynder med det præislamiske Arabien og ser på Muhammeds rolle som profet og samfundsleder. Herefter ser vi på indholdet af de tidligste (mekkanske) åbenbaringer, der indeholder den islamiske teologis hovedpunkter (monoteisme, profetisme, dommedagsprofeti etc.). Derefter fokus på splittelsen mellem sunni- og shi’aislam og på de religiøse pligter (søjlerne). Endelig studerer vi principperne i shari’a-lovgivningen, inden vi slutter af med eksempler på moderne muslimske standpunkter.


I. Jahillyyah – uvidenhedens tid

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (1. udgave, Systime 2006), s. 9-14


II. Al-Qurân – Guds tale til mennesket

Udvalgte Koranuddrag (om gudsopfattelsen, profeter, åbenbaringer og dommedag)

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006)- kopi
s. 19-20: Gud og engle
s. 21-24: Bøgerne/Koranen
s. 25-27: Profeterne/Muhammed
s. 27-29: Dommedag og forudbestemmelse

Differentieret gruppearbejde


III. Fitna - den store splittelse

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006 - kopi), s. 14-18

Film: M. Saïd: ”Shia og den skjulte imam” (DR 2, 21, januar 2007)


IV. Ibadat – de religiøse pligter (og Jihad)

Differentieret gruppearbejde + fremlæggelser ud fra:

Edvard Wulff: ”Islam – tekster og stemmer” (Gyldendal 1980) – afsnit om de fem søjler
Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006), s. 96-110 – kopi (uddrag)
(Korancitater, Hadith-tekster, teologiske fremstillinger, interviews mm)

Film: ”Hajj” (DR 2 – 2005)


V. Shari’a – en altomfattende lov

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006), s. 42-48: Klassisk shari’a – kopi

Lærerforedrag om shari’aens udvikling med fokus på Idjtihad


VI. Moderne shari’a – én religion, mange udtryk

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006), s. 49-55 – kopi

Jens M. Steffensen: ”Islam – fra beduinkult til verdens religion” (2. udgave, Systime 2001-2004), s. 100-103: ”Interview med Jordans kong Hussein”

Jens M. Steffensen: ”Islam – fra beduinkult til verdens religion” (2. udgave, Systime 2001-2004), s. 144-146: ”Jahillyyiah”


VII. Euroislam

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006), s. 55-56 – kopi

Karen-Lise Johansen: "Muslimske stemmer" (Akademisk forlag 2002), s. 143-148 - kopi

Differentieret gruppearbejde

Uddrag af Naser Khaders bog “Ære og Skam” (Gyldendal 1996) om ære/skam, ægteskab og børneopdragelse (differentieret gruppearbejde med gruppefremlæggelser)


VIII. Projekt: "Fremmede i Danmark"


Pensum: cirka 47 sider





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Historie: Kulturmøder (5)

Kulturmøder: første tværfaglige projekt i KS.
Kernestof i historie:
-dansk historie og identitet
-globalisering og kulturnøder i historisk og nutidigt perspektiv.
-historiefaglige metoder.
Materiale læst i historie.
Peter Bejder og Kim Boye Holt; Fra Huguenotter til afghanere - indvandringens historie i Danmark" Systime 2003.
28 normal sider i kompendie 1(år 1200-1960) og 26 sider i kompendium 2 (1960-2020).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 KS-Indiensforløb. Samfundsfag

KORT OM FORLØBET:
Indien overhaler inden længe Kina, som det land i verden, der har flest indbyggere. Indien er også et demokrati. Disse kendsgerninger gør Indien til verdens største demokrati!
Indien har i de seneste ca. 30 år oplevet en enorm økonomisk vækst, men pengene er ulige fordelt, og mange hundrede milioner lever i stor fattigdom. Ud over økonomisk ulighed er Indien også præget af andre former for ulighed: socialt (pga. kastesystemet), uddannelsesmæssigt, kønsmæssigt osv.

De centrale begreber i forløbet er:
- Multipolaritet (bi- og unipolaritet)
- BRIKS-lande
- Fra planøkonomi til styret markedsøkonomi
- Eksportøkonomi, globalisering
- BNP, BNP pr. indbygger og vækst i BNP (økonomisk vækst)
- Økonomisk vækst vs. bæredygtighed
- Økonomisk ulighed, gældsslaver
- Social ulighed
- Kastesystem
- Bourdieu-begreber: Habitus og diverse kapitaler
- Social arv
- Social mobilitet
- Mønsterbryder
- Absolut og relativ fattigdom
- Gini koefficient


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Historie: Indien (6)

Indien forløb. Særfagligt forløb inden projekt med Samfundsfag og religion.

Indiens kompendie med tekst fra:
Niels Brimnes "Indien fra britisk koloni til verdens største demokrati", Systime: s.9,10 og 11. 3 normalsider.
Niels Brimnes "Indiens historie efter 1739", Systime; s.23, 39-45, 57-62, 66-69. 12 normalsider.
"Indien den nye stormagt", Columbus 2014 s.16-21. 4 normalsider.
I alt: 19 normalsider
Andet:
Engelsk BBC program "indiens historie" 55 minutter fra DR"/CFU.

Kommentarer:
Midtvejs i forløbet havde vi 2 blokke om Berlin, Stasi og murens fald som optakt til at klassens studietur til netop Berlin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Indien/Hinduisme

Forløbet i hinduisme er lagt historisk an: Vi begynder i den vediske tid, hvor vi studerer de vediske tekster (Rigveda og Brahmana’erne) med fokus på verdensopfattelse, mystik og samfundssyn. Herefter læser vi uddrag af Upanishade-litteraturen, inden vi læser af Bhagavadgita. Endelig ser vi på det praktiske livsmønster, sådan som det beskrives i bl.a. Manus’ Lovbog. Som afslutning på forløbet vil vi belyse de to reformbevægelser i 1800-tallets hinduisme – Brahmo Samaj og Arya Samaj, inden vi slutter af med hindunationalismen og den radikale tænkning i begyndelsen af det 20. århundrede.
Pensum:
(Alle de læste tekster er samlet i et kompendium: ”Hinduisme” v/Dennis Nielsen, Horsens Statsskole)

1. Vedisk religion
Allan Poulsen: ”Hinduismen” in E. Andreassen et al: ”Mennesket og magterne” (Gyldendal 1991), s. 117-119
Tidstavle
Tekst: Rigveda X, 90: ”Purusha-myten” i uddrag
Tekst: Satapatha Brahmana IV, 3.4: ”To slags guder”
Tekst: Satapatha Brahmana XI, 2.2: ”Ofrets virkning”

2. Kastevæsenet
Allan Poulsen: ”Hinduismen” in E. Andreassen et al: ”Mennesket og magterne” (Gyldendal 1991), s. 135-137
Tekst: Manus Lovbog I, 87-90: ”De fire kaster”
Film: ”Verdens værste job” (DR/Danida 2007) – om latrinrenser-jatien i det moderne Indien

3. Upanishade-religionen (vedantafilosofi)
Allan Poulsen: ”Hinduismen” in E. Andreassen et al: ”Mennesket og magterne” (Gyldendal 1991), s. 120 + 123-127
Tekst: Mundaka Upanishad I. ii: ”Guruens betydning”
Tekst: Mundaka Upanishad I.ii: ”Om ritualer og ofre”
Tekst: Maitrayana Upanishad I, 3-4: ”Livspessimisme”
Tekst: Maitrayana Upanishad IV, 2: ”Karma”
Tekst: Brihandaranyaka Upanishad IV, 4: ”Samsara”
Tekst: Chandogya Upanishad VIII, 7-12: ”Det nye budskab”
Tekst: Brihandaranyaka Upanishad III, 8: ”Beskrivelse”
Tekst: Chandogya Upanishad III, 14: ”Atman – Brahman”

4. Bhagavadgita – syntesen
Allan Poulsen: ”Hinduismen” in E. Andreassen et al: ”Mennesket og magterne” (Gyldendal 1991), s. 124-125
Tekst: ”Bhagavadgita” 1. sang 28-47: ”Arjunas krise”
Tekst: ”Bhagavadgita” 2. sang 11-27: ”Om at dræbe”
Tekst: ”Bhagavadgita” 3. sang 30-35: ”Om handling og pligt”
Tekst: ”Bhagavadgita” 6. sang 5-19: ”Om meditation”
Tekst: ”Bhagavadgita” 9. sang 4-34: ”Om Krishna”

5. Hinduistisk livsmønster
De fire livsstadier:
Allan Poulsen: ”Hinduismen” in E. Andreassen et al: ”Mennesket og magterne” (Gyldendal 1991), s. 137-138
Tekst: Manus Lovbog (uddrag v/Esben Andreassen, systime 2008): ”De fire livsstadier”
Ægteskab og kønsroller:
Allan Poulsen: ”Hinduismen” in E. Andreassen et al: ”Mennesket og magterne” (Gyldendal 1991), s. 137
Tekst: Manus Lovbog (uddrag v/Esben Andreassen, systime 2008): ”Lov om mand og hustru”
Daglig praksis:
Allan Poulsen: ”Hinduismen” in E. Andreassen et al: ”Mennesket og magterne” (Gyldendal 1991), s. 128-131
Billeder af de tre hovedguder

6. Kulturmøder – Brahmo Samaj og Arya Samaj
Hanne Kjærgaard: ”Moderne hinduisme” (Information 2005) – om de to reformbevægelser
Brahmo samaj:
Tekst: Ram Mohun Roy: ”Indledning til oversættelse af Vedanta” (1816), English Works II, s. 59f
Tekst: Ram Mohun Roy: ”Indledning til Precepts of Jesus” (1820), English Works V, s. 3f
Tekst: Ram Mohun Roy: “Ancient Rights of Females according to the Hindu Law of Inheritance” (1822), English Works I, s. 4f
Tekst: “Uddrag af skødet for den første Brahmo Samaj bygning i Calcutta” (1828)
(Ovenstående tekster er alle taget fra Kaj Baagø: ”Samsara” (Gyldendal 1978), s. 164-172)
Arya Samaj:
Tekst: Har Bilas Sarda: ”Life of Dayanand Sarasvathi” (World Teacher, s. 5ff)
Tekst: Dayanand: “Satyartha Prakash”, s. 677
Tekst: ”Arya Messenger” (1901)
Tekst: Lajpat Rai: ”A History of  the Arya Samaj”, s. 120
(Overstående tekster er alle taget fra Kaj Baagø: “Samsara” (Gyldendal 1978), s. 177-185)
Oplæg om Gandhi:
”Mahatma Gandhi” in Religion.dk den 25. maj 2005
Tekst: Gandhi: ”Det unge Indien” (P. Haase og søns forlag, 1926), s. 144-153

7. Radikal hinduisme
Hanne Kjærgaard: ”Radikal hinduisme” in Information (2005)
Tekst: V. D. Savarkar: ”Who is Hindu?” (Hindutva, 1924), 92, 94, 111, 115
Tekst: M. R. Gowalkar: “We or our Nationhood Defined” (1939), s. 43-47
Tekst: M. R. Gowalkar i citat fra Lasse og Lisa Berg: ”Fascister og revolutionære i Indien”, s. 79f
Tekst: V. D. Savarkar citeret fra D. Keer: ”Veer Savarkar”, s. 393f
(Overstående tekster er alle taget fra Kaj Baagø: “Samsara” (Gyldendal 1978), s. 209-214)


Pensum: cirka 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Velfærd og økonomi

Særfagligt forløb

KERNESTOF:
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Det Økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styrings-instrumenter
• Politiske beslutningsmuligheder i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Historie: Vietnamkrigen (7)

Vietnamkrigen
Tekster
Peter Frederiksen Fra drage til tiger, Systime 1999
Kapitel 6: s.53-57: 5 normalsider.
Kaptel 7: 63-66: 4 normalsider.
Kapitel 8: 91-94: 4 normal sider.
Kapitel 9: 105-109: 5 normalsider.

Kildetekster fra Peter Frederiksen Fra drage til tiger, Systime 1999:
McNamara 20 år efter s.150-153 4 normalsider
Befolkningens støtte til FNL: 1 normalside ( del af prøveeksamens sæt)
Eisenhowers støtte til Diem: 1 normaside (del af prøveeksamens sæt)

I alt læst: 24 normalsider

Andet:
Afsnit 2 af den amerikanske serie "Vietnamkrigen" (1961-63) 54 minutter.
Afsnit 4 af den amerikanse serie "Vietnamkrigen" (1968-) 54 minutter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Kristendom

Forløbet i kristendom er lagt historisk an således, at vi starter i jødedommen og ser på Jesus’ opgør og reform af denne. Derefter er der fokus på de centrale udviklinger i kristendommen op til nutiden, med særligt henblik på sammenhæng mellem velfærdsstat og kristendom.

Pensum:

Skabelse
- 1. Mosebog 1-2
- Allan Poulsen et al.: ”Kristendom i Nutid” (Munksgaard 1998), s. 137-139: Bibelen

Syndefald
- 1. Mosebog 3

Den jødiske pagt
- Abraham: 1. Mosebog 11,27-32 + 12,1-9 + 17,1-27 + 22,1-19
- Moses: 2. Mosebog 19,1-25 + 20, 1-21
- Allan Poulsen et al.: ”Kristendom i Nutid” (Munksgaard 1998), s. 133-135: Den bibelske fortælling

Jesus
- Allan Poulsen et al.: ”Kristendom i Nutid” (Munksgaard 1998), s. 135
- Bjergprædikenen: Mattæus 5-6

De seks læsninger
- Allan Poulsen et al.: ”Kristendom i Nutid” (Munksgaard 1998), s. 140-142
- Lukas 15,11-32: Lignelsen om den fortabte søn
- Lukas 10,25-37: Den barmhjertige samaritaner
- Mattæus 15,1-20: Rent og urent
- Markus 12,13-17: Skat til kejseren
- Markus 5,21-43: Helbredelser
- Markus 6,30-52: Bespisningen og vandringen på søen
- Johannes 11,1-53: Lazarus’ opvækkelse + ikon og moderne maleri

Kirkehistorie
- Kort læreroplæg om Paulus - hvem var han - og hvorfor er han vigtig?
- Allan Poulsen et al.: ”Kristendom i Nutid” (Munksgaard 1998), s. 135-136
- Oversigter over kirkehistorie og den katolske kirke
- Den katolske kirkes selvforståelse og de 7 sakramenter
- Johnny Thiedecke: Reformationerne in ”Ordet og Jorden” (Pantheon 1991), s. 11-12
- Baggrund om Luther: ”Luthers tro og tænkning” (kilde?)
- Luthers reformatoriske sætninger v/DN
- Martin Luther: ”Et opgør med gerningsretfærdigheden” in Finn Jacobi et al: ”Religionerne” (Munksgaard), s. 242-244


Pensum: cirka 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer