Holdet 3s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Bodil-Marie Ellerup Gade
Hold 2023 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Luftrum (lyrik)
Titel 2 Retorik og taleskrivning
Titel 3 De islandske sagaer (VÆRK 1)
Titel 4 DHO - Oplysningstiden (VÆRK 2)
Titel 5 Skriftlighedsforløb
Titel 6 Middelalderens litteratur - folkeviser
Titel 7 Filmanalyse (VÆRK 3)
Titel 8 Barokken
Titel 9 Retorik - Nytårstaler og debatindlæg
Titel 10 Migration i litteraturen (VÆRK 4)
Titel 11 Romantikken (VÆRK 5)
Titel 12 Essaystik (VÆRK 6)
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 Nyeste tid (VÆRK 7)
Titel 15 Nyhedsformidling
Titel 16 Realisme og modernisme
Titel 17 Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Luftrum (lyrik)

"Luftrum" er et dannelsesprojekt gennemført på tværs af klasser, årgange og fag.
Forløbet blev indledt med et oplæg af pilot og kunstner Simone Aaberg Kærn.
I forløbet havde vi fokus på lyrik: Vi lyttede til sange og læste digte, der på en eller anden måde tematiserede begreberne 'luft' eller 'luftrum'. Derudover skrev vi også vores egne digte. Hver lektion indledtes med 15 minutters "indflyvning" i form af læsning i selvvalgte bøger.
Til forløbet knyttede sig to afleveringer: 1) Et selvskrevet digt, 2) en analyserende artikel, hvor eleverne kunne vælge mellem at analysere og fortolke Katinkas sang ”2000 meter i frit fald” (2018) eller Simon Kvams sang ”I luften” (2017)

Centrale begreber:
- Lyrikgenrer: brugslyrik og centrallyrik
- lyrisk og referentielt sprog
- Typografi (opsætning - altså digtenes opsætning og layout)
- Bunden og ubunden form (strofer, vers m.m.)
- Rim og rytme
- Ordvalg (ordklasser, denotation og konnotation, dynamiske og statiske verber m.m.)
- Sætningsbygning
- Andre sproglige virkemidler (gentagelser, modsætninger, retoriske spørgsmål, underdrivelser, overdrivelser, m.m.)
- Billedsprog (sammenligninger, metaforer, besjælinger, personifikationer, symboler)
- Forløb og komposition
- Stil, stemning og holdning
- Semantiske skemaer

Materiale:
Ravn & Ravn: Dansk i grundforløbet, 2012: "Lyriske tekster"
PowerPoint om kreativ skrivning med diverse igangsættende øvelser

Vi lyttede til og lavede associationsskrivning ud fra:
Rigmor: "Vægtløs" (2020)
Katinka Band: "2000 meter i frit fald" (2017)
Ballonssangen fra "Nissebanden i Grønland" (1989)
Colours of the wind (fra Pocahontas, 1995)
Tina Dickow - Pigen ud af Aarhus (2015)
Eva Weel Skram: "Selmas sang" (Snøfall") fra den norske julekalender Snefald/Snøfall, 2016 (NORSK)

Analysetekster:
Michael Strunge: "Natmaskinen". Fra digtsamlingen "Vi folder drømmenes faner ud", 1981
Vilhelm Gregersen: "Der er noget i luften", adventssang trykt første gang i 1911 i "Vintergæk. En samling digte".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Om at gå i gymnasiet 21-11-2023
Luftrum - analyserende artikel 18-01-2024
Digte - Luft og luftrum 24-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og taleskrivning

Et forløb med fokus på retorik og taleskrivning. Forløbet var en del af Danske Talers "Talefest"-projekt. Undervejs arbejdede vi med at lære nye retoriske begreber, analysere taler og udvikle egne taler. Forløbet blev afsluttet med en tur til den regionale Talefest på Dokk1 i Aarhus, hvor to af klassens elever var blevet udvalgt til sammen med 16 andre unge at holde deres taler.
I forløbet har vi hørt og læst taler på både SVENSK og NORSK.  
Til forløbet knytter sig en aflevering i form af talemanuskript til egen tale om drømme.

Centrale begreber:
- Imitation (at lære af andre gode talere)
- Argumentation (påstand og belæg)
- Topik og topos (hvor henter man sine argumenter)
- Publikum - hvordan taler man til sit publikum?
- Fortællinger og evidentia (at skabe billeder i folks hoved, at fortælle noget konkret, at tale om mennesker, at bruge sanser m.m.)
- Indledning (skal vække nysgerrighed, fx overraskende fun fact om sagen, retorisk spørgsmål til publikum, relevant citat, fortælling fra publikums hverdag, provokerende udtalelse (der senere uddybes))
- Afslutning (skal samle op på pointerne fra talen og opfordre til konkret handling)
- Stilistik - retoriske figurer og troper (billedsprog) - se fx liste med retoriske figurer her: https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer
- Actio og mundtlighed - om at fremføre sin tale

Materiale
(nogle af talerne er kun set på video og ikke analyseret - og vi har I det hele taget
set en del taler eller uddrag af taler som eksempler på gode indledninger, afslutninger, brug af evidentia m.m. - altså taler, som ikke er næranalyseret):
- Materialet fra Danske Talers undervisningsmateriale til Nordisk Talefest. Vi har ikke været lige grundigt nede i alt materiale, men en overordnet lektions plan m.m. kan ses her: https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark?category=lesson
- PowerPoints om centrale retoriske begreber udarbejdet af Danske taler - Kan ses her: https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark/idefasen
- Diverse små film med bl.a. retorikprofessor Jens E. Kjeldsen om, hvordan man skriver en god tale. Filmene kan ses her: https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark
- Lisa Storinggaard Nygaards tale om karaktersystemet til Nordisk Talefest, 2023
- Den svenske popmusiker Timbuktus tale holdt for at takke for ’Fem-i-tolv-prisen’, 2013 (SVENSK)
- Anna Bjerre Johansens tale ved Roskilde Summerdays, 2021
- Agnes Musses tale om hjernerystelse til Talefest Syd, 2023
- Kristian Lutros tale om homofobi ved Talefest, 2022 (NORSK)
- Anna Winum Juuls båltale, Islands Brygge, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De islandske sagaer (VÆRK 1)

Værklæsning med fokus på:

- Sagatiden
- Sagaen som genre
- Sagaernes sprog og stil

Til forløbet er knyttet en aflevering, hvor eleverne har kunne vælge mellem to opgaver:

1)"Fra splatter til saga", hvor eleverne skal omskrive et uddrag fra "American Psycho" til sagastil

2) En analyse og fortolkning af "Ravnkel Frøjsgodes saga" (som vi har læst sammen) med særlig fokus på personkarakteristik og sagaens særlige fortællestil.

Desuden tog vi genren op i 2.g - lige efter sommerferien - i forbindelse med, at eleverne fik deres sagaafleveringer tilbage. I den forbindelse arbejdede eleverne også med ved hjælp af AI at skrive en kort saga. Fokus var på at ramme sagaens klassiske genretræk så præcist som muligt ved at prompte ChatGPT med de rette instruktioner. Opgaven med at AI-generere en saga blev således også en repetition af centrale begreber fra saga-forløbet.

Centrale begreber og stof:
- Den historiske baggrund fra sagaerne
- De islandske sagaer (friprosateorien - den første skrevne skønlitteratur i Norden)
- Sagaernes indhold (slægt, ære, hævn)
- Sagaernes stilistiske træk
- Slægtens betydning
- Mellem asatro og kristendom (hvordan afspejler det sig i "Ravnkel Frøjsgodes saga"?)
- Fortælleteknik i sagaerne (Uformidlede overgange mellem afsnittene, Lange beskrivelser, der beskriver, hvordan de kommer fra et sted til et andet (handlingen forsinkes = ’retardation’. Man kunne også tale om ’suspense’), Slægtsbeskrivelser (mange navne: ikke vigtige for handlingen, men vigtige for hele forståelsen, og for at handlingen kommer til at virke autentisk), Lidt "stive" replikker, Parakaks sætningsopbygning med få bisætninger (mundtlig stil), Ordvalg og stil (få beskrivelser, få adjektiver, følelser beskrives kun ganske lidt, ingen stilistisk pynt - sproget er ikke det vigtige, det er handlingen og værdisystemet), der springes mellem nutid og datid (mundtlig præg), Fortælleren/fortællemåde (episk objektivitet. Ingen moralske domme over handlingerne - Holdninger til personernes handlinger, væsen m.m. formidles som noget kollektivt: ”folk talte meget om, at …”, ”Denne gerning var blevet meget omtalt, og det var den almindelige mening, at der var få, som var Øjvinds lige” (understreger autenticiteten), Personerne præsenteres stereotype, via handling, replik og ydre)

Materiale:
- Kompendium med uddrag af blandt andet "Litteraturens veje"s afsnit om sagaerne. Kompendiet indeholder også lærerproduceret materiale.
- Oversigt over kapitlerne i "Ravnkel Frøjsgodes saga"
- "Ravnkel Frøjsgodes saga"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - Oplysningstiden (VÆRK 2)

DHO-forløb med fokus på oplysningstiden. Holbergs "Jeppe på Bjerget" (1722) er læst som VÆRK. Vi indledte med en introduktion til litteraturhistorie som begreb.

Centrale begreber:
- Barokken (kort intro til barokken, for også at kunne forstå oplysningstiden som en reaktion herpå)
- Oplysningstidens samfund
- Livssyn: Oplysningsprojektet, Rationalisme
- Skrivestil: Klassicisme (klarheden som ideal > < barokkens overdrevne stil, enkelt og fornuftspræget sprog, præcise og entydige tekster - stilidealet er klarhed og formålet er oplysning)
- Komedien som genre (Følger den antikke filosof Aristoteles' principper om tidens, stedets og handlingens enhed (handlingen skal foregå over en dag, på et sted og med kun en handling), Består af fem akter (1) ekspositionen (hovedperson og tema præsenteres), 2) knuden, hvor modsætningerne mellem personerne udvikler sig, 3) spændingen stiger, og konflikten ser uløselig ud = krise, 4) vending ('peripeti'), der er afgørende for at få løst konflikten, 5) løsningen indtræffer, og man kan vende tilbage til normale, fornuftige tilstande)
- Karakterkomedie (sætter forskellige uheldige og ofte lattervækkende karaktertræk under behandling)
- Epistlen som genre (kun overfladisk berørt)

Baggrundsmateriale:
- Barokinterieur (foto af kirke)
- Kennebo, Peter og Barbara Kjær-Hansen: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", s. 79-85 og s. 88-92
- PowerPoint: Hvad er litteraturhistorie? (Bodil-Marie Gade)
- "Essays og epistler" (Bodil-Marie Gade)
- Filmanalyse (lærerintroduktion til og oversigt over filmiske virkemidler (Bodil-Marie Gade))
- Nikolaj Arcel: "En kongelig affære", 2012 (film)
- 3 forskellige problemformuleringer til DHO

Analysetekst (værklæsning)
- Holberg: "Jeppe på Bjerget", 1722

I 2.g var klassen på Aarhus Teater og se Christian Lolikes opsætning af "Jeppe på Bjerget".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skriftlighedsforløb

Lille skriftlighedsforløb med fokus på sproglig korrekthed.

Der veksles mellem læsning om, hvorfor det ikke er helt ligegyldigt, om man kan skrive nogenlunde korrekt på dansk, gennemgange af klassiske fejltyper, kommaøvelser, arbejdet med at rette, revidere og genaflevere egen årsprøve.

Materiale:
- "Nye studerende må på skrivekursus" (artikel af Bodil Marsden fra DR, 2015)
- Diverse øvelser fra bl.a. Dansk Sprognævns hjemmeside
- Egne årsprøver

https://ordnet.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalderens litteratur - folkeviser

Middelalderens litteratur med fokus på folkeviser

Fokuspunkter:
- Folkevisen som genre (tryllevise og riddervise)
- Folkevisernes temaer og konfliktstof (overgange fra barn til voksen, slægt mod individ, det gode mod det onde)
- Fremstillingsformen/stilen i folkeviserne (Opbygning: 2- eller 4-strofede, omkvæd i alle strofer, der ofte anslår visens tematiske indhold eller stemning, Rim og rytme: Fri, sådan at verselinjerne følger hinanden nogenlunde i længde, men ikke i versefødder og en fast rimstruktur - sammenhængen er oftere skabt af gentagelsesformler, Formelsprog (typisk træk ved folkevisernes stil = faste poetiske sætninger eller sætningsdele, der har en klar betydning - ofte metaforiske vendinger som "red sig under ø" eller "så væn en mø", der blot betyder at personen rejste fra et sted til et andet og "så smuk en kvinde"), Syrebadsteknik (reduktionen af begivenheder til det mest nødvendige - det individuelle er ætset væk, og tilbage står kun de mest nødvendige oplysninger), Gentagelser, Symboler (der optræder ofte smykker, klæder, nøgler og lignende, som man kan tolke som symboler for magt, besiddelser eller følelsesmæssige begreber. Også de dæmoniske figurer, fugleham, runer og andet magisk kan tolkes som symboler for lyst, kærlighed, had eller fortabelse), Metrik (rytme og rim), Varsler (inden katastroferne indtræder, ses sommetider et varsel i form af replikker eller drømme - Vi ved, at det vil gå galt), Tal (ofte magiske tal som i folkeeventyrene).
- Sammenhængen mellem teksterne og deres samtid

Til forløbet knytter sig en aflevering: en debatterende artikel om ældre litteratur med inddragelse af teksterne: 1) Rasmus Clemmensen Løppenthin: "Hr. Torbens datter og so fucking what?”, 2) ”Sagaer som historiebrug/Vikings” (Uddrag fra antologien ”Døden. Fra sagatid til senmodernitet”), og 3) ”Vikinger, drug dealers og bitches” (http://www.16-9.dk/2014/12/vikinger-drug-dealers-og-bitches/)

Materiale:
- "Middelalderens litteratur - folkeviser og folkeeventyr" - baggrundsstof om folkeviser med uddrag fra Mischa Sloth Carlsen og Maja Bødtcher-Hansen: "Med tiden - et litteraturhistorisk overblik" (2023)
- "Jomfruen og dværgekongen" (folkevise): remedieret til tegneserie af eleverne, "oversat" til nutidigt dansk, og grundigt gennemgået via analyse af visen fra Sloth Carlsens og Bøtcher-Hansens "Med tiden - et litteraturhistorisk overblik"
- Liste med folkevisegloser
-  Marianne Heda Madsen: "Naturen i Litteraturen: Det grusomme lurer i middelalderens natur" (uddrag), fra Naturavisen 2022: Artiklen indeholder et afsnit om netop "Jomfruen og dværgekongen".
- Læsestrategi: "Læs en folkevise" (fra Sloth Carlsens og Bøtcher-Hansens "Med tiden - et litteraturhistorisk overblik")
- Noter til middelalderforløb - folkviserne (Bodil-Marie Gade)
- "Harpens kraft" (folkevise)
- "Ebbe Skammelsen" (folkevise)
- Rather Homemade Productions: "Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde?" (film)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Filmanalyse (VÆRK 3)

Forløb om filmanalyse med fokus på kompositionsformer, filmiske virkemidler, analyse af kortfilm, Raskins 7 parametre, filmanalyse (MEDIEVÆRK).

Centrale begreber:
- Kompositionsformer (kontraktmodellen, berettermodellen, tre-akter-modellen)
- Filmiske virkemidler: Kamerabevægelser (panorering, tilt, zoom, håndholdt kamera, subjektivt kamera), Billedbeskæring (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nærbillede, ultranær/close-up), Synsvinkel/perspektiv (fugle, normal og frø), Klipning (kontinuitetsklipning, krydsklipning, højt klippetempo, lavt klippetempo), Lyd (reallyd, underlægningsmusik, speak/voice over, effektlyd), Lys (high-key, low-key, blød og varm, dunkel og skyggefuld), Farver, Scenografi
- Raskins 7 parametre (1 hovedkarakter, meningsfuldt valg, fokus på personernes handlinger, lyd, en central ting, enkel historie, kun det væsentlige er tilbage)

Materiale:
- Harboe og Horsbøl: Den iscenesatte virkelighed - fra nyheder til reality (uddrag), Systime: "At analysere levende billeder"
- Om Raskins 7 parametre
- Filmiske virkemidler, en oversigt (Bodil-Marie Gade)
- Kompositionsmodeller - Filmanalyse (Bodil-Marie Gade)

Analyserede kortfilm:
Lotte Svendsen: "Café Hector", 1996 (16 minutter)
Alexander Kølpin, “Under bæltestedet”, 2006 (10 min)
Anders Thomas Jensen, “Valgaften”, 1998 (12 min)
Julie Bille, “Vildt”, 2004 (11 min)

Medieværk:
Darren Aronofsky: Black swan (2011)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Barokken

Forløb om barokken, som tidligere har været ganske kort berørt i forbindelse med DHO-forløbet om oplysningstiden.

Materiale:
- Intro til barokken (med udgangspunkt i Kennebo og Kjær Hansen: Litteraturhistorien - på langs og tværs)
- Barokkens stil – i malerkunsten og litteraturen (uddrag fra ”Litteraturhistorien – på langs og tværs” plus supplerende tekst at Bodil-Marie Gade)
- Intro til vanitas-begrebet (Bodil-Marie Gade)
- Thomas Kingo (PowerPoint)
- Kingo: "Keed af Verden, kier ad Himmelen", 1681 (salme)
- Martin Lund: "Sprogpolitiet - Keed af Verden, kier ad Himmelen (artikel, 2009) - https://journalisten.dk/sprogpolitiet-keed-af-verden-kier-ad-himmelen/

I forløbet udarbejdede eleverne en collage (et stilleben med vanitasmotiver). Eleverne har også remedieret en strofe fra Kingos "Keed af Verden, kier ad Himmelen" i form af emojies.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Retorik - Nytårstaler og debatindlæg

Retorikforløb med fokus på:

- Analyse af kommunikationssituationen
- Appelformer
- Argumentation
- Stilistik/sproglige virkemidler
- Talegenrer

Vi har særligt fokus på nytårstaler, men teori og analysebegreber kan fint overføres til andre retoriske ytringer, og forløbet afsluttes med at læse debatindlæg og selv skrive et kort debatindlæg.

Centrale begreber, som er mødt i forløbet:
- De tre appelformer: Logos, etos, patos
- Toulmins argumentmodel
- Argumenttyper
- Det retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, sprog, omstændigheder)
- Talegenrer: Den politiske tale, den informative tale, lejlighedstalen
- Talers funktion: Docere (informere), movere (overbevise)  og delectare (underholde)
- Stilfigurer og troper

Materiale:
- Danske talers gennemgang af retoriske figurer (https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer)
- "Appelformer" https://www.gymdansk.dk/appelformer.html
- Lærerproduceret materiale om de tre talegenrer og om de tre talefunktioner
- "Ciceros pentagram" - https://www.gymdansk.dk/ciceros-pentagram.html
- "Kongens nytårstale 2024"
- "Den norske konges nytårstale 2024" (NORSK)
- "Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2025"
- Om Toulmins argumentmodel fra Gade og Johnsen: "Grundbog i retorik - at vise og overbevise" (Systime)
- Oversigt over argumenttyper fra Gade og Johnsen: "Grundbog i retorik - at vise og overbevise" (Systime)
- Debatindlæg: "Vinder af "Danmarks bedste retorikelev": Læsning gør os mere empatiske, klogere og kritiske. Hvorfor er vores skolesystem så fast besluttet på at ødelægge det?
- debatindlæg; "Kravet om at blive dansk" - debatindlæg JP.docx
- Debatindlægget som genre - og nogle gode råd... (lærerproduceret materiale)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Migration i litteraturen (VÆRK 4)

Et forløb med fokus på migration i litteraturen og på film. Forløbet er udtænkt og gennemført af pædagogikumkandidat.

Der tages udgangspunkt i analyse af pressebilleder med flygtninge som motiv. I den forbindelse anvendes Roland Barthes begreber for billedanalyse: 1) Det denotative niveau, 2) Det konnotative niveau og 3) Det tekstlige niveau (Kapitel 5.5 i "Håndbog til dansk").

Det følges op af et fokus på flygtningen som filosofisk figur og Hannah Arendt (totalitarisme) og begrebet 'kontingens' introduceres.

Kafkas "Forvandlingen" (1915) læses i uddrag og introduceres således: "I dag arbejder vi videre i forløbet "Migration i litteraturen", og derfor skal vi sammen blive lidt klogere på, hvordan oplevelsen af kontingens (vilkårlighed) kan sige noget om menneskets erfaring som flygtning. Vi læser derfor forfatteren Franz Kafka - en historie om en stor bille - og ser om det siger noget om præcis dén oplevelse, at kæmpe for rettigheden til at have rettigheder i en ellers tilfældig verden."

Dernæst arbejdes der med Jonas Poher Rasmussen dokumentar "Flugt" (2021) som værk. Begrebsrammen er hentet i en definition af autenticitetsmarkører samt hos Bill Nichols og hans 6 undergenrer til dokumentaren. Der kan læses mere her: https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html.
Yderligere materiale om dokumentarfilm kan findes under et senere repetitionsforløb i 3.g.

Sidste del af forløbet handler om immigrantpoesi. Den overordnede ramme er begrebet postkolonialisme, og der læses tre digte:
Amina Elmi: "Barbar" (uddrag), 2023
Yahya Hassan: "Ramadan" og "Lige før lukketid", 2013

Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering - en analyserende artikel indeholdende en analyse og fortolkning af et af de tre ovenstående digte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantikken (VÆRK 5)

Forløb om romantikken (Nyplatonisme, Universalromantik, Nationalromantik, Biedermeier, Romantisme).

Materiale:
- Baggrundslæsning om litteraturhistorie som begreb og tilgang til læsning af litteratur
- Sammenligning mellem Romantikken (nationalromantikken) og Corona-tiden (lærerproduceret materiale)
- Intro til nyplatonisme
- Platons hulelignelse
- Perspektivering til begrebet "The overview effect"
- Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- intro til universalromantik
- Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803)
- To udgaver af "I Danmark er jeg født" - H.C. Andersen (1850) og Natasja (2007)
- Biedermeier - intro
- H.C. Andersen "Hyrdingen og skorstensfejeren" (1845)
- Romantisme - intro
- Emil Aarestrup "Angst" og "Paa Sneen" (1838)
- H.C. Andersen "Skyggen" (1847)
- St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (VÆRKLÆSNING) (1828)

Centrale begreber:
- Nyplatonisme/Idealisme/dualisme: idéernes og fænomenernes verden, sjæl og krop, mennesket fundamentalt splittet, kun momentvis forening i kunsten, eller forening i døden.
- Universalromantik: De to verdener – idéernes og fænomenernes verden – er ikke uforenelige, sådan som man ser på det inden for Nyplatonismen. Andre centrale begreber: Monisme, Panteisme, Organismetanken, Genitanken, Guldaldertanken
- Nationalromantik: Kendetegn: National identitet (historie, myter og folkesagn styrker fællesskabsfølelsen), Idealiseret natur (storslåede landskaber, som symboliserer nationens ånd), Folkelig kultur (bondekultur, folkedragter og traditioner fremhæves), Helte og historie (konger, vikinger og historiske skikkelser bliver idealiseret).  
- Biedermeier: Fokus på det hjemlige, Idyl og følelsesmæssig varme, Udelukkelse af det truende eller ukendte, Stereotyper og symboler (barn, mor, hjem, dyr osv.)
- Romantisme: Fokus på, menneskets skyggesider,  dobbeltgængermotiv, forholdet mellem døden og det erotiske, forgængelighedsmotiver, psykoanalysen før psykoanalysen (menneskets fortrængte sider)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Essaystik (VÆRK 6)

Et forløb om essayistik, der både indeholder to afleveringer (et essay og den første reflekterende artikel) samt værklæsning af Mathilde Walter Clarks lange essay "Hvordan man laver dyr" (2023).

Centralt i forløbet er forståelsens af essayet som genre - herunder lånene fra skønlitteraturen, de sproglige virkemidler, den undersøgende, reflekterende, spørgende, undrende tilgang, koblingen af skriftlighed og tankeproces m.m., bevægelsen mellem det konkrete og det abstrakte, den personlige stemme, kreativitet på ord- og sætningsniveau, billedsprog.  

Forløbet indeholder en del 1 og en del 2: Del 2 har fokus på diskurs, retorik og kritisk essayistik og indeholder værklæsning af Mathilde Walter Clarks essay.

Materiale (del 1)
- Essayet - den reflekterende artikel (Bodil-Marie Gade): Lærerproduceret kompendium med en blanding af introduktion til de forskellige genrekarakteristika og en række kreative tænke-, læse- og skriveopgaver.
- Gudrun Marie Schmidt: "Vi er de sidste vinterbørn" (elegi fra Politiken, 2020)
- Eksempler på influencere med personlig stemme: Signe Wenneberg, Isabelle Alberte, Sidsel Snerling
- Klaus Rifbjerg: "Glæden ved vin", 1991

Eleverne skrev desuden et essay med titlen "Glæden ved..."

Materiale (del 2)
- Intro til diskursanalyse
- Diskurser om dyr (læsning og opgaver) - herunder læsning af følgende tekster: Hjemmesiderne: 1)  https://hverdagogfamilie.dk/hundeglaede-for-store-og-sma/ og 2)
https://blog.vuffeli.dk/hundeadfaerd/elsker-din-hund-dig-laer-at-forstaa-din-hunds-kaerlighedssprog/
- En diskursiv og retorisk analyse af begrebet 'kælegrise' (https://www.tv2kosmopol.dk/lorryland/aldrig-har-saa-mange-danskere-haft-kaelegrise-peanut-og-jelly-har-aendret-vores-liv Kosmopol. 17.december 2022. Clara Leck Bachmann. Journalist.)
- En diskursiv analyse af ’DET DANSKE SVINEAVLSPROGRAM’
https://svineproduktion.dk/Viden/Om-grisen/Avl-og-reproduktion/Avl/Det-Danske-Svineavlsprogram
- VÆRKLÆSNING af Mathilde Walter Clarks essay "Hvordan man laver dyr" (2023, første gang trykt i Information i 2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud

Forløb om Det moderne Gennembrud.

Til forløbet knytter sig en skriftlig aflevering om første kapitel af romanen "Lykke-Per" samt filmen "Lykke-Per".

Materiale:
- Kort repetition af romantikken: Hvor kom vi fra? Romantikken (elevproducerede posters om Dualisme/Nyplatonisme, Universalromantik, Nationalromantik, Biedermeier, Romantisme)
- Erik Hennningsen: Sat ud (1892), maleri
- H.A. Brendekilde: Udslidt (1889), maleri
- Christian Krohg: Sovende mor (1883), maleri
- Erik Henningsen: Summum jus, summa injuria. Barnemordet (1886), maleri
- Christian Krohg: Albertine i politilægens venteværelse (1887), maleri
- "Det moderne Gennembrud (1870-1900)" fra Henrik Poulsen: Grundbog til dansk, Systime
- Georg Brandes af "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (1871) (indledningen)
- Definitioner af realisme - kortfattet overblik (Bodil-Marie Gade)
- Realismens sprog (lærerproduceret materiale - tekst og opgaver)
- Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per, 1. kapitel
- August, Bille: Lykke-Per (2018), film
- Bøger der gør en forskel - Henrik Pontoppidan (DRTV)
- Det moderne gennembrug og kvinderne (kompendium med en blanding af lærerproduceret materiale, uddrag fra diverse litteraturhistorier fra bl.a. Systime samt uddrag af Ibsens "Et dukkehjem", Amalie Skrams "Constance Ring" m.m.
- Ibsen, Henrik: Et Dukkehjem (1879) (uddrag af 1. akt og 3. akt)
- Skram, Amalie: Constance Ring, 1885 (uddrag)
- Sproghandlingsteori (om sproghandlinger, undertekst, facework, appelformer i dialogen mellem Constance og pastor Huhn)
- KLASSISK DANSK: Herman Bang - Realisme & Impressionisme (video) - https://forfatterweb.dk/klassisk-dansk/herman-bang-realisme-impressionisme
- Introduktion til impressionistisk fortælleteknik (lærerproduceret materiale) plus uddrag af Herman Bang Ved Vejen (1886)
- Bang, Herman: "Den sidste Balkjole" (1887)

Centrale begreber:
- Georg Brandes - at sætte problemer under debat: De tre K'er: Kirke, Køn, Klasse
- Realismens sprog - skabelse af en virkelighedsillusion gennem: Miljøbeskrivelser som "rum", man kan bevæge sig ind i med retninger, afstande og dybde, Centralperspektivisk beskrivelse (fornemmelsen af at zoome ind), Beskrivelser fyldt med sanseindtryk, Synsvinkelmarkører (oppe, nede, ude, henne, omkring etc.).
- Realismens skrivestile (Kritisk realisme, Naturalisme, Impressionisme)
- Kvindeskikkelser og kvindeskæbner i det moderne gennembrud
- Sædelighedsfejden
- Undertekster og sproghandlinger
- Impressionisme (Kendetegn: scenisk fremstilling, fortiden ses i glimt, ingen overgange fra scene til scene, mange replikker med stor betydning, dækket direkte tale, antydningens kunst, skiftende synsvinkel, ydre synsvinkel, registrerende, skjult fortæller, beskrivelse frem for handling, indtryk gengives uformidlet og som dele af en helhed, som læseren selv skal stykke sammen, anvendelse af sanseord, udeladelse af ord (kaldet ellipse), fx udeladelse af verber, udbredt brug af talesprogsnært ordforråd, brug af såkaldte appositioner, dvs. pludseligt afbrudte sætninger, som det er op til læseren at gøre færdige, fortælleren skjuler sig, passivkonstruktioner, verbalsubstantiver
- Herman Bang og de stille eksistenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nyeste tid (VÆRK 7)

Forløb om nyeste tid med udgangspunkt i værklæsning af Tine Høegs roman "Tour de chambre", 2020.

Materiale:
- Tine Høeg: Tour de chambre (2020)
- Nyeste tid - 21. århundrede (dokument om eksperimenterende realisme i det 21. århundrede med udgangspunkt i Kennebo og Kjær Hansens "Litteraturhistorien - på langs og tværs", Systime)
- Morten Pape: Guds bedste børn (uddrag), 2019
- Interview med Glen Bech: "Glenn Bech om det danske klassesamfund" - https://www.youtube.com/watch?v=LzybHTlVXXE
- Om Glen Bech fra Litteraturportalen: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=1226
- Glen Bech: Uddrag af "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet", 2022
- Christine Kjærulf: "Motherlode" (digtsamling, 2025 (uddrag)
- Christine Kjærulf: "Hard Drive" - essay om digtsamlingen "Motherlode"
- "Det bliver i familien" - artikel på psykiatrifonden.dk om Christine Kjærulfs opvækst - https://psykiatrifonden.dk/viden/personlige-fortaellinger/det-bliver-i-familien
- Intro til autofiktion (lærerproduceret materiale - Bodil-Marie Gade)

I et tidligere forløb (Migration i litteraturen) har vi desuden arbejdet med digtene:
Yahya Hassan: "Ramadan" og "Lige før lukketid" (2013)  samt Amina Elmi "Barbar" (uddrag), 2023.

Centrale temaer i 21. århundredes litteratur:
- Social ulighed
- Køn og ligestilling
- Fake news, reality-tv og sociale medier
- Teknologi og katastrofe
- Klimakrise
- Flydende identitet
- Kulturmøder

Centrale tendenser:
- Realisme
- Autofiktion
- Minimalisme
- Råt og direkte sprog
- Genrehybrider

Vi når naturligvis ikke omkring alle temaer eller alle tendenser, men fokuserer først og fremmest på: Social ulighed, Råt og direkte sprog, Den nye socialrealisme, Autofiktion, Minimalisme, Genrehybrider, Kulturmøder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Nyhedsformidling

Et kort forløb om nyhedsformidling. Der fokuseres primært på avisernes nyhedsformidling herunder særligt den fortællende journalistik.

Materiale:
- Introduktion til en række fagbegreber inden for emnet nyhedsformidling. Vi fokuserer på avisartikler, selv om nyhedsformidling i dag er meget, meget mere end aviser. Teksterne i introduktionen er blandt uddrag fra bøgerne: Dansk i tiden. Grundbog (Systime) og Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (Systime). Artikel om nyhedstrekanten er fra nyhedsbureauet Ritzaus hjemmeside (https://ritzau.com/nyhedstrekanten/). Og artikel om konstruktiv journalistik er fra journalisten.dj (https://journalisten.dk/ulrik-haagerup-det-ekstreme-er-blevet-det-normale-og-det-er-problemet/)
- Introduktion til fortællende journalistik (lærerproduceret materiale - Bodil-Marie Gade)
- Lille videoklip med Hans Rosling om nyhedsdækning (fra DR - Deadline)
- "Grænsepoliti dræber mand i nyt skyderi i Minneapolis" (klassisk nyhedsartikel fra BT, 24. jan. kl. 20.30)
- Henrik Cavling: "Eksplosionen" (1882)
- Reportage fra Kherson: »Vi har hverken gas eller vand, men det er vores hjem« (Morgane Bona for Information, 16. november 2022)

Centrale begreber:
- Klassiske nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation) + eksklusivitet som et sjette nyhedskriterium
- konstruktive nyheder som et opgør med de klassiske nyhedskriterier
- nyhedstrekanten
- avisens genrer (informationsgenrer, opinionsgenrer, journalistisk fortælling)
- komposition - indre (nyhedstrekanten) og ydre (layout; rubrik, underrubrik, mellemrubrik, manchet, brødtekst, faktaboks, byline, billedtekst)
- den fortællende journalistisk kendetegn herunder bl.a. lån fra litteraturens sprog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Realisme og modernisme

Et forløb, hvor vi forfølger to spor fra slutningen af 1800-tallet op igennem det 20. og 21. århundrede. Først følger vi det modernistiske spor. Dernæst det realistisk spor som en forlængelse af vores forløb om Det moderne Gennembrud.

Materiale:
- Intro-materiale til realisme og modernisme - der tages udgangspunkt i malerierne: Edgar Degas "L'Attente" (1879) og Pablo Picasso: ”Les Demoiselles d’Avignon” (1907)
- To retninger i det 20. århundrede (1900-tallet) (Fra Litteraturhistorien på langs og på tværs (Systime))

Materiale:
- Intro-blok - realisme og modernisme (lærerproduceret materiale)

Modernisme-sporet:

Tidlig modernisme - Baudelaire og Jensen
- Charles Baudelaire: ”Et Ådsel” (1857)
- Fra Litteratursiden.dk: "Smagen for det ondes blomster. Charles Baudelaire anses for at være den moderne lyriks fader."
- Om Johannes V. Jensen: https://litteratursiden.dk/forfattere/johannes-v-jensen
- Johannes V. Jensen: ”Interferens” (fra Digte 1906)

Ekspressionisme:
- 1920’ernes ekspressionisme (Tom Kristensen: ”Nat Berlin”, 1921, Broby-Johansen: ”Bordelpige dræber ufødt”, 1922)
- Ekspressionisme - fra Litteraturens veje
- Torben Brostrøm: "Modernismens mismod", Tegnérsamfundet Lund 1980 (uddrag)
- Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (fra BLOD, 1922)

1960’erens konfrontationsmodernisme (Rifbjerg)
- Modernismen i 1960'erne - kort fortalt (lærerproduceret materiale - Bodil-Marie Gade)
Klaus Rifbjerg: "Firkanter" (1958)
- Klaus Rifbjerg: "Terminologi" (Konfrontation, 1960)
- Klaus Rifbjerg: "Røntgen" (Konfrontation, 1960)

1980’erens storbylyrik og kropsmodernisme (Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen):
- Fra Litteraturhistorien – på langs og tværs (Systime): "80'er-lyrik", "Fra sidegaderne",  
"Kroppen og storbyen", "Berlin", Fra Brug litteraturhistorien (Systime): " 80'er-lyrik: et sort nærvær"
- Om Søren Ulrik Thomsen (introduktion)
- SUT: Digte og digtsamlinger: SUT: "Levende" (City Slang, 1981), Digte om natten (1981),  "Angsten" (1981),  "Ukendt under den samme måne" (1982), "Mellem alle disse digte" (Rystet spejl, 2011), Det værste og det bedste (2009).
- SUT's hjemmeside: http://www.oktoberboulevard.dk/
- Strunge - Plasticsolen og Den hæslige by.docx

Realisme-sporet:

Det moderne gennembrud
- Egentlig hører Det moderne Gennembruds litteratur (fra 1870 til 1890) – både den kritisk realistiske (Henrik Pontoppidan), den naturalistiske (også Pontoppidan) og den impressionistiske (Herman Bang) – hjemme under realisme som overbegreb.
- Henrik Pontoppidan: ”Lykke-Per” (1905), som vi har arbejdet med (uddrag af romanen og Bille Augusts filmatisering) hører også hjemme her.

Det folkelige gennembrud
- Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand” (også kendt som ”Hvem sidder der bag skærmen?”, digt 1905
- Martin Andersen Nexø: ”Afløsningens time” (novelle, 1915)

Socialrealisme i 1930'erne:
- "Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme (1920’erne, 1930’erne og 1940’erne)" - Fra www.forfatterweb.dk
- Tove Ditlevsen (1930’ernes og 1940’ernes (social)realisme): Uddrag af Tove Ditlevsen: Barndommens Gade, roman, 1943 (kap. 1 og 4) + "Barndommens gade" (digt, 1942)
- KLASSISK DANSK: Tove Ditlevsen - Poesi & Socialrealisme - https://www.youtube.com/watch?v=b4Sv1IVOeEg
- "The New York Times hylder Tove Ditlevsen: Hun er så god, at jeg vil købe alle hendes bøger, så jeg kan have dem for mig selv" (Berlingske Tidende, 27. jan. 2021)

Centrale begreber:
- det moderne/moderniteten
- Realisme og modernisme defineret epokalt og modalt
- realistiske og modernistiske skrivetræk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Eksistentialisme

Et kort forløb om eksistentialisme - fra Kierkegaard over Blixen, Martin A. Hansen, Albert Camus og Peter Seeberg.

Materiale:
- Introduktion til eksistentialisme med uddrag fra "Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard" (Liselotte Henriksen for Systime, 2017), definitioner fra Wikipieda og Lex.dk og lærerproduceret materiale.
- 10 centrale Kierkegaard-citater
- Tre tekstuddrag fra Karen Blixens forfatterskab: Fra "Kardinalens første historie" (fra Sidste fortællinger, 1957), "Om stolthed" (fra Den afrikanske farm, 1934) og "Livets veje" (fra Den afrikanske farm, 1934)
- Martin A. Hansen "Høstgildet", 1944 (uddrag)
- Om Albert Camus Sisyfos-myten
- Peter Seeberg: "Hjulet" (1962)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer