Holdet 3s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Bodil-Marie Ellerup Gade
Hold 2023 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Luftrum
Titel 2 Retorik og taleskrivning
Titel 3 De islandske sagaer (VÆRK 1)
Titel 4 DHO - Oplysningstiden (VÆRK 2)
Titel 5 Skriftlighedsforløb
Titel 6 Middelalderens litteratur - folkeviser
Titel 7 Filmanalyse (VÆRK 3)
Titel 8 Barokken
Titel 9 Retorik - Nytårstaler og debatindlæg
Titel 10 Migration i litteraturen (VÆRK 4)
Titel 11 Romantikken (VÆRK 5)
Titel 12 Essaystik (VÆRK 6)
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 Nyeste tid (VÆRK 7)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Luftrum

"Luftrum" er et dannelsesprojekt gennemført på tværs af klasser, årgange og fag.
Forløbet blev indledt med et oplæg af pilot og kunstner Simone Aaberg Kærn.
I forløbet havde vi fokus på lyrik: Vi lyttede til sange og læste digte, der på en eller anden måde tematiserede begreberne 'luft' eller 'luftrum'. Derudover skrev vi også vores egne digte. Hver lektion indledtes med 15 minutters "indflyvning" i form af læsning i selvvalgte bøger.
Til forløbet knyttede sig to afleveringer: 1) Et selvskrevet digt, 2) en analyserende artikel, hvor eleverne kunne vælge mellem at analysere og fortolke Katinkas sang ”2000 meter i frit fald” eller Simon Kvams sang ”I luften”.

Centrale begreber:
- Lyrikgenrer: brugslyrik og centrallyrik, lyrisk og referentielt sprog
- Typografi (opsætning - altså digtenes opsætning og layout)
- Bunden og ubunden form
- Rim og rytme
- Ordvalg (ordklasser, denotation og konnotation, dynamiske og statiske verber m.m.)
- Sætningsbygning
- Andre sproglige virkemidler (gentagelser, modsætninger, retoriske spørgsmål, underdrivelser, overdrivelser, m.m.)
- Billedsprog (sammenligninger, metaforer, besjælinger, personifikationer, symboler)
- Forløb og komposition
- Stil, stemning og holdning
- Semantiske skemaer

Baggrundslæsning:
Ravn & Ravn: Dansk i grundforløbet, 2012: "Lyriske tekster"
PowerPoint om kreativ skrivning med diverse igangsættende øvelser

Vi lyttede til og lavede associationsskrivning ud fra:
Rigmor: "Vægtløs"
Katinka Band: "2000 meter i frit fald"
Ballonssangen fra Nissebanden i Grønland
Colours of the wind (fra Pocahontas)
Tina Dickow - Pigen ud af Aarhus
"Selmas sang" fra den norske julekalender Snefald (NORSK)

Analysetekster:
Michael Strunge: "Natmaskinen" Fra digtsamlingen Vi folder drømmenes faner ud, 1981
Vilhelm Gregersen: "Der er noget i luften", adventssang trykt første gang i 1911 i Vintergæk. En samling digte.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Om at gå i gymnasiet 21-11-2023
Luftrum - analyserende artikel 18-01-2024
Digte - Luft og luftrum 24-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og taleskrivning

Et forløb med fokus på retorik og taleskrivning. Forløbet var en del af Danske Talers "Talefest"-projekt. Undervejs arbejdede vi med at lære nye retoriske begreber, analysere taler og udvikle egne taler. Forløbet blev afsluttet med en tur til den regionale Talefest på Dokk1 i Aarhus, hvor to af klassens elever var blevet udvalgt til sammen med 16 andre unge at holde deres taler.
I forløbet har vi hørt og læst taler på både svensk og norsk.
Til forløbet knytter sig en aflevering i form af talemanuskript til egen tale om drømme.

Centrale begreber:
- Imitation (at lære af andre gode talere)
- Argumentation (påstand og belæg)
- Topik og topos (hvor henter man sine argumenter)
- Publikum - hvordan taler man til sit publikum?
- Fortællinger og evidentia (at skabe billeder i folks hoved, at fortælle noget konkret, at tale om mennesker, at bruge sanser m.m.)
- Indledning og afslutning
- Stilistik - retoriske figurer og troper (billedsprog) - se liste med retoriske figurer her: https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer
- Actio og mundtlighed - om at fremføre sin tale

Materiale (nogle af talerne er kun set på video og ikke analyseret - og vi har I det hele taget set en del taler som eksempler på gode indledninger, afslutninger, brug af evidentia m.m. - altså taler, som ikke er næralyseret):
- PowerPoints om centrale retoriske begreber udarbejdet af Danske taler - Kan ses her: https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark/idefasen
- Diverse små film med bl.a. retorikprofessor Jens E. Kjeldsen om, hvordan man skriver en god tale. Filmene kan ses her: https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark
- Lisa Storinggaard Nygaards tale om karaktersystemet til Nordisk Talefest
https://www.dansketaler.dk/tale/lisa-storinggaard-nygaards-tale-til-nordisk-talefest#details
- Den svenske popmusiker Timbuktus tale holdt for at takke for ’Fem-i-tolv-prisen’ (SVENSK)
- Anna Bjerre Johansens tale ved Roskilde Summerdays
- Agnes Musses tale om hjernerystelse til Talefest Syd
- Kristian Lutros tale om homofobi ved Talefest (NORSK)
- Anna Winum Juuls båltale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De islandske sagaer (VÆRK 1)

Værklæsning med fokus på:

Sagatiden
Sagaen som genre
Sagaens sprog og stil

Til forløbet er knyttet en aflevering, hvor eleverne har kunne vælge mellem to opgaver: 1)"Fra splatter til saga", hvor eleverne skal omskrive et uddrag fra "American Psycho" til sagastil, 2) En analyse og fortolkning af "Ravnkel Frøjsgodes saga" med særlig fokus på personkarakteristik og sagaens særlige fortællestil. Desuden tog vi genren op i 2.g - lige efter sommerferien - i forbindelse med, at eleverne fik deres sagaafleveringer tilbage. I den forbindelse arbejdede eleverne også med ved hjælp af AI at skrive en kort saga. Fokus var på at ramme sagaens klassiske genretræk så præcist som muligt ved at prompte ChatGPT med de rette instruktioner. Opgaven med at AI-generere en saga blev således også en repetition af centrale begreber fra saga-forløbet.

Centrale begreber og stof:
- Den historiske baggrund fra sagaerne
- De islandske sagaer (friprosateorien - den første skrevne skønlitteratur i Norden)
- Sagaernes indhold (slægt, ære, hævn)
- Sagaens stilistiske træk
- Slægtens betydning
- Mellem asatro og kristendom
- Fortælleteknik i sagaerne

Materiale:
- Kompendium med uddrag af blandt andet "Litteraturens veje"s afsnit om sagaerne. Kompendiet indeholder også lærerproduceret materiale.
- Oversigt over kapitlerne i "Ravnkel Frøjsgodes saga"
- "Ravnkel Frøjsgodes saga"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - Oplysningstiden (VÆRK 2)

DHO-forløb med fokus på oplysningstiden. Holbergs "Jeppe på Bjerget" er læst som værk.

Centrale begreber:
- Barokken (som Oplysningstiden bl.a. var en reaktion på)
- Oplysningstidens samfund
- Livssyn: Oplysningsprojektet, Rationalisme
- Skrivestil: Klassicisme
- Komedien som genre
- Karakterkomedie
- Epistlen som genre (kun overfladisk berørt)

Baggrundsmateriale:
- Barokinterieur (foto af kirke)
- Kennebo, Peter og Barbara Kjær-Hansen: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", s. 79-85 og s. 88-92
- PowerPoint: Hvad er litteraturhistorie? (Bodil-Marie Gade)
- "Essays og epistler" (Bodil-Marie Gade
- Filmanalyse (lærerintroduktion til og oversigt over filmiske virkemidler (Bodil-Marie Gade))
- "En kongelig affære" (film)
- 3 forskellige problemformuleringer til DHO

Analysetekst (værklæsning)
- Holberg: Jeppe på Bjerget, 1722

I 2.g var klassen på Aarhus Teater og se Christian Lolikes opsætning af Jeppe på Bjerget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skriftlighedsforløb

Lille skriftlighedsforløb med fokus på sproglig korrekthed

Der veksles mellem læsning om, hvorfor det ikke er helt ligegyldigt, om man kan skrive nogenlunde korrekt på dansk, gennemgange af klassiske fejltyper, kommaøvelser, arbejdet med at rette, revidere og genaflevere egen årsprøve.

"Nye studerende må på skrivekursus" (artikel fra DR)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalderens litteratur - folkeviser

Middelalderens litteratur med fokus på folkeviser

Fokuspunkter:
- Folkevisen som genre (tryllevise og riddervise)
- Folkevisernes temaer og konfliktstof
- Fremstillingsformen i folkeviserne
- Sammenhængen mellem teksterne og deres samtid

Til forløbet knytter sig en aflevering: en debatterende artikel om ældre litteratur med inddragelse af teksterne: 1) Rasmus Clemmensen Løppenthin: "Hr. Torbens datter og so fucking what?”, 2) ”Sagaer som historiebrug/Vikings” (Uddrag fra antologien ”Døden. Fra sagatid til senmodernitet”), og 3) ”Vikinger, drug dealers og bitches” (http://www.16-9.dk/2014/12/vikinger-drug-dealers-og-bitches/)

Materiale:
- Middelalderens litteratur - folkeviser og folkeeventyr (1).docx, baggrundsstof om folkeviser med uddrag fra Mischa Sloth Carlsen og Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden - et litteraturhistorisk overblik (2023)
- Jomfruen og dværgekongen (folkevise): remedieret til tegneserie af eleverne, "oversat" til nutidigt dansk, og grundigt gennemgået via analyse af visen fra Sloth Carlsens og Bøtcher-Hansens Med tiden - et litteraturhistorisk overblik
- Liste med folkevisegloser
-  Marianne Heda Madsen: Naturen i Litteraturen: Det grusomme lurer i middelalderens natur (uddrag), fra Naturavisen 2022: Artiklen indeholder et afsnit om netop "Jomfruen og dværgekongen".
- Læsestrategi: Læs en folkevise (fra Sloth Carlsens og Bøtcher-Hansens Med tiden - et litteraturhistorisk overblik)
- Noter til middelalderforløb - folkviserne (Bodil-Marie Gade)
- Harpens kraft (folkevise)
- Ebbe Skammelsen (folkevise)
- Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde? (film)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Filmanalyse (VÆRK 3)

Forløb om filmanalyse med fokus på:
- kompositionsformer
- filmiske virkemidler
- analyse af kortfilm
- Raskins 7 parametre
- filmanalyse (MEDIEVÆRK)

Materiale:
- Harboe og Horsbøl: Den iscenesatte virkelighed - fra nyheder til reality (uddrag), Systime: "At analysere levende billeder"
- Om Raskins 7 parametre
- Filmiske virkemidler, en oversigt (Bodil-Marie Gade)
- Kompositionsmodeller - Filmanalyse (Bodil-Marie Gade)

Analyserede kortfilm:
Lotte Svendsen: "Café Hector", 1996 (16 minutter)
Alexander Kølpin, “Under bæltestedet”, 2006 (10 min)
Anders Thomas Jensen, “Valgaften”, 1998 (12 min)
Julie Bille, “Vildt”, 2004 (11 min)

Medieværk:
Darren Aronofsky: Black swan (2011)

Samlet antal sider: ca. 98
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Barokken

Forløb om barokken, som tidligere har været ganske kort berørt i forbindelse med DHO-forløbet om Oplysningstiden.

Materiale:
- Intro til barokken (med udgangspunkt i Kennebo og Kjær Hansen: Litteraturhistorien - på langs og tværs)
- Barokkens stil – i malerkunsten og litteraturen (uddrag fra ”Litteraturhistorien – på langs og tværs” plus supplerende tekst at Bodil-Marie Gade)
- Intro til vanitas-begrebet (Bodil-Marie Gade)
- Thomas Kingo (PowerPoint)
- Kingo: Keed af Verden, kier ad Himmelen (salme)
- Martin Lund: Sprogpolitiet - Keed af Verden, kier ad Himmelen (artikel, 2009)

I forløbet udarbejdede eleverne en kollage (et stilleben med vanitasmotiver). Eleverne har også remedieret en strofe fra Kingos Keed af Verden, kier ad Himmelen i form af emojies.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Retorik - Nytårstaler og debatindlæg

Retorikforløb med fokus på:

- Analyse af kommunikationssituationen
- Appelformer
- Argumentation
- Stilistik/sproglige virkemidler

Vi har særligt fokus på nytårstaler, men teori og analysebegreber kan fint overføres til andre retoriske ytringer, og forløbet afsluttes med at skrive et kort debatindlæg.

Retorikforløb med fokus på appelformer, argumentation, stilistiske virkemidler og talegenrer.

Begreber, som er mødt i forløbet:
- De tre appelformer: Logos, etos, patos
- Toulmins argumentmodel
- Argumenttyper
- Det retoriske pentagram
- Talegenrer: Den politiske tale, den informative tale, lejlighedstalen
- Stilfigurer og troper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Migration i litteraturen (VÆRK 4)

Et forløb med fokus på migration i litteraturen og på film. Forløbet er udtænkt og gennemført af pædagogikumkandidat.

Der tages udgangspunkt i analyse af pressebilleder med flygtninge som motiv. I den forbindelse anvendes Roland Barthes begreber for billedanalyse: 1) Det denotative niveau, 2) Det konnotative niveau og 3) Det tekstlige niveau (Kapitel 5.5 i "Håndbog til dansk").

Det følges op af et fokus på flygtningen som filosofisk figur og Hannah Arendt (totalitarisme) og begrebet 'kontingens' introduceres.

Kafkas "Forvandlingen" læses i uddrag og introduceres således: "I dag arbejder vi videre i forløbet "Migration i litteraturen", og derfor skal vi sammen blive lidt klogere på, hvordan oplevelsen af kontingens (vilkårlighed) kan sige noget om menneskets erfaring som flygtning. Vi læser derfor forfatteren Franz Kafka - en historie om en stor bille - og ser om det siger noget om præcis dén oplevelse, at kæmpe for rettigheden til at have rettigheder i en ellers tilfældig verden."

Dernæst arbejdes der med Jonas Poher Rasmussen dokumentar "Flugt" (2021) som værk. Begrebsrammen er hentet i en definition af autenticitetsmarkører samt hos Bill Nichols og hans 6 undergenrer til dokumentaren. Der kan læses mere her: https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html

Sidste del af forløbet handler om immigrantpoesi. Den overordnede ramme er begrebet postkolonialisme og der læses tre digte:
Amina Elmi: "Barbar" (uddrag)
Yahya Hassan: "Ramadan" og "Lige før lukketid".

Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering - en analyserende artikel indeholdende en analyse og fortolkning af et af de tre ovenstående digte.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantikken (VÆRK 5)

Forløb om romantikken, hvor vi kommer omkring: Nyplatonisme, Universalromantik, Nationalromantik, Biedermeier, Romantisme.

Materiale og kernebegreber:
- Baggrundslæsning om Litteraturhistorie som begreb og tilgang til læsning af litteratur
- Sammenligning mellem Romantikken (nationalromantikken) og Corona-tiden
- Platons hulelignelse
- Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- Perspektivering til begrebet "The overview effect"
- Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803)
- Nationalromantikken
- To udgaver af "I Danmark er jeg født"
- Biedermeier - intro
- H.C. Andersen "Hyrdingen og skorstensfejeren" (1845)
- Romantisme - intro
- Emil Aarestrup "Angst" og "Paa Sneen" (1838)
- H.C. Andersen "Skyggen" (1847)
- St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (VÆRKLÆSNING) (1828)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Essaystik (VÆRK 6)

Et forløb om essaystik, der både indeholder to afleveringer (et essay og den første reflekterende artikel) samt værklæsning af Mathilde Walter Clarks lange essay "Hvordan man laver dyr" (2023).

Centralt i forløbet er forståelsens af essayet som genre - herunder lånene fra skønlitteraturen, de sproglige virkemidler, den undersøgende, reflekterende, spørgende, undrende tilgang, koblingen af skriftlighed og tankeproces m.m., bevægelsen mellem det konkrete og det abstrakte, den personlige stemme, kreativitet på ord- og sætningsniveau, billedsprog.  

Forløbet indeholder en del 1 og en del 2: Del 2 har fokus på diskurs, retorik og kritisk essayistik og indeholder værklæsning af Mathilde Walter Clarks essay.

Materiale (del 1)
- Essayet - den reflekterende artikel (Bodil-Marie Gade): Lærerproduceret kompendium med en blanding af introduktion til de forskellige genrekarakteristika og en række kreative tænke-, læse- og skriveopgaver.
- Gudrun Marie Schmidt: Vi er de sidste vinterbørn (elegi fra Politiken, 2020)
- Eksempler på influencere med personlig stemme: Signe Wenneberg, Isabelle Alberte, Sidsel Snerling
- Klaus Rifbjerg: "Glæden ved vin", 1991

Eleverne skrev desuden et essay med titlen "Glæden ved..."

Materiale (del 2)
- Intro til diskursanalyse
- Diskurser om dyr (læsning og opgaver) - herunder læsning af følgende tekster: Hjemmesiderne: A)  https://hverdagogfamilie.dk/hundeglaede-for-store-og-sma/ og B)
https://blog.vuffeli.dk/hundeadfaerd/elsker-din-hund-dig-laer-at-forstaa-din-hunds-kaerlighedssprog/
- En diskursiv og retorisk analyse af begrebet 'kældegrise' (https://www.tv2kosmopol.dk/lorryland/aldrig-har-saa-mange-danskere-haft-kaelegrise-peanut-og-jelly-har-aendret-vores-liv Kosmopol. 17.december 2022. Clara Leck Bachmann. Journalist.)
- en diskursiv analyse af En diskursiv analyse af ’DET DANSKE SVINEAVLSPROGRAM’
https://svineproduktion.dk/Viden/Om-grisen/Avl-og-reproduktion/Avl/Det-Danske-Svineavlsprogram
- Værklæsning af Mathilde Walter Clarks essay "Hvordan man laver dyr" (2023, første gang trykt i Information i 2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud

Forløb om Det moderne Gennembrud.

Til forløbet knytter sig en skriftlig aflevering om første kapitel af romanen "Lykke-Per" samt filmen "Lykke-Per".

Materiale:
- Kort repetition af romantikken: Hvor kom vi fra? Romantikken (elevproducerede posters om Dualisme/Nyplatonisme, Universalromantik, Nationalromantik, Biedermeier, Romantisme)
- Erik Hennningsen: Sat ud (1892), maleri
- H.A. Brendekilde: Udslidt (1889), maleri
- Christian Krohg: Sovende mor (1883), maleri
- Erik Henningsen: Summum jus, summa injuria. Barnemordet (1886), maleri
- Christian Krohg: Albertine i politilægens venteværelse (1887), maleri
- "Det moderne Gennembrud (1870-1900)" fra Henrik Poulsen: Grundbog til dansk, Systime
- Georg Brandes af "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (1871) (indledningen)
- Definitioner af realisme - kortfattet overblik (Bodil-Marie Gade)
- Realismens sprog (læsning og opgaver)
- Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per, 1. kapitel
- August, Bille: Lykke-Per (2018), film
- Bøger der gør en forskel - Henrik Pontoppidan (DRTV)

- Det moderne gennembrug og kvinderne (kompendium med en blanding af lærerproduceret materiale, uddrag fra diverse litteraturhistorier fra bl.a. Systime samt uddrag af Ibsens "Et dukkehjem", Amalie Skrams "Constance Ring" m.m.
- Ibsen, Henrik: Et Dukkehjem (1879) (uddrag af 1. akt og 3. akt)
- Skram, Amalie: Cinstance Ring, 1885 (uddrag)
- Sproghandlingsteori (om sproghandlinger, undertekst, face, appelformer i dialogen mellem Constance og pastor Huhn)

- KLASSISK DANSK: Herman Bang - Realisme & Impressionisme (video)
- Intro til IMPRESSIONISTISK FORTÆLLETEKNIK plus uddrag af Herman Bang Ved Vejen (1886)
- Bang, Herman: Den sidste Balkjole (1887)

Centrale begreber:
- Georg Brandes - at sætte problemer under debat: De tre K'er
- Realismens skrivestil
- Kvindeskikkelser og kvindeskæbner i det moderne gennembrud
- Sædelighedsfejden
- Undertekster og sproghandlinger
- Impressionisme
- Herman Bang og de stille eksistenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nyeste tid (VÆRK 7)

Forløb om nyeste tid med udgangspunkt i værklæsning af Tine Høegs roman Tour de chambre.

Materiale:
- Tine Høeg: Tour de chambre (2020)
- Nyeste tid - 21. århundrede (dokument om eksperimenterende realisme i det 21. århundrede med udgangspunkt i Kennebo og Kjær Hansens Litteraturhistorien - på langs og tværs)
- Pape, Morten: Guds bedste børn (uddrag), 2019

Centrale temaer i 21. århundredes litteratur:
- Social ulighed
- Køn og ligestilling
- Fake news, reality-tv og sociale medier
- Teknologi og katastrofe
- Klimakrise
- Flydende identitet
- Kulturmøder

Centrale tendenser:
- Relisme
- Autoifiktion
- Minimalisme
- Råt og direkte sprog
- Genrehybrider

Vi når naturligvis ikke omkring alle temaer eller alle tendenser, men først og fremmest: Social ulighed, råt og direkte sprog, den nye socialrealisme, autofiktion, minimalisme, genrehybrider, kulturmøder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer