Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Horsens Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Anne-Sofie Paaske
|
|
Hold
|
2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til historie med kronologiblok.
TIL EVENTUEL CENSOR:
DENNE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE VIL BLIVE FINPUDSET INDEN DEN 20. MAJ, HVIS HOLDET SKAL TIL EKSAMEN.
Dette er ikke et eksamensemne.
Forløbet var en introduktion til faget historie med de første kildekritiske begreber i de første blokke i 1.g. Det blev klargjort for eleverne, at forløbet ikke ville indgå som eksamensemne med deraf klart sigte på læringsrum og ikke præstationsrum.
Som afslutning på forløbet lå en blok med kronologiforløb i 3.g.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vikingetid og middelalder.
I vikingetiden arbejdede holdet med Ibn Fadlans beskrivelse af mødet med vikinger i 922, hvor elevernes refleksion over Danmarks historiefortælling om vikingetiden også var i spil. Vi talte i arbejdet med kilden om kvindernes rolle og stilling i kilden.
Holdet læste desuden artikler om historiebrug i fremstillingen og brugen af vikingetiden i kilder fra henholdsvis 1882 og 1940. Vi besøgte Kongernes Jelling og talte om museets formidling.
I middelalderen blev vægten lagt på magtforhold ud fra kilder om mordet på Erik Klipping, og vi talte desuden om den katolske kirkes dominerende rolle i samfundet og betydning for det enkelte menneske.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den industrielle Revolution - DHO-emne.
Dette forløb havde indledningsvist fokus på arbejdere og fabriksejere under den industrielle revolution i England midt i 1800-tallet. Herunder fordele og ulemper ved livet henholdsvis på landet og i byerne. Ligeledes talte vi om hierarkier i samfundet og teknologiske nyvindinger.
Eleverne skrev DHO i emnet, hvor den danske industrialisering var omdrejningspunkt. I dansk analyserede de enten Holger Drachmanns "Engelske socialister" fra 1871 eller Henrik Pontoppidans tekst "Naadsensbrød" fra 1887. I historie læste vi Louis Pio og eleverne fandt selv kilder til deres opgave.
Efter DHO'en læste eleverne forskellige arbejdererindringer fra Horsens fra første halvdel af 1900-tallet og fremlagde disse for hinanden med vægt på kildekritiske begreber. Forløbet havde en lokal forankring for eleverne, der kunne genkende lokationer med mere i erindringerne. (Eleverne har dermed ikke beskæftiget sig indgående med alle erindringer, som er angivet, da de i grupper var ansvarlige for en erindring hver.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Renæssance og Reformation.
I forløbet læste vi oversigtsmateriale til international og dansk renæssance og reformation med fokus på religiøse forestillinger og videnskab.
Holdet læste indledningen til Tycho Brahes "De nova Stella" med fokus på Brahes blanding af kristendom og videnskabelige observationer. Herunder var der fokus på Brahes sprog og stil og forskelle til moderne naturvidenskab.
Vi så filmen "Luther" fra 2003 (tilgængelig på CFU) med henblik på fremstillingen af den historiske person og historiske begivenheder i en moderne spillefilm.
Dernæst læste vi "Recessen af 1536" som kilde til reformationen både med henblik på religiøse og magtstrukturelle ændringer.
I forløbet trak vi tråde til antikken igennem Birgitte Thotts nystoicisme og Brahes referencer til antikken.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Antikken med fokus på tidlig kristendom.
Forløbet havde fokus på den tidlige kristendom. Herunder så vi på kilder omhandlende mennesket Jesus, og vi talte om ligheder mellem kristne og stoiske dyder. Ligeledes talte vi kort om forfølgelsen af de tidlige kristne i Romerriget. På CFU så vi filmen "Paulus, Apostle of Christ" og fremstillingen af de kristne og romerne i denne film.
Vi læste to kilder af Plinius og så en dokumentar om Pompeji, hvor vi talte om dagligdags liv og forestillinger i Romerriget.
I et tidligere forløb gennemgik vi kilder i den danske renæssance, hvor nystoicisme spillede en rolle, og vi forsøgte at se linjer til dette forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Danmark midt i 1800-tallet.
Forløbet blev kort indledt med et overblik over indførelsen af den danske enevælde i 1660 og klassen læste tekster af Locke, Montesqueu og Rosseau, som forforståelse til at forstå omvæltningen i midten af 1800-tallets Danmark.
I forløbet blev hovedvægten lagt på første slesvigske krig som borgerkrig og udtryk for en dansk nationalisme, der blev båret af blandt andet sproget og de politiske omvæltninger ligesom vi talte om fremstillingen af 1864 i TV serien "1864" og den diskussion, som serien affødte.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Danmarks Historie 1, uddrag.pdf
-
2024 2.b og 2.l reformationen og 1600-tallets DK.docx
-
Maleri af arvehyldningen i 1660 på Rosenborg - Kongernes Samling
-
Snaphaner
-
Spørgeskema: Din oplevelse af historieundervisningen
-
DRTV - Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid
-
Guvernør Gardelins slavereglement, 5. september 1733 – Danmarkshistorien | Lex
-
25 2.l og 2.b Oplysningstiden, første blok, vh2 s.16-20 og Europas vej..doc
-
Oplysningstiden og Europas vej (7).pdf
-
2025, 2.b og 2.l, Locke, Montesq og Ros.doc
-
3 oplysningsfilosoffer, kilder..pdf
-
Afsnit
-
DK hist 2, 1750-1945, sider 44-54.pdf
-
Portal DK HI s. 134-144..pdf
-
2025, spørgsmål til DK2, Portalen med mere til 3.l og 3.b.docx
-
Vi læser kun introen og ikke selve kilden. Ribebrevet, 5. marts 1460 – Danmarkshistorien | Lex
-
Vi ser kun på kortet og ikke resten af artiklen.
-
Scanning af prøve-eksamenssæt til Danmark midt i 1800-tallet..pdf
-
Historien om Istedløven - en løve uden bur
-
Første verdenskrig forklaret på 1 minut
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Hitlers vej til magten.
Fokus på omstændigheder og nazismens virkemidler, som gjorde magtovertagelsen mulig.
Forløbet blev indledt med filmkllip, der viste mænd med granatchok fra første verdenskrig som en del af 1920'ernes virkelighed.
I forløbet blev Englands og Frankrigs forhold til Tyskland i 1920'erne behandlet gennem fremstillingsstof og dolkestødslegenden blev belyst ud fra en valgplakat fra DNVP fra 1924, som viste, at ikke kun NSDAP anså afslutningen på første verdenskrig som problematisk.
Det var for forløbet afgørende at vise, hvilke værdier og forestillinger, som NSdAP's propagandamaskine spillede på, og hvilke svagheder i Weimarrepublikken, som Hitler og nazisterne udnyttede til at etablere et diktatur. Hertil så vi korte uddrag af taler af Hitler og et uddrag af Goebbels "Sportspalastrede" udsendt i "Wochenschau".
I forbindelse med 80-året for Danmarks befrielse var holdet med til forskellige work shops arrangereret af historiekolleger og en rundvisning ved Horsens Bymuseum i henholdsvis Horsens by og museets mobile "historievogn". Danmarks befrielse vil ikke være hovedfokus til eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Første verdenskrig.
Forløbet havde fokus på nationalisme i anden halvdel af 1800-tallet og andre årsager til udbruddet af første verdenskrig i starten af 1900-tallet. Dette blev sammenholdt med skyldsparagraffen i Versaillesfreden og Dolkestødslegenden.
I forløbet var der et mentalitetshistorisk plan med fokus på livet og stemningen ved fronten. Ligeledes talte vi om den moderne krig som et udslag af den industrielle revolutions nye muligheder.
Som optakt til et filmuddrag af "Intet nyt fra Vestfronten" fra 1979 læste holdet uddrag af bogen som selvstændig læsning af skønlitteratur med historisk baggrund, der skildrer unge gymnasiedrenge i krigen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
1989.
Vi indledte forløbet med at se på de uenigheder, som prægede den kolde krig, hvor vi bl.a. læste kilder af Winston Churchill og Josef Stalin. Ligeledes så vi henholdsvis en vesttysk og østtysk forklaring på Berlinmurens opførelse. Vi talte om grunde til Murens fald ud fra fremstillingsmateriale.
Forløbet havde sit hovedfokus i foråret 1989 i Kina, hvor vi talte om, hvad de unge studerende ønskede og hvordan ledelsen i Kina reagerede.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/202/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58674257565",
"T": "/lectio/202/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58674257565",
"H": "/lectio/202/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58674257565"
}