Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Elisa Maria Lynggaard
Hold	2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1: Vikingetid
Titel 2	Forløb 2: Europæisk middelalder
Titel 3	DHO: Danmark i 60erne og 70erne
Titel 4	Forløb 3: 1500-tallet - ind og ud
Titel 5	Forløb 4: Dem og os
Titel 6	Forløb 5: Romerriget
Titel 7	Forløb 6: La France
Titel 8	Forløb 7: Den kolde krig
Titel 9	Forløb 8: Nazisme og Holocaust
Titel 10	Forløb 9: Kina - riget i midten
Titel 11	Forløb 10: Tyranner
Titel 12	Forløb 11: Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb 1: Vikingetid VIKINGETIDEN I dette forløb har vi arbejdet med vikingetiden på forskellige måder. De forskellige aspekter har jeg opremset i form af emner nedenfor. Vi har arbejdet med kildekritik, årsagsforklaringer og historiebrug. Emner - Hvad er vikingetiden? Nutidens syn på vikingerne. Myter. - Om vikingetiden/Danmarks tilblivelse - Kristningen af DK - Vikingerne - ude: Vikingetogter + andres syn på vikingerne - Nutidens fascination af vikingerne - Eftertidens syn på vikingerne Baggrundsmateriale Birkebæk, Frank 2003. Vikingetiden i Danmark. Sesam: Om kilder (6s) Frederiksen, Peter 2008. Grundbog til danmarkshistorien. Systime, s. 27-37 (om vikingetiden) (10 s) Danmarkshistorisk oversigt 10-13: Om Vikingetogter (3 s) Omfang: 19 sider Perspektiverende artikler ”Vikinger som networkere” (Berlingske Tidende, 12.10.2008) (1 s) ”Vikinger var til labert tøj og lækkert hår” (Berlingske Tidende, 30.10.2008) (1 s) "Kristne i Danmark længe før Harald Blåtand" (Kristligt Dagblad, 24-07.2014) (1 s) Omfang: 3 sider Kilder - Kristningen af DK: Widukind samt Adam af Bremen (2 s) (Jellingstenen samt dens indskrift) - Vikingerne ude: Sven Tveskæg: "Englands Erobring" (Frederiksen, Peter 2008. Grundbog til danmarkshistorien. Systime, s. 45-49) (2 s) Ibn Fadlan "Vikinger ved Volga" (Frederiksen, Peter 2008. Grundbog til danmarkshistorien. Systime, s. 45-49) (2 s) - Eftertidens syn på vikingerne: - Carl Harding Sørensen: Vikinger og Togter, Gyldendal, 1990: s.6-12, herunder: Kilde 1: A.D. Jørgensen, s. 12-13 og kilde 3: Erik Arup, s. 15-17 (10 sider) Omfang: 16 sider Andet Tv-serien Vikings: Episode 4, 00:00-20:00 Podcast om Harald Blåtand fra "Kongerækken": http://netudgaven.dk/2015/10/kongeraekken-2-harald-blaatand/ De nordiske vikingers Europakort Billede af Jellingstenen suppleret med oversættelse Billede af en smykkestøbeform (kors og Thors hammer) Omfang ikke medtaget. Læst materiale i alt: 39 sider (podcast og film-klip)
Indhold	Kernestof: Hej 1d. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer (sådan rigtigt....). Kom, som I er - ingen lektier 🤗 I timen skal vi se nærmere på, hvad historie er i gymnasiet. Kh Elisa Vi fortsætter i dag med lidt mere introduktion til faget, men vi kommer også til sådan for alvor at påbegynde vores forløb om vikinger. Derfor gemmer vi læselektien til næste gang, men I må gerne fortsat overveje nogle af de spørgsmål, jeg stillede i Vi tager hul på kildekritikken. Mange af jer sagde ja til, at I har haft om det før. Genopfrisk gerne, hvad I ved, så ser vi, hvad vi kan nå frem til sammen. Arbejdsark, podcast om Harald Blåtand, 2023.docx description I skal læse lidt om vikingetiden helt overordnet, så vi kan få taget hul på vores første forløb. Læs derfor pdf-side 2-4 om perioden (afsnittene: Landbyer og byer, kongemagten, Harald Blåtand og trosskiftet). Vi arbejder med det heroppe. Kompendium, vikingetid.pdf description 1. Vi arbejder videre med HB og trosskiftet: Det vil sige, at vi gennemgår lektien fra sidst (om Harald Blåtand og trosskiftet, så genlæs om nødvendigt + vi gennemgår arbejdsarket fra podcasten. Arbejdsark, kildekatalog, vikinger.docx description Hej - kan I huske mig? Det er godt nok længe, længe siden, vi har set i hinanden sidst. Men bare rolig, der venter jer en masse dejlig historieundervisning - og vi fortsætter, hvor vi slap, nemlig med kristningen af Danmark. 1. Brug 5-10 minutter på at genopfriske de forskellige forklaringer på, at Harald Blåtand gjorde Danmark kristen. Se desuden Jellingstenen på pdf-side 18 i kompendiet: Kan man bruge Jellingstenen som en kilde - og hvis vi kan, hvad skal vi så være 'k 2. Læs pdf-side 12-16 (indtil afsnittet 'Bønder') i vikingetids kompendiet, som handler om de kilder, vi har til vikingetiden. Det er måske lidt svært, men vi finder ud af det sammen: Det handler om de kilder, vi har til vikingetiden. 1. I skal sørge for at læse om vikingetogter pdf-side 8-10m i kompendiet. Vi arbejder med det i timen. Skriv spørgsmål ned til de ting, I ikke forstår. 2. Hvis I har spørgsmål til arbejdet med kildekataologet i sidste time, så er der også tid til det. Arbejdsark, vikingetogter.docx description Vikingetogter, årsagsforklaringer og Sved T.pptx description 1. Genopfrisk, hvad I lærte lige før ferien om vikingetogter, så vi ikke starter helt fra bunden: Fortæl et familiemedlem, hvad du ved, om vikingetogter (fx. Hvor rejste de hen? Hvilken udvikling ser man i togterne? Hvorfor rejste de ud?) 2. Normalt ville jeg ikke bede en klasse om det, men I er jo seje, så I skal læse en mere end 1000 år gammel kilde, der handler om Svend Tveskæg. Den er virkelig svær. Men prøv at læse den alligevel, så ser vi, hvad I kan få ud af den. Den er i kompe Arbejdsark, Sven Tveskæg.docx description 1. Det kunne være fint, hvis I skimmede det vedhæftede dokument, der handler om kildekritik. I skal ikke kunne det udenad, men se, om begreberne giver mening. Kildekritiske begreber.docx description 2. Læs pdf-side 25-31ø: Det handler om, hvordan man ser på vikingetiden i eftertiden. Det lyder af mange sider, og det er det måske også, men der er mange billeder. Vi hjælpes ad med at forstå det. Intro, eftertidens syn på vikingetiden.pptx description Arbejdsark, eftertidens syn på vikingerne .docx description Gennemgang, Vikingerne ved Volga.pptx description I sidste time læste I om "Vikingerne i eftertiden", pdf-side 25-31ø. Nu skal I svare på følgende spørgsmål, og jeg vælger nogle til at svare på klassen: Læs desuden kilden: "A.D. Jørgensen" på pdf-side 31-32. Skriv ned, hvis der er noget, I ikke forstår. Hvilket syn har han på vikingerne? I skal læse Erik Arup-teksten, pdf-side 33-35 - og besvare opgave 2 i det arbejdsark, som I arbejdede med i mandag, altså besvare følgende: Arbejdsark, vikingerne i et nutidigt perspektiv, 2024 .docx description 1. Hvis man var fraværende sidste gang, så skal man sørge for at læse to artikler i kompendiet på pdf-side 47-48, der hedder "Vikingerne som networkere" samt "Vikingerne var til labert tøj og lækkert hår" i vikingetidskompendiet.(Til dem, der var de Repetitionsskema, vikingetiden.docx description Materiale, Den tidlige middelalder .docx description Arbejdsark, den tidlige middelalder.docx description 1. Jeg vil bede jer læse s. 18 i det vedhæftede kompendium om metode. Det handler om periodisering - giver det mening? Prøv at skrive det ned, du ikke forstår. Metodekompendium, Historie.pdf description 2. Læs desuden det vedhæftede (især de to tekster: Grundtvig og Nordberg), som er et arbejdsark, vi skal lave i timen. Det handler om to forskellige synspunkter på middelalderen. Læs Måske er det lidt svært. Men prøv! Arbejdsark, intro til middelalderen.docx description Arbejdsark, samfundsstruktur i middelalderen.docx description Jamen, I skal være færdige med det, I gik i gang med i timen (de sidste 20 minutter... så jo mere du lavede, jo mindre tid skal du bruge på lektien), altså læse 'materiale, den tidlige middelalder' eller s. 69-74 (uden de grønne bokse) samt besvare a Husk din nye historiebog Middelalderordbog 1d: Vigtige begreber (Skal bruges i timen)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb 2: Europæisk middelalder EUROPÆISK MIDDELALDER I dette forløb har vi overordnet set beskæftiget os med middelaldere, hvor vi blandt andet har fokuseret på samfundenes indretning, magtfordelingen ml. den verdslige og gejstlige magt samt korstogene Vi har i den forbindelse med middelalderen arbejdet med nedenstående punkter: - Forskellige syn på middelalderen: Den mørke vs. den lyse middelalder - Feudalsamfundet - Forholdet ml. den verdslige og gejstlige magt - Korstog (samt korstogsbegrebet i eftertiden) - m.fl. Kilder - To forskellige syn på middelalderen: Grundtvig og Michael Nordberg (Fokus 1- fra antikken til reformationen, s. 113-114) - Brev om lensrettigheder og pligter i Frankrig (brev fra biskop Fulbert af Chartres, 1020) fra Frederikesen et al. - Den franske konge som lensherre (Den franske konge Filip d. 2, 1198) fra Frederiksen et al. - Pave Urban d. 2.s korstogstale (Fredriksen: Grundbog til historie - indtil 1750, s. 138) - Middelalderlandsby - tegneopgave Kildemateriale i alt: 10 sider Baggrundsmateriale - Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" (Systime, 2008), s. 74-91 + 112-120 Baggrundsmateriale i alt: 25 sider Andet - Film: Kingdom of Heaven (de sidste ca. 45 minutter) - Artikel om Kingdom of heaven: "Muslimer roser Ridley Scott" (Berlingske Tidende 13.05.2005) (1 s) Andet materiale i alt: 15 sider Forløbets omfang i alt: 50 sider
Indhold	Kernestof: Materiale, Den tidlige middelalder .docx description Arbejdsark, den tidlige middelalder.docx description 1. Jeg vil bede jer læse s. 18 i det vedhæftede kompendium om metode. Det handler om periodisering - giver det mening? Prøv at skrive det ned, du ikke forstår. Metodekompendium, Historie.pdf description 2. Læs desuden det vedhæftede (især de to tekster: Grundtvig og Nordberg), som er et arbejdsark, vi skal lave i timen. Det handler om to forskellige synspunkter på middelalderen. Læs Måske er det lidt svært. Men prøv! Arbejdsark, intro til middelalderen.docx description Arbejdsark, samfundsstruktur i middelalderen.docx description Jamen, I skal være færdige med det, I gik i gang med i timen (de sidste 20 minutter... så jo mere du lavede, jo mindre tid skal du bruge på lektien), altså læse 'materiale, den tidlige middelalder' eller s. 69-74 (uden de grønne bokse) samt besvare a Husk din nye historiebog Middelalderordbog 1d: Vigtige begreber (Skal bruges i timen) Læs s. 74-80 i jeres nye bog: "Verden før 1914". Men husk, at I allerede har læst en 3-4 sider i timen (!). Besvar desuden spørgsmål 3-5 i det arbejdsark, som I arbejdede med i sidste time (De andre skulle I meget gerne have svaret på...) Kilder, lenssystem.pdf description Læs kilden: "Den franske konge som lensherre" (side to i vedhæftede) og lav en kort kildeanalyse, hvor du laver en 1) Præsentation, 2) Indhold, 3) Kildekritik og 4) Kontekstualisering(Ligesom vi gjorde i timen med den anden kilde...) Husk bogen! Arbejdsark, kildeøvelse, pave vs. kejser .docx (bruges i timen) description Intro, pavemagten.pptx description 1. Hvis man ikke blev færdig med at læse s. 80-83, så er det en lektie. Husk, at du skal kunne forklare de tre begreber: Bandlysning, interdikt og skisma (også kaldet det store skisma) 2. Vi skal læse mere om den katolske kirke, men nu bliver det lidt mere spændende: Vi skal lære noget om magtkampene mellem verdsligheden og gejstligheden. Læs derfor s. 83-86. Middelalderordbog, 1d Lærernoter, Kirkens rolle i middelalderen.pdf description 1. Hvis man ikke blev færdig med arbejdsarket, så er det en lektie (men det gjorde I jo! ... næsten) 2. Man kan læse de sider, I læste på klassen om kejseren og paven igen, nemlig s. 83-86. Men man skal som minimum orientere sig i de lærernoter, jeg har vedhæftet. Arbejdsark, Klosterliv og kristenliv.docx description Kilde, Pave Urban, Korstogstale.pdf description Arbejdsark, Pave Urbans tale .docx description Intro, korstog .pptx description Vi skal i gang med korstogene, så læs om dem s. 112-116 - uden at læse de grønne kildebokse. Find 3 centrale pointer i afsnittet. Tips: Nogle gange kan lektielæsningen blive lidt længere, hvis man lige har googlet emnet inden, så man har lidt forforståelse om, hvad korstogene fx er. Arbejdsark, Kingdom of Heaven .docx description 1. Vi samler op på Pave Urban d. 2s sindsoprivende tale i starten af timen! Smid gerne jeres tweets op under elevfeedback. 2. Læs om korstogsbegrebet i eftertiden i jeres historiebog s. 117-120, men læs IKKE kildeboksene. Dem arbejder vi nemlig med i timen. Arbejdsark, korstogsbegrebet i eftertiden.docx description 1. Vi samler op på filmen: Kingdom of heaven. I den forbindelse vil jeg bede jer læse vedhæftede artikler om netop filmen. Artikler, Kingdom of heaven.pdf description 2. Hvis du ikke kan huske, hvad du har læst om korstogsbegrebet i eftertiden i jeres historiebog, så skal du genlæse det, nemlig s. 117-120. I skal stadig ikke læse kildeboksene, men du skal være i stand til at kunne fortælle hovedpointer fra lektien Intro, høj- og senmiddelalder samt pestopgave.pptx description 1. Vi runder korstogene af i fælleskab. Hvis der er noget, der ikke er helt klart til dette 'underemne', så skal du huske at spørge mig i timen. 2. Vi skal videre til noget senmiddelalder og pest, så I skal læse en del sider i bogen, men I skal ikke læse de grønne bokse + der er en masse billeder (!). Læs s. 91n - 100. Det hele skal læses, men det vigtigste er fra s. 97-100. Vi skal have helt styr på pesten, altså den sorte død. Alle skal derfor kunne sige noget begavet om situationen før pesten, under pesten og ikke mindst konsekvenser af pesten. Sørg derfor for at orientere dig i dine klassekammeraters noter/tegninger. Elevnoter, om den sorte død description Læs og/eller skim vedhæftede artikel om pesten. Pest, illustreret videnskab.pdf description Der kommer en forløbsprøve til hele forløbet, så den kan man da læse op til: Der vil være spørgsmål til middelalderen (generelt), feudalsamfundet, den katolske kirke, korstog, senmiddelalderen, pest osv. Det bliver godt!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO: Danmark i 60erne og 70erne Den danske velfærdsstat Dette forløb tager udgangspunkt i dansk historie, hvor det primære fokus har været at undersøge, hvordan den danske velfærdsstat udvikler sig fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Ydermere har vi undersøgt DKs internationale placering fra 1945 frem til i dag. EMNER - Velfærdsstatens rødder1849 -1920’erne - Mellemkrigstiden – et socialpolitisk nybrud - 1920-1930’erne - Efterkrigstidens sociale velfærdsstat - 1950-1960’erne - Opbygning af velfærdssamfundet – ændringer i socialstrukturen - 1950-1960’erne - Velfærdsstatens krise + kritik af velfærdssamfundet - 1970-1980’erne - Politisk nyorientering i 90’erne - 1990’erne - Velfærdsstatens fremtid - 2000? + kort om de forskellige velfærdsstatsmodeller BAGGRUNDSMATERIALE - Andersen, Lars: Fra fattighjælp til velfærd”, side 48-59 i Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd. KILDEMATERIALE: - Jakob Knudsen: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden” (Fokus 3, s. 63) - Ernst Hansen: ”Livet som arbejdsløs i 1930’erne” (Fokus 3, s. 65-66) - Tabeller fra Familieliv i Danmark, s. 196-197 - Tabeller fra Forandringer og dilemmaer, s. 66-69 - Uddrag fra Anders Fogh Rasmussen: ”Fra socialstat til minimalstat” (Forandringer og dilemmaer, s. 79) - Karen Hækkerup: "Jeg er helt bevidst om, at jeg stikker hovedet i en hvepserede" (Berlingske Tidende, 10.03.12) ANDET: Dokumentar om velfærdsstaten (Danskernes akademi), de første 15 minutter Kort interview med 'Dovne Robert' ------------------------------------------------------------------------------------------------------ DHO om DK i 60erne og 70erne I DHO forløbet arbejdede vi med DK i 60erne og 70erne. Forløbet blev placeret midt i er forløb omkring den danske velfærdsstat, hvor de nåede at blive undervist i velfærdsstatens udvikling til og med 60erne og 70erne, hvorefter DHO-forløbet blev afviklet (efterfølgende undersøgte vi så velfærdsstaten fra 80erne og frem til i dag). DHO-forløbet: Helt bredt beskæftigede vi os med Danmark i 60erne og 70erne, hvor vi zoomede ind på en række fokusområder samt begivenheder i denne periode. Nedslagspunkter: - Kendetegn ved samfundet I 60erne og 70erne, herunder bl.a. den økonomiske situation - Velfærdsstatens udvikling i 60erne og 70erne, herunder efterkrigstidens sociale velfærdsstat samt krisen i 70erne - Ungdomsoprøret, herunder studenteroprør, anti-krigsbevægelse, fremmedgørelse og frigørelse - Familieliv, herunder gamle og nye familiemønstre, kernefamilien og parcelhuslivet vs. Kollektiver - Rødstrømpebevægelsen og Kvindekampen BAGGRUNDSMATERIALE - Om 60ernes samfund (industrialiseringen efter 2. verdenskrig + den moderne familie) Fra: Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen, Columbus, 2015, s. 20-24 - Om ”Økonomisk boom og velfærdsstat” (fra: Peter Frederiksens Vores Danmarkshistorie. Columbus 2021, s. 248-253 - Om "Det brogede ungdomsoprør" (fra: ”Danmark – tider og teamer. Digital danmarkshistorie” af Carl-Johan Bryld. Systime 2013, Danmark.systime.dk (https://danmark.systime.dk/index.php?id=721#c1835) - Om Ungdomsoprøret (Fra: Peter Frederiksens Vores Danmarkshistorie. Columbus 2021, s. 254-261) - Om 70erne, herunder modoprør, s. 263-264 (Fra:Peter Frederiksens Vores Danmarkshistorie. Columbus 2021, s. 263-268 - Om Kvindekampen (Afsnit: Kvindebevægelsen, fra: Ebbe Kühle – Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2009, s. 295-296 - Om Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse (Fra: De danske kvinders historie af Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, 2014, systime) Kvinder.systime.dk (https://kvinder.systime.dk/?id=158) KILDEMATERIALE: - Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften, 1956 (Fra: Andersen, Lars: Fra fattighjælp til velfærd”, side 67-68 i Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd - Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdstat, 1966 (Fra: Andersen, Lars: Fra fattighjælp til velfærd”, side 67-68 i Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd) - Ole Grünbaum: Når jeg bliver statsminister (uddrag), 1970 (Fra: ”Danmark – tider og teamer. Digital danmarkshistorie” af Carl-Johan Bryld. Systime 2013, Danmark.systime.dk (https://danmark.systime.dk/index.php?id=721#c1835) - Suzanne Giese: Kollektivet som alternativ (1973) (Fra: Debatbogen ”Derfor kvindekamp” af Suzanne Giese. Forlag: Tiderne skifter) - Billede: To kvindeskildringer ANDET: Dokumentar: Husker du? Ungdomsoprøret (DR) velfærdsstaten, ca. 60 minutter Kilder, der blev anvendt til de forskellige opgaveformuleringer: - Forskelligt tabelmateriale: "Antallet af offentligt ansatte 1960-72", "Indkomstoverførsler 1960- 61 og 1970-71", "Erhvervsfrekvensen blandt kvinder 1940-1986", "Andelen af børn i daginstitution (1973-1987) og "En undersøgelse om, hvem skal forsøge familien og hvem skal passe børnene (1970-1985) (fra: Familieliv i Danmark af Jacobsen og Løkke (Systime, 1990) s. 196-197) - Film: Kollektivet af Thomas Vinterberg - Artikel: Den moderne familie under pres (Politiken 21.03.2011) - Interview med Suzanne Giese (Artiklen hedder Vi har lært at være stolte af at være kvinder, og den er trykt sammen med andre interviews i bogen: ”Kvinde i dag – samtaler med elleve danske kvinder” i 1973. Interviewet kan også findes på hjemmesiden Kvinfo.dk: https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=411)
Indhold	Kernestof: Arbejdsark, det moderne samfund .docx Afsnit description Kompendium, DHO, 2024.pdf description Oplæsning, kompendiet, s. 26-31.m4a description Arbejdsark, matrix, kilder, efterkrigstidens sociale velfærdsstat.docx description Lærernoter, efterkrigstidens sociale velfærdsstat.docx description Intro, den danske velfærdsstat i 60erne.pptx description Arbejdsark, ungdomsoprøret .docx description Arbejdsark, Ole Grünbaum.docx description DHO, bilagsmateriale.pdf description DHO, Problemformuleringer, 1d.pdf description DHO, om at skrive opgave, 2024.pptx description Skolens skriveportal Metodekompendium, Historie.pdf description Intro, historisk metode .pptx description 1. I skal være færdige med jeres arbejde til Grünbaum-kilden (altså arbejdsarket fra i fredags) DHO, formalia, 2024.pptx description Skriveportalen om formalia Billedanalyse, to kvindeskildringer .docx description Læreroplæg, Rødstrømpebevægelsen.pptx description Arbejdsark, Danmark i 70erne .docx description Oversigtsark, 60erne og 70erne .docx description Læs også lidt om velfærdsstatens krise, s. 56-58. Kilde, Huset - en trykker fortæller .pdf description Opsamling, 60erne, familieliv og ungdomsoprør, 1d.pptx description Info, DHO, det mundtlige oplæg.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 3: 1500-tallet - ind og ud 1500-tallet: IND og UD Vi har fokuseret på 1500-tallet (også tiden op til og efter), hvor vi har set, hvad der sker internt i Europa, men vi har også undersøgt, hvordan man tog ud i den store verden. "IND": Renæssance og reformation "UD": De store opdagelser (samt mødet med den nye verden) BAGGRUNDSLITTERATUR Ind: Bryld: Verden før 1914 (Systime), s. 123-133 (10 s) Artikel: "Derfor gav Luther os demokrati og høj arbejdsmoral" fra: DR nyheder, 01.05.2017, af Diana Bach (2 s) Artikel: "Vi glemmer, at idéer er magt" fra 13. maj 2017, Kristeligt Dagblad, af Anders Ellebæk Madsen (Uddrag) (2 s) Ud: Bryld: Verden før 1914 (Systime), s. 157-163m + 166-171 (10 s) Omfang af baggrundslitteratur: 23 sider KILDER Ind: - Mirandola: Om menneskets værdighed (2 s) (Frederiksen: Grundbog til historie indtil 1750, s. 180-81) Ud: - Billede af Columbus' landgang i Amerika (Theodore de Bry), s. 67 (1 s) - Kilde: Christoffer Columbus: Santangelbrev, s. 35 (1 s) - Kilde: Pedro de Gant (1532), s. 42-43 (2 s) - Kilde: Las Casas, s. 43-45 (2 s) Fra Madsen og Nielsen: "Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød?" (Munksgaard, 1996) Omfang af kilder i alt: 8 sider ANDET: Film: Luther (2003, instrueret af Eric Till) 25 s. Forskellige billeder (kunst og arkitektur) Maleri af Luthers prædiken Video om Columbus "What really happened" Omfang af hele forløbet: 59 sider
Indhold	Kernestof: Faste grupper, 2d.png description Kære 2d. Nu er ferien slut... og det betyder heldigvis: Historie igen. Jeg ved, at I har savnet det. Find jeres historiebog frem og læs små 5 sider om Renæssancen, som er i øvrigt er en meget spændende periode. Vi kan jo lige så godt komme i gang.... Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime; sider: 123-128, 132-140 Kilde, Mirandola, Om menneskets værdighed.pdf description 1. UDENADSLÆRE: I skal have styr på, hvad renæssancen er. Jeg kunne godt finde på at spørge ind til de ting, vi snakkede om i timen. Du kan teste dig selv ved at svare på nedenstående spørgsmål, altså hvis du kan svare, så er du godt kørende: 2. Læs side 129-132ø om den naturvidenskabelige revolution, men spring alle kildebokse over. Det er hurtigt klaret. Og ret spændende i øvrigt... De fortæller noget om det naturvidenskabelige gennembrud. Hvis du skulle give 3 vigtige pointer ud fra da Arbejdsark, Luther og Reformationen.docx description Potentiel opsamling: Vi kan lige samle op lektien til sidst om den naturvidenskabelige revolution (øv fx quizlet) ved behov. Ligeledes kan vi tale om Mirandola, hvis der er spørgsmål. Læs siderne i grundbogen (se ovenfor): Gør det rigtig grundigt. Det er ret vigtigt og centralt for det næste, vi skal. I skal også besvare de vedhæftede fokusspørgsmål. Fokusspørgsmål til lektien, s. 132-133.docx description Læs eller genlæs s. 134-140ø i jeres historiebog. ... og lav arbejdsarket helt færdigt. Gør det grundigt. Det bliver I glade for... 1. Vi gennemgår arbejdsarket, som var lektien til i onsdags. Jeg vælger tilfældige til at svare på spørgsmålene, så sørg for at være forberedt. 2. Nærlæs desuden kilde 7 s. 135, som er et uddrag af Luthers teser: Hvad siger han egentlig her? 3. I filmen såvel som i lektien til i onsdags var der en række svære ord, som I gerne må definere. Påbegynd derfor en form for ordbog til emnet, hvor I selv forklarer ordene og tilføj gerne flere: 1. Opsamling på Luther-filmen: Hvilken form for historiebrug er der tale om i filmen, og hvordan kan man se filmen som både en beretning og vigtigst af alt: Et levn. 2. Send mig jeres Luther-reklamer inden timen, hvis I ikke allerede har gjort det. 3. Sidst, men ikke mindst: Sørg for at læse de to artikler om Martin Luther, der er vedhæftet nedenfor. To artikler, Martin Luther .docx description Medbring jeres historiebog Metodekompendium, Historie.pdf description Kilde, Christoffer Columbus, Santangelbrevet.pdf description I skal være færdige med at læse s. 157-160 + 166-168m i jeres historiebog. I skal tage noter til emnet, så en, der ikke har læst det, får en forståelse af, hvad det handler om. Det handler om at hive essenserne ud. Jeres noteark bør fylde cirka en A4 Brug lidt tid på at nærstudere det vedhæftede billede af Columbus' landgang - og skriv nogle pointer ned til, hvordan både Columbus + europæerne samt de indfødte skildres. Tegning, Columbus' landgang i Amerika .docx description Kilder, Pedro de Gant og Las Casas.pdf description Arbejdsark, Las casas og pedro de gant.docx description Lærernoter, Spanierne koloniserer Syd- og Mellemamerika .docx description 1. Læs s. 168-171 i historiebogen, som handler om: Spanierne erobrer Syd- og Mellemamerika + tag noter til siderne, så du faktisk forstår og ikke mindst kan huske, hvad du har læst. Noteteknik: Hvis du vil være sikker på, om dine noter er dækkende og fyldestgørende, så kan du tjekke, om du som minimum kan besvare følgende spørgsmål: Gruppe 1 Arbejdsark, syn på indianerne.docx description Krea-øvelse, postkort fra de kolonialiserede områder .docx description 1. Vi starter med, at I fremlægger for hinanden i 'matrix-grupper', altså skal man være færdig med at arbejde med den tekst, som man fik tildelt (enten Pedro de Gant eller Las Casas). Sørg for at have jeres svar på spørgsmålene skriftligt. Sørg også 2. Læs det vedhæftede, der siger mere om selve kulturmødet. Materialet siger også noget om, hvordan man senere ser på de indfødte. Det er ret interessant. Materiale, Opdagelser som kulturmøde, fra Opdaget.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb 4: Dem og os DEM OG OS Dette forløb har haft til formål at se, hvordan man kan anskue 'dem og os'-forholdet i forbindelse med forskellige historiske begivenheder og tider. Fokusområder: - Introduktion til emnet: Brainstorm over, hvordan man kan anvende dem og os-begrebet i forskellige sammenhænge, f.eks. korstog. Euro- og etnocentrisme. - Kort om kolonialisme - Imperialisme (med særlig fokus på Indien) (- Afkolonisering) - Verden efter 11. sep. 2001 Desuden har vi fokuseret en del på begreberne: Eurocentrisme, kolonialisme, imperialisme, kulturmøde vs. kultursammenstød. Baggrundsmateriale: Olsen og Søndberg: "Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering", s. 283-290 + 297-302 Verdenshistorisk oversigt, s. 75-76 Niels Brimnes, Indiens historie efter 1739, s. 56-62 (?) Kirsten Egebjerg m.fl., Ansigt til ansigt med inderne, s. 73-76 (?) Bo Lütken, Det engelske imperium (Munksgaard, 1997), s. 62-65 Ulrik Grubb ,Birgitte Holten, m.fl. EUROPA & de andre, Gyldendal, s. 7-13 Jesper Nielsen: Opdaget?, Columbus, 2018, s. 9-13 Birgitte Holten, i Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme, s. 174-177. Omfang af baggrundslitteratur: 44 sider Kilder - Forskellige syn på kolonisering - Kilde 2: Sir Charles Dilke om den britiske imperialisme (1869) (0,5 s) - Kilde 3: Wilfred S. Blunt om Storbritanniens imperialistiske skæbne (0,5 s) (Fra Brylds Verden efter 1914) - To små Gandhi-kilder - Dadabhai Naoroji: Fordele og ulemper ved det engelske styre (5 s) (Fra Bo Lütken, Det engelske imperium (Munksgaard, 1997, s. 65-70) - Francis Fukuyama (1992): Den historiske udvikling er afsluttet,s.303-6 (4s) - Samuel P. Huntington (1993): Civilisationernes sammenstød s. 306-9 (4 s) (Fra: Olsen og Søndberg: "Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering") - "Bush doktrinen" (3 s) - "Præsident Bushs tale til nationen den 11. september, 2001" (1 s) Omfang af kildemateriale: 23 sider Andet materiale: Gandhi-filmen (udvalgte scener) (15 s) Pochahontas: Vindens farver (Disney) (1 s) Why democracy (I Gandhis fodspor) - dokumentar (10 s) Omfang af andet materiale: 27 sider Omfang i alt til dette forløb: 94 sider
Indhold	Kernestof: Material, Fremmedbilleder og kulturmøder.docx description 1. I skal være færdige med det arbejdsark (Spørgsmål til teksten fra tirsdagens lektie. Genlæs artiklen om nødvendigt), som I begyndte på i slutningen af sidste time. Det er vigtigt, at du kan forklare begreberne: Etnocentrisme og eurocentrisme, ford 2. Læs desuden det vedhæftede dokument om fremmedbilleder. Det er kun én side. I skal ikke udfylde skemaet. Skriv spørgsmål ned til det, du ikke forstår. Arbejdsark, imperialisme (england og indien).docx description Lærerark, imperialisme .docx description Materiale, Indien og england, Bo Lütken.pdf description Lektion 2, Imperialisme samt England vs. Indien.pptx description 1. Undersøg, hvad imperialisme er. Du skal kunne forklare mig, hvad begrebet dækker over, hvis jeg spørger. Og det gør jeg jo nok. 2. Læs desuden om en kort gennegang af Indiens historie. Det er en kort tekst, men du skal undervejs udarbejde en tidslinje. Den skal du uploade til elevfeedback inden timens start. Materiale, Indiens historie - kort historisk rids.pdf description 3. EML introducerede til begreberne diakron- og synkron perspektiv. Se definition nedenfor - og spørg mig, hvis det er uklart, hvordan de bruges ift. vores nye forløb. Diakron- og synkron perspektiv .png 1. Hvis I ikke nåede at læse pdf-side 1-4 og besvare spørgsmålene i arbejdsarket, der handler om forholdet mellem England og Indien. 2. Læs kilden af Dadabhai Naoroji, som er i samme pdf, som I havde lektier for i til sidste time. Den er på pdf-side 4-8. Den er semi-lang, men få den nu læst. Noter er ikke nødvendige. Gennemgang af Dadabhai Naoroijii Arbejdsark, Gandhi-film, 1.docx description Læs den vedfæftede pdf, der gennemgår Indiens historie fra 1VK - 1947, altså Gandhi og Indiens kamp for selvstændighed. Der er nogle grå bokse, der næsten er ulæselige... og dem, skal I selvfølgelig ikke læse. Materiale, Indiens historie under Gandhi.pdf description Skriv mindst 3 stikord/sætninger til hvert af følgende afsnit: Arbejdsark, kilder samt øvelse om Gandhi .docx description Makkerskaber I skal besvare det vedhæftede arbejdsark, som handler om Indiens historie fra 1917-1947, altså tiden under Gandhi. I finder svarene i det materiale, som I læste til sidste time, men jeg vedhæfter det lige igen. Jeg forventer, at I kan byde ind med sv Arbejdsark, Gandhi og Indiens kamp for selvstændighed.docx description Arbejdsark, I Gandhis fodspor .docx description Materiale, Indien og demokrati.pdf description Arbejdsark, Indien efter selvstændigheden.docx description Repetitionsskema, Englad og Indien.docx description 11 og Afghanistan.docx description Materiale, Verden efter 11. september 2001.pdf description 1. Ved behov samler vi op på dokumentaren. Materiale, afkoloniseringen.pdf description Grupper Arbejdsark, bushdoktrinen.docx description Arbejdsark, Fukuyama og Huntington.docx description 1. Du skal have styr på Irakkrigen, altså det, vi gennemgik i torsdagens time. Jeg har tænkt mig at spørge ind til det i begyndelsen af timen med computerne lukkede. I skal være færdige med den tekst, som I fik tildelt i sidste time, altså enten har man FUKUYAMA eller HUNTINGTON - og man skal have besvaret de spørgsmål, der er i til teksten PÅ SKRIFT. Man skal være klar til at fremlægge for en anden gruppe, så in ... og så afslutter vi forløbet... og det betyder noget, der rimer på løve 🦁 Intro, Roms grundlæggelse og Roms historie.pptx description Læs pdf-side 2-4, hvor den første side er en slags intro til antikken, og de sidste to sider handler om Roms tidlige historie, nemlig kongetiden. Som altid: Skriv ned, hvis der er noget, I ikke forstår. Gem desuden kompendiet på jeres computer. Kompendium, Romerriget, 2024-25.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb 5: Romerriget ROMERRIGET Antikken: Romerriget Forløbets fokus: Styreformer Vi har arbejdet med følgende emner: - Kort om de græske styreformer (fx det athenske og spartanske samfund) - Republikken og dens styreformer/det politiske system - Romerrigets ekspansion - Kejsertiden - Romerrigets fald - Slaveri - Lidt om hverdagslivet i Rom m.fl. Kilder: - Augustus: Res Gestae (11 s) - Quintus Tullius Cicero til broderen Marcus, "Den lille bog om at stille op til valg" (Fokus 1) (1s) - To korte kildebokse (Sueton) om Cæsar og Augustus (1s) - Kildesæt om slaveri: Columella om den rette godsforvalter, Ciceros forhold til slaven Tiro, Plinius og hans slaver samt Plinius - om mordet på en senator. - Gladiatorerne og kilderne Kilder - i alt: sider Baggrundsmateriale: - Ebbe Kühle: Hvorfra, Hvorhen, hvorfor – en verdenshistorie (HHH), Gyldendals Undervisning, 1998, s. 53-69 - Danielsen, K.B. m.fl. 2007. Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til reformationen. Gyldendal 1, s. 33+ s. 39 Bryld, Carl-Johan 2008. Verden før 1914. Systime, s. 42-47, 51-57m + 59-60 - Artikel: ”Cæsar - Tyrannens fald ”, (Illustreret Videnskab Historie, nr. 2, 2012, s. 14-21) - Skydsgaard: Det romerske slaveri (Klassikerforeningen), s. 5-7 - Politikens bog om Romerne (2006), s. 122-123 Sekundærlitteratur - i alt: 33 sider Andet: - Uddrag af filmen “Gladiator”, som er instrueret af Ridley Scott, 2000 (Scene XII / Commudos ankommer til Rom og vil skabe gladiatorkampe / 00.56 - til og med kejserens reaktion efter gladiatorkampen. / 01:32 (inkl. lang gladiatorkamp) - i alt ca. 35 min (10 s) - Artikel: “Romerne var bare bedre” (2 s) - Artikel: “Brug og misbrug af antikken" (2 s) Andet - i alt: 14 sider Samlet omfang i alt: 56 sider
Indhold	Kernestof: Intro, Roms grundlæggelse og Roms historie.pptx description Læs pdf-side 2-4, hvor den første side er en slags intro til antikken, og de sidste to sider handler om Roms tidlige historie, nemlig kongetiden. Som altid: Skriv ned, hvis der er noget, I ikke forstår. Gem desuden kompendiet på jeres computer. Kompendium, Romerriget, 2024-25.pdf description Lærernoter, fra kongetid til republik.pdf description Arbejdsark, republikken, talebobbel.docx description Sidste gang introducerede jeg kort til Roms grundlæggelse, myter og kongetid. I dag skal vi i gang med republikken. Den romerske republik er betegnelsen for den knap 500-årige periode fra ca. 509 fvt. til 31 fvt. Som 'tak' for god ro og orden vedhæft Læs om det politiske system i republikken pdf-side 5-9 i kompendiet. ⚠️ Warning: Indholdet er svært! Det ved jeg godt! Men gør det lige så godt, I kan. Det er vigtigt... og det handler om Republikken.... og det er ret spændende, når vi kommer i gang Arbejdsark, årsagsforklaringer, Rom et verdensimperium.docx description 🥇 Vi kårer den bedste illustration fra sidste time 🥇 1. Læs lige, hvad Cicero skriver - og forklar, hvad han siger om at stille op til valg. Hvad skal I kildekritisk være opmærksom på? Kan I koble det til den viden, I fik i gårdagens time? Kan I trække paralleller til i dag? Kilde, Cicero, om at stille op til valg.pdf description 2. Du skal kunne forklare de tre begreber fra afsnittet: "Rationel ledelse", som vi ikke nåede i timen: 1. DEL OG HERSK2. STOK OG GULEROD 3. DECIMERING Vi samler op på jeres gruppearbejde om den romerske ekspansion. Har I styr på, hvad romerne gjorde ved de områder, de erobrede (navnligt: forbundsfæller og provinser) og har I styr på, hvorfor Romerriget bliver en verdensmagt?(Husk at udfylde skemaet Vi skal se nærmere på, hvorfor republikken bryder sammen. Læs derfor pdf-side 12-14 (indtil afsnittet 'kejserdømmet') i kompendiet. Notér årsager til, at republikken bryder sammen... 1. Vi genopfrisker lige, hvad der skete i overgangen fra republik til kejsertid, så I kan (og nogle BØR) genlæse siderne fra sidste time (altså pdf-side 14-17). Man skal vide noget om 1. triumvirat, Gallerkrigen, Mordet på Cæsar, 2. triumvirat, borge 2. Skim desuden vedhæftede artikel fra illustreret videnskab om Cæsar. Man kan kalde genren 'populærhistorisk artikel'. Læs det hele, hvis I lyster, men ellers er det OK at se på overskrifter, faktabokse og illustrationer. Vi skal snakke om, hvad I s Cæsar (ill. videnskab).pdf description Arbejdsark, Res Gestae.docx description Vi skal lige i gang igen: Før ferien arbejdede vi med overgangen fra republik til kejsertid. Du skal derfor kunne forklare mig de årsager, der er til skiftet i styreformen. Kan du det? 1. Vi skal have lidt mere styr på Augustus, så derfor skal I genlæse pdf-side 17. 2. I det hele taget vil jeg gerne, at vi får lidt mere styr på kejsertiden helt overordnet, så derfor skal I læse pdf-side 21-23. Arbejdsark, klip fra Gladiatorfilmen.docx description Intro, kejsertiden, 2025.pptx description Lav det vedhæftede arbejdsark til kejsetiden, som passer til den læselektie, som I havde for til igår. Skriv spørgsmål ned til det, du ikke forstår. Arbejdsark, kejsertiden.docx description Eksamensøvelse, slaver i Rom.docx description Kildesæt, slaver i Romerriget.docx description Lektion 8, gladiatorer og slaver .pptx description Læs om gladiatorer (og slaveri) i kompendiet, pdf-side 25-29ø. Du skal kunne forklare mig følgende: - Udtrykket: Brød og skuespil- Hvad og hvem er en gladiator?- Hvordan kunne en kejser opnår popularitet hos befolkningen, hvis det ikke var ved at lav I skal være færdige med eksamensøvelsen fra sidste time (mandag d. 13/1), altså om slaver i Romerriget. Ved hjælp af lodtrækning i begyndelsen timen finder vi ud af, hvem der skal fremlægge. Arbejdsark, Romerrigets sammenbrud.docx description Artikel, Brug og misbrug af antikken.docx description Artikel, Romerne var bare bedre.docx description Arbejdsark, Romerne i et nutidigt perspektiv.docx description Arbejdark, Romerriget i eftiden.docx description 2. Vi afslutter også forløbet med en prøve... Repetition, Romerriget .docx description Medbring jeres historiebog: Verden før 1914. Memes om Romerriget
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb 6: La France LA FRANCE FRANKRIG-FORLØB I dette forløb har vi arbejdet med Frankrigs historie fra enevældens indførelse til Rædselsherredømmet under Robespierre. Vi har arbejdet med: - Den franske enevælde - Oplysningstiden - Den franske revolution - Robespierre og rædselsherredømmet - Napoleon Baggrundsmateriale: (nb. tjek siderne (nåede ikke Napoleon) Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 i et dansk perspektiv", s. 181-189, 192-199, 213-230 (41 s) Bagrundsmateriale - i alt: 41 sider Kildemateriale: - Billedmateriale - Ludvig d. 14, Versailles og Frederik d. 3. (1 s) - Billede med illustration af de franske stænder: "Herremanden er edderkoppen, bonden er fluen" (Bryld, nettet) (1s) - Den franske menneskerettighedserklæring (2 s.) - Voltaire: Om tolerance (Fokus 2) (1s) - “La Marseillaise” - To afskedsbreve ("Dufresnes sidste brev til sin kone" + "Så blev det den offentlige anklagers egen tur") - Maleri af Napoleon Kilder - i alt: 8 Andet - Virtuel gåtur på Versailles (google streetview) (1 s) - Youtubefilm: Crash course world history om "The french revolution" (https://www.youtube.com/watch?v=lTTvKwCylFY) (2 s) - Artikel om de gule veste; “Forfatter om De gule veste: De ikke-priviligeredes kamp mod eliten” - Kort film om Oplysningstiden (fra Rather homemade productions) - Vi har i biografen, hvor vi så den nye Napoleon-film af Ridley Scott. - Podcast om Napoleon filmen Andet - i alt: 10 sider Samlet omgang til hele forløbet: 52 sider
Indhold	Kernestof: Årsagsforklaringer, det enevældige system.docx description Opstart af vores nye forløb: "La France", hvor vi første har fokus på enevælden - og i særdeleshed den franske enevælde. Læs s. 181-182 i jeres bog: "Verden før 1914", imens du læser eller efter endt læsning skal du kunne fortælle mig nogle grunde til, at det enevældige system slår igennem (herunder også nogle forskelle mellem middelalderen og enevældens tidsalder) FÆLLES NOTER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER, 2d Kilde, Bossuet.pdf description P.s. Det kan være, at jeg vil indlede timen med at spørge jer om, hvad der kendetegner enevælden - og måske noget om, hvordan det enevældige system adskiller sig fra kongemagten i middelalderen. Man ved aldrig..... Arbejdsark, Voltaire .docx description Opsamling, oplysningstiden.pptx description Billede, det franske stændersamfund .docx description Fællesnoter, 2d, oplysningstiden.pdf description Vi samler også op på jeres arbejde med Voltaire-teksten. I behøver ikke at lave kreaopgaven. Kilde, Menneskerettighedserklæringen.docx description Årsagsforklaringer, den franske revolution.docx description Arbejdsark, tiden efter den franske revolution.docx description Hvis du ikke ved, hvad den franske revolution går ud på... så skal du sørge for at have styr på det inden timen. Men hvordan kan I glemme det efter det fremragende skuespil sidst? Kilder, to afskedsbreve på vej til guillotinen.docx description Lav arbejdsarket fra sidste time, hvis du ikke allerede nåede det. Det betyder i praksis, at alle skal have læst siderne 221-224 + have lavet en tidslinje over alle de begivenheder, vi er stødt på i perioden 1788-1795. I 1789 skal I også have datoer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

Forløb 7: Den kolde krig

IDEOLOGIERNES KAMP

Formål: At give eleven et overblik over perioden fra udbruddet af 1. verdenskrig frem til Sovjetunionens fald i 1991. Vi har haft fokus på på den kolde krig, men vi har også set nærmere på mellemkrigstidens og dennes betydning for 2VK og derfor også KK. Der har naturligvis været fokus på de ideologiske forskelle, men også på økonomiske, militære og politiske forhold.

Nedslag:
- Kort om mellemkrigstidens ideologier
- Blokdannelse, herunder Tysklandsspørgsmålet
- Cubakrisen (herunder våbenkapløb)
- Reagan og den anden kolde krig
- Afslutningen på krigen, herunder østblokkens sammenbrud og Sovjets sammenbrud
- Hvem havde ansvaret for den kolde krig?

Baggrundsmateriale:

- Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2010: s. 9-14 18n-19, 21-25, 81-85ø, 126-129, 149-161, 167-174, 290-294 (43 s)
- Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd: s. 251-262 (11 s)

Baggrundsmateriale: 54 sider

Kilder:

- Truman-doktrinen  (Præsident Truman 12. marts 1947) (3 s)
- Marshall-planen  (Udenrigsminister George Marshall 5. juni 1947) (2, 5 s)
- Sovjetunionens opfattelse  af Marshall-planen (Udenrigsminister Molotov, d. 2. juli 1947) (2,5 s)
- Ronald Reagans tale til det britiske parlament (juni 1982) (Fokus 3, s. 42-44) (2 s)
- Vesttysk og østtysk historiebog fra 71 om bygningen af Berlin-muren + tabelmateriale. (3s)

Kildemateriale i alt: 13 sider

Andet:
Thirteen Days (Spillefilm fra 2000 om Cubakrisen) (5 s)
Diverse småklip (2 s.)
Diverse kort mv (2 s.)
Dokumentar: ”Sammenbruddet” fra (Om Sovjetunionens fald, 00:24-slut) (3 s)

Andet materiale i alt: 12 sider

Forløbets samlede sideomfang: 71 sider

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Aflevering 1	01-10-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb 8: Nazisme og Holocaust I dette forløb har vi beskæftiget os med optakten til-, udførelsen af- og erindringen af Holocaust. Vi har kort arbejdet med den historiske baggrund for Hitlers vej til magten, nazist-regimets omfattende propaganda-apparat og den nationalsocialistiske ideologi samt antisemitisme. Herefter har fokus været på jødeforfølgelsernes tiltagende styrke og ekstremitet. Vi har bl.a. arbejdet med Ghettoerne i Polen, Einsatzgrupper, KZ- og Masseudryddelseslejrene, eksperimenter i lejrene og dødsmarcherne. Et vigtigt aspekt af forløbet har været spørgsmålet om skyld. Her har vi beskæftiget os med forskellige typer af gerningsmænd og arbejdet begrebet "Vergangenheitsbewältigung” – i både dansk og tysk kontekst. Kernestof: - Holocaust og andre folkedrab - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. Materiale: - Jacob Halvas Bjerre: Holocaust, Frydenlund, 2010. S. 28-34, 54, 58-59, 70-71, 73 og 77. (14 normalsider) - Historieportalen, Systime I-bog: ”Optakten: Europa i krise”, p. 1517-1520 (4 normalsider) - Historieportalen, Systime I-bog: ”Masseudryddelsen”, p. 1537-1541 (5 normalsider) - Artikel fra folkedrab.dk: ”Antisemitisme i Europa og Tyskland” https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland (tilgået d. 23.11.22) (4 normalsider) - Artikel fra folkedrab.dk ”Den nazistiske raceideologi” https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi” (tilgået d. 18.2.23, 1 normalside) - Artikel fra folkedrab.dk: ”Flere slags gerningsmænd” https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-1 (tilgået 18.2.23, 3 normalsider) - Artikel fra folkedrab.dk: ”Dødsmarcherne” https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/doedsmarcherne (tilgået 18.2.23, 2 normalsider) Omfang: ca. 33 normalsider Kilder: - Otto Kumm: "Derfor blev jeg nazist" - Fra ”Tyskerne og nazismen”, Systime I-bog: Tekst 2.1: NSDAP’s partiprogram, 24. februar 1920 (1 normalside) - Valgplakat DNVP fra 1924, fundet i forskellige versioner på https://www.google.dk/search?q=dnvp+wahlplakat+1924&espv=2&biw=911&bih=429&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=mv-oVKWKJoO5OMLjgKgI&ved=0CB4QsAQ (1 normalside) - ”Der Giftpilz”. Billede af forside og enkelt tegning fra bogen. (1 normalside) - ”Gersteinrapporten - om et besøg til Belzec” fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/belzec.asp (tilgået 18.2.23) (2 normalsider) - ”Kz-fangen Primo Levi om "Dem der går til og dem der overlever" i en kz-lejr” fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/auschwitz.asp#85 (tilgået 18.2.23, 2 normalsider) - Interview med en overlevende ”Jeg hedder Arlette og jeg overlevede Auschwitz. Kapitel 12 om dødsmarcherne. https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-jeg-overlevede-auschwitz/kapitel-12-doedsmarchen (tilgået d. 18.2.23, 2 normalsider) Omfang: ca. 9 normalsider Andet: - Statistik over NSDAPs stemmeandel fra 1924-1933, fra Historieportalen, Systime I-bog: ”Optakten: Europa i krise”, (0,5 normalside) - Youtube-Video: The power of Nazi-propaganda: https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=Af44Slin7lg&feature=emb_logo (tilgået d. 23.11.22) (1 normalside) - Restriktionskort. 72 kort med restriktioner for jøderne fra 1933-1942. (1 normalside) - Artikel om "Hvad betyder Holocaust i dag?" - Dokumentar om Albert Speer fra DR, 2020: "Min morfar, Hitlers ven" (https://www.dr.dk/drtv/program/min-morfar-hitlers-ven_197703O) Omfang: ca. 13 normalsider Omfang i alt: ca. 55 normalsider
Indhold	Kernestof: Materiale, Europa i krise - optakten.pdf description Vi afrunder KK for alvor, så hvis I har nogle hængepartier fra sidste modul, så er det en god ide at få det lavet, fx arket med traditionalister vs. revisionister samt udfylde det fælles googledoc. Man kan også orientere sig i den vedhæftede oversigt Desuden må I meget gerne orientere jer i den aflevering, som I har fået for. Den finder I under opgaver. Oversigt, ideologiernes kamp.docx description Materiale, om nazisme som ideologi.pdf description Intro, forløb om nazisme og holocaust.pptx description Kilde, Nazistpartiets 25 punkter.docx description I skal færdiggøre den opgave, som I påbegyndte i timen. Jeg er glad for, at jeg sagde det så tydeligt i timen, nu hvor jeg har glemt at skrive det herinde i tide ;-) Nazistpartiets 25 punkter Den nazistiske raceideologi (skal bruges i timen, IKKE en lektie) Propagandaens fjendebilleder (bruges i timen) Modul 2, Hitlers magtovertagelse og antisemitisme.pptx description Nogle grupper nåede at gå i gang med nazistpartiet partiprogram (vedhæftet sidste lektion), så hvis man ikke nåede det, så skal den naturligvis læses OG man skal kunne forklare, hvordan den nazistiske ideologi kommer til udtryk i kilden. Opstil også Læs desuden artiklen under vedhæftede link, som handler om antisemitisme. https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland Arbejdsark, antijøfdisk lovgivning i 1930erne.docx description Modul 3, Nazisternes ideologi og antisemitisme.pptx description 2. I skal være færdige med gruppearbejdet fra sidste time, altså skal I finde ét eksempel på nazistisk propaganda mod jøderne eller bruge én af de to fra PPT samt indsætte det under elevfeedback (ledsaget af jeres noter til billedet) Hvis man udvælge Materiale, antijødisk lovgivning i 1930'erne.pdf description Arbejdsark, koncentrationslejre og ghettoer.docx description Modul 4, koncentrationslejre og ghettoer .pptx description Materiale, koncentrationslejre og ghettoer.pdf description Centrale begreber: Modul 5, Koncentrationslejrem ghettoer og masseudryddelsen.pptx description Arbejdsark, Primo Levi og Gerstein-rapporten.docx description Kilde, Primo Levi.docx description Kilde, Gersteinrapport.docx description 2. Research: Undersøg, hvad einsatzgrupperne var. Det handler ikke om at skrive en masse ned, men du skal gerne kunne forklare det. En perfekt: "Jeg undersøger/(googler) det lige i bussen om morgenen"-opgave 🚌 Materiale, masseudryddelsen.pdf description Kilde, plakat med kendetegn til fangerne i koncentrationslejrene.docx description Kilder, om udryddelseslejre.docx description Research: Hvad er Operation Barbarossa - og hvorfor er det relevant i forhold til masseudryddelsen af jøder? Modul 6, Masseudryddelse og gerningsmænd, 2025.pptx description 1. Vi samler op på kildeøvelse fra sidste gang. Flere slags gerningsmænd Kildeøvelse, masseudryddelsen.pdf description Dødsmarcherne Materiale, afslutningen 2VK og retsopgøret.pdf description 1. Læs kort om Holocaust-kunst: Kunst og erindring af Holocaust - intro 2. Undersøg, hvem Albert Speer er: Hvad er han kendt for? 3. Læs følgende artikel: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-09-26-formand-gaar-af-efter-hyldest-af-veteran-med-nazi-fortid 4. Skim også denne: Snublesten for familien Ellberger - Vejle Stadsarkiv Grupper Vi skal lige se lidt nærmere på Holocaust i eftertiden, herunder Holocaust i dag. I skal derfor læse den vedhæftede artikel om Holocaust i dag. Artikel, hvad betyder Holocaust i dag.docx description 1. Lektie fra sidstetime: Læs kort om Holocaust-kunst: Kunst og erindring af Holocaust - intro 2. Lektie fra sidstetime: Læs følgende artikel: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-09-26-formand-gaar-af-efter-hyldest-af-veteran-med-nazi-fortid 3. Lektie fra sidstetime: Skim også denne: Snublesten for familien Ellberger - Vejle Stadsarkiv Om nynazisme Artikel, højrekstremisme i Tyskland .pdf description Arbejdsark, Nynazisme og højreekstremisme i Tyskland i dag.docx description Begrebsliste, nazisme.docx description 1. I havde 90 minutter til 5 poster sidste gang. Hvis man ikke nåede i mål - og det gjorde alle ikke, så er det en lektie. Om man skriver mange stikord eller lidt, ja, det er op til jer. Men alle skal vide noget om: Vergangenheitsbewältigung, Erindri 2. Forløbsprøve i emnet. Du bestemmer selv din forberedelsesgrad. Stationsøvelse, holocaust i eftertiden.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb 9: Kina - riget i midten Kina - riget i midten Vi har beskæftiget os med Kinas historie fra de tidlige kejserriger til i dag. Undervejs i forløbet har vi haft fokus på: - De tidlige kejserriger og konfucianismen - Kulturmødet med europæerne samt Kinas forhold til Europa, herunder opiumskrig - Kommunisme og Mao (Det store spring fremad samt kulturrevolutionen) - Det moderne Kina (Xioping) - Kinas position i verden i dag (Panda-diplomati og DKs deltagelse i vinter-ol) Baggrundslitteratur - Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie I (side 154-163, 172-181) - Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie II (side 214-228) - Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie III (side 234-250) - Dokumentar: Ondskabens ansigter om Mao, DRkultur, 2017 (via cfu) Kildemateriale - Marco Polo om mødet med kineserne, 1295 - Den kinesiske kejsersbrev til George d. 3. - Bokserprotokollen - Tysk postkort (samtidig med bokseropstanden) - Oversigt over krigsskadeerstatninger i perioden 1842-1922 - Uddrag af Mao-tale 1954 - De 23 forbud, 1966 - En rødgardist under kulturrevolutionen, 1966 Desuden har vi arbejdet med et kildesæt i forbindelse med en prøveeksamen, der bestod af: - ”Kulturrevolutionens korrekte kurs, 1966” Kopieret fra: hjemmesiden til bogen ”Kina - fra kejserdømme til kapitalisme” af Mette Holm, Frydenlund. https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-32/ (besøgt 12.05.21) - ”Manifest fra rødgardister, 1966” Kopieret fra: ”Forløb til historie 3. Fra nazisme og holocaust til Kinas historie”, Gyldendal ibog, Sofie Lene Bak m.fl. (besøgt 12.05.21) - ”Plakat fra kulturrevolutionen, 1970” Fra: Peter Nedergaard, ”Kina. Politik, økonomi og samfund”, Systime 2015 s. 55 - ”Rødgardister siger undskyld - kommunistpartiet siger ingenting, 2013” Fra: Information, 17. september 2013 Andet - Billede af den forbudte by - Dokumentar: Ondskabens ansigter om Mao, DRkultur, 2017 (via cfu) - Artikler: Amnesty International om OL og menneskerettigheder - Kort dokumentar om "Den himmelske freds plads" (serie: Billeder, der ændrede verden) - Artikel samt video: Panda-diplomati - Video om bl.a. Ming-dynastiet: https://www.youtube.com/watch?v=UMmmsuP-MbU Forløbets omfang i alt: ca. 100 sider
Indhold	Kernestof: Lektion 1, Konfucianismen.pptx description Kompendium, Kina - Riget i midten.pdf description Overblik over dynastier.docx description Illustrationer, konfucianismen, 3d.pdf description Arbejdsark, den forbudte by og magt.docx description Metodekompendium, Historie.pdf description Spørgsmål til 214-216 1. Vi samler op på Marco Polo-kilden, så gør dig nogle overvejelser i forhold til, hvad vi kildekritisk skal være opmærksomme på? Tilføj også noter til Yuan-dynastiet til dit overbliksskema over de forskellige dynastier. Arbejdsark, Kina og Europa + opiumskrig, 2025.docx description Flowcharts, Opiumskrigen, 3d.docx description 2. Lav desuden en kildeanalyse af brevet fra den kinesiske kejser til Kong George d. 3 (se arbejdsarket fra før ferien eller screenshottet nedenfor). Selve brevet finder I i kompendiet s. 217. Skærmbillede 2026-01-09 kl. 10.46.34.png Skærmbillede 2026-01-19 kl. 10.34.21.png OPSAMLING, DET MODERNE KINA, 3d Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne Censur på Deepseek Amnesty briefer danske OL-atleter om menneskerettighedssituationen i Kina Se denne video på 4 min om Panda-diplomati (vigtigt!)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Forløb 10: Tyranner
Indhold	Kernestof: Brug 5-10 minutter på at undersøge, hvad en tyran er. Brug AI, google, youtube eller tal med jeres forældre - det er underordnet. I fællesskab skal vi forsøge at lave en definition af, hvad en tyran er, så vi kan bruge det som en slags 'rettesnor' fo Hvis du har lidt tid til overskud, så må du meget gerne lige undersøge nogle historiske tyranner. Kan du komme i tanke om nogle? Oversigt over valgte tyranner 1. Genopfrisk det, vi talte om for en million år siden, hvor jeg introducerede til forløbet. Hvad ved vi om det? 2. Hvis du ikke allerede står i oversigten, så skal du skrive dig selv ind i skemaet med: Navn + tyran 3. Læs lige opgaven, så du er helt med på, hvad du/I skal. Skriv gerne spørgsmål ned, hvis der er noget, I ikke forstår. Projektarbejde om tyranner Husk at give hinanden lektier for. I har kun denne lektion til at blive færdig med jeres projekt om tyranner. Hvis du var fraværende sidste gang, så finder du opgaven, der skal løses, på forrige modul. Fremlæggelse I skal være færdig med jeres tyranoplæg, så I kan fremlægge. 1. Vi færdiggør vores tyranprojekt, og i den forbindelse skal jeg bede jer læse den vedhæftede artikel. Der vil desuden komme en lille skriveøvelse, der handler om forløbet (ikke en regulær forløbsprøve), så prøv at se dine noter fra opsamlingen igen Artikel, om tyranner .docx description 2. Vi påbegynder stille og roligt noget repetition: Hvordan kunne I tænke jer at repetere? 3. EML siger noget om Regan Vest, men det går lidt hurtigere og lettere, hvis I kan huske lidt om den kolde krig. Kunne I ikke lige skimme jeres noter?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Forløb 11: Kronologiforløb KRONOLOGI-FORLØB I vores forløb har vi haft fokus på styreformer, samfundsformer og menneskesyn gennem tiden, hvor vi har lavet forskellige nedslag, som samtidig kunne bruges som repetition af de på klassen gennemgåede forløb. Vi har været omkring: - Romerriget - Middelalderen - Renæssance - Enevældens tidsalder - Oplysningstiden - (Imperialisme og industrialisering) - Ideologiernes epoke - Udsyn til i dag Forløbet har, som sagt også, været et repetitionsforløb, hvor vi har beskæftiget os med de forløb, som eleverne har været igennem i løbet af de tre år. De har genlæst tidligere anvendt materiale og kilder, men jeg har også suppleret med nyt baggrundslitteratur. Vi har også læst noget baggrundslitteratur om periodisering, herunder brud og kontinuitet m.fl: (Fra: Historiefaglig arbejdsbog, Kasper Thomsen, Systime 2022) Vi læste det med det formål at forstå de forskellige forløbs ligheder og forskelle. Baggrundslitteratur: Om den romerske republik Om samfundsstrukturen i Middelalderen (Verden før 1914) Om renæssancen (Fra Kernestof til historie) Om oplysningstiden (Fra Fokus 2) Om ideologiernes epoke (Fra Fokus 3)
Indhold	Kernestof: 1. Vi færdiggør vores tyranprojekt, og i den forbindelse skal jeg bede jer læse den vedhæftede artikel. Der vil desuden komme en lille skriveøvelse, der handler om forløbet (ikke en regulær forløbsprøve), så prøv at se dine noter fra opsamlingen igen Artikel, om tyranner .docx description 2. Vi påbegynder stille og roligt noget repetition: Hvordan kunne I tænke jer at repetere? 3. EML siger noget om Regan Vest, men det går lidt hurtigere og lettere, hvis I kan huske lidt om den kolde krig. Kunne I ikke lige skimme jeres noter? Oversigtark, kronologiforløb.docx description Metodekompendium, Historie.pdf description Repetitionsark, vikingetiden.docx description Materiale, Romerriget .pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb