Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Antonsen Skourup, Rasmus Callsen
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingerne
Titel 2 DHO: Danmark i starten af 1800-tallet
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Epidemihistorie - Pest, kolera og andre sygdomme
Titel 5 Besættelsestiden i Danmark
Titel 6 Folkedrab i Rwanda
Titel 7 Israel-Palæstina
Titel 8 Den kolde krig - en bipolær verdensopfattelse
Titel 9 Slavenation Danmark
Titel 10 Kronologi og rep.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingerne

Forløbets fulde titel: Mødet med vikingerne - den gang og i eftertiden

BESKRIVELSE
I første del af forløbet har vi beskæftiget os med selve vikingetiden, bl.a. med hvordan Harald Blåtand samlede riget. Vi har via tekster undersøgt forskellige kilders svar på hvorfor kristendommen officielt blev indført i Harald Blåtands regeringstid. Vi har også fokuseret på vikingernes togter, bl.a. på vikingernes forskellige motiver til at rejse ud i verden (årsagsforklaringer) samt læst kilder der er berettet om de fremmedes kulturmøde med vikingerne (Lindisfarne og Ibn Fadlan). Vi var også en tur til Jelling på og hørte oplæg om Harald Blåtand og Jellings storhedstid.

I forløbets anden halvdel arbejdede vi med, hvordan man har opfattet vikinger på forskellig vis afhængig af samtidighed i de seneste ca. 150 år. Fagligt har vi her især brugt historiebrugs-begreber.


MATERIALE:

* Grundbogsstof:
- Kopi fra: Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks Historie, Lindhart og Ringhof. 2014. Side 47 + 49-62. [Fremstillingsstof om vikingetiden]


* Kilder:
- Kilde: Harald Blåtands Jellingsten (ca. 965)
- Kilde: Widukind om Haralds overgang til kristendommen (myten om Poppos jernbyrd)
- Kilde: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendom (om den tabte krig til tysk-romerske Otto)
- Kilde: Angrebet på Lindisfarne (793)
- Kilde: Arabiske Ibn Fadlan om vikingernes skikke (ca. 922)
- Kilde. ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen (1849-50)
- Tre forskellige og tidstypiske bud på hvem vikingerne var: Kilde: A.D. Jørgensen (1882) + Kilde: Erik Arup (1926) + Kilde: Th. Knudsen (1940)
- Billedkilde: Nazistisk plakat med vikinge-historiebrug (Først i 1940’erne)
- Kilde: Kulebas twitter-besked (2022)
- Kilde: Melodi Grand Prix-sangen ”Higher Ground” med Rasmussen (2018, både set som video + udleveret tekst)


* Øvrigt udleveret materiale:

- Kort: Europa på Harald Blåtands tid
- Kort: Harald Blåtands Danmarkskort
- Kort Vikingeruter
- Video: Kort interview med Eske Willerslev og de genetiske opdagelser omkring vikinger
- Artikel: Historiebrug af vikingetiden. Fra Danmarkshistorien.dk, 2019. Indeholder mange billedkilder.
- Begreber til historiebrug
- Jul i vikingetiden (https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/jul-i-vikingetiden)
- Podcast : Kampen om historien | Farvel til vikingetiden? | DR LYD

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Historiebrug og -formidling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO: Danmark i starten af 1800-tallet

DHO: Danmark i starten af 1800-tallet (1800-1840)
- nederlag, nationalisme og kulturel opblomstring


1. Den nationale krise: En bankerot småstat

2. Englandskrigene

3. Tidens tanker - nationalismens blomstring

4. Guldalder og det romantiske borgerskab

5. Borgerskabets familieliv- biedermeierkultur og familieportrætter


MATERIALE:

LEKTION 0
Fælles opstart på hele årgangen med plancher


LEKTION 1
- Guldalder og romantik
(Fra: Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks Historie, Lindhart og Ringhof. 2014. Side 166-170. Fremstillingsstof.)

I timen:
- Video: ”Den Sorte Skole: Slaget på Reden”, ca. 10 min.
(https://www.youtube.com/watch?v=rHE5sWInPxs)


LEKTION 2
- Englandskrigene og tabet af Norge
(Fra: Carl-Johan Bryld, Danmark, tider og temaer. Systime, år? Fremstillingsstof)
- Artikel: ”300 højteknologiske brandraketter skræmte folk fra vid og sans da København blev sønderbombet”, DR’s hjemmeside, 07.10.2017. (Fremstillingsstof)

I timen:
- Billedkilde: Maleri af C.W. Eckersberg: ”Vor Frue Taarns Brand” (1807)
- Kilde:  Øjenvidne til bomberne i 1807.
:
- Se uddrag af ’Historien om Danmark’, DR1 (2017), afsnit 8 - De ca. første 8 min. (om Københavns bombardement og fattige bønder efter statsbankerotten - stop når det handler om kommende demokrati og Chr. 8)


LEKTION 3
- Nationalismens blomstring
(Fra: Carl-Johan Bryld, Danmark, tider og temaer. Systime, år? Fremstillingsstof.

I timen:
- Willemoes’ grav som erindringssted


LEKTION 4
- Guldalder og det romantiske borgerskab
(Fra: Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks Historie, Lindhart og Ringhof. 2014. Side 174-176. Fremstillingsstof)

I timen:
- Tv-program: ”Brødrene Lund Madsens Tidsrejse: Guldlalderen”, DR1, 28 min.”
- Tv-program: 1800-tallet på vrangen, afsnit 2: ”Gud, konge og politistat 1814-1830”, DR2, 2007, ca. 40 min.


LEKTION 5
- Kilder: ”Familien Paulsens breve (1819-1838)”.
(Fra: Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1550 til år 2000. Systime, 3. udgave, 1997, s. 172-173.)

I timen:
- Billedkilde: Maleri af C.W. Eckersberg: ”Bella og Hanna, M.L. Nathansons ældste døtre” (1820)
+ et par ekstra tidstypiske familieprotræt-malerier



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

ROMERRIGET
Antikken: Romerriget

Beskrivelse
Dette forløb har beskæftiget sig med Romerrigets udvikling igennem temaer, som hovedsageligt har centreret sig omkring "samfundsstruktur og samfundsorganisering". I undervisningen er der arbejdet med følgende temaer:
- Republikken og dens styreformer/det politiske system
- Romerrigets ekspansion
- Kejsertiden
- Romerrigets fald
- Slaveri


Kilder:
- Augustus: Res Gestae (uddrag)
- Quintus Tullius Cicero til broderen Marcus, "Den lille bog om at stille op til valg" (Fokus 1) (1s)
- Kilde boks (Sueton) ommordet på Cæsar(1s)
- Kildesæt om slaveri: Columella om den rette godsforvalter, Ciceros forhold til slaven Tiro, Plinius og hans slaver samt Plinius - om mordet på en senator.


Baggrundsmateriale:
- Ebbe Kühle: Hvorfra, Hvorhen, hvorfor – en verdenshistorie , Gyldendals Undervisning, 1998, s. 53-69
- Danielsen, K.B. m.fl. 2007. Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til reformationen. Gyldendal 1, s. 33+ s. 39
Bryld, Carl-Johan 2008. Verden før 1914. Systime, s. 42-47, 51-57m + 59-60
- Artikel: ”Cæsar - Tyrannens fald ”, (Illustreret Videnskab Historie, nr. 2, 2012, s. 14-21)
- Skydsgaard: Det romerske slaveri (Klassikerforeningen), s. 5-7
-  Artikel om romernes infrastruktur: https://videnskab.dk/kultur-samfund/romerrigets-2-000-aar-gamle-veje-praeger-stadig-europas-oekonomi/

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner  
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper


Andet:
https://www.youtube.com/watch?v=jOzwzqXZRiM
(Roman Expansion Map on Google Earth)

https://www.youtube.com/watch?v=u-vzm7GsteI
(The Punic Wars: Rise and Fall of Carthage)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epidemihistorie - Pest, kolera og andre sygdomme

Forløbets fulde titel: Epidemihistorie - pest, kolera og andre sygdomme.

BESKRIVELSE
Forløbet er tematisk med fokus på epidemiske sygdomme. Indledningsvist har vi læst en artikel der forklarer, at epidemier opstod ved overgangen til bondestenalderen. Vi har herefter lavet nedslag i udvalgte perioder og epidemier. Formålet er at forstå, at den enkelte epidemis opståen, samt at synet på og forståelsen af epidemien og (be-)handlingsmuligheder er tæt knyttet til samtidens samfund og udviklingstrin.
Fx opfattes pesten i middelalderens kristne feudalsamfund som Guds straf, og det er begrænset hvad man kan gøre for at undgå sygdom.


MATERIALE:

* Kompendium (elektronisk) indeholder følgende bagrundsmateriale:
- Artiklen ”Bøndernes forbandelse”, Jeanette Varberg, Politikens Historie, feb. 2021 + tidslinje over epidemier til alle tider fra samme blad
- Materiale om middelalderen fra bogen: Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008-2015, s.92-100
- Materiale om industrialisering fra: Peter Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 159-164
- Faktalink om ”Koleraepidemien i København 1853”
- Materiale fra corona-tiden fra bogen: Peter Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 285.

* Kilder i kompendiet:
- Kilde: "Boccaccio om pesten i Firenze"
- Kilde: "Flagelanter under pesten"
- Kilderne ”Barndom på Christianshavn” og ”Boligforhold i København (en del af materialet fra Vores Danmarkshistorie)
- Kilde: Uddrag af Sundhedskollegiets bekendtgørelse med forholdsregler ifm. koleraudbruddet, 1853


* Øvrigt udleveret materiale:
- Lærernote  - Intro til middelalderens feudalsamfund
- Kort - Pestens hærgen i Europa
- Lærernote  - Intro til industrialiseringens klassesamfund
- Periodisering (fra Peter Frederiksens  Vores Danmarkshistorie, s. 51-52)
- Kort.: København omkring år 1850


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- (formulere historiske) problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder.






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Besættelsestiden i Danmark

BESKRIVELSE
Forløbet "Besættelsestiden i Danmark har fokus på årsager til og konsekvenser af den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Eleverne har opnået viden om modstandsbevægelsen, den illegale presse, samarbejdspolitik, hverdagen under besættelsen, lokale historier fra Horsens, erindringsfællesskaber og hvordan vi kan bruge kilder til perioden.
Eleverne har beskæftiget sig med problemstillinger som fx
- Er besættelsestiden et eksempel på brud eller kontinuitet?
- Hvilken betydning har besættelsestiden haft i Danmark - herunder den danske befolknings kollektive erindring?
- Hvordan sås den politiske splittelse i den (censurerede/ucensurerede) debat og i modstandsbevægelserne?
- Hvad karakteriserede modstandsbevægelsen i Danmark?

Primærmaterialer:
Bryld, Carl-Johan (2014): "Verden efter 1914", Systime, s. 122-128
Frederiksen, Peter (2021): "Vores Danmarkshistorie", Columbus
"Kampen om historien: Kunne vi have undgået besættelsen?" S1E2, DRTV
Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen: "Brud/kontinuitet" i ”Den lille hjælper til historie”, Columbus, 2023
"9. april - jeg var der"

Supplerende materialer:
Dilemmaspillet 9. april (Danmarkshistorien.dk)
Illegalpresse.dk: kildesæt "satire og tegninger" og "udhængninger"
"Hvidstengruppen - de sidste vidner", TV2, 2012


Faglige mål:
- sammenhænge mellem lokal, national, regional og europæisk og global udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrab i Rwanda

I dette forløb kigger vi på folkemordet i Rwanda. Vi starter med at definere et folkemord og kigger derefter nærmere på Rwandas historie. Bl. a. kolonitidens betydning ift. folkemordet.
Vi kigger på årsagsforklaringer til folkemordet og slutter med at diskutere omverdenens svigt ift. folkemordet. Som afslutning kigger vi på efterspillet/forsoningen i landet


MATERIALE:
- Severin, Morten: "Folkedrabet i Rwanda" Frydenlund 2021 (s. 39-52, 57-63, 65-68, 74-84 og 96-99)

KILDER:
- De ti Hutu-bud

ANDET:
- Dokumentar: "I magtens korridorer: Om folkemordet i Rwanda" DR 2023https://www.dr.dk/drtv/se/i-magtens-korridorer_-folkemordet-i-rwanda_364131
- Dokumentar: "At tilgive sit barns morder" DR2 29.06.2016

FAGLIGE MÅL:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


KERNESTOF:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- globalisering
- forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Israel-Palæstina

Vi har fokuseret på optakten til dannelse af staten Israel - et diakront forløb med nedslag i Israels og Palæstinas historie.
Metodisk er der arbejdet med kildekritik og erindringshistorie

Fokuspunkter:
- Zionisme
- Mandatperioden
- 2. verdenskrig
- FN

Baggrundsstof:

- Dokumentar: Israels fødsel afsnit 6 (min 1-6 + min 46-50) + Israels fødsel uddrag af afsnit 1 og afsnit 7
- Dokumentar: En nations fødsel (CFU)

- P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina | Samfundsfag Udskoling | DR

Israel - en stat i Mellemøsten:
Side 9-18 (i kap. 1 introduktion - religion og politik i Mellemøsten)
21-25 (i kap. 2 1. verdenskrig - britisk dobbeltspil i Mellemøsten)
33-40 (i kap. 3 mandatperioden)
45-58, (i kap. 4 Anden verdenskrig og Israels oprettelse)
63-65 (i kap. 5 Det nye Mellemøsten - Israel og Egypten)
72-76 (i kap 6 den kolde krig i Mellemøsten)
83-86 (i kap. 7 Seksdagskrigen)
94-95 (i kap. 8 Israel - en stormagt i Mellemøsten)


Læste kilder fra bogen Israel - en stat i Mellemøsten af Henrik Viwe:
Kilde 1: Side 15  - Theodor Hertzl: Den jødiske stat
Kilde 4: side 31 - Sykes-Picot-aftalen
Kilde 7: Side 57-58 -  Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948
Kilde 8: Side 59-60 - Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948
Kilde 23: Side 157-158 - Oslo-aftalen

Kilde: s. 25: Balfour-erklæringen


Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- globalisering
- historiebrug og -formidling
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig - en bipolær verdensopfattelse

I dette forløb har vi haft fokus perioden lige efter 2 verdenskrigs afslutning og begyndelsen på blokdannelsen. Vi har kigget på jerntæppet, NATO, Warsawa-pagten, Marshall-hjælp og Truman-doktrin.
Vi har arbejdet Danmarks rolle under den kolde krig og analyseret kilder omkring Danmarks indtrædelse i NATO.
Gennem hele forløbet har vi perspektiveret til og snakket om den aktuelle krig i Ukraine, herunder NATOs betydning.

MATERIALE:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime 2007 side 149-165
Frederiksen, Peter: ”Vores Verdenshistorie 3” Columbus 2020 (s. 122-130)
Søndberg, Olaf m.fl.: Fra kold krig til globalisering, Systime 2009, side 77-81 + 161-167


KILDER:
- Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov (Verden efter 1914, side 153)
- Telegram fra den amerikanske diplomat Georg Kennan (Verden efter 1914, side 153)
- Churchills jerntæppetale (uddrag), side 154 i Verden efter 1914
- Truman-doktrinen, 1947
- Uddrag af Depeche af 25. februar 1949 fra Gesandt K. Monrad-Hansen i Moskva til udenrigsminister Gustav Rasmussen. (his2rie.dk)
- Hans Hedtoft talte 23. marts 1949 i Folketinget om den danske underskrivelse af Atlantpagten og udviklingen i Østeuropa og den danske integration i den vestlige blok. (his2rie.dk)


ANDET:
- Kort over NATO’s udvikling
- Kort over delingen mellem øst og vest
- https://politiken.dk/udland/art8945121/Putin-st%C3%A5r-for-alt-det-Gorbatjov-bek%C3%A6mpede
- https://www.berlingske.dk/navne/mikhail-modsat
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/putin-truer-med-atomvaaben-men-er-der-risiko-han-bruger-dem
- Tv-program: "Horisont - muren der faldt" DR 3. november 2014
- "kort læreroplæg: Danmark i 1950'erne"
- youtube: hvorfor udbrød der aldrig direkte krig mellem USA og sovjet= (https://www.youtube.com/watch?v=KpuAOBxKtv4)
-  Debatten: Sæson 2026 – Er Trumps trusler væk? | DRTV (fra 12:26)
- Trump's Davos Speech Highlights (https://www.youtube.com/shorts/dXrSQI4sOHs)
- lex.dk/Monroedoktrinen?
-  Artikel: "Putin står for alt det, Gorbatjov bekæmpede" - politikken.dk (https://politiken.dk/internationalt/art8945121/Putin-st%C3%A5r-for-alt-det-Gorbatjov-bek%C3%A6mpede)


FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶   hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Slavenation Danmark


BESKRIVELSE

Forløbet har taget udgangspunkt i Danmark som slavenation og kolonimagt med fokus på De Vestindiske Øer. I forløbet har eleverne undersøgt den transatlantiske slavehandel, betydningen af sukkerproduktionen for Danmark, slaveriets oprindelse, synet på de slavegjorte og de slavegjortes vilkår samt oprør på øerne.

Forløbet har også undersøgt ophævelsen af slavehandlen samt ophævelsen af slaveriet. I forløbets sidste del har eleverne fået kendskab til følgerne af den koloniale fortid for Jomfruøerne, den danske erindring om den koloniale fortid og klassen har undersøgt argumenter for og imod at Danmark skal undskylde for tiden som slavenation.





FREMSTILLINGER (kernestof)

”Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel” af Ulla Nedergård Pedersen og Kristian Iversen, forlaget Columbus s. 63-75 + 81-82 + 84-86

Om oprør og modstand fra ”Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium”, Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley, Frydenlund 2016 s. 69-70, uddrag (kopieret fra ebogen)


KILDER (kernestof)

Oversigt over en lasteplan, slaveskibet Brookes

”Nede på slavedækket”. Uddrag af læge Thomas Trotters beretning 1783-84

Tabel over døde på danske slaveskibe 1778-82

Samling af kildeuddrag vedr. livet som slavegjort – Indeholder:
- Johan Lorenz Carstens ”Om plantageslaver” ca. 1740 (uddrag)
- J.R. Haagensen om de slavegjortes arbejdsdag, 1758 (uddrag)
- Maleri af arbejdet på en sukkermark, 1823

’Forordning om Neger-Handelen, 16. marts 1792’, fra danmarkshistorien.dk

Oprøret på St. Jan i 1733 set fra et nutidigt US Virgin Islands’ perspektiv (1983), https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-29/


Supplerende materiale:

Klip fra ”Slavenation Danmark”, 2017

DR Horisont-udsendelsen ”Slavernes børn” (2017)



Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- sociale revolutioner
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer