Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Antonsen Skourup, Rasmus Callsen
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingerne (SKITSE)
Titel 2 DHO: Danmark i starten af 1800-tallet
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Epidemihistorie - Pest, kolera og andre (SKITSE!)
Titel 5 Besættelsestiden i Danmark
Titel 6 Folkedrab i Rwanda
Titel 7 Israel-Palæstina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingerne (SKITSE)

Forløbets fulde titel: Mødet med vikingerne - den gang og i eftertiden

KERNESTOF:
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Historiebrug og -formidling


MATERIALE:

* Grundbogsstof:
- Kopi fra: Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks Historie, Lindhart og Ringhof. 2014. Side 47 + 49-62. [Fremstillingsstof om vikingetiden]


* Kilder:
- Kilde: Harald Blåtands Jellingsten (ca. 965)
- Kilde: Widukind om Haralds overgang til kristendommen (myten om Poppos jernbyrd)
- Kilde: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendom (om den tabte krig til tysk-romerske Otto)
- Kilde: Angrebet på Lindisfarne (793)
- Kilde: Arabiske Ibn Fadlan om vikingernes skikke (ca. 922)
- Kilde. ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen (1849-50)
- Tre forskellige og tidstypiske bud på hvem vikingerne var: Kilde: A.D. Jørgensen (1882) + Kilde: Erik Arup (1926) + Kilde: Th. Knudsen (1940)
- Billedkilde: Nazistisk plakat med vikinge-historiebrug (Først i 1940’erne)
- Billedkilde: Banner i Parken (2021)
- Kilde: Kulebas twitter-besked (2022)
- Kilde: Melodi Grand Prix-sangen ”Higher Ground” med Rasmussen (2018, både set som video + udleveret tekst)


* Øvrigt udleveret materiale:
- Tv-program: ”Ingemann og kongerækken”, afsnit 1 ”De første konger” (tv2, 2022)
- Lærernote (JAJ) – Vikingekongernes stamtræ
- Fælles noter – bedste tegninger til nordisk mytologi
- Video: ”Anne og Mads tror på Odin og Thor” (tv2 Echo på Facebook, 3 min.)
- Artikel: ”Nu fortælles historien om de første kristne – 100 år før Harald Blåtand tog æren”, 21,juni,2021, Politiken, uddrag
- Kort: Europa på Harald Blåtands tid
- Kort: Harald Blåtands Danmarkskort
- Kort Vikingeruter
- Artiklen: ”Det russiske rige” fra Magasinet Historie (Illustreret Videnskab), Fokus:
- Video: Kort interview med Eske Willerslev og de genetiske opdagelser omkring vikinger
- Begreber til kulturmøder og fremmedbilleder
- Fælles noter: Illustrerede noter til vikingesamfundet
- Artikel: Historiebrug af vikingetiden. Fra Danmarkshistorien.dk, 2019. Indeholder mange billedkilder.
- VIGTIGT: Lærernote (JAJ) – Begreber til historiebrug
- Lærernote (JAJ) – En hurtig introduktion til nazisme som ideologi
- Flere klip fra tv-serien Vikings: Angrebet på Lindisfarne (sæson 1, afsnit 2, ca. 5 min.) + Angrebet i England, hvor den seje kvindelige kriger / skjoldmø ikke finder sig i voldtægt (sæson 1, afsnit 4, ca. 20 min. – et eksempel på en nutidig og mere feministisk fortolkning af hvem vikingerne var)
- Artikel: "Vi elsker vikingernes storhed", 27.07.2016 (bl.a. om vikingetræf og -markeder i nutiden)


KORT OM FORLØBET:
I første del af forløbet har vi beskæftiget os med selve vikingetiden, bl.a. med hvordan Harald Blåtand samlede riget (Blåtands Danmarkskort) samt overgangen fra asatro til kristendom. Vi har via kilder undersøgt forskellige kilders svar på hvorfor kristendommen officielt blev indført i Harald Blåtands regeringstid. Vi har også fokuseret på vikingernes togter, bl.a. på vikingernes forskellige motiver til at rejse ud i verden (årsagsforklaringer) samt læst kilder der er berettet om de fremmedes kulturmøde med vikingerne (Lindisfarne og Ibn Fadlan + kulturmøde-begreber). Vi var en tur på Moesgaard: Udstillingen ”Rus – vikinger i øst. Endelig læste vi om hverdagslivet og samfundsstrukturen i datiden.
I forløbets anden del skiftede vi fokus, og arbejdede med hvordan man har opfattet vikinger på forskellig vis afhængig af samtidighed i de seneste ca. 150 år. Fagligt har vi her især brugt historiebrugs-begreber (se udleveret lærernote).
(OBS: I tilfælde af eksamen er det oplagt at perspektivere til DHO-forløbet om Danmarks kriser i starten af 1800-tallet, og den efterfølgende nationalromantiske opblomstring. Herfra er der en ret lige linje til den stigende interesse for vikingetiden i anden halvdel af 1800-tallet.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO: Danmark i starten af 1800-tallet

DHO: Danmark i starten af 1800-tallet (1800-1840)
- nederlag, nationalisme og kulturel opblomstring


1. Den nationale krise: En bankerot småstat

2. Englandskrigene

3. Tidens tanker - nationalismens blomstring

4. Guldalder og det romantiske borgerskab

5. Borgerskabets familieliv- biedermeierkultur og familieportrætter


MATERIALE:

LEKTION 0
Fælles opstart på hele årgangen med plancher


LEKTION 1
- Guldalder og romantik
(Fra: Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks Historie, Lindhart og Ringhof. 2014. Side 166-170. Fremstillingsstof.)

I timen:
- Video: ”Den Sorte Skole: Slaget på Reden”, ca. 10 min.
(https://www.youtube.com/watch?v=rHE5sWInPxs)


LEKTION 2
- Englandskrigene og tabet af Norge
(Fra: Carl-Johan Bryld, Danmark, tider og temaer. Systime, år? Fremstillingsstof)
- Artikel: ”300 højteknologiske brandraketter skræmte folk fra vid og sans da København blev sønderbombet”, DR’s hjemmeside, 07.10.2017. (Fremstillingsstof)

I timen:
- Billedkilde: Maleri af C.W. Eckersberg: ”Vor Frue Taarns Brand” (1807)
- Kilde:  Øjenvidne til bomberne i 1807.
:
- Se uddrag af ’Historien om Danmark’, DR1 (2017), afsnit 8 - De ca. første 8 min. (om Københavns bombardement og fattige bønder efter statsbankerotten - stop når det handler om kommende demokrati og Chr. 8)


LEKTION 3
- Nationalismens blomstring
(Fra: Carl-Johan Bryld, Danmark, tider og temaer. Systime, år? Fremstillingsstof.

I timen:
- Willemoes’ grav som erindringssted


LEKTION 4
- Guldalder og det romantiske borgerskab
(Fra: Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks Historie, Lindhart og Ringhof. 2014. Side 174-176. Fremstillingsstof)

I timen:
- Tv-program: ”Brødrene Lund Madsens Tidsrejse: Guldlalderen”, DR1, 28 min.”
- Tv-program: 1800-tallet på vrangen, afsnit 2: ”Gud, konge og politistat 1814-1830”, DR2, 2007, ca. 40 min.


LEKTION 5
- Kilder: ”Familien Paulsens breve (1819-1838)”.
(Fra: Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1550 til år 2000. Systime, 3. udgave, 1997, s. 172-173.)

I timen:
- Billedkilde: Maleri af C.W. Eckersberg: ”Bella og Hanna, M.L. Nathansons ældste døtre” (1820)
+ et par ekstra tidstypiske familieprotræt-malerier



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

ROMERRIGET (SKITSE!!)

Antikken: Romerriget
Forløbets fokus: Styreformer

Vi har arbejdet med følgende emner:
- Kort om de græske styreformer (fx det athenske og spartanske samfund)
- Republikken og dens styreformer/det politiske system
- Romerrigets ekspansion
- Kejsertiden
- Romerrigets fald
- Slaveri
- Lidt om hverdagslivet i Rom
m.fl.

Kilder:
- Augustus: Res Gestae (11 s)
- Quintus Tullius Cicero til broderen Marcus, "Den lille bog om at stille op til valg" (Fokus 1) (1s)
- To korte kildebokse (Sueton) om Cæsar og Augustus (1s)
- Kildesæt om slaveri: Columella om den rette godsforvalter, Ciceros forhold til slaven Tiro, Plinius og hans slaver samt Plinius - om mordet på en senator.
- Gladiatorerne og kilderne

Kilder - i alt:  sider


Baggrundsmateriale:
- Ebbe Kühle: Hvorfra, Hvorhen, hvorfor – en verdenshistorie (HHH), Gyldendals Undervisning, 1998, s. 53-69
- Danielsen, K.B. m.fl. 2007. Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til reformationen. Gyldendal 1, s. 33+ s. 39
Bryld, Carl-Johan 2008. Verden før 1914. Systime, s. 42-47, 51-57m + 59-60
- Artikel: ”Cæsar - Tyrannens fald ”, (Illustreret Videnskab Historie, nr. 2, 2012, s. 14-21)
- Skydsgaard: Det romerske slaveri (Klassikerforeningen), s. 5-7
- Politikens bog om Romerne (2006), s. 122-123

Sekundærlitteratur - i alt: 33 sider

Andet:
- Uddrag af filmen “Gladiator”, som er instrueret af Ridley Scott, 2000 (Scene XII / Commudos ankommer til Rom og vil skabe gladiatorkampe / 00.56  - til og med kejserens reaktion efter gladiatorkampen. / 01:32 (inkl. lang gladiatorkamp)  - i alt ca. 35 min (10 s)
- Artikel: “Romerne var bare bedre” (2 s)
- Artikel: “Brug og misbrug af antikken" (2 s)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epidemihistorie - Pest, kolera og andre (SKITSE!)

Forløbets fulde titel: Epidemihistorie - pest, kolera og andre sygdomme.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- (formulere historiske) problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


MATERIALE:

* Kompendium (elektronisk) indeholder følgende bagrundsmateriale:
- Artiklen ”Bøndernes forbandelse”, Jeanette Varberg, Politikens Historie, feb. 2021 + tidslinje over epidemier til alle tider fra samme blad
- Materiale om middelalderen fra bogen: Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008-2015, s.92-100
- Materiale om industrialisering fra: Peter Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 159-164
- Faktalink om ”Koleraepidemien i København 1853”
- Afsnittet ”De lamme børn” (om polio) fra bogen: Jeanette Varberg og Poul Duedahl, Den fjerde rytter - 10.000 års epidemihistorie, Gads Forlag, 2020, s. 207-2016
- Materiale fra corona-tiden fra bogen: Peter Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 285.

* Kilder i kompendiet:
- Kilde: "Boccaccio om pesten i Firenze"
- Kilde: "Flagelanter under pesten"
- Kilderne ”Barndom på Christianshavn” og ”Boligforhold i København (en del af materialet fra Vores Danmarkshistorie)
- Kilde: Uddrag af Sundhedskollegiets bekendtgørelse med forholdsregler ifm. koleraudbruddet, 1853
- Kilde: En ung kvinde fortæller om sin ventilatørtid

* Øvrigt udleveret materiale:
- Lærernote (JAJ) - Intro til middelalderens feudalsamfund
- Kort - Pestens hærgen i Europa
- Lærernote (JAJ) - Intro til industrialiseringens klassesamfund
- Periodisering (fra Peter Frederiksens  Vores Danmarkshistorie, s. 51-52)
- Kort.: København omkring år 1850
- PowerPoint (JAJ) - Intro til Danmark i 1950’erne
- Billedkilder: Kampagner for poliovacciner (USA, 1950’erne)
- Link til oplysnings-film om Polio (6.min), fra 1957 (https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/polio)


KORT OM FORLØBET:
Forløbet er tematisk med fokus på epidemiske sygdomme. Indledningsvist har vi læst en artikel der forklarer, at epidemier opstod ved overgangen til bondestenalderen. Vi har herefter arbejdet diakront og lavet nedslag i udvalgte perioder og epidemier. Formålet er at forstå, at den enkelte epidemis opståen, samt at synet på og forståelsen af epidemien og (be-)handlingsmuligheder er tæt knyttet til samtidens samfund og udviklingstrin.
Fx opfattes pesten i middelalderens kristne feudalsamfund som Guds straf, og det er begrænset hvad man kan gøre for at undgå sygdom.
Først senere opstår en mere naturvidenskabelig forståelse for sygdomme, men under koleraepidemien i København i 1853. Dog forstår man nu, at bedre hygiejne og boligforhold er en del af løsningen for at komme epidemier til livs.
Den tredje og sidste epidemi vi har arbejdet med, er polio-epidemien i København 1952. Denne epidemi i det moderne samfund medførte udvikling af ny behandlingsteknologi og massevaccination af børn.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Besættelsestiden i Danmark

Primærmaterialer:
Bryld, Carl-Johan (2014): "Verden efter 1914", Systime, s. 122-128
Frederiksen, Peter (2021): "Vores Danmarkshistorie", Columbus
"Kampen om historien: Kunne vi have undgået besættelsen?" S1E2, DRTV
Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen: "Brud/kontinuitet" i ”Den lille hjælper til historie”, Columbus, 2023
"9. april - jeg var der"

Supplerende materialer:
Dilemmaspillet 9. april (Danmarkshistorien.dk)
Illegalpresse.dk: kildesæt "satire og tegninger" og "udhængninger"
"Hvidstengruppen - de sidste vidner", TV2, 2012


Faglige mål:
- sammenhænge mellem lokal, national, regional og europæisk og global udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder

Forløbet "Besættelsestiden i Danmark har fokus på årsager til og konsekvenser af den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Eleverne har opnået viden om modstandsbevægelsen, den illegale presse, samarbejdspolitik, hverdagen under besættelsen, lokale historier fra Horsens, erindringsfællesskaber og hvordan vi kan bruge kilder til perioden.
Eleverne har beskæftiget sig med problemstillinger som fx
- Er besættelsestiden et eksempel på brud eller kontinuitet?
- Hvilken betydning har besættelsestiden haft i Danmark - herunder den danske befolknings kollektive erindring?
- Hvordan sås den politiske splittelse i den (censurerede/ucensurerede) debat og i modstandsbevægelserne?
- Hvad karakteriserede modstandsbevægelsen i Danmark?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrab i Rwanda

I dette forløb kigger vi på folkemordet i Rwanda. Vi starter med at definere et folkemord og kigger derefter nærmere på Rwandas historie. Bl. a. kolonitidens betydning ift. folkemordet.
Vi kigger på årsagsforklaringer til folkemordet og slutter med at diskutere omverdenens svigt ift. folkemordet. Som afslutning kigger vi på efterspillet/forsoningen i landet


MATERIALE:
- Severin, Morten: "Folkedrabet i Rwanda" Frydenlund 2021 (s. 39-52, 57-63, 65-68, 74-84 og 96-99)

KILDER:
- De ti Hutu-bud

ANDET:
- Dokumentar: "Rikke og folkemordet. Min verdenshistorie" DR2 23.12.2013
- Dokumentar: "I magtens korridorer: Om folkemordet i Rwanda" DR 2023https://www.dr.dk/drtv/se/i-magtens-korridorer_-folkemordet-i-rwanda_364131
- Dokumentar: "At tilgive sit barns morder" DR2 29.06.2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Israel-Palæstina

Vi har fokuseret på optakten til dannelse af staten Israel - et diakront forløb med nedslag i Israels og Palæstinas historie. Efter forløbet om Israels dannelse havde klassen et mindre forløb om holocaust.

Metodisk er der arbejdet med kildekritik og erindringshistorie

4 fokuspunkter:
Zionisme
2. verdenskrig
Holocaust
FN

Baggrundsstof:

Dokumentar: Israels fødsel afsnit 6 (min 1-6 + min 46-50) + Israels fødsel uddrag af afsnit 1 og afsnit 7
Video: This land is mine
https://www.youtube.com/watch?v=-evIyrrjTTY
Genstart om Israel

Israel - en stat i Mellemøsten:
Side 9-15,
17-22 (gennemgået af JBS),
44-48,
50-56,
57-60, 61-63,
75-79,
80-84 (gennemgået af JBS),
87-91,
104-107

Film:

klip fra filmen Paradise now om to palæstinensiske unge mænd, der rekruteres til selvmordsbombere


Læste kilder fra bogen Israel - en stat i Mellemøsten

Kilde 1: Side 15-16
Kilde 6: Side 44
Kilde 7: Side 57-58
Kilde 8: Side 59-60

Desuden arbejdede klassen med billeder fra Uafhængighedskrigen


Pensum i alt: ca 60 sider inkl uddrag af dokumentarer, billeder, podcast
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer