Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Andreas Monrad Pedersen
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 vikingetiden i bakspejlet
Titel 2 Antikken
Titel 3 DHO forløb Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Kriminalitet og straf
Titel 5 Kolonialisme og imperialisme
Titel 6 Første verdenskrig
Titel 7 Danmark under besættelsen
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kinas historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 vikingetiden i bakspejlet

Overblik over perioden og væsentlige udviklingstræk i danmarkshistorien (begivenheder, temaer om dagligdag, togter og plyndringer, tro og trosskifte, kongemagt, betydning af vikingetiden for eftertiden)
Notetagning til historiefaget (fokus på udvælgelse og overblik over information, reflektion over det faglige stof)
Introduktion til kildelæsning (afsender og modtager, datering, forfatterposition, kildens omstændigheder).
Historiebrug (hvordan opfattes vikingetiden i eftertiden, hvornår opstår vikingetiden?), arbejdet med periodiseringsprincipper og diskussion heraf.
Arbejdet med remediering via Memes.


Problemstillinger fra undervisningen:
- Kongemagtens udvikling og omfang i vikingetiden
- Var vikingerne bønder, handelsfolk eller krigere?
- Hvilket syn havde samtiden på vikingerne?
- Hvornår og hvorfor opstod vikingetiden?
- Hvordan har synet på vikingetiden udviklet sig gennem historien?
- Hvordan ser vi på vikingerne og vikingetiden idag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken

Forløbet omhandler Oldtidens Grækenland og Romerriget. Forløbet var delt af DHO-forløb.
Fokus på styreformer, samfundsstruktur, perserkrigene, den peloponnesiske krig, kulturarven, lange linjer og periodisering.
Sammenligning med Romerriget på styreformer, imperialisme, kultur, samfundsopbygning og klasser.


Problemstillinger fra undervisningen:
- Hvordan udviklede man demokratiet i Athen?
- Hvorfor opstod der splid mellem Athen og Sparta og hvordan udviklede striden sig?
- Hvordan udviklede det athenske demokrati sig under den peloponnesiske krig?
- Hvordan har historien betragtet perserkrigene?
- Hvilke forskelle er der på det athenske demokrati og vores nutidige demokrati?
- Hvilken arv har vi fra oldtidens grækenland?
- Hvordan bruger vi historien om Athen og oldtidens Grækenland?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO forløb Danmark i 1800-tallet

Fokus på samfundsforhold i 1700 til 1800 tallet (økonomi, produktion, kultur, socialt). Transformationen af produktionsforhold fra fæstegårdsdrift til selvejerlandbrug, ny bondestand og husmænd/jordløse statens motiver bag reformerne i landbruget, udenrigspolitik og vejen fra central, europæisk magt til småstat, kornsalgsperiode og andelsbevægelse, urbanisering og industrialisering, arbejderklasse og borgerskab, fagbevægelse og arbejdskamp, politiske partier og grundlov (Nationalliberale, Venstre og Socialdemokratiet), Slesvigkrigene, grundlovsrevisioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet og straf

Lange linjer i historien fra middelalder til oplysningstid/industrialisering med fokus på udviklingen i kriminalitet og straf.
Hvilke typer kriminalitet og straf har været gældende i perioderne. Hvordan har synet på straf ændret sig gennem perioderne og hvorfor.
Udgangspunktet er at hver periode og hver samfundstype har haft forskelligt syn på hvad der er særlig kriminelt og hvordan man har skullet straffe. Via straffesystemerne kan man altså se indretning, vilkår, tankegang og værdisæt i de forskellige samfundstyper.

Problemstillinger:
- Hvordan ændrer lovgivningen sig i middelalderen og hvad var baggrunden herfor?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kolonialisme og imperialisme

Fokus på etablering af trekantshandel, forholdene for slaverne, slavehandelen og slaveriets ophør, datidens syn på slaveriet. Koloniseringen af Kenya og Congo, årsager til imperialisme, Os-og-dem vinklen (fremmedbilleder), "onde handlinger" set indefra. Afkolonisering, konsekvenser og overgangsproblemer for de nye afkoloniserede lande. Erindringen om kolonitiden på Afrikamuseet i Bruxelles.


Problemstillinger:
- Hvilket fremmedsyn har forskellige forfattere?
- Hvilken rolle havde Danmark i slavehandel og slaveri?
- Hvordan var 3-kantshandlen systematiseret?
- Hvilken rolle spillede England for hhv. ophævelsen af slavehandel og slaveri?
- Hvordan og med hvilke argumenter lovgav man i Danmark imod slavehandel?
- Hvem havde ansvaret for slavehandel?
- Hvordan skaffede europæerne slaver i Afrika?
- Hvordan foregik slavetransporten?
- Hvordan så Afrika ud i kolonialiseringens første del?
- Kan Afrikas rangering som underudviklet kontinent forklares med slavehandel og slaveri?
- Var koloniseringen en god forretning?
- Var slaveriet en rationel måde at udnytte arbejdskraft på?
- Hvilken rolle havde Peter von Scholten i slaveriets afskaffelse i Vestindien?
- Hvordan erindres Peter von Scholten som historisk aktør?
- Hvordan blev Kenya kolonialiseret og en del af del britiske imperium?
- Hvordan blev Congo koloniseret?
- Hvordan forklarer individet sine "onde handlinger"?
- Hvordan foregik afkoloniseringen af Congo?
- Gav Belgien slip på Congo da landet blev selvstændigt?
- Hvordan har koloniseringens konsekvenser betydning for det nutidige Congos problemer?
- Hvilken erindringshistorie om kolonitiden i Congo fortælles på Afrikamuseet i Bruxelles?
- Hvordan har man på en gang bevaret og forandret udstillingen og fortællingen om Belgiens kolonisering af Congo på Afrikamuseet i Bruxelles, og i hvor høj grad er det lykkedes?
- Hvilket fremmedsyn formidles i Herges Tintin i Congo?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Første verdenskrig

Baggrund og årsager til første verdenskrig. Industrialisering, nationalisme, kolonirevalisering, våbenkapløb.
Krigens karakter, soldaternes oplevelser, våbenteknologien, landenes strategi.
Krigens afslutning og konsekvenserne af krigen (Wilsons 14 punkter og Versaillesfreden).


Problemstillinger:
- Hvilke forudsætningers var der for krigen?
- Kunne en af parterne i konflikten have undgået at eskalere konflikten op til udbruddet af første verdenskrig?
- Hvorfor forløb første verdenskrig som en skyttegravskrig?
- Hvordan oplevede soldaterne kampene på fronten?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark under besættelsen

Årsager til besættelsen, fredsbesættelsen, samarbejdspolitikken, tilpasning, aktiv og passiv modstand, hverdagen, sabotage, aktionen mod jøderne, aktionen mod kommunisterne, bruddet med tyskerne, befrielsen, vores erindring om besættelsestiden.

Fokus på erindringshistorie
Fokus på kildelæsning
Kronologi helt overordnet.
Nedslag i emner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust

Holocaust, et folkedrab.
Hitlers vej til magten i det ustabile Tyskland i mellemkrigstiden, optakten til og forløbet af 2. verdenskrig kort. De 3 faser i udviklingen af folkedrabet, kildearbejde om holocaust.
Teori om Historiebrug, teori om Historiesyn, teori om fascismebegrebet.
Folkedrabsteori (hvad er et folkedrab, hvordan er vejen til et folkedrab?)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Fokus på den kolde krigs oprindelse, diskussion om ansvaret (traditionalister, revisionister), Danmarks rolle i den kolde krig. Udenrigspolitiske doktriner.
Emnearbejde om de store begivenheder i den kolde krig (Koreakrig, Ungarnopstand, Cuba-krise, Vietnamkrig, Prag-opstanden, Afghanistan-krigen, Våbenkapløbet)
Fokus på den kolde krigs afslutning (idealistisk og strukturel forklaringsmodel), kontrafaktisk historieskrivning.
Kildekritisk analyse og AI.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kinas historie

Fra kejserrige, over europæisk imperialisme, kommunistisk revolution og det nye Kina.
Periodelæsning, kildearbejde, foredrag.
Ideologier, imperialisme, industrialisering, tilværelsesvilkår, historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer