Holdet 2023 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Laura Garne Kjeldsen
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid i Danmark
Titel 2 Antikkens Grækenland
Titel 3 Danmark ca. 1800-1864
Titel 4 Renæssance og reformation
Titel 5 Oplysningstid og revolution
Titel 6 Slavenation Danmark
Titel 7 Danmark under besættelsen
Titel 8 Nazisme og holocaust
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Kina ca. 1949 til 1989
Titel 11 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid i Danmark

BESKRIVELSE

Forløbet har introduceret eleverne for historiefaget og dets metoder samt vikingetiden i Danmark. Eleverne har i forløbet undersøgt og arbejdet med følgende emner:

- Danmarks fødsel og statsdannelse
- Vikingetidens samfundsopbygning
- Kongemagtens udvikling
- Vikingernes togter
- Overgangen fra nordisk religion til kristendom  
- Historiebrug af vikingetiden
- Den lille og den store historie  


Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie.
- at redegøre for sammenhængen mellem den lokale, nationale og europæiske udvikling.
- at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
- at diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- at formidle historiefaglige problemstillinger.
- at anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale herunder eksempler på brug af historie.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



KERNESTOF

- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelse, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige metoder og teorier



FREMSTILLINGER (kernestof)

Introduktion til historie, ”Fra fortid til historie” af Anders Hassing og Christian Vollmond, Columbus (ebog)

”Om faghistorie og populærhistorie”, Anders Hassing og Christian Vollmond ”Fra fortid til historie”, Columbus ebog  

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/tager-hollywood-fejl-saadan-saa-vikingerne-ud-i-virkeligheden

Kompendium sammensat af LGK: ”Vikingetid i Danmark” (vedhæftet på Lectio og Onenote), 19 sider

https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vikingeeksperter-kristendommens-indfoerelse-i-danmark-var-ren-storpolitik

”Kildekritik. Begreber og fremgangsmåde”

”Vikingerne i eftertiden” fra Carl Harding Sørensen ”Vikinger og togter, Gyldendal 1990 s. 6-9

Om historiebrug fra: Kasper Thomsen ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime  

Historiker Klas-Göran Karlssons historiebrugstypologi



KILDER (kernestof)

”Widukind om Haralds overgang til kristendommen” samt ”Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”

Alcuin om angrebet på Lindisfarne ca. 793

”Ibn Fadlan om vikingernes skikke”, fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/

A.D. Jørgensen 1882: uddrag fra ”Fyrretyve fortællinger fra fædrelandets historie”


Supplerende stof:

”Historien om Danmark”, afsnit 3 om vikingetiden, Danmarks Radio

Video, ”Mysteriet om vikingernes Jelling”:  https://www.youtube.com/watch?v=_A6wD8woKvQ

Klip fra DR-udsendelsen ”Togtet”

Om vikingernes guder: https://www.youtube.com/watch?v=EKyxdNo2CBk

I alt ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens Grækenland

BESKRIVELSE

Forløbet har introduceret eleverne til kendetegn ved Antikkens Grækenland med særlig vægt på perioden ca. -750 til -300 og de græske bystater. Forløbet har desuden haft til formål at undersøge, hvordan Antikkens Grækenland har påvirket senere europæisk kultur og elevernes samtid.

Eleverne har i forløbet undersøgt og arbejdet med følgende emner:

- Den græske polis
- Kendetegn ved samfundet i Athen og Sparta
- Styreformer i Antikkens Grækenland
- Holdninger til demokratiet
- Perserkrige og borgerkrige
- Alexander den Store og hellenismen
- Den græske kultur i eftertiden


Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie fra Antikken til i dag.
- at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- at anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale.  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF

- hovedlinjer i Europas historie fra Antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer i Europas og historie
- stats- og nationsdannelse
- nationale, regionale og globale konflikter
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige metoder og teorier



FREMSTILLINGER (kernestof):

Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime s. 9-34



KILDER (kernestof)

”Xenofon om opdragelse i Sparta”, Lars Haastrup ”Sparta” 1990 s. 107-112 (uddrag). Her kopieret fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime ebog

”Perikles’ gravtale ifølge Thukydid”, fra Aksel Damsgaard Madsen ”Det athenske Demokrati” 1974, sp. 91-93. Her kopieret fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime ebog

”Den gamle oligark”, fra Aksel Damsgaard Madsen ”Det athenske Demokrati” 1974, sp. 127-129. Her kopieret fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime ebog



Supplerende materiale

Mogens Hermann Hansen ”Demokratiet i Athen” (uddrag), 1990. Uddraget findes i Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime s. 34

”Brug og misbrug af Antikken”: https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/brug/

Klas-Göran Karlssons historiebrugstypologi

Podcast, Kongerækken ”Gamle Grækere #10: Græsk kultur i Rom og eftertiden”, af Anders Olling og Hans Erik Havsteen


I alt ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark ca. 1800-1864

BESKRIVELSE

Forløbet har undersøgt centrale udviklingslinjer i Danmarks historie i perioden ca. 1800 til 1864, hvor Danmark udvikler sig fra en relativt betydningsfuld europæisk stat til at blive en lille stat efter nederlaget i 1864. Forløbet har undersøgt Danmarks vej fra enevældigt styre til demokrati samt undersøgt, hvordan centrale begivenheder, strømninger og personer har været med til at forme Danmark med særlig vægt på tidens nationalisme og fokus på den nationale identitet.

Forløbet har været en del af det obligatoriske dansk-historie-forløb med fokus på nationalisme og nationalromantik i Danmark.

Særlig fokuspunkter:

- Helstaten
- Danmarks krigsnederlag i begyndelsen af 1800-tallet
- Martsdagene 1848
- Nationalisme
- De Nationalliberale
- Sprogstriden
- Kulturlivet
- Fra enevælde til demokrati
- Treårskrigen
- Krigen i 1864


Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie.
- at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- at anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- kulturer i Europas historie.
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- nationale, regionale og globale konflikter.
- politiske og sociale revolutioner.
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv.
- politiske ideologier.
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.



FREMSTILLINGER (kernestof)

”Danmark i støbeskeen. Kampen om 1800-tallet”, kopieret fra ”Forløb til historie 2 - Fra europæisk ekspansion til Første Verdenskrig” Lars Andersen, Gyldendal ebog, besøgt 5. marts 2021

Inge Adriansen ”Nationale identiteter” i bogen Inge Adriansen m.fl. ”Fra oplysningstid til europæisk integration”, Gyldendal ebog (kopieret april 2020)

”Enevælden i modvind” fra ”Grundbog til Danmarkshistorien” Peter Frederiksen m.fl., Systime ebog, tilgået marts 2023

Flemming Schmidt m.fl. ”Portal. Danmarkshistorie”, L&R Uddannelse, s. 141-144




KILDER (kernestof)


Malerier og tegninger: Stavnsbåndets ophævelse

Statistik: Demografi, Danmark i 1800-tallet

”Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848”, https://danmarkshistorien.lex.dk/Petition_til_Frederik_7._fra_Borgerrepr%C3%A6sentationen_20._marts_1848

”Ånden fra 1848”, Fra Aase Haubro Bitsch: Et yndigt land? Forestillinger om dansk identitet og det nationale i 500 år. Gad, København 2002, s. 41-42

I DHO-opgaven har eleverne arbejdet med mindst én af følgende kilder:

- Orla Lehmann ”Falstertalen”, tale den 30. januar 1841 (uddrag)
- Peter Faber ”Dengang jeg drog afsted” (1848)



Supplerende materiale:

Klip fra udsendelsen ”Opdagelsen af Jylland”, DR

”Basal videnskabsteori”, K. Larsen og C.B. Skov kap. 7

Klip fra ”Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten” (DR)

Eksempler på nationalromantiske malerier

Tekstkompendium med materialer til DHO



I alt ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance og reformation

BESKRIVELSE

Forløbet har først kort undersøgt kendetegn ved middelalderen (bl.a. samfundsorganisering og menneskesyn) i en europæisk kontekst (perioden ca. 500-1400) med særlig vægt på perioden efter år 800. Efterfølgende har forløbet haft fokus på renæssancens opståen med særlig vægt på renæssancens nye menneskesyn samt udviklingen inden for naturvidenskab og verdensbilleder. Eleverne har desuden arbejdet med Tycho Brahe som et eksempel på en renæssancemand. Som afslutning på forløbet har eleverne perspektiveret til reformationen og Martin Luthers kritik af den katolske kirkes praksis.

Igennem forløbet har eleverne beskæftiget sig med følgende emner:  

- Kendetegn ved middelaldersamfundet:
Feudalisme
Kirkens magt og indflydelse
Kirke- og kongemagt

- Årsager til renæssancens opståen i Norditalien
- Renæssancens menneskesyn
- Udvikling inden for naturvidenskab og verdensbilleder



Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:

- hovedlinjer i Europas historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer i Europas historie
- nationale, regionale og globale konflikter.
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.



FREMSTILLINGER (kernestof)

Matrixgruppearbejde over siderne 74-91 i ”Verden før 1914” om middelaldersamfundet

Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime s. 123-140

500-året for Leonardo da Vincis død markeres verden over (uddrag) 26. april 2019, Ingeniøren, af Jens Ramskov

”Helt eller skurk? Luthers efterliv” af Marie Vejrup Nielsen, 2017



KILDER (kernestof)

Eksempel på forskellen mellem middelalder- og renæssancekunst

Sandro Botticelli ”Venus’ fødsel”, 1485.

Pico della Mirandola ”Om menneskets værdighed” 1486 (uddrag), Kopieret fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime ebog

Tycho Brahes indledning til "De Nova Stella" 1573. Fra www.danmarkshistorien.dk.

Uddrag fra Rigsdagen i Worms, ”Verden før 1914” s. 137

Én af følgende to tekster: ”Lektor: Den danske fortælling om Reformationen er ensidig, ukritisk og fordrejet” eller ”Biskop Kresten Drejergaard: Reformationen og europæiske værdier”



Supplerende materiale

Oh Land ”Renaissance Girls”, musikvideo

Klip fra udsendelsen "Europas historie" (4)

Klip tv-udsendelse: "Europa begynder at tænke"

Klip fra ”Store danske videnskabsfolk” om Tycho Brahe

Video om reformationens nye verdensbillede fra danmarkshistorien.dk  


I alt ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid og revolution

BESKRIVELSE

Forløbet har taget udgangspunkt i kendetegn ved enevældens samfund og styreform i en europæisk kontekst. Derefter har eleverne undersøgt og arbejdet med oplysningstidens tanker og idéer samt Den Franske Revolution med udblik til Den Amerikanske Revolution.

Forløbet har lagt særlig vægt på:

- Kendetegn ved oplysningstidens tanker og idéer.  
- Årsager til Den Franske Revolution.
- Revolutionens følger.
- Revolutionens drivkræfter.


Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

- hovedlinjer i Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.



FREMSTILLINGER (kernestof)

Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914”, Systime 2010 s. 181-189 + 192-225

Artikel på https://lex.dk/oplysningstiden (indtil afsnittet Montesquieu, Voltaire og Descartes )

”Den Franske Revolution – Triumf eller tragedie?”, kopieret fra ”Den Franske Revolution – Triumf eller tragedie?” af Rasmus Kjærgaard Petersen, Systime ebog




KILDER   (kernestof)

Maleri af solkongen: https://lex.dk/Ludvig_14._den_Store

”Kongeloven 1665” (artikel 1-7), kopieret fra Carl Pape: ”Enevældens København - Historie og byvandringer”, Systime ibog

”Two Treatises of Government” af John Locke (kort uddrag), fra Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914”, Systime 2010 s. 194

”Om Lovenes Ånd” (1748) af Montesquieu (uddrag)

Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 (uddrag)

Uddrag af ”Tredjestands erklæring 17. juni 1789”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914” s. 214

”Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789”, fra Torben Juncker: ”Den store revolution dag for dag”, 1975, sp. 67-69

”Stormen på kongeslottet” (1792)



Supplerende materiale:

Klip fra Dr: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/hierarkiet-under-enevaelden

Klip fra tv-udsendelsen ”Europas historie”

Klip fra tv-udsendelsen ”Beskidte byer. Paris”



I alt ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Slavenation Danmark


BESKRIVELSE

Forløbet har taget udgangspunkt i Danmark som slavenation og kolonimagt med fokus på De Vestindiske Øer. I forløbet har eleverne undersøgt den transatlantiske slavehandel, betydningen af sukkerproduktionen for Danmark, slaveriets oprindelse, synet på de slavegjorte og de slavegjortes vilkår samt oprør på øerne.

Forløbet har også undersøgt ophævelsen af slavehandlen samt ophævelsen af slaveriet. I forløbets sidste del har eleverne fået kendskab til følgerne af den koloniale fortid for Jomfruøerne, den danske erindring om den koloniale fortid og klassen har undersøgt argumenter for og imod at Danmark skal undskylde for tiden som slavenation.

I 3g har eleverne været på studietur til København, hvor vi bl.a. har set på spor efter Danmarks koloniale fortid. Klassen var på besøg i det såkaldte ”Kongeværelse” hos Vestindisk Handelsselskab øverst i Vestindisk Pakhus.


Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- sociale revolutioner
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.



FREMSTILLINGER (kernestof)

”Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel” af Ulla Nedergård Pedersen og Kristian Iversen, forlaget Columbus s. 63-75 + 81-82 + 84-86

”Slaveland Danmark”, artikel af Anita Brask Rasmussen, Information, 18. december 2015

Om oprør og modstand fra ”Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium”, Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley, Frydenlund 2016 s. 69-70, uddrag (kopieret fra ebogen)


KILDER (kernestof)

Oversigt over en lasteplan, slaveskibet Brookes

”Nede på slavedækket”. Uddrag af læge Thomas Trotters beretning 1783-84

Tabel over døde på danske slaveskibe 1778-82

Samling af kildeuddrag vedr. livet som slavegjort – Indeholder:
- Johan Lorenz Carstens ”Om plantageslaver” ca. 1740 (uddrag)
- Uddrag af Gardelins slavereglement 1733
- J.R. Haagensen om de slavegjortes arbejdsdag, 1758 (uddrag)
- Maleri af arbejdet på en sukkermark, 1823

’Forordning om Neger-Handelen, 16. marts 1792’, fra danmarkshistorien.dk

Oprøret på St. Jan i 1733 set fra et nutidigt US Virgin Islands’ perspektiv (1983), https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-29/

https://www.information.dk/debat/2021/01/am-queen-mary-monument-kolonihistorien-identitetspolitikken

https://artmatter.dk/journal/i-am-queen-mary-skal-fortsat-minde-os-om-kolonitiden/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/queen-mary-er-et-tvetydigt-symbol

Spillefilmen ”Viften”, 2023. Instrueret af Frederikke Aspöck og efter manuskript af Anna Neye.



Supplerende materiale:

Klip fra ”Slavenation Danmark”, 2017

DR Horisont-udsendelsen ”Slavernes børn” (2017)


I alt ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark under besættelsen

BESKRIVELSE

Danmarkshistorisk forløb om besættelsestiden i Danmark

I forløbet har eleverne fået kendskab til årsager til besættelsen af Danmark, samarbejdspolitikken og det politiske landskab i Danmark samt samarbejdspolitikkens ophør. Et særligt fokuspunkt i forløbet har været modstandsbevægelsen og den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt. Afslutningsvis har eleverne fået kendskab til erindringshistorie og -erindringspolitik med fokus på besættelsestiden.

I forløbets begyndelse har eleverne været på en byvandring i Horsens arrangeret af Horsens Museum med fokus på besættelsestiden i byen. I efteråret i 3g har eleverne besøgt Frihedsmuseet. I 1g har eleverne desuden været på besøg på Esbjerg Museum i deres udstilling om besættelsestiden samt på FLUGT-museet i Oksbøl.  


Eleverne har i forløbet undersøgt og arbejdet med følgende emner:

- Den 9. april og Operation Weserübung
- Samarbejdspolitikken
- Kommunistloven og interneringen af de danske kommunister
-- Samarbejdspolitikkens ophør 29. august 1943
- Aktiv og passiv modstand
- Modstandsgrupper
- Sabotage
- Den illegale presse
- Befrielsen
- Erindringshistorie og erindringspolitik


Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- At redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- At redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- At reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- At anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- At opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- At formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- At behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Demokrati i nationalt og globalt perspektiv.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historieformidling.
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.



FREMSTILLINGER (kernestof)


”Krig i Europa og Danmarksbesættelse”. Niels Wium Olesen ”Danmark under besættelsen. Et forløb fra Historieportalen”, Systime. Kopieret fra ebogen.

”Samarbejdspolitikken”. Peter Frederiksen: ”Vores Danmarkshistorie”, Columbus ebog

”Den aktive tilpasningspolitik”. Niels Wium Olesen ”Danmark under besættelsen. Et forløb fra Historieportalen”, Systime. Kopieret fra ebogen.

Om modstandsbevægelsen: https://lex.dk/Modstandsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark_1940-1945

Om erindringshistorie og erindringspolitik. Kopieret fra Kasper Thomsen ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime ebog. Tilgået august 2025 (3 sider)

Om samarbejdets ophør og befrielsen. Kopieret fra: Ulla Nedergård Pedersen og Kristian Iversen ”Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel” (4 sider)




KILDER (kernestof)


”OPROP”. Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/OPROP_-_fra_den_tyske_bes%C3%A6ttelsesmagt_9._april_1940

”Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940”. Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_Scavenius'_erkl%C3%A6ring_ved_tiltr%C3%A6delsen_som_udenrigsminister,_8._juli_1940

Uddrag fra Kommunistloven: https://danmarkshistorien.lex.dk/Kommunistloven_22._august_1941

”Brev fra fange nr. 6, Horserødlejren, 2. september 1941”. Fra: Jakob Sørensen ”Modstandsbevægelsen”, Systime

”Erindring fra Horserød”. Fra: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/horseroedlejren-gerningssted-danmark/kommunistlejren

”Statsminister Buhls tale i radioen, 2. september 1942 (uddrag)”. Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Vilhelm_Buhls_antisabotagetale,_2._september_1942

Uddrag fra Hedda Lundhs erindringer: ”Ikke noget theselskab. Var vi terrorister?”, Museum Tusculanums Forlag 2002 s. 45-56

Undersøgelse af Mindelunden som erindringssted

Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003



Supplerende stof:

Dilemmaspillet her: https://9april1940.dk/

”Danske modstandskvinder. Fisken i vandet” (1) (tv-dokumentar)

Klip fra ”5. maj 1945 - da freden brød ud. 24 timer vi aldrig glemmer”, DR


I alt ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazisme og holocaust

Nazisme og holocaust

Forløbet har undersøgt Hitlers vej til magten, den nazistiske raceideologi og antisemitisme samt baggrunden for og udførelsen af holocaust. I forløbets sidste del har eleverne perspektiveret til andre folkedrab.

Fokuspunkter:
- Tyskland efter 1. verdenskrig (økonomisk, politisk og socialt)
- Hitlers vej til magten
- Nazismens raceideologi
- Antisemitisme
- Politisk propaganda
- Holocaust
- Folkedrab
- De danske jøder og flugten til Sverige
- Nürnbergprocessen
- Vergangenheitsbevältigung og erindringshistorie
- Stantons teori om folkedrabets 10 stadier




BESKRIVELSE

Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- hovedlinjer i … Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder



FREMSTILLINGER (kernestof)

Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914" s. 81-85ø + s. 89-103

Dokumentar: "Hitlers vej til magten (2) – Føreren”

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi

”Restriktioner og rettigheder” (pdf)

Om de danske jøder. Kopieret fra: ”Vejen til folkedrab” af Solvej Berlau og Stine Thuge, Systime ebog

Om ghettoer og koncentrationslejre. Kopieret fra ”Historieportalen” (Systime ebog), forløbet ”Nazisme og Holocaust” af Sofie Lene Bak

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene

Om gerningsmænd og tilskuere. Kopieret fra ”Historieportalen” (Systime ebog), forløbet ”Nazisme og Holocaust” af Sofie Lene Bak

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

”Efter holocaust”.  Kopieret fra: ”Vejen til folkedrab” af Solvej Berlau og Stine Thuge, Systime ebog

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Selvfundet materiale om andre folkedrab fra folkedrab.dk



KILDER (kernestof)

Eksempel på nazistisk valgplakat

Nazistpartiets program 1920

Fremstillinger af jøder 1936 i tysk børnebog, fra ebogsudgaven af ”Verden efter 1914”

En tysk skolepiges syn på jøderne, 1935, trykt i Der Stürmer

”Rigsborgerloven” (15. september 1935)
”Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” (15. september 1935)

Restriktionskort: restriktioner mod tyske jøder

Erindring om flugten til Sverige: https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/robaad-til-hven

Chane Annas beretning om flugten til Sverige

Kildesæt:
- Foto fra Warszawa-ghettoen 1941
- Uddrag af en piges dagbog om livet i Lodz-ghettoen, 1942
- Heinz Auerswalds indberetning, 24. november 1941
- Uddrag af en piges dagbog om manglen på mad i Lodz-ghettoen, 1942

Kilde: Kz-fangen Primo Levi om "Dem der går til og dem der overlever" i en kz-lejr. Fra ”Hvis dette var et menneske” af Primo Levi



Supplerende materiale

https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz

https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg (video om nazistisk propaganda)

https://www.dr.dk/lyd/p1/det-en-klassiker/det-en-klassiker-2025/maren-uthaug-hvis-dette-er-et-menneske-11032519022 (podcast om Primo Levis ”Hvis dette var et menneske”)

Dokumentaren "Fotografierne fra Auschwitz" (2021)

Klip fra: "Nürnbergprocessen: Nazisterne for retten"

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/da-adolf-blev-hitler-fire-store-myter/id1439061007?i=1000430993551&l=da


I alt ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den Kolde Krig


BESKRIVELSE

Forløbet tager udgangspunkt i den bipolære verdensorden, der prægede den kolde krig med fokus på forskelle mellem samfundssystemerne i øst og vest (kommunisme >< liberalisme, planøkonomi >< fri markedsøkonomi osv.) og blokdannelsen. I begyndelsen af forløbet er der lagt særligt vægt på USA’s containment-politik.


Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- at redegøre for sammenhængen mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
-  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- at reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt mennesket som historieskabt og historieskabende.
- at anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale.
- formulere historiske problemstillinger.
- at formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:

- hovedlinjer i Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.



FREMSTILLINGER (kernestof)

Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, Systime

Kai Otto von Barner: ”Den kolde krig”, Systime s. 168-170



KILDER (kernestof)

Uddrag fra FN-pagten

”George Kennan om Sovjetunionens politik, 22. februar 1946”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, Systime ibog.

”Ambassadør Novikov om USA’s politik”, 27. sept. 1946. Fra: Kenneth M. Jensen (red.): Origins of the Cold War - The Novikov, Kennan, and Roberts 'Long Telegrams' of 1946. United States Institute of Peace, 1991. s. 3-16. Oversat af Carl-Johan Bryld.

Kildeuddrag: statsminister HC Hansen

”Trumandoktrinen”, tale af Harry S. Truman 12. marts 1947 (uddrag)

Projektarbejde med fremlæggelser i grupper med følgende titler:
- Våbenkapløb og terrorbalance
- Cubakrisen
- Vietnamkrigen
- Modstanden mod Vietnamkrigen
- Berlin under den kolde krig og Berlinmuren
- Den kolde krigs billeder (populærkultur under kold krig)

”Gorbatjov om Perestrojka 1987”, Gyldendal 1987, fra Carl-Johan Bryld og Harry Haue: ”Kilder til Den Nye Verden”, Systime 1997, s. 348-350. Her kopieret fra Bryld ”Verden efter 1914”, Systime ibog




Supplerende materiale:

Film om Trumandoktrin og Marshall-plan (engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=QuIAM5tqP1s  

Om ”Struktur og aktør” og ”Historiske forandringer”

DR Horisont: ”Muren der faldt”, tv-udsendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina ca. 1949 til 1989

BESKRIVELSE

Forløb om Kinas historie fra ca. 1949 til ca. 1989. I forløbet har eleverne undersøgt centrale kendetræk ved Kinas historie fra Folkerepublikkens grundlæggelse i 1949 til demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (Tian’anmen) i 1989.  

Særlige fokuspunkter i forløbet:

- Grundlæggelsen af Folkerepublikken
- Mao Zedongs rolle og betydning
- Det Store Spring Fremad
- Kulturrevolutionen
- Deng Xiaopings økonomiske reformer
- Studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads


Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål:

- at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie.
- at redegøre for sammenhængen mellem den nationale, regionale og globale udvikling.
- at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
-  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- at reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt mennesket som historieskabt og historieskabende.
- at anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- at formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:

- hovedlinjer i verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- nationale konflikter
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder



FREMSTILLINGER (kernestof)


Introduktion fra: ”Kina – Temaer i moderne kinesisk historie”, Systime ebog af Lene Sønderby Bech, Christian Nielsen og Signe Lang Holmgaard

Carl-Johan Bryld ”Verden efter 1914”, Systime, s. 165-166 + 305-315

Oversigt over forskelle ml. Mao og Deng. Kopieret fra Peter Nedergaard ”Kina - politik, økonomi og samfund”, Systime ebog.

”Demokratibevægelser”, fra Lene Sønderbt Bech m.fl. ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie”, Systime ebog



KILDER (kernestof)

”Resolution om oprettelse af folkekommuner” (1958), Folkets Dagblad, 4. september 1958. Oversat af Helmer Jørgensen. I: Helmer Jørgensen: Det ny Kina - Kina efter 1949. Gyldendal, 1989. s. 56-57.

Kildesæt om kulturrevolutionen:
- Avisartikel fra 'Chen Aftenavis', 25. august 1966
- En rødgardists beretning
- Fotografier fra kulturrevolutionen

Maoplakater fra kulturrevolutionen

”Socialisme med særlige kinesiske træk”, samtale med Deng 1984

Foto af Tank Man, Beijing 1989


Supplerende materiale:

Dokumentar: "Kina mellem triumf og kaos"  

Klip fra dokumentar: ”Kina vågner” om det store spring fremad

Klip fra dokumentar: ”Revolutionen er ikke et teselskab”

”Verdens brændpunkter: Beijing”, tv-udsendelse om studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads ”Beijing 1989”, DR, CFU

Nogle fra klassen har set "Kernen" - tv2 udsendelse om Xi Jinping (valgfrit)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer