Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Laura Garne Kjeldsen
Hold	2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetid i Danmark
Titel 2	Antikkens Grækenland
Titel 3	Danmark ca. 1800-1864
Titel 4	Renæssance og reformation
Titel 5	Oplysningstid og revolution
Titel 6	Slavenation Danmark
Titel 7	Danmark under besættelsen
Titel 8	Nazisme og holocaust
Titel 9	Den Kolde Krig
Titel 10	Kina ca. 1949 til 1989
Titel 11	Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetid i Danmark BESKRIVELSE Forløbet har introduceret eleverne for historiefaget og dets metoder samt vikingetiden i Danmark. Eleverne har i forløbet undersøgt og arbejdet med følgende emner: - Danmarks fødsel og statsdannelse - Vikingetidens samfundsopbygning - Kongemagtens udvikling - Vikingernes togter - Overgangen fra nordisk religion til kristendom - Historiebrug af vikingetiden - Den lille og den store historie Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål: - at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie. - at redegøre for sammenhængen mellem den lokale, nationale og europæiske udvikling. - at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund. - at diskutere periodiseringsprincipper. - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. - at formidle historiefaglige problemstillinger. - at anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale herunder eksempler på brug af historie. - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt. - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. KERNESTOF - Hovedlinjer i Danmarks historie - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - Stats- og nationsdannelse, herunder Danmarks - Historiebrug og -formidling - Historiefaglige metoder og teorier FREMSTILLINGER (kernestof) Introduktion til historie, ”Fra fortid til historie” af Anders Hassing og Christian Vollmond, Columbus (ebog) ”Om faghistorie og populærhistorie”, Anders Hassing og Christian Vollmond ”Fra fortid til historie”, Columbus ebog https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/tager-hollywood-fejl-saadan-saa-vikingerne-ud-i-virkeligheden Kompendium sammensat af LGK: ”Vikingetid i Danmark” (vedhæftet på Lectio og Onenote), 19 sider https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vikingeeksperter-kristendommens-indfoerelse-i-danmark-var-ren-storpolitik ”Kildekritik. Begreber og fremgangsmåde” ”Vikingerne i eftertiden” fra Carl Harding Sørensen ”Vikinger og togter, Gyldendal 1990 s. 6-9 Om historiebrug fra: Kasper Thomsen ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime Historiker Klas-Göran Karlssons historiebrugstypologi KILDER (kernestof) ”Widukind om Haralds overgang til kristendommen” samt ”Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen” Alcuin om angrebet på Lindisfarne ca. 793 ”Ibn Fadlan om vikingernes skikke”, fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ A.D. Jørgensen 1882: uddrag fra ”Fyrretyve fortællinger fra fædrelandets historie” Supplerende stof: ”Historien om Danmark”, afsnit 3 om vikingetiden, Danmarks Radio Video, ”Mysteriet om vikingernes Jelling”: https://www.youtube.com/watch?v=_A6wD8woKvQ Klip fra DR-udsendelsen ”Togtet” Om vikingernes guder: https://www.youtube.com/watch?v=EKyxdNo2CBk I alt ca. 45 sider
Indhold	Kernestof: Plan for blokken: Velkommen til historie. Ingen lektier i dag :-) Vi arbejder videre med at forstå historiefaget. Ingen lektier i dag. Introduktion til historie 1t del II.pptx description Kompendium - Vikingetid i Danmark.pdf description Læs s. 4-5 i vikingetidskompendiet. Du finder kompendiet i vores mappe på Teams. Lektionsplan mv. ligger i vores klassenotesbog (Onenote) Kildekritisk analyse.pptx description Vi undersøger forskellen på faghistorie og populærhistorie. Som lektie skal I læse den vedhæftede pdf-fil og besvare spørgsmålene nedenfor. Om faghistorie og populærhistorie.pdf description Spørgsmål til lektien: Vi undersøger kongemagtens udvikling i vikingetiden. Som lektie skal du læse s. 6-8 i kompendiet og besvare nedenstående spørgsmål i dine noter. Spørgsmål: Hvis nogen får brug for en perspektivtekst til gruppearbejdet: Vikingeeksperter: Kristendommens indførelse i Danmark var ren storpolitik Læs s. 9 i kompendiet inden timen. Genlæs jeres svar på arbejdet med kilderne til trosskiftet, som vi arbejdede med i fredags. Læs s. 10-11 (kun 1. spalte) i kompendiet. Skriv noter efter følgende fokuspunkter: Togterne.pptx description Læs s. 17-19 i kompendiet og skriv få, præcise noter ud fra overskrifterne i teksten. Alle har læst kilden af Ibn Fadlan helt færdig og skrevet stikord i siden af teksten eller givet de enkelte afsnit overskrifter. Medbring den printede tekst til timen. Vi undersøger i dag, hvordan man i 1800-tallet så på vikingetiden. Som lektie skal du læse de fire sider i pdf'en "Vikinger i eftertiden" (link til mappe på Teams) - indtil den røde streg. Overvej inden timen, hvorfor man ser en stor interesse for vi 'Vikinger i eftertiden'.pdf description Vi fortsætter vores undersøgelse af brugen af vikingetiden i eftertiden - det vi i historiefaget kalder historiebrug. Som lektie skal I læse teksten på linket om historiebrug. Teksten er lidt svær. 'Introduktion til historiebrug'
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Antikkens Grækenland BESKRIVELSE Forløbet har introduceret eleverne til kendetegn ved Antikkens Grækenland med særlig vægt på perioden ca. -750 til -300 og de græske bystater. Forløbet har desuden haft til formål at undersøge, hvordan Antikkens Grækenland har påvirket senere europæisk kultur og elevernes samtid. Eleverne har i forløbet undersøgt og arbejdet med følgende emner: - Den græske polis - Kendetegn ved samfundet i Athen og Sparta - Styreformer i Antikkens Grækenland - Holdninger til demokratiet - Perserkrige og borgerkrige - Alexander den Store og hellenismen - Den græske kultur i eftertiden Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål: - at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie fra Antikken til i dag. - at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund. - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. - at anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale. - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt. - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. KERNESTOF - hovedlinjer i Europas historie fra Antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer i Europas og historie - stats- og nationsdannelse - nationale, regionale og globale konflikter - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv - historiebrug og -formidling - historiefaglige metoder og teorier FREMSTILLINGER (kernestof): Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime s. 9-34 KILDER (kernestof) ”Xenofon om opdragelse i Sparta”, Lars Haastrup ”Sparta” 1990 s. 107-112 (uddrag). Her kopieret fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime ebog ”Perikles’ gravtale ifølge Thukydid”, fra Aksel Damsgaard Madsen ”Det athenske Demokrati” 1974, sp. 91-93. Her kopieret fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime ebog ”Den gamle oligark”, fra Aksel Damsgaard Madsen ”Det athenske Demokrati” 1974, sp. 127-129. Her kopieret fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime ebog Supplerende materiale Mogens Hermann Hansen ”Demokratiet i Athen” (uddrag), 1990. Uddraget findes i Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime s. 34 ”Brug og misbrug af Antikken”: https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/brug/ Klas-Göran Karlssons historiebrugstypologi Podcast, Kongerækken ”Gamle Grækere #10: Græsk kultur i Rom og eftertiden”, af Anders Olling og Hans Erik Havsteen I alt ca. 40 sider
Indhold	Kernestof: De sidste grupper præsenterer deres historiebrugsanalyser. Husk at tjekke, at de er uploadet i vores mappe på Teams. Klassespejl 1t - Hestesko - Januar 2024.pdf description Læs den vedhæftede fil som lektie. Skriv derudover 3 sætninger, som opsummerer de vigtigste pointer fra lektien. Medbring dem til timen. Antikkens Grækenland - Demokratiets Vugge.pdf description Vi samler op på jeres polis-tegninger og undersøger derefter kendetegn ved samfundet i Athen og Sparta. Som lektie skal I læse s. 15m til 19m i den nye bog "Verden før 1914". Lav desuden en liste med de vigtigste kendetegn ved samfundet i hhv. Athen Klassespejl 1t - Hestesko - fra uge 8 2024.pdf description Vi begynder med en kort opsamling på kilden af Xenofon (kilden om opdragelse). Det vil være en god idé at genlæse dine noter til denne del. Derefter undersøger vi forskellige styreformer i antikkens Grækenland. Som lektie skal du derfor læse s. 19m-2 Vi arbejder med to kilder, der omhandler styreformer i Antikkens Grækenland. Vi læser dem i timen. Som lektie skal du repetere kendetegn ved aristokrati, demokrati og tyranni. Kort opsamling på kilden af "Den gamle oligark". Derefter undersøger vi krige i Antikkens Grækenland med fokus på perserkrigene og den peloponnesiske krig. Som lektie skal I læse 24-27 i "Verden før 1914". Medbring også bogen til timen. Gamle grækere #9: Videnskabsfolk, filosoffer, historikere Læs s. 28m til 30m om Alexander den Store og hellenismen. Besvar spørgsmålene nedenfor inden timen. Lektiespørgsmål: Læs s. 30m til 32n i "Verden før 1914" som en opsamling på sidste time.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Danmark ca. 1800-1864 BESKRIVELSE Forløbet har undersøgt centrale udviklingslinjer i Danmarks historie i perioden ca. 1800 til 1864, hvor Danmark udvikler sig fra en relativt betydningsfuld europæisk stat til at blive en lille stat efter nederlaget i 1864. Forløbet har undersøgt Danmarks vej fra enevældigt styre til demokrati samt undersøgt, hvordan centrale begivenheder, strømninger og personer har været med til at forme Danmark med særlig vægt på tidens nationalisme og fokus på den nationale identitet. Forløbet har været en del af det obligatoriske dansk-historie-forløb med fokus på nationalisme og nationalromantik i Danmark. Særlig fokuspunkter: - Helstaten - Danmarks krigsnederlag i begyndelsen af 1800-tallet - Martsdagene 1848 - Nationalisme - De Nationalliberale - Sprogstriden - Kulturlivet - Fra enevælde til demokrati - Treårskrigen - Krigen i 1864 Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål: - at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie. - at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund. - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. - at anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale og begrunde de formidlingsmæssige valg. - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt. - behandle problemstillinger i samspil med andre fag. - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks historie. - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion. - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer. - kulturer i Europas historie. - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks. - nationale, regionale og globale konflikter. - politiske og sociale revolutioner. - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv. - politiske ideologier. - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. FREMSTILLINGER (kernestof) ”Danmark i støbeskeen. Kampen om 1800-tallet”, kopieret fra ”Forløb til historie 2 - Fra europæisk ekspansion til Første Verdenskrig” Lars Andersen, Gyldendal ebog, besøgt 5. marts 2021 Inge Adriansen ”Nationale identiteter” i bogen Inge Adriansen m.fl. ”Fra oplysningstid til europæisk integration”, Gyldendal ebog (kopieret april 2020) ”Enevælden i modvind” fra ”Grundbog til Danmarkshistorien” Peter Frederiksen m.fl., Systime ebog, tilgået marts 2023 Flemming Schmidt m.fl. ”Portal. Danmarkshistorie”, L&R Uddannelse, s. 141-144 KILDER (kernestof) Malerier og tegninger: Stavnsbåndets ophævelse Statistik: Demografi, Danmark i 1800-tallet ”Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848”, https://danmarkshistorien.lex.dk/Petition_til_Frederik_7._fra_Borgerrepr%C3%A6sentationen_20._marts_1848 ”Ånden fra 1848”, Fra Aase Haubro Bitsch: Et yndigt land? Forestillinger om dansk identitet og det nationale i 500 år. Gad, København 2002, s. 41-42 I DHO-opgaven har eleverne arbejdet med mindst én af følgende kilder: - Orla Lehmann ”Falstertalen”, tale den 30. januar 1841 (uddrag) - Peter Faber ”Dengang jeg drog afsted” (1848) Supplerende materiale: Klip fra udsendelsen ”Opdagelsen af Jylland”, DR ”Basal videnskabsteori”, K. Larsen og C.B. Skov kap. 7 Klip fra ”Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten” (DR) Eksempler på nationalromantiske malerier Tekstkompendium med materialer til DHO I alt ca. 35 sider
Indhold	Kernestof: I behøver ikke tage bogen "Verden før 1914" med i dag. Læs den vedhæftede pdf-fil og skriv noter ud fra fokuspunkterne. 'Danmark i støbeskeen'.pdf description Fokuspunkter under læsningen: Vi arbejder videre med temaet: Danmark i 1800-tallet. I denne time med fokus på nationalismen. Som lektie skal I læse den vedhæftede pdf-fil. National identitet og nationalisme.pdf description Fokuspunkter for læsningen: Læs den vedhæftede pdf-fil som lektie og besvar læsefokusspørgsmålene inden timen. Vi undersøger optakten til enevældens afskaffelse i Danmark. 'Grundbog til Danmarkshistorien'.pdf description Læsefokusspørgsmål som besvares inden timen: Ingen lektier til denne blok. Opgaver og lektionsplan i Onenote. Vi læser på timen. Plan for blokken: Medbring tekstkompendierne/kompendiet til timen. Som lektie skal du læse begge de to historiske kilder fra opgaveformuleringerne: 1) Orla Lehmanns Falstertale og 2) Peter Fabers "Dengang jeg drog afsted" Link til vores Teams-mappe Kildekritik - Begreber og fremgangsmåde.docx description Læs s. 141-144 i "Portal" (findes i fremstillingskompendiet) om krigen i 1864. Forsøg at få et overblik over: årsager til krigsudbruddet, krigens forløb i korte træk, konsekvenser af krigen. De nysgerrige kan desuden skimme artiklen på linket nedenfo Dansk sprog- og kulturpolitik i Slesvig, 1850-1864 Nyttige links: BESAT - Esbjerg 1943 Besættelsen 1940-1945 FLUGT – Refugee Museum of Denmark \| Vardemuseerne Flygtningelejren i Oksbøl, 1945-49
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Renæssance og reformation BESKRIVELSE Forløbet har først kort undersøgt kendetegn ved middelalderen (bl.a. samfundsorganisering og menneskesyn) i en europæisk kontekst (perioden ca. 500-1400) med særlig vægt på perioden efter år 800. Efterfølgende har forløbet haft fokus på renæssancens opståen med særlig vægt på renæssancens nye menneskesyn samt udviklingen inden for naturvidenskab og verdensbilleder. Eleverne har desuden arbejdet med Tycho Brahe som et eksempel på en renæssancemand. Som afslutning på forløbet har eleverne perspektiveret til reformationen og Martin Luthers kritik af den katolske kirkes praksis. Igennem forløbet har eleverne beskæftiget sig med følgende emner: - Kendetegn ved middelaldersamfundet: Feudalisme Kirkens magt og indflydelse Kirke- og kongemagt - Årsager til renæssancens opståen i Norditalien - Renæssancens menneskesyn - Udvikling inden for naturvidenskab og verdensbilleder Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - hovedlinjer i Europas historie - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer i Europas historie - nationale, regionale og globale konflikter. - globalisering - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. FREMSTILLINGER (kernestof) Matrixgruppearbejde over siderne 74-91 i ”Verden før 1914” om middelaldersamfundet Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime s. 123-140 500-året for Leonardo da Vincis død markeres verden over (uddrag) 26. april 2019, Ingeniøren, af Jens Ramskov ”Helt eller skurk? Luthers efterliv” af Marie Vejrup Nielsen, 2017 KILDER (kernestof) Eksempel på forskellen mellem middelalder- og renæssancekunst Sandro Botticelli ”Venus’ fødsel”, 1485. Pico della Mirandola ”Om menneskets værdighed” 1486 (uddrag), Kopieret fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914”, Systime ebog Tycho Brahes indledning til "De Nova Stella" 1573. Fra www.danmarkshistorien.dk. Uddrag fra Rigsdagen i Worms, ”Verden før 1914” s. 137 Én af følgende to tekster: ”Lektor: Den danske fortælling om Reformationen er ensidig, ukritisk og fordrejet” eller ”Biskop Kresten Drejergaard: Reformationen og europæiske værdier” Supplerende materiale Oh Land ”Renaissance Girls”, musikvideo Klip fra udsendelsen "Europas historie" (4) Klip tv-udsendelse: "Europa begynder at tænke" Klip fra ”Store danske videnskabsfolk” om Tycho Brahe Video om reformationens nye verdensbillede fra danmarkshistorien.dk I alt ca. 40 sider
Indhold	Kernestof: Kære 2t. Jeg glæder mig til at se jer igen og håber, at I har haft en dejlig sommerferie. Medbring bogen "Verden før 1914" til timen, men der er ingen lektier i dag. Vi ses! Bedste hilsner, Laura Feudalisme.pptx description Som lektie til timen skal I læse s. 123-126n i "Verden før 1914". Besvar desuden spørgsmålene nedenfor inden timen. Lektiespørgsmål Medbring "Verden før 1914" Vi undersøger den naturvidenskabelige revolution og udviklingen i verdensbilleder i renæssancen. Som lektie skal I læse s. 129-132n i "Verden før 1914" og besvare lektiespørgsmålene under "Elevfeedback" Vi arbejder med et uddrag fra Tycho Brahes "De Nova Stella" (Om den nye Stjerne). Ingen lektier - og I behøver heller ikke medbringe bogen i dag, men sørg for at have blyant/kuglepen og evt. en overstregningstusch med. Anbefaling fra historielæreren til de nysgerrige: DRTV - Liv i renæssancen: Tycho Brahe; Kongen af Hven HUSK den printede udgave af "De Nova Stella" af Tycho Brahe! Medbring også bogen "Verden før 1914" Som lektie skal I læse s. 132m til 138n (spring kildeuddragene over) i "Verden før 1914" og besvar lektiespørgsmålene under "Elevfeedback" her på Lectio. Hvis man ikke nåede det i sidste time, skal man læse s. 137n-140ø i "Verden før 1914"
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Oplysningstid og revolution BESKRIVELSE Forløbet har taget udgangspunkt i kendetegn ved enevældens samfund og styreform i en europæisk kontekst. Derefter har eleverne undersøgt og arbejdet med oplysningstidens tanker og idéer samt Den Franske Revolution med udblik til Den Amerikanske Revolution. Forløbet har lagt særlig vægt på: - Kendetegn ved oplysningstidens tanker og idéer. - Årsager til Den Franske Revolution. - Revolutionens følger. - Revolutionens drivkræfter. Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - hovedlinjer i Europas og verdens historie - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser - nationale, regionale og globale konflikter - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - historiefaglige teorier og metoder. FREMSTILLINGER (kernestof) Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914”, Systime 2010 s. 181-189 + 192-225 Artikel på https://lex.dk/oplysningstiden (indtil afsnittet Montesquieu, Voltaire og Descartes ) ”Den Franske Revolution – Triumf eller tragedie?”, kopieret fra ”Den Franske Revolution – Triumf eller tragedie?” af Rasmus Kjærgaard Petersen, Systime ebog KILDER (kernestof) Maleri af solkongen: https://lex.dk/Ludvig_14._den_Store ”Kongeloven 1665” (artikel 1-7), kopieret fra Carl Pape: ”Enevældens København - Historie og byvandringer”, Systime ibog ”Two Treatises of Government” af John Locke (kort uddrag), fra Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914”, Systime 2010 s. 194 ”Om Lovenes Ånd” (1748) af Montesquieu (uddrag) Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 (uddrag) Uddrag af ”Tredjestands erklæring 17. juni 1789”, fra Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914” s. 214 ”Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789”, fra Torben Juncker: ”Den store revolution dag for dag”, 1975, sp. 67-69 ”Stormen på kongeslottet” (1792) Supplerende materiale: Klip fra Dr: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/hierarkiet-under-enevaelden Klip fra tv-udsendelsen ”Europas historie” Klip fra tv-udsendelsen ”Beskidte byer. Paris” I alt ca. 60 sider
Indhold	Kernestof: Medbring bogen "Verden før 1914". Vi læser i timen. Hvis man ikke nåede det i sidste time, skal man læse s. 183n til 189n i "Verden før 1914" som lektie (se evt. OneNote fra sidste time). Alle medbringer bogen. Læs s. 192-195 (spring citatbokse over) i "Verden før 1914". Som lektie skal I læse s. 196-201 i "Verden før 1914". Fokuser din læsning på s. 196-199. Skriv gerne stikord til hovedidéerne hos Montesquieu, Voltaire og Rousseau. I dag skal vi undersøge, hvad der kendetegner en revolution og zoomer derefter ind på den amerikanske revolution. Som lektie skal I læse s. 205-211ø i "Verden efter 1914". Lav en tidslinje over de begivenheder, der nævnes i lektien og medbring den ti Amerikansk revolution.pptx description Som lektie skal I læse s. 211-213m i "Verden før 1914". Svar på spørgsmålene under "Elevfeedback" inden timen. Som lektie skal I læse s. 211-213m i "Verden før 1914". Svar på spørgsmålene under "Elevfeedback" inden timen (se blokken mandag) Fransk revolution I.pptx description Læs s. 215-219m i "Verden før 1914". Læg mærke til de forandringer, Nationalforsamlingen gennemfører. Hvordan bliver det franske samfund forandret? Fransk revolution II.pptx description Vi samler op på jeres arbejde med menneskerettighedserklæringen. Som ny lektie skal I læse s. 219m-220 i "Verden før 1914" Læs s. 221-225 i "Verden før 1914". Læg mærke til 1) Skift i styreformer 2) Kendetegn ved rædselsherredømmet 3) Napoleons vej til magten.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Slavenation Danmark BESKRIVELSE Forløbet har taget udgangspunkt i Danmark som slavenation og kolonimagt med fokus på De Vestindiske Øer. I forløbet har eleverne undersøgt den transatlantiske slavehandel, betydningen af sukkerproduktionen for Danmark, slaveriets oprindelse, synet på de slavegjorte og de slavegjortes vilkår samt oprør på øerne. Forløbet har også undersøgt ophævelsen af slavehandlen samt ophævelsen af slaveriet. I forløbets sidste del har eleverne fået kendskab til følgerne af den koloniale fortid for Jomfruøerne, den danske erindring om den koloniale fortid og klassen har undersøgt argumenter for og imod at Danmark skal undskylde for tiden som slavenation. I 3g har eleverne været på studietur til København, hvor vi bl.a. har set på spor efter Danmarks koloniale fortid. Klassen var på besøg i det såkaldte ”Kongeværelse” hos Vestindisk Handelsselskab øverst i Vestindisk Pakhus. Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie. - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - sociale revolutioner - menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - globalisering - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. FREMSTILLINGER (kernestof) ”Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel” af Ulla Nedergård Pedersen og Kristian Iversen, forlaget Columbus s. 63-75 + 81-82 + 84-86 ”Slaveland Danmark”, artikel af Anita Brask Rasmussen, Information, 18. december 2015 Om oprør og modstand fra ”Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium”, Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley, Frydenlund 2016 s. 69-70, uddrag (kopieret fra ebogen) KILDER (kernestof) Oversigt over en lasteplan, slaveskibet Brookes ”Nede på slavedækket”. Uddrag af læge Thomas Trotters beretning 1783-84 Tabel over døde på danske slaveskibe 1778-82 Samling af kildeuddrag vedr. livet som slavegjort – Indeholder: - Johan Lorenz Carstens ”Om plantageslaver” ca. 1740 (uddrag) - Uddrag af Gardelins slavereglement 1733 - J.R. Haagensen om de slavegjortes arbejdsdag, 1758 (uddrag) - Maleri af arbejdet på en sukkermark, 1823 ’Forordning om Neger-Handelen, 16. marts 1792’, fra danmarkshistorien.dk Oprøret på St. Jan i 1733 set fra et nutidigt US Virgin Islands’ perspektiv (1983), https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-29/ https://www.information.dk/debat/2021/01/am-queen-mary-monument-kolonihistorien-identitetspolitikken https://artmatter.dk/journal/i-am-queen-mary-skal-fortsat-minde-os-om-kolonitiden/ https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/queen-mary-er-et-tvetydigt-symbol Spillefilmen ”Viften”, 2023. Instrueret af Frederikke Aspöck og efter manuskript af Anna Neye. Supplerende materiale: Klip fra ”Slavenation Danmark”, 2017 DR Horisont-udsendelsen ”Slavernes børn” (2017) I alt ca. 45 sider
Indhold	Kernestof: Læs s.63-68 (indtil afsnittet "De slavegjortes vilkår og racehierarki") i den nye bog "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel". Når du kommer til timen, skal du kunne forklare: Læs s. 68m (fra "De slavegjortes vilkår ...") til s. 70m ("Forordningen om ...") i den nye bog "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel" Medbring bogen. Lektien er, at grupperne bliver klar til at præsentere deres arbejde med kildesættet for Laura. Plan for fremlæggelser: Medbring bogen "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel". De resterende grupper fremlægger i løbet af timen. Vi fortsætter vores undersøgelse af Danmarks fortid som kolonimagt denne gang med fokus på slaveriets ophør. Som lektie skal I læse s. 71 (fra "Grundlov og ophævelse ...") til s. 75 (indtil "Glemsel og grundfortælling") i bogen "Danmarkshistorie mell Fokuspunkter for læsningen: Som lektie skal I læse s. 81-82 (indtil afsnittet "Tysk angerpolitik") + s. 84-86 i "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel" Lyt til et afsnit af DR-podcasten "Genstart" (april 2023), hvor manuskriptforfatter og skuespiller Anna Neye fortæller om filmen "Viften" og om hendes syn på historien om Danmarks koloniale fortid. Lyt ved at trykke på linket eller find afsnittet i D Genstart \| Traumet fra Sankt Croix \| DR LYD Medbring den underskrevne studietursseddel og kopien fra "Turen får til Andalusien". Vi arbejder videre med et overblik over Sydspaniens historie og bruger timen på at forberede mundtlige oplæg. Grupperne får 15-20 min. til at færdiggøre deres præsentationer. Det vil derfor være nødvendigt at lave noget hjemme for de fleste grupper.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Danmark under besættelsen BESKRIVELSE Danmarkshistorisk forløb om besættelsestiden i Danmark I forløbet har eleverne fået kendskab til årsager til besættelsen af Danmark, samarbejdspolitikken og det politiske landskab i Danmark samt samarbejdspolitikkens ophør. Et særligt fokuspunkt i forløbet har været modstandsbevægelsen og den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt. Afslutningsvis har eleverne fået kendskab til erindringshistorie og -erindringspolitik med fokus på besættelsestiden. I forløbets begyndelse har eleverne været på en byvandring i Horsens arrangeret af Horsens Museum med fokus på besættelsestiden i byen. I efteråret i 3g har eleverne besøgt Frihedsmuseet. I 1g har eleverne desuden været på besøg på Esbjerg Museum i deres udstilling om besættelsestiden samt på FLUGT-museet i Oksbøl. Eleverne har i forløbet undersøgt og arbejdet med følgende emner: - Den 9. april og Operation Weserübung - Samarbejdspolitikken - Kommunistloven og interneringen af de danske kommunister -- Samarbejdspolitikkens ophør 29. august 1943 - Aktiv og passiv modstand - Modstandsgrupper - Sabotage - Den illegale presse - Befrielsen - Erindringshistorie og erindringspolitik Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål: - At redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. - At redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. - At reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. - At anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. - At opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden. - At formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. - At behandle problemstillinger i samspil med andre fag. - At demonstrere viden om fagets identitet og metoder. KERNESTOF - Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie. - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne. - Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer. - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer. - Demokrati i nationalt og globalt perspektiv. - Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede. - Historieformidling. - Historiebrug og -formidling - Historiefaglige teorier og metoder. FREMSTILLINGER (kernestof) ”Krig i Europa og Danmarksbesættelse”. Niels Wium Olesen ”Danmark under besættelsen. Et forløb fra Historieportalen”, Systime. Kopieret fra ebogen. ”Samarbejdspolitikken”. Peter Frederiksen: ”Vores Danmarkshistorie”, Columbus ebog ”Den aktive tilpasningspolitik”. Niels Wium Olesen ”Danmark under besættelsen. Et forløb fra Historieportalen”, Systime. Kopieret fra ebogen. Om modstandsbevægelsen: https://lex.dk/Modstandsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark_1940-1945 Om erindringshistorie og erindringspolitik. Kopieret fra Kasper Thomsen ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime ebog. Tilgået august 2025 (3 sider) Om samarbejdets ophør og befrielsen. Kopieret fra: Ulla Nedergård Pedersen og Kristian Iversen ”Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel” (4 sider) KILDER (kernestof) ”OPROP”. Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/OPROP_-_fra_den_tyske_bes%C3%A6ttelsesmagt_9._april_1940 ”Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940”. Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_Scavenius'_erkl%C3%A6ring_ved_tiltr%C3%A6delsen_som_udenrigsminister,_8._juli_1940 Uddrag fra Kommunistloven: https://danmarkshistorien.lex.dk/Kommunistloven_22._august_1941 ”Brev fra fange nr. 6, Horserødlejren, 2. september 1941”. Fra: Jakob Sørensen ”Modstandsbevægelsen”, Systime ”Erindring fra Horserød”. Fra: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/horseroedlejren-gerningssted-danmark/kommunistlejren ”Statsminister Buhls tale i radioen, 2. september 1942 (uddrag)”. Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Vilhelm_Buhls_antisabotagetale,_2._september_1942 Uddrag fra Hedda Lundhs erindringer: ”Ikke noget theselskab. Var vi terrorister?”, Museum Tusculanums Forlag 2002 s. 45-56 Undersøgelse af Mindelunden som erindringssted Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003 Supplerende stof: Dilemmaspillet her: https://9april1940.dk/ ”Danske modstandskvinder. Fisken i vandet” (1) (tv-dokumentar) Klip fra ”5. maj 1945 - da freden brød ud. 24 timer vi aldrig glemmer”, DR I alt ca. 50 sider
Indhold	Kernestof: Læs den vedhæftede pdf om samarbejdspolitikken som lektie 'Samarbejdspolitikken'.pdf description Læs den vedhæftede pdf som lektie Kommunistloven.pdf description Turen begynder kl. 10 foran Horsens Ny Teater, Teatertorvet 1. I finder selv derned - og hjem til skolen igen. Vigtig lektie: Læs artiklen fra lex.dk på linket nedenfor Modstandsbevægelsen i Danmark 1940-1945 – Lex Lektien er at være klar til at præsentere sit arbejde med en selvvalgt modstandsgruppe (se Onenoten). Vi tager en præsentationsrunde ved timens begyndelse. Som lektie til dagens time skal du læse dine noter igennem fra timerne om besættelsestiden fra slutningen af 2g. Vær klar til at præsentere jeres problemstillinger fra sidste time. Vi skal arbejde med erindringshistorie om besættelsestiden i timen. Som lektie skal du læse den vedhæftede pdf. Det er en teoretisk tekst om erindringshistorie, så der er en del nye begreber. Læs den grundigt, så du - med dine egne ord - kan forklare Erindringshistorie.pdf description Alle er klar til at præsentere deres analyser af Mindelunden som erindringssted ved timens begyndelse. Sidste time om besættelsestid.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Nazisme og holocaust Nazisme og holocaust Forløbet har undersøgt Hitlers vej til magten, den nazistiske raceideologi og antisemitisme samt baggrunden for og udførelsen af holocaust. I forløbets sidste del har eleverne perspektiveret til andre folkedrab. Fokuspunkter: - Tyskland efter 1. verdenskrig (økonomisk, politisk og socialt) - Hitlers vej til magten - Nazismens raceideologi - Antisemitisme - Politisk propaganda - Holocaust - Folkedrab - De danske jøder og flugten til Sverige - Nürnbergprocessen - Vergangenheitsbevältigung og erindringshistorie - Stantons teori om folkedrabets 10 stadier BESKRIVELSE Igennem arbejdet med fremstillinger og kilder har eleverne trænet følgende faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - hovedlinjer i … Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - Holocaust og andre folkedrab - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder FREMSTILLINGER (kernestof) Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914" s. 81-85ø + s. 89-103 Dokumentar: "Hitlers vej til magten (2) – Føreren” https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi ”Restriktioner og rettigheder” (pdf) Om de danske jøder. Kopieret fra: ”Vejen til folkedrab” af Solvej Berlau og Stine Thuge, Systime ebog Om ghettoer og koncentrationslejre. Kopieret fra ”Historieportalen” (Systime ebog), forløbet ”Nazisme og Holocaust” af Sofie Lene Bak https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene Om gerningsmænd og tilskuere. Kopieret fra ”Historieportalen” (Systime ebog), forløbet ”Nazisme og Holocaust” af Sofie Lene Bak https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier ”Efter holocaust”. Kopieret fra: ”Vejen til folkedrab” af Solvej Berlau og Stine Thuge, Systime ebog https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier Selvfundet materiale om andre folkedrab fra folkedrab.dk KILDER (kernestof) Eksempel på nazistisk valgplakat Nazistpartiets program 1920 Fremstillinger af jøder 1936 i tysk børnebog, fra ebogsudgaven af ”Verden efter 1914” En tysk skolepiges syn på jøderne, 1935, trykt i Der Stürmer ”Rigsborgerloven” (15. september 1935) ”Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” (15. september 1935) Restriktionskort: restriktioner mod tyske jøder Erindring om flugten til Sverige: https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/robaad-til-hven Chane Annas beretning om flugten til Sverige Kildesæt: - Foto fra Warszawa-ghettoen 1941 - Uddrag af en piges dagbog om livet i Lodz-ghettoen, 1942 - Heinz Auerswalds indberetning, 24. november 1941 - Uddrag af en piges dagbog om manglen på mad i Lodz-ghettoen, 1942 Kilde: Kz-fangen Primo Levi om "Dem der går til og dem der overlever" i en kz-lejr. Fra ”Hvis dette var et menneske” af Primo Levi Supplerende materiale https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg (video om nazistisk propaganda) https://www.dr.dk/lyd/p1/det-en-klassiker/det-en-klassiker-2025/maren-uthaug-hvis-dette-er-et-menneske-11032519022 (podcast om Primo Levis ”Hvis dette var et menneske”) Dokumentaren "Fotografierne fra Auschwitz" (2021) Klip fra: "Nürnbergprocessen: Nazisterne for retten" https://podcasts.apple.com/dk/podcast/da-adolf-blev-hitler-fire-store-myter/id1439061007?i=1000430993551&l=da I alt ca. 65 sider
Indhold	Kernestof: Medbring gerne headset :-) Microsoft Forms Se opgaven i Onenote --> Det nye forløb: Nazisme og holocaust --> 1: Mellemkrigstid. Alle medbringer deres færdige produkt: Digital eller analog planche. Til at løse opgaven læser I i den nye bog "Verden efter 1914" s. 81-85ø (ø = øverst) + s. 89-93. Kig også gerne på kortene s. 24 og 51. Medbring bogen "Verden efter 1914" + notearket til dokumentaren Læs artiklerne fra folkedrab.dk på de to links. Inden timen skal du skrive en kort forklaring til begrebet antisemitisme ud fra lektien. Antisemitisme i Europa og Tyskland Den nazistiske raceideologi 'Restriktioner og rettigheder'.pdf description Læs pdf'en og besvar spørgsmålene under "Elevfeedback" inden timen. De danske jøder.pdf description Inden timens begyndelse skal du have styr på: Program til København med 3t.pdf description Vi læser jeres breve fra sidste time højt og afrunder det lille tema om de danske jøder. Derefter vender vi blikket mod Tyskland igen. Som lektie skal I læse den vedhæftede pdf-fil. Der er mange begreber/navne, som er nye, som I skal have styr på ind Ghettoer og koncentrationslejre.pdf description I skal have styr på følgende begreber: Læs dokumentet fra sidste times Onenote med titlen "Kilder - ghettoer". Vi samler op fra sidste times tema om ghettoer ud fra kilderne, inden vi undersøger det nye tema: Deportationer og udryddelse Læs pdf-filen inden timen. Gerningsmænd og tilskuere.pdf description Læs den linkede artikel som lektie: Vi undersøger, hvordan man kan erindre holocaust - herunder begrebet "Vergangenheitsbewältigung". Som lektie skal I læse den vedhæftede pdf "Efter holocaust" 'Efter holocaust'.pdf description Vi tager de sidste gruppers præsentationer af mindesmærker. Derefter skal vi lære Stantons teori om folkedrabets 10 stadier at kende. Som lektie skal I læse artiklen på linket. Stanton: Folkedrab som stadier Gruppearbejde/projektet med temaet "andre folkedrab". Som lektie skal man have styr på Stantons teori fra sidste time. Vi fordeler jer i grupper efter ønske (se Onenote fra fredag og svar dér).
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Den Kolde Krig
Indhold	Kernestof: Læs den vedhæftede pdf om blokdannelsen efter 2. verdenskrig. Overvej under læsningen: Hvilke modsætningsforhold var mest betydningsfulde for den kolde krigs udvikling? De store blokdannelser.pdf description Hvis man ikke blev færdig med opgaverne i går, så skal de laves som lektie (se Onenote) Vi undersøger den amerikanske containment-politik. Som lektie skal I læse s. 156m-158 i "Verden efter 1914" Læs talen af præsident Truman og løs opgaverne til kilden inden timen. Kilde + opgaver er i Onenote (vi gik i gang i sidste time). Medbring også bogen "Verden efter 1914" Læs s. 158-165m i "Verden efter 1914". Spring kildeuddragene over (så er det ikke så meget tekst, som det umiddelbart lyder som). Vi læser i timen. Medbring bogen "Verden efter 1914" Projektarbejde - Nedslag i kold krig.pdf description Videre arbejde med projektet. Grupperne aftaler selv lektier svarende til ca. 30 min. Billeder til 'Atomangst'.pdf description Billeder til 'Fantastiske rejser i verdensrummet'.pdf description Billeder til 'Nyttige atomer'.pdf description Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961.docx description Plan for fremlæggelserne: Lektie: Upload gruppens noteark/skriftlige produkt under "samarbejdsområde" i Onenote inden timen. Ved timens begyndelse skal alle grupper være klar til fremlæggelser. Hvis der skal printes noget forud for fremlæggelsen, kan man kontakte Laura i god Sidste gruppe fremlægger: Modstanden mod Vietnamkrigen. Derefter undersøger vi optakten til Sovjetunionens sammenbrud og den kolde krigs afslutning. Som lektie skal I læse s. 292n-300n i "Verden efter 1914" (3. udgave af bogen. Hvis overskrifterne ik image.png Gruppearbejde Billede: Medbring "Verden efter 1914" til timen
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kina ca. 1949 til 1989
Indhold	Kernestof: Vi sætter det nye forløb om det kommunistiske Kina i gang. Som lektie og intro til forløbet skal I læse den vedhæftede artikel. Introduktion til Kinaforløb.pdf description Læs s. 165m-166 (om blokdeling i Asien + den kommunistiske revolution 1949) + s. 305n-309m (indtil "Kulturrevolutionen...") i "Verden efter 1914". Når du kommer til timen, skal du kunne besvare nedenstående spørgsmål: Vi undersøger Maos reformer i kølvandet på det fejlslagne store spring fremad. Som lektie skal I læse s. 309-311n i "Verden efter 1914" samt besvare nedenstående spørgsmål: Vær klar til at præsentere jeres plakat om kulturrevolutionen. Medbring også gerne bogen "Verden efter 1914". Vi undersøger udviklingen i Kina efter kulturrevolutionen og Maos død. Som lektie skal I læse s. 311n til 313 i "Verden efter 1914" samt den vedhæftede oversigt over forskelle på Mao og Deng Xiaoping. I timen vil jeg præsentere den skriveøvelse, som Mao vs. Deng.pdf description Vi undersøger begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen) i 1989. Som lektie skal I læse s. 313 - 315m i "Verden efter 1914". Inden timen skal I desuden undersøge, hvor Den Himmelske Plads er placeret og hvad der ligger rundt om denne pla Lektien er at tale med en person, der er mindst 45 år gammel om billedet af Tank Man. Vis billedet (eller find selv et på nettet) og spørg, om de kender det. Hvis ja, så spørg hvad de kender til konteksten omkring billedet. image.png Som lektie skal I finde og medbringe én artikel (digitalt er fint), som kan sige noget om Kinas historie og det forløb, vi er ved at afslutte. Det kan være en artikel, der inddrager nye perspektiver eller som supplerer nogle af de perspektiver, vi ha Infomedia
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kronologi og repetition
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med de allersidste timer og repetitionsforløbet. Tjek din computer igennem for noter, så du ved, hvor du kan finde dem. Vi fortsætter repetitionsarbejdet: Læs dine noter fra forløbene "Vikingetid i Danmark", "Renæssancen" og "Oplysningstid og revolution" igennem inden timen. Kilde - Ibn Fadlan ca. 922.docx description Pico della Mirandola 'Om menneskets værdighed'.docx description Montesquieu 'Om Lovenes Ånd' 1748, uddrag.docx description Menneskerettighedserklæringen 1789.docx description Grupperne aftaler selv lektier - alle grupper skal være klar fra timens start (!) til at fremlægge. Halvdelen af grupperne mødes med LGK i lokale A219 fra timens start, mens de øvrige grupper arbejder selv i lokale A221 fra timens start. Se plan nede
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb