Holdet 3b SA-s (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Connie Elmgaard Kjeldbjerg
Hold 2023 SA/b (1b SA-s, 2b SA-s, 3b SA-s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Medborgerskab og multikultur
Titel 2 Forløb#2 Dansk økonomi
Titel 3 Forløb#3 Velfærd og ulighed
Titel 4 Forløb#4 Individ i det senmoderne samfund
Titel 5 Forløb#5 USA og det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 6 Forløb6 Dansk politik - partier og vælgere
Titel 7 Forløb#7 Bysociologi
Titel 8 Forløb#8 Globalisering og globale forhold
Titel 9 Forløb#9 Arbejde og velfærd
Titel 10 Forløb#10 Danmark i EU-EU i verden
Titel 11 Forløb#11 Kommunalvalg 2025
Titel 12 Forløb#12 IP og UP i en usikker verden
Titel 13 Skriftlighed - links

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Medborgerskab og multikultur

Vores første forløb i samfundsfag ligger primært inden for det sociologiske og det politiske kernestofområde og har overskriften "Medborgerskab og multikultur". I får udleveret bogen "Fri eller fortabt", hvor vi inden for dette tema skal læse kapitel 7 og 8 (og måske dele af kp. 6).

Mål og fokus i forløbet
Forløbet handler om medborgerskab og politisk deltagelse - rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Vi fokuserer bl.a. på spørgsmål som:
- Hvad er medborgerskab?
- Hvordan er man/bliver man en god medborger?
- Hvilke rettigheder og pligter er der i et demokrati og en velfærdsstat som den danske
- Er de unge i dag ligeglade med demokratiet?
- Undersøge forskellige aspekter af medborgerskabet i Danmark
- Er der grupper i samfundet, som ikke føler sig inkluderet i samfundet - eller som aktivt melder sig ud?
- I hvor høj grad og hvordan kan integrationsudfordringer/ligestillingsudfordringer løses gennem medborgerskabstiltag?
- Hvad betyder anerkendelse (Axel Honneth) for det at føle sig som medborger?


Faglige mål: I skal kunne
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere (foreliggende og egne) løsninger herpå

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet (samt forskellige teorier) til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer (problemstillinger og udviklingstendenser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Dansk økonomi

I dette forløb har vi fokus på dansk økonomi og forløbet introducerer til basal viden om økonomiske sammenhænge. Vi arbejder med økonomiske konjunkturer, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, markedsmekanismen, og økonomisk politik (finans- og pengepolitik). Ydermere har der i forløbet været fokus på at introducere eleverne til brugen af Excel.

Faglige mål:
•  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
•  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
•  formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
•  påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof: Økonomi
•  Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
•  Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Forløbet er hovedsageligt varetaget af lærerkandidat i 1.g. I 3.g repeterer vi og bygger videre på forløbet med fokus på økonomisk politik og den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Centrale sammenhænge i 3.g:
- Finanspolitik og pengepolitik
- Nationalbankens vurdering af dansk økonomi netop nu: "Robust dansk økonomi i et usikkert globalt landskab", 26.3.2026 (brugt til synopsisøvelse)
- Bæredygtig vækst og miljøpolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Velfærd og ulighed

I dette forløb bygges der ovenpå det tidligere økonomiforløb der introducerede eleverne til basal viden om økonomiske sammenhænge.
Forløbet fokuserer på velfærd og social ulighed; Velfærdsstatens udfordringer, ideologi og velfærdsmodel, velfærdsstatens omfang, økonomisk og social ulighed, social arv, chanceulighed og Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitaler.
Som afslutning på forløbet har vi været på studietur til København, hvor vi har besøgt Folketinget og Mona Juul, AE-Rådet til oplæg om "Ulighed og sociale skel", været på byvandring med Gadens Stemmer og set teaterforestillingen "Vredens bær", hvor vi blev konfronteret med de socioøkonomiske uligheder i Europa, når virkelighedens underbetalte bærplukkere gik på scenen.

Faglige mål:
•  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
•  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
•  formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
•  påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof: Økonomi og sociologi
•  Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
•  (…) social differentiering og kulturelle mønstre (…), herunder Danmark.

Morten Hansen Thorndahl: Sociologiens kernestof, s. 158-162, 173-174
Sociologiens kernestof 1.udgave. uddrag. Kap 12..pdf
Morten Hansen Thorndahl: Sociologiens kernestof, s. 162-169
Opg. Bourdieu-spillet.docx
Sociologiens kernestof 1.udgave. uddrag. Kap 13 Bourdieu.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Individ i det senmoderne samfund

Forløbet bygger oven på dele af jeres forløb fra 1.g ”Medborgerskab og multikultur”. Vi genbesøger sociologiske begreber som:
- det senmoderne samfund
- socialisering - forskellige typer
- anerkendelse
- familietyper
Ny teori på banen om bl.a.:
- identitetsdannelse
- accelerationssamfundet
- konkurrencestaten
- mediesocialisering
- køn og ligestilling
Fokus i forløbet er bl.a. at undersøge, hvordan unges trivsel ser ud i dag: Har vi en trivselskrise, eller har de unge alle muligheder for et godt liv i dag? Empirien vil være undersøgelser, interviews og dokumentarer samt holdninger til problemet – hvis der altså er et problem.
Vi vil arbejde redegørende (begreber), undersøgende (empiri) og diskuterende (fx syn på unges trivsel og diskussion af løsninger. Syn på kønsidentitet og ligestilling)

Kernestof:
Fri eller fortabt. En bog om ungdomssociologi, Columbus 2019; sider: 22-31, 54-63, 65-71, 74-76, 79-87, 152-161
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 USA og det amerikanske præsidentvalg 2024

I dette forløb arbejder vi ud fra følgende overordnede spørgsmål: "Hvordan er demokratiet i USA i disse år udfordret, og hvorvidt vil præsidentvalget 2024 bidrage til en forværring eller en forbedring af tilstanden i verdens ældste liberale demokrati?"

Mål og fokus i forløbet:
- At opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.

- At styrke kendskabet til samt forbedre jeres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreformen, vælgeradfærd, partiadfærd, Den amerikanske drøm, polariseringstendenser, racisme og ulighed i USA.

- Igennem forløbet at træne opgavetyperne hypotese og sammenligning.
- At undersøge og vurdere meningsmålinger ved at beregne statistisk usikkerhed og konfidensintervaller.

Kernestof:
USA's udfordringer, Columbus 3. udgave 2020; sider: 50-62, 84-92, 111-115, 123-126, 136-145, 151-156, 158-159, 162-164

Steffen Kretz_Storm på vej_Prolog.pdf 2023

Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen: Vælgeradfærd og statistik_statistisk usikkerhed.pdf Læs s. 128-131

Supplerende:
Dokumentar af Christoffer Guldbrandsen: A Storm Foretold, 2023 (https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/storm-foretold)
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/storm-foretold-0?sub-page=145559

Derek Beach: Hvad bestemmer, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg? Samfundsfagsnyt 4, 2024

TV-udsendelse om svingstaterne: Kampen om USA ( 29. august 2024 ), TV2 News
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=392408291820

DR Horisont: Håb for Amerika? En korrespondents fortælling, 29.10.2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb6 Dansk politik - partier og vælgere

Forløbet introducerer teorier og begreber til at beskrive mødet mellem vælgerne og politikerne.
• Skillelinjer: Lipset og Rokkan, fordelingspolitisk og værdipolitisk skillelinje, magtpolitisk skillelinje
• Partiadfærd: Bjørn Molin, Anthony Downs, Kaare Strøm.
• Vælgeradfærd: Klassisk sociologisk vælgeradfærdsteori, den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (michiganmodellen), rational choice teorier om vælgeradfærd, Anthony Downs' medianvælgerteori, rationelle aktører, pocketbook voting, egotropiske og sociotropiske vælgere. Enkeltsagsvælgeren (issue voting), positions-issues og valens-issues, nærhedsmodellen og retningsmodellen. Personfaktorens betydning for vælgeradfærd.
- Den politiske dagsorden, medierne og politisk meningsdannelse
- Politisk kommunikation med fokus på forsvarsaftale og forsvarsbudgettet
- Den parlamentariske styringskæde
- Regingsdannelse
- Aktuelle temaer i valgkampen 2026: Udlændingepolitik, social ulighed i sundhed, skattepolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf. 003 Venstres splittelse 24-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Bysociologi

Forløbet forbereder til klassens studietur til London, hvor vi bl.a. lavede feltundersøgelser i Tottenham.
Forløbet introducerer til kvalitativ, antropologisk metode, som I skal bruge på studieturen
Vi undersøger sociale og demografiske forskelle i London og forskellige områder af byen.

Centrale begreber i forløbet:
- Bysociologi
- Georg Simmels beskrivelse af overgangen fra traditionelle samfund til urbanisering --> frigørelse og fremmedgørelse
- Jane Jacobs begreb om stedstilknytning og den urbane landsby
- Antropologiske, kvalitative metoder
- Observation og interviews


Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande - Storbritannien
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Globalisering og globale forhold

I dette forløb undersøger vi globaliseringen med særligt fokus på økonomiske og handelsmæssige forhold. Vi forsøger vi at finde svar på nogle af følgende spørgsmål:
Hvad dækker begreber globalisering over – og er det positivt eller negativt for forskellige lande? Hvad betyder det for verden, når Donald Trump indfører told på handlen med forskellige lande? Hvad betyder globaliseringen for forholdet mellem lande i verden – stormagterne: fokus på USA og Kina? Hvad betyder globaliseringen for verdens fattige lande? Hvordan hænger globalisering, udvikling og demokrati sammen?

Vi undersøger og diskuterer globale problemstillinger, og central teori og centrale begreber i forløbet er:
- Globaliseringens tre dimensioner: Økonomisk, politisk, kulturel
- Forskellige syn på økonomisk globalisering: Neomerkantilisme, Neoliberalisme, Marxisme
Globaliseringsoptimister og globaliseringspessimister
- Handelsteorier: Adam Smith og absolutte fordele, David Ricardo og relative fordele, Stefan Lidner handel mellem lande, der ligner hunanden og Paul Krugman om stordriftsfordele og forbrugerpræferencer
- Markedsmekanismen og handelshindringer
- Thomas Piketty om global ulighed
- Det globale syd og udviklingsteorier
- Moderniseringsteori og demokratisering
- Ressourceforbandelsen
- Styreformer

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Kernestof:
International politik: globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Økonomi: globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne

Metode: komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Arbejde og velfærd

Forløb om arbejdsmarkedsforhold - vores fokus:
Voksne danskere tilbringer i gennemsnit ca. 1/3 af deres vågne tid på arbejdsmarkedet. Det er her de fleste af os henter vores indkomst. Vi bruger tid på uddannelse, således at vi har de kvalifikationer, der er nødvendige for at vi kan klare os – gøre karriere – på arbejdsmarkedet. Ikke alene spiller arbejdsmarkedet en vigtig rolle for privatøkonomien, men det er også her vi henter vores selvtillid og store dele af identiteten.
Set i et større perspektiv er arbejdsmarkedets funktionsmåde afgørende for et centralt økonomisk mål som økonomisk vækst, ligesom tilknytning til arbejdsmarkedet er bestemmende for den enkelte husholdnings velstand og velfærd.
Arbejdsmarkedet også har politiske interesse: Vi undersøger arbejdsmarkedspolitik, hvor politikerne forsøger at regulere arbejdsmarkedet og anvender strukturpolitiske værktøjer til at sikre et tilstrækkeligt udbud af en velkvalificeret arbejdsstyrke.
På arbejdsmarkedet bestemmes tre grundlæggende økonomiske størrelser: beskæftigelsen, ledigheden og lønnen. Udviklingen på arbejdsmarkedet har dermed afgørende betydning for den enkelte husholdningsøkonomi og levevilkår og samfundsøkonomien som helhed.


Faglige mål:
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



Kernestof:
Per Henriksen: Arbejde og arbejdsmarked i et samfundsfagligt perspektiv, Columbus 2024 (udvalgte afsnit i kompendium)
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus 2023, s. 105-109, 111-114, 140-153
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Danmark i EU-EU i verden

Kernestof: Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


I forløbet vil vi fokusere på EU’s betydning for Danmark og på EU's rolle i verden.
I forløbet behandler vi EU's oprettelse, opbygning som politisk system og EU-integration i dybden og i bredden.
I Bruxelles skal vi ind og se institutionerne indefra og forhåbentlig få en endnu bedre forståelse for EU-systemet.
Vi har undersøgt EU's rolle i klimapolitikken og lobbyisme i EU-systemet.
Vi har haft en EU-temadag med besøg af digitaliseringsministeren (EU's rolle ifht. regulering af tech og sociale medier) samt rollespil om dansk EU-formandskab med fokus på EU's budget, migration og demokrati.


Centrale begreber og teori:
- Lovgivningsprocessen i DK og i EU
- Forordninger og direktiver
- EU-institutionerne
- Suverænitetsbegreber - formel/reel
- Typer af integration i EU, fx dybde, bredde, overstatslig, mellemstatslig
- EU's historie, formål og værdigrundlag
- Dansk interessevaretagelse i EU, fx lobbyisme, Folketingets EU-udvalg
- Politiske holdninger til EU
- Integrationsteori: Føderalisme, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme
- EU's magt i verden: hård magt, blød magt
- EU's forsvarspolitik

Kernestof:
Folketingets EU-oplysning: "EU på kryds og tvær", 3. udgave

Hans Branner: Det politiske Europa, i-bog - uddrag af kapitel 2 om suverænitet

Jacob Langvad: Europas svære fællesskab, uddrag af kapitel 11 om integrationsteorierne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Kommunalvalg 2025

Kommunalvalg 2025
Formål:
• Forstå kommunale og regionale politiske strukturer og beslutningsprocesser. Fokus på decentralisering, kommunalt selvstyre og magtfordelingen i en kommune
• Få konkret viden om lokalpolitik i Horsens og undersøge den kommunale valgkamp
• Træne samfundsfaglige metoder, herunder statistisk analyse af meningsmålinger.
• Blive i stand til at tage stilling og deltage kvalificeret i kommunalvalget den 18. november 2025.

Kernestof:
- politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode  

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå og
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- Undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 IP og UP i en usikker verden

Kernestof: International politik og udenrigspolitik

Temaer igennem forløbet er:
- magt, sikkerhed og verdensordener
- stormagtsrivalisering
- hård magt, blød magt og klog magt
- udenrigspolitik (amerikanske udenrigspolitiske positioner og Trump)
- småstaten DK i verden, dansk udenrigspolitik og handlemuligheder
- stater og overstatslige aktører - herunder EU, FN og NATO
- IP-teorierne: liberalisme, realisme, neorealisme og konstruktivisme
- diskussion af aktuelle konflikter: Rusland-Ukraine-NATO, Kinas opstigning (det sydkinesiske hav), Grønland
- sikkerhedspolitik: snæver og udvidet trusselsbegreb, hybridkrig

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestofområde: International politik
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftlighed - links

DETTE ER IKKE ET EGENTLIGT FORLØB, MEN I STEDET EN OVERSIGT OVER LINKS, SOM VI HAR ARBEJDET MED I UNDERVISNINGEN I FORHOLD TIL SKRIFTLIGHED. DISSE LINKS MÅ TILGÅS TIL SKRIFTLIG EKSAMEN, OG KAN FORHÅBENTLIG VÆRE EN HJÆLP.

Excel i samfundsfag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

HJÆLP TIL GENRERNE
Lineær regression/Konfidensinterval
* Se under beregninger

Hypoteser
* Marie Berg Carlsen om genren: https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o&list=PLobGH8YSPErq3Ax_1OEk7aCEcBNSPQ4FQ&index=2

Undersøgelse
* Marie Berg Carlsen om genren: https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8

Om grafisk fremstilling i excel: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-9-grafisk-fremstilling?authuser=0

Sammenligning
* Marie Berg Carlsen om genren: Genreguide: https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8

Diskussion
* Marie Berg Carlsen om genren: https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM

Notat
* Marie Berg Carlsen om genren: https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer