Holdet 3d SA-s (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anna Kathrine Høg Eriksen, Martin Mikkelsen
Hold 2023 SA/d (1d SA-s, 2d SA-s, 3d SA-s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medier, nyheder og politikere
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Den bæredygtige by
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Utopier og dystopier
Titel 6 Valg i USA
Titel 7 Dansk politik
Titel 8 Globalisering med fokus på Afrika
Titel 9 Studietur til Frankrig
Titel 10 Velfærd og ulighed
Titel 11 Arbejd-arbejd
Titel 12 EU i en urolig tid
Titel 13 International Politik I og II
Titel 14 Integration
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medier, nyheder og politikere

Indhold:
Forløbet handler om medialiseringens betydning for politik og samfund.
Som en del af forløbet har klassen besøgt TV2 Østjylland.

Kernestof:
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale
  medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode:
- Kvantitativ metode, herunder aflæse tabeller og diagrammer

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at
  undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og
  andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og
   forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere
   samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
  sociale og kulturelle mønstre

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
  foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med
  brug af digitale hjælpemidler

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske
  sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets
  taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Materialer:
Pensum:
Politik ABC - fra C- til A-niveau (2009) s. 156-161.
Knæk koden - skriftlig eksamen i samfundsfag (2018) s. 20-21 + s. 44-45.
Sociologiske steder (2019) s. 40-43 + 53-56
Den medierede virkelighed (2013) s. 36-37
Politikbogen (2019) s.151-157
medieDK (2011) s. 14-16
Skandalemaskinen - politiske skandaler i Danmark (2012) s.8-18
“Skriv konstruktive nyheder og forandre verden” fra Avisen i undervisningen

Empirisk materiale:
“Næste generation af nyhedsforbrugere” fra d. 25. januar 2018 af Dennis Kristensen fra dr.dk
“På “dybt vand” og “et scoop”: Lars Løkkes reality-debut deler anmeldere” af Morten Bjerregaard fra dr.dk d. 12. april 2021
Verdens Bedste Nyheders hjemmeside
Dokumentarfilm: Ekstra Bladet: Uden for citat.  
Statistisk materiale fra Danmarks Statistik mv.

Evaluering:
Skriftlig aflevering om medievaner, hvor eleverne første gang har stiftet bekendtskab med spørgeordet: undersøg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Indhold:
Forløbet handler om identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Som en del af forløbet har klassen besøgt Horsens Friplejehjem, hvor de har interviewet plejehjemsbeboere om deres opvækst og ungdom. Resultaterne fra interviewet er blevet brugt i forbindelse med deres skriftlig aflevering.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og
   kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

- Metode
kvalitativ, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Evaluering:
Eleverne har arbejdet med spørgeordet: undersøg, som de stiftede bekendtskab med første gang i forløbet: Medier, nyheder og politikere. Empirien til besvarelsen var resultater fra de enkelte elevers interview på Horsens Friplejehjem.  

Materiale:

Teori:
Brejnrod, Poul m.fl.: ”Hvad er sociologi” s. 8-14 fra Sociologi – viden, teori og metode. Gyldendal. 2017.
Henriksen, Per: s. 41, 24-31, 65-73, 164-175 fra Fri eller fortabt – en bog om ungdomssociologi. Forlaget Columbus 2019.
Brøndum, Peter: ”Identitet i forandring” s. 29-43, ”Thomas Ziehe – kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund” s. 71-74 fra Luk samfundet op! Forlaget Columbus 2021.
Sørensen, Ann Christina: ”Hvem vil jeg gerne være? – om det reflekterede individ” fra Sociologiens Kernestof. Forlaget Columbus 2021.  
Sørensen, Kjeld Mazanti: ”Skaber det senmoderne samfund stress og fremmedgørelse” s. 233-236. Sociologibogen. Forlaget Columbus 2016.
”Ny forskning cementerer: Flertallet af unge har høj trivsel” af Signe Tonsberg fra Gymnasieforskning nr. 31. marts 2024.

Empiri:
”Unge presser hinanden til motion på sociale medier” af Thomas Helsborg fra dr.dk d. 22. september 2014.
”Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig” af Frederik Kulager fra Zetland.dk d. 5. juni 2018.
Uddrag fra digtsamlingen: Svovl af Kasper Bjerre. 2016.
”Tinder-effekten: De psykologiske virkninger af moderne dating” af Valeria Sabater fra Udforsksindet.dk d. 29. april 2023.
Uddrag fra artiklen: ”Unge har aldrig været mere fri til at dyrke sex. Alligevel har de mindre sex end deres forældre” af Mathias Sindberg fra Information d. 30. marts 2019.  
”Karakterloft, færre test og kortere skoledage: Sådan vil partierne øge unges trivsel” af Anders Ejbye Ernst m.fl. fra dr.dk d. 10. oktober 2022.
Udvalgte tabeller fra Projekt Sexus.
”Familien Danmark i forandring: En ny tid”. TV-udsendelse. Danmarks Radio. 2015.
”Alt det væres børn slæber rundt på”. Video. Socialistisk Folkeparti. 15. august 2022.
”Alex Vanopslagh om unges mistrivsel”. Video. Liberal Alliance. 11. oktober 2022.
”Brinkmann om unges mistrivsel: ”Mange skal nok mærke mindre efter” af Ulrik Rosenkvist Schultz fra dr.dk d. 3. januar 2023.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den bæredygtige by

Indhold:
Forløbet fungerer som optakt til klassens ekskursion til København, hvor de skal besøge Dansk Center for Arkitektur og lave en analyse af Nordhavnen, som bykvarter med fokus på bæredygtighed. I forløbet har klassen været på ekskursion til Aarhus, hvor de har hørt oplæg om grøn urbanisering, biler ud af bilen samt byudvikling med blik for kulturarven med Godsbanen som case.

Kernestof:


Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Evaluering:
Eleverne skal bruge viden fra undervisningen i tilknytning til besøget på Dansk Center for Arkitektur i København, hvor de skal lave en analyse af Nordhavn med fokus på bæredygtighed.

Materiale:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Vi har arbejdet med økonomiske grundbegreber og haft fokus på de økonomiske sammenhænge:
- Økonomiske mål
- Økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Økonomiske politikker - makroøkonomiske og strukturpolitiske mål
- Økonomiske teorier/skoler - læst differentieret og med gruppepræsentationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Utopier og dystopier

Forløbet er parallelt med engelsk.
Vi arbejder med forskellige udtryk for utopiske forestillinger om samfundet og på de dystopier der er om vores nutid og fremtid.
- Demokrati er en utopi
- Udbredelsen af sociale medier som dystopiske
-  Velfærdsstaten som utopi om det gode samfund
- Udfordringer for velfærdsstaten og diskussioner om velfærdsstatens negative sider som dystopi
- Ideologier som utopier
- Populismen som en dystopisk fortælling
- Krig, katastrofer og klimakrise som dystopier
- Overvågningssamfundet som både og

Desuden har vi stiftet bekendtskab med diskursanalyse

Kernestof
- Demokrati
-  Klassiske ideologier og populisme
- Velfærdsmodeller og udfordringer for demokratiet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Dansk politik

Fokus på kendskab til de danske partier i Folketinget og på at forklare partiernes adfærd og vælgernes adfærd. Partiernes funktion er set i lyset af de forandringer, der for det politiske arbejde. Skillelinjer er højre-venstre skalaen, men vi så også på den kønspolitiske skillelinje som et bud på, hvad der nu og fremover er relevant.
Vi har arbejdet med AI til at styrke politiske argumenter.
Den skriftlige aflevering har haft fokus på årsager til vælgervandringer for Dansk Folkeparti ved valget 2019.

Faglige områder:
- Ideologier og ideologiske forgreninger - socialliberalisme, nykonservatisme og socialdemokratisme
- Partier
- Politiske skillelinjer
- Partiadfærd - downs model, strøms model og Molins model
- Vælgeradfærd - sociologiske teorier, social-psykologiske og rational choice
- Vælgervandringer
- Eastons model
- Partiers funktioner og rolle - partityper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Globalisering med fokus på Afrika

Vi har arbejdet med:
- Globaliseringens dimensioner
- Holdning til globalisering og perspektiver til utopi-dystopiforløbet om politiske reaktioner på globaliseringen
- Hvorfor handler lande med hinanden - og hvorfor handler de ikke med hinanden
- Barrierer i den internationale handel og toldkrig
- Konsekvenser for udviklingslande - globale forskelle - vindere og tabere
- Center- og periferi teori
- Kampen om Afrika i international politik

Vi afsluttede forløbet med et besøg hos DØRS om Danmarks økonomi i globalt perspektiv.
Undervejs havde vi et tværfagligt forløb med spansk med fokus på immigration fra Afrika til Spanien med fokus på push og pull, EU's håndtering af flygtningestrømme og sociale konsekvenser af illegal arbejdskraft.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Velfærd og ulighed

Forløbet har handlet om velfærdsmodeller, pres på velfærden, mulige løsninger, forskellige holdninger til velfærd hvor vi har sat fokus på at kunne diskutere samfundsfagligt.
Fra velfærdsmodeller har vi arbejdet over i ulighed og fattigdom og set på statens og civilsamfundets rolle. Her har vi også set på den nye elite, hvor perspektiver fra tidligere forløb (USA, utopi-.og dystopi samt Frankrig) om polarisering og splittelse trækkes ind.
Til sidst har vi set på velfærdsstaten i et kønsperspektiv for til sidst at arbejde med ligestilling, køn og teorier om køn og kønsidentitet, herunder Emma Holten om feministisk økonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Arbejd-arbejd

Et tværgående emne om arbejde og arbejdsmarkedet.
Vi har arbejdet med:
- Livsformer
- Sociologiske teorier om vores forhold til arbejdet
- Gen Z og arbejdsidentitet
- Stress - arbejde og mentalload
- Den danske model på arbejdsmarkedet
- Arbejderen som vælger og tilknytning til partierne
- Mangel på arbejdskraft
- Integration og arbejdsmarkedet
- Mulige løsninger på manglen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 EU i en urolig tid

Vi tager udgangspunkt i ændringerne i den nuværende verdensorden for at se på, hvad det betyder for EU.
Vi arbejder med følgende faglige områder:
- Magtbegreber og EU's magt i det internationale system
- Institutionerne
- Parlamentet og dets grupper
- Beslutningsprocessen - overordnet
- Det danske formandskab
- Udvidelsen
- Integrationsteorier
- Studietur til Bruxelles: Besøg i parlamentet, besøg hos en lobbyorganisation: Central Denmark, parlamentariet, Huset for europæisk historie, journalist Jakob Langvad
- Rollespil i Forum om udfordringer for EU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 International Politik I og II

Forløbet starter i den meget teoretiske del med teorier om IP. Efter kommunalvalget bygges empiriske elementer på forløbet og vi trækker tråde til forløb om USA i 2g og EU i 3g.
Undervejs ekskursion til Regan Vest i samarbejde med historie
Vi trækker bla. på viden fra EU forløbet om verdensordenen og magtbegreberne.
- Forskellige typer af magt
- Polariteter - unipoolaritet, bipolaritet og multipolaritet
- Tre hovedteorier: Liberalisme, Realisme, Konstruktivisme
- Udenrigspolitik - mål og muligheder
- Småstaten
- Sikkerhedspolitik
- Snævert og udvidede sikkerhedsbegreb
- Hvem angår sikkerheden - sikkerhedsniveauer
- SIkkerhedspolitiske trusler
- SIkkerhedspolitiske midler
- Sikkerhedsordninger
- Amerikanske udenrigspolitiske traditioner (isolationisme, internationalisme, realsime, konservatvisme)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Integration

- 7 kriterier for integration
- Statistikker om integration
- Identitetsformer
- Integrationsstrategier
- Integrationsstrategier
- Honneth og anerkendelse
- Hofstedes kulturdimensioner
- Medborger og modborger
- Remigration og politisk højredrejning
- Diskurser om integration

Synopsis inden for emnet med gruppefremlæggelser
Skriftlig aflevering til SKIP
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer