Holdet 3e SA-s (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ulrik Mahler
Hold 2023 SA/e (1e SA-s, 2e SA-s, 3e SA-s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 USA og social ulighed
Titel 2 Økonomi 1: Fra velfærdsstat til konkurrencesamfund
Titel 3 Sociologi 1: Køn og ligestilling
Titel 4 Økonomi 2: Kunsten at styre en økonomi
Titel 5 Factfulness: 10 grunde til at vi misforstår verden
Titel 6 Sociologi 2: Bysociologi - Den levende by
Titel 7 Politik 1: Op og ned i dansk politik
Titel 8 Studietur 2g: Athen, Grækenland
Titel 9 Politik 2: Demokrati skal bruges
Titel 10 EU: Bureaukrati og samarbejde
Titel 11 IP: En ny verdensorden?
Titel 12 KV25: Demokrati nær dig
Titel 13 Sociologi 3: System i senmoderniteten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 USA og social ulighed

USA og social ulighed

I dette indledende forløb til samfundsfag på A-niveau kaster vi os over USA som land og som fænomen. Vi undersøger landet fra mange forskellige vinkler med udgangspunkt i landets interne forskelle. Vi kommer ind på regionale, kulturelle, værdimæssige, politiske, sociale og økonomiske forskelle.
Der er særligt fokus på Geert Hofstedes kulturanalyse og Pierre Bourdieus teori om social arv, samt forholdet mellem økonomisk ulighed og sammenhængskraft som udtrykt af Robert Putnam.

KERNESTOF
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
International politik
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

MATERIALER
"USA's udfordringer" (2020, 3.udgave) af Brøndum og Rasmussen. Side 12-20, 27-41, 50-56, 151-164, 171-178.
"Polariseringen vokser i Vesten, men ikke Danmark. Et nyt studie forklarer hvorfor", Zetland.dk, 27. juni 2022.
"De glemte fattige i USA", DR2, 2018, 53 min.
"6 facts about economic inequality in the U.S.", Pew Research Center, 7. feb.2020.
"Excel i samfundsfag", Link: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi 1: Fra velfærdsstat til konkurrencesamfund

Fra velfærdsstat til konkurrencesamfund
(Økonomiforløb 1 af 2)

Dette forløb om samfundets udvikling fra velfærdsstat til et konkurrencesamfund er delt op i fire dele. Først har vi undersøgt velfærdsstaten og dens udfordringer, så har vi kastet os over dens "løsninger" i form af konkurrencestaten, efterfulgt af analyser af denne udviklings konsekvenser og yderligere samfundstilpasninger. I de sidste to dele af forløbet har vi kigget på konsekvenser for trivsel, arbejdsmarkedet og deltagelse i samfundet, samt besøg hos Headspace og Platform K.
Der har været særlig fokus på samfundsaccelerationen, der foregår enten sammen med eller ved siden af udviklingen.

KERNESTOF
Sociologi
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

MATERIALER
"Økonomibogen" (2018, 2. udg.) af Andersen og Skött. Side 179-184, 185, 188-198
"Fri eller fortabt?" (2024, 3. udg.) af Matthiesen, Skov og Bjørnstrup. Side 74-91
"Politikbogen" (2017, 1.udg.) af Jensby, Pedersen og Brøndum. Side 193-199.

"Demografisk udvikling", Danmarks Statistik, https://extranet.dst.dk/pyramide/pyramide.htm.
"Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke", Mandag Morgen, 8. april 2019.
"Regeringen vil fjerne 98 tilsyn og give ældre mere frihed til selv at vælge pleje", dr.dk, 15. jan. 2024.
"Velfærdspolitik: Hvad er konkurrencestaten?", ræson.dk, 22.09.2013.
"Unge på danske ungdomsuddannelser trives", sdu.dk, 19.12.2023.
"Ny SU-reform er på plads: Få det fulde overblik over aftalen", altinget.dk, 19. dec. 2023.
"'Det er en doven analyse, når politikerne bare siger, at vi skal arbejde mere': Forfatter vil udbrede fire dages arbejdsuge til flere danskere", dr.dk, 26. jan. 2024.
"Han har valgt det simple liv på 14 m2, og går på toilet i 17 minusgrader", tv2.dk, 27. jan. 2024.
"De unges problemer skyldes ikke “præstationskultur”", kontrast.dk, 24.10.22.
"Debatten: Ærø-manifestet", DR2, 36:25-48:30 (12min).  
"Vild stigning: Fordobling af madbude i Danmark", fagbladet3f.dk, 16. marts 2022.
"China’s delivery drivers pushed to the brink by food app algorithms" fra
South China Morning Post på Youtube. 11. nov. 2021.
"Lønmodtagerorganisationernes medlemstal - Danmarks Statistik", Danmarks Statistisk, 24.04.24
"headspace.dk", headspace.dk.
"Nyrup - Signes far" afsnit 2 "Katastrofen", drtv.dk, 31. dec. 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi 1: Køn og ligestilling

Køn og ligestilling
(Sociologiforløb 1 af 3)

Dette forløb beskriver en aktuel udvikling i samfundet i form af køn og ligestilling. Forløbet belyser emnet med teori om køn og ligestilling som kønssocialisering, kønssyn som biologisk køn, socialt køn og konstrueret køn og perspektiver på lighed som formel lighed, chancelighed og resultatlighed, samt fænomenet mental load.
Forløbet fører frem til en række debatter på klassen, hvor eleverne skal kunne bruge kønsteori til at kvalificere debatter om emnerne: Andrew Tate, erotisk kapital, kønskvoter og værnepligt.

KERNESTOF
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

MATERIALER
"Sociologiens kernestof" (2022, 1.udg.) af Thorndal. Side 178-182, 184-190.
"Fri eller fortabt?" (2024, 1.udg.) af Matthiesen, Skov og Bjørnstrup. Side 28-31.
"Køn og ligestilling" (2.udg.) af Storr-Hansen, Ditlevsen og Strudstrup. Side 7-10.

"Det flydende køn er den unge generations mest radikale forandring. Milo Kinnock er del af den", zetland.dk, 26. marts 2022.
"- I skulle gå hjem og skamme jer, siger sognepræst til mor og influencer", nyheder.tv2.dk, 18. april 2024.

Arbejdsdokumenter:
Undersøgelsesoplæg:
Ligestilling ER - Uddannelse
Ligestilling ER - Politisk
Ligestilling ER - Ligestilling i 14 lande
Debatoplæg:
Ligestilling BØR - Andrew Tate
Ligestilling BØR - Erotisk kapital
Ligestilling BØR - Kønskvoter
Ligestilling BØR - Værnepligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi 2: Kunsten at styre en økonomi

Kunsten at styre en økonomi
(Økonomiforløb 2 af 2)

Dette forløb undersøger den aktuelle danske situation i økonomien og på arbejdsmarkedet. Det kortlægger hvordan man fra politisk hånd kan påvirke økonomien ved at beskæftige sig med økonomiske begreber som: samfundsøkonomiske mål, det økonomiske kredsløb, konjunkturer, økonomisk politik som finanspolitik og pengepolitik samt arbejdsmarkedspolitik, og makroøkonomiske teorier.
Forløbet har lavet flere perspektiveringer til forløbet "fra velfærdsstat til konkurrencesamfund" fra 1g i sin eksemplificering af økonomiske udfordringer.

KERNESTOF
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

MATERIALER
"Økonomiens kernestof" (2023, 1.udg.) af Sørensen. Side 8-16, 18-32, 36-39, 47-59, 77-81, 111-115.

”Ekspert: Europa tabte slaget om solceller til Kina. Nu skal vi forhindre, at elbiler og vindmøller lider samme skæbne” dr.dk/nyheder, 28. aug. 2024.
”Minister raser over LA's "pilskæve" pensionsudspil”, nyheder.tv2.dk, 23. aug. 2024.
"Den danske model", Beskæftigelsesministeriet bm.dk, ingen dato, link: https://bm.dk/arbejdsomraader/arbejdsvilkaar/den-danske-model
"Et mere trygt, grønt og rigt Danmark - Finanslovforslaget 2025", Finansministeriet, aug. 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Factfulness: 10 grunde til at vi misforstår verden

Factfulness

Klassen læser til sammen bogen "Factfulness" af Hans Rosling på den måde, at klassen bliver delt op i et antal grupper svarende til de 11 kapitler i bogen. Hver gruppe skal så: læse kapitlet, skrive noter til kapitlet og forberede et undervisningsmodul om kapitlet.
Factfulness handler om, at mennesker har en række instinkter, som slører vores blik for, hvordan verden i virkeligheden udvikler sig - den udvikler sig lang mere positivt end vi tror. De instinkter forklares og tages under behandling i hvert af bogens kapitler.
Kapitel og instinktoversigt:
Kapitel 1: Gap-instinktet
Kapitel 2: Negativitets-instinktet
Kapitel 3: Lige linje-instinktet
Kapitel 4: Frygt-instinktet
Kapitel 5: Størrelses-instinktet
Kapitel 6: Generaliserings-instinktet
Kapitel 7: Skæbne-instinktet
Kapitel 8: Enkelt perspektiv-instinktet
Kapitel 9: Skyld-instinktet
Kapitel 10: Nødvendigheds-instinktet
(Kapitel 11: Factfulness i praksis)  

KERNESTOF
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

MATERIALER
"Factfulness" (2023, 1. udg.) af Rosling, Rosling og Rönnlund. Hele bogen.

gapminder.org (Hjemmeside tilhørende bogen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sociologi 2: Bysociologi - Den levende by

Bysociologi - Den levende by
(Sociologiforløb 2 af 3)

Forløbet handler om at gøre byen til objekt for videnskabelige (sociologiske) studier. Det er en for eleverne anderledes måde at gå til studiet af samfundet på. De er vant til, at det, der studeres i samfundsfag, er noget "derude", men at det faktisk er deres helt egen by - eller kommende by - skaber et anderledes perspektiv på socialvidenskab.
Forløbet indledes derfor med at se på, hvordan man overholdet kan arbejde med byen som studieobjekt på gennem tre blik på byen: byen som kultur, psykologi og identitet, byen som fysisk rum og byen som en politisk-økonomisk arena.
Herfra udforsker forløbet forskellige perspektiver på livet i byen: Som forskellen på normer og værdier i lands- og storbyer, stedsbestemt socialisation og subkulturer/neostammer.
Også store teoretikere giver deres besyv med: Bourdieus teori om social arv giver et bud på den forskelligartede by (den distingverede by). Foucaults magtteori fortæller hvordan indretning kan være med til at udøve magt (den disciplinerede by) - eksemplificeret ved nudging.
Også socialinddelinger bliver berørt gennem socialklasser og Minervamodellen.
I sidste del af forløbet skal eleverne selv lave en (by)sociologisk undersøgelse af deres egen by (Horsens) samt gentrificeringen af Gellerup.
Forløbet bliver afsluttet med en studietur i samarbejde med dansk til Aarhus for at besøge og studere Gellerup, Marselisborg, midtbyen og Aarhus Ø.

KERNESTOF
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Komparativ metode og casestudier.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

MATERIALER
"Bysociologi" (2015, 1.udg.) af Sørensen og Strarup. Side 11-26, 71-86, 98-101, 127-140.
"Blik på byen" af Eskelund og Gustavsen. Side 66-72, 47-51.
"Sociologisk set" af Bundgård, Iversen og Lund. Side 93-105.

"Helhedsplanen Gellerup", Link: Helhedsplangellerup.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politik 1: Op og ned i dansk politik

Op og ned i dansk politik
(Politikforløb 1 af 2)

Forløbet har til formål at gøre eleverne i stand til at analysere dansk politik ud fra politiske teorier og begreber og den aktuelle politiske situation.
Forløbet lægger ud med at se på den aktuelle politiske situation og emner, samt en repetition af teorier og begreber, som eleverne er stødt på i grundforløbet: ideologier (de klassiske og forgreninger), politiske partier (og deres placering på HV-akserne), partiadfærd (Molins model) og vælgeradfærd (kerne- og marginalvælgere + nærheds- og retningsprincippet og Minervamodellen).
Derefter definerer Easton politik og det politiske system, og der skelnes mellem polity, politics og policy, så banen er kridtet op.
Forløbet udvider herfra den teoretiske dybde. Først i form af arbejde med partiadfærdsteori ud fra Downs og Kaare Strøms modeller. Efter det med en udvidet forståelse af partityper i Danmark, hvor eleverne i tillæg skal lave deres eget parti i processen. Efter partiadfærden vendes blikket mod vælgerne. Her studeres flere vælgeradfærdsteorier: den klassiske sociologiske, den socialpsykologiske (Michigan-modellen) og rational choice-variationer.
Undervejs i forløbet skal eleverne interviewe bekendte med det formål at kunne analysere deres vælgeradfærd.
Midt i forløbet bruges det indtil videre lærte i tre mellemblokke: (1) Et politisk escape room, hvor eleverne skal bruge deres viden om politik til at slippe ud af Christiansborg med livet i behold i et tænkt politisk gyser-scenarie. (2) Analyse af kongens og statsministerens nytårstaler (2024/2025) og (3) Besøg af politiker Sofie Lippert (MF, SF)
I sidste del af forløbet tilføjes der niveauer på politiske forskelle mellem partierne i form af politiske skillelinjer og dybere analyse af partiernes placering på HV-akserne, og der arbejdes med selvvalgte vinkler på medier og politisk kommunikation.

KERNESTOF
Sociologi
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.

MATERIALER
"Politikbogen" (2017, 1.udg.) af Jensby, Pedersen og Brøndum. Side 14-16, 19-23, 77-90, 97-98, 109-112, 103-108, 124-133, 142-166*.
*Eleverne vælger selv et afsnit at læse og arbejde med i kapitlet.

"Partier i brand: Venstre", drtv.dk, 12. sep. 2022.
"Slotsholmen" (14:31-25:40), DR lyd, fredag 22. nov.
"SF-leder vil have valg næste år – og hvis Mette Frederiksen skal fortsætte, så har SF krav", nyheder.tv2.dk, 27. nov. 2024.
"Altinget-snittet: Her er alt, du skal vide om vælgerne – og hvordan de stemmer", Altinget.dk, 30. okt. 2024.
"Meningsmåling", DR Meningsmåling, dr.dk, opdateres løbende, Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Politik 2: Demokrati skal bruges

Demokrati skal bruges
(Politikforløb 2 af 2)

Forløbet er en fortsættelse af politik 1-forløbet, men med fokus på demokrati. I fagets bekendtgørelse (læreplan) står der, at formålet med undervisningen i samfundsfag er, at "give eleverne lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen." Demokrati er endvidere flere gange nævnt. Demokrati er derfor en vigtig værdi, som fortjener ekstra opmærksomhed. Det er dette forløbs formål at give det det.
Forløbet behandler de væsentligste aspekter ved og debatter i det moderne danske demokrati: Magt, debatten mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati under inddragelse af medborgerskab fra et tidligere forløb, den parlamentariske styringskæde og afsluttes med en livestreaming fra AU om "Status på Magtudredningen 2.0" overværet i Horsens Biblioteks foredragssal.

KERNESTOF
Politik
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

MATERIALER
"Politikbogen" (2017, 1.udg.) af Jensby, Pedersen og Brøndum. Side 168, 170-175, 182-185, 193-199, 203-204, 207-208, 225-228, 248-251.

"Magtudredningen 2.0", på Aarhus Universitets hjemmeside, Link: https://ps.au.dk/magtudredningen-20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EU: Bureaukrati og samarbejde

EU - Bureaukrati og samarbejde

Dette forløb beskæftiger sig med EU som politisk institution, der er givet ved mange forskellige aktører og interesser. Derfor er der fokus på bureaukratiet og samarbejdet i EU. Undervisningen dækker EU lige fra den basale opbygning til de komplicerede intergrationsprocesteorier.
Forløbet behandler EU's historie, institutioner, beslutningsproces, lobbyisme, suverænitets dilemmaer, de danske forbehold, danskernes holdning til EU, integrationsteorier (både historiske teorier: føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme, transaktionalisme og intergovernmentalisme (traditionalisme) og nyere teorier: liberal intergovernmentalisme og multi-level governance), fremtidens integration (differentieret integration: EU i flere hastigheder, EU i flere rum og EU a la carte), EU's politikområder og EU's udfordringer i form af især nationalisme og populisme.
Undervejs stifter eleverne bekendtskab med interaktivt rollespil i samarbejde med ai, hvor eleverne skal prøve kræfter med at lande ny lovgivning.
Forløbet afsluttes med en studietur til Bruxelles og EU's hovedkvarter med besøg hos Europa-Parlamentet, besøg og rollespil i Parlamentarium, besøg i lobbyvirksomhed Rud Pedersen og til foredrag med Jakob Langvad (Journalist og forfatter til "Europas svære fællesskab")

KERNESTOF
Sociologi
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
Politik
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
International politik
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

MATERIALER
"Europas svære fællesskab" (1.udg.) af Langvad. Side 96-99, 101-103
"Global politik" (5. udg.) af Branner. Side 273-275.
"Det politiske Europa" (4. udg.) af Branner. Side 171-179, 181-186.
"EU's udfordringer" (2026, ebog, Columbus) af Frederiksen. Link: https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133, Afsnit 2.5 Differentieret integration.
"Politikbogen" (2017, 1.udg.) af Jensby, Pedersen og Brøndum. Side 72-75.

eu.dk, EU-Oplysningen under Folketinget:
- EU's historie: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/eus-historie
- Tidslinje: https://www.eu.dk/da/tidslinje
- EU's institutioner: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner
- De danske forbehold: https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold
- EU's politikker: https://www.eu.dk/da/politikker

"Tæt på sandheden undersøger: 2. Sammenhold eller sammenbrud?", drtv.dk, 13. aug. 2025.
"Slut med oplader-kaos: EU vil indføre én fælles lader til mobiltelefoner", dr.dk, 7. juni 2022.
"Nu må Danmark vælge EU til fuldt og helt – og droppe sine forbehold", information.dk, 3. marts 2025.

Materiale til aflevering: "Undersøgelsesopgave: Danskernes holdning til EU" (17/9-25)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 IP: En ny verdensorden?

En ny verdensorden?

Dette forløb zoomer helt ud indtil hele jorden kan ses. Verden er i forandring. En ny verdensorden er på vej. Eller er den? Det handler dette forløb om.
Forløbet analyserer den måske forandrede verdensorden ved hjælpe at IP-begreber og -teorier som magt, sikkerhed, IP-teorier (IP-realisme, IP-liberalisme og IP-konstruktivisme), sikkerhedsliggørelse, udenrigspolitiske mål og midler og ny verdensorden. Afslutningsvist laves et mini-tema om Kina: Kinas vej til verdens top og de udfordringer, som det bringer med sig.

KERNESTOF
International politik
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.

MATERIALER
"IP-bogen" (2023, 2. udg.) af Rasmussen og Skött. Side 25-29, 32, 37-48, 57, 59-64, 71-74, 83-85, 91-96, 118-120, 171-173, (174-180 / 180-188 / 188-192 Eleverne skal vælge ét afsnit)
"Kina under forandring" (2021, 1. udg.), ebog, Kapitel 4: Kina i international politik,
Afsnit: 4.3.3: Aktuelle spørgsmål for kinesisk udenrigspolitik i dag, Overskrift: Taiwan.

"Lad os erkende, at vi har fejlet, siger FN-chef. Og skifte kurs nu", dr.dk, 28. okt. 2025.
"ESSAY: Det begyndte med Vestens liberale overmod" (Uddrag), Information, 29. jan. 2022.
”I Maos skygge” (25 min), DR2 Deadline, 10. nov. 2025.
"The Problem with TikTok’s Claim of Independence from Beijing", 24. marts 2023, Human Rights Watch.
"5 Things to Know About ByteDance, TikTok’s Parent Company", 14. marts 2024, The Foundation for Defense of Democracies (FDD).
"Is TikTok really a danger to the West?", bbc.com, 19. marts 2024.
"Norsk myndighed advarer: Tiktok overfører fortsat persondata til Kina", dr.dk, 19. dec. 2025.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 KV25: Demokrati nær dig

KV25: Demokrati nær dig

Forløbet "Demokrati nær dig" er et tillægsforløb til politikforløbene, der foregår op til kommunalvalget 2025. Det ser på politik fra en lokal vinkel og spørger især, om vælgeradfærd styres af lokale eller nationale forhold. Om man kan bruge Minervamodellen og geografiske forhold til at indkredse vælgerne.
Forløbet har en stærk praktisk dimension idet et stort valgarrangement løber af stablen på Horsens Gymnasium før valget. Klassen får besøg af SF, Nye Borgerlige, De Konservative og Radikale Venstre i klasserunden og har selv mulighed for at opsøge de øvrige opstillede partier i deres valgboder i skolerunden.
Eleverne prøver også kræfter med en meningsmåling, da der bliver arrangeret ringerunde ud fra en forberedt interviewguide og efterfølgende databearbejdning i samarbejde med matematik. (Tilføjelse efter forløbet: Klassen ramte ikke resultatet spot on, men med gavmilde konfidensintervaller var det tæt på)

KERNESTOF
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

FAGLIGE MÅL
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

MATERIALER
Sørensen, A. B. & Broholm, A. (2026). 4. Vælgeradfærd. BYRÅDET (2nd ed.). Columbus. https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
"Byrådet" af Sørensen og Broholm, kapitel 2 Byrådsvalget og kapitel 5 Ideologi eller geografi?

Gallupkompas, dato ikke oplyst, Link: https://kantargallup.dk/gallupkompas
Kommunalvalg 2025 DR | Bliv klar til at sætte dit kryds | KV25 | DR (Link ikke længere aktivt hos DR)
Kandidatfesten | Horsens Kommune: Spidskandidatdebat | Lyt som podcast | DR LYD (Link ikke længere aktivt hos DR)
Din Kommune: Horsens (Link ikke længere aktivt hos DR)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sociologi 3: System i senmoderniteten

System i senmoderniteten
(Sociologiforløb 3 af 3)

Klassen har gennem sin studietid med samfundsfag studeret mange aspekter af sociologi fra to vinkler: køn og ligestilling i 1g og bysociologi i 2g. Dette forløb samler trådene og bygger ovenpå til et afsluttende sociologiforløb med en klassisk sociologisk tilgang, der beskæftiger sig med vores samtid - det senmoderne samfund. Titlen afspejler derfor formålet: at forsøge at finde system i et flydende og mangeartet (senmoderne) samfund.
Forløbet lægger ud med at lade eleverne spille rollerne som Giddens, Ziehe, Rosa og Bourdieu, der debatterer emnerne 'aktør eller struktur?' (strukturationsteori), 'konsekvenserne af det senmoderne' og slet og ret 'det gode liv'.
Derefter kaster Goffman, Meyrowitz og Turkle lys over livet på og med sociale medier.
Til slut bliver den senmoderne identitetsdannelse analyseret gennem socialiseringsprocessens begreber.

KERNESTOF
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

FAGLIGE MÅL
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

MATERIALER
"Fri eller fortabt?" (2024, 1.udg.) af Matthisen, Skov og Bjørnstrup. Side 18-24, 26-31, 65-73, 83-87, 197-199.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer