|
Titel
19
|
Realisme - Thomas Korsgaard værklæsning
Realisme
Omkring årtusindskiftet dukker en ny realistisk tendens op i dansk litteratur: Hverdagens og virkelighedens problemer bliver et vigtigt omdrejningspunkt i litteraturen. Her ses en rød tråd tilbage til realismen i det moderne gennembrud – og til realismen i det 20. århundrede. Forfatterne skriver om identitet, køn, parforhold, familier, arbejdsløshed og social ulighed. Skildringen af personer, miljøer og verden er meget virkelighedsnær. Forfattere sætter fokus på aktuelle samfundsforhold og på globale udfordringer i kølvandet på miljøkatastrofer, den teknologiske udvikling og flygtningestrømme. Kunsten og litteraturen er altså ikke noget, der lever et isoleret liv fra resten af verden, men kan bruges til at sætte fokus på problematikker, som vi kender fra vores eget liv og fra vores samfund og verden. Der er ikke noget, der er for stort eller småt til at blive inddraget i litteraturen. Litteraturforskere taler om en 'materiel drejning' i litteraturen, hvor forfatterne i nyeste tid vender sig ud imod verden og vedkender sig den materialitet, som er grundlaget for vores liv. Andre forskere taler om en 'social vending i litteraturen', hvor forfattere giver et kritisk blik på vores samfund og verden i deres værker, men undlader at give løsninger på problemerne.
Realismesporet løber fra årene lige efter år 2000 med blandt andre Jan Sonnergaard, Jakob Ejersbo og Helle Helle og til senere udgivelser af blandt andre Stine Pilgaard, Peder Frederik Jensen, Caspar Eric, Jonas Eika og Morten Pape, Thomas Korsgaard,som alle starter deres undersøgelse af virkeligheden i en genkendelig hverdag med grå boligblokke, umulige kærester, svigt og 7/11-babybites.
|