Holdet 2024 Ke/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Marie Pilgaard Kragballe
Hold 2024 Ke/t (1t Ke-s, 1t Ke-s øv1, 1t Ke-s øv2, 2t Ke-s, 2t Ke-s øv1, 2t Ke-s øv2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til kemi
Titel 2 Kagekemi
Titel 3 Giftmord
Titel 4 Breezerkemi
Titel 5 Alkymi
Titel 6 Plastik
Titel 7 Farver
Titel 8 SRO: Kemisk ligevægt og syrer/baser
Titel 9 Madens kemi
Titel 10 Reaktionshastighed
Titel 11 Farvet kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til kemi

Vi lægger ud med at arbejde med atomer og deres opbygning samt det periodiske system. Herefter går vi videre til kemiske reaktioner; hvordan de skrives op og afstemmes.

Materiale:
Basiskemi s. 7-26

Eksperiment:
”Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kagekemi

I dette forløb arbejder vi med blandinger og mængdeberegninger.
Vi lægger ud med at få styr på elektronparbindinger og molekyler. Derefter arbejder vi med elektronegativitet, der afgør om disse bindinger og molekyler er polære eller upolære, samt hvilken betydning dette har for stoffernes opløselighed.
Herefter øver vi os i kemiske mængdeberegning, idet vi introducerer begreberne stofmængde (n), masse (m) og molarmasse (M).

Materiale:
Basiskemi C s. 53, 56-60, 67-75, 82-102,

Demonstration:
”Diiods blandbarhed”

Eksperimenter:
”Bindingstype og opløselighed”
”Havregrynscookies med mængdeberegning”
”Opvarmning af natron”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Giftmord

Mange giftstoffer er ionforbindelser, hvilket er omdrejningspunktet i dette forløb. Vi lærer om dannelsen af ioner og ionforbindelser; navngivningen af disse; samt deres kemiske og fysiske egenskaber. Vi arbejder derefter med beregning af stoffernes stofmængdekoncentration og forskellen mellem formel og aktuel koncentration. I forbindelse med laboratoriearbejde lærer vi teorien bag metoderne titrering og fældning.
Forløbet afsluttes med et gruppeprojekt med præsentationer af forskellige giftstoffer.

Materiale:
Basiskemi C s. 31-44, 104-114

Eksperimentelt arbejde:
”Blev han forgiftet?” (fældningsreaktioner)
”Titrering af forgiftet smør?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Breezerkemi

Dette forløb beskæftiger sig med nogle af de indholdsstoffer, der findes i en Breezer.
Vi starter med at arbejde med syrer/baser og pH, samt beregning af denne. Derefter gennemgår vi alkanernes opbygning og navngivning og til sidst definerer vi begrebet alkohol ud fra et kemisk perspektiv.

Materiale:
Basiskemi C s. 117-126, 144-147, 153-167
Anvendt kemi, 4. udg., s. 171-172 (om destillering)
YouTube video: "Primær, sekundær og tertiær alkohol" https://www.youtube.com/watch?v=ep_3oDX7M88

Demoforsøg:
”Alkohols opløselighed i vand”

Eksperimentelt arbejde:
”pH i vandige opløsninger”
”Destillation af Breezer”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Alkymi

Vi har i dette forløb arbejdet med metallers reaktioner og især omdannelser via redoxreaktioner.
Vi lægger ud med lidt viden om metalbindinger og forskellige metallers og legeringers karakteristika. Her har vi fokus på guld, sølv, kobber og nikkel. Herefter arbejder vi med redoxreaktioner og kommer i den forbindelse ind på spændingsrækken, oxidationstal samt afstemning af redoxreaktioner.

Eksperimenter:
"Spændingsrækken_mikroskala"
"Alkymi. Fra kobber til sølv og guld". (Her undersøges det, om man kan lave kobbermønter om til guld- og sølvmønter.)
"Rens dit sølvtøj skinnende rent"

Demo:
"Reaktion mellem kobber og zink". (Her demonstreres metallernes mulige reaktioner i forhold til spændingsrækken)

Videoer:
"Metallers egenskaber"
"Afstemning af redoxreaktioner"
"Afstemning af redoxreaktioner - Kemi B"

PDF:
"Isis C" s. 152.153 "Guld og sølv"
"Anvendt kemi B" s. 77-79 "Metalbindinger"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Plastik

Vi indleder forløbet med at udvide vores viden om organisk kemi til alkener og alkyner. Vi arbejder med stoffernes fysiske og kemiske egenskaber, samt de kemiske reaktioner, de kan indgå i. Herunder gennemgås forbrænding (fuldstændig og ufuldstændig), substitution, addition og elimination. Vi har også fokus på navngivning og dannelsen af cis-/transisomerer.
Dernæst arbejder vi med intermolekylære bindinger: dipo-dipol, Londonbindinger samt hydrogenbindinger.
Dette bindes sammen i sidste del af forløbet, hvor vi har fokus på dannelsen af forskellige plasttyper via polymerisationsreaktioner. Vi bruger her begreberne monomer, polymer og radikaler.

Eksperimenter:
"Reaktioner mellem carbonhydrider"
"Undersøgelse af plast"

Videoer:
"Sådan ændrede plastik vores liv"
"Plast og polymere"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Farver

Vi lægger ud med cykliske molekyler og især de aromatiske molekyler, der indeholder delokaliserede elektronskyer. Dernæst gennemgås de kemiske karakteristika, der giver organiske stoffer farve: konjugerede dobbeltbindinger, chromoforer og auxochromer. Vi kommer også omkring komplekser og uorganiske stoffers farver.
Vi fortsætter med Lambert-Beers lov og absorption af lys med bestemte bølgelængder. I den forbindelse arbejder vi med de eksperimentelle metoder spektrofotometri og tyndtlagskromatografi (TLC).

Eksperimenter:
"Indigo"
"Kromatografi af farvestoffer i spinat" (Tyndlagskromatografi)
"Bestemmelse af farvestof i sodavand" (Lambert-Beer)
"Cyanotypi"

PDF:
"Kend kemien 2" s. 47-50. Om uorganiske farvestoffer og komplekser
"Karantæne-kromatografi" s. 3-5. Om tyndlagskromatografi.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SRO: Kemisk ligevægt og syrer/baser

SRO-forløbet laves i kemi og matematik og omhandler titrering og beregning af pH i en svag syre.
Vi lægger ud med at gennemgå teorien om kemisk ligevægt. Her arbejdes med reaktionsbrøk og ligevægtskonstanten. Dernæst kommer vi ind på Le Chateliers princip i forbindelse med indgreb i en kemisk ligevægt, især med fokus på ændringer af koncentrationer og temperatur.
Herefter repeterer vi de grundlæggende egenskaber for syrer og baser samt pH-beregninger. Vi udvider dette ved at gennemgå syre- og basestyrke, styrkekonstanten (Ks) samt styrkeeksponenten (pKs) og i den forbindelse beregning af pH med ikke-stærke syrer/baser.
Vi indfører tilslut begrebet puffer og pufferligningen og anvender ovennævnte til bearbejdning og beregning af pH via titrering af eddike.

Eksperimenter:
"Indgreb i en ligevægt" (Koncentrations- og temperaturændringer)
"Bestemmelse af indholdet af ethansyre i eddike" (Titrering)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Madens kemi

I dette forløb arbejder vi med de organiske stoffer, der findes i vores kost. Vi lægger ud med at gennemgå stofklasserne: Aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer. Vi arbejder med disses opbygning, kemiske/fysiske egenskaber samt deres navngivning. I den forbindelse kommer vi også ind på stereoisomeri i form af geometrisk isomeri (cis/trans og Z/E) og spejlbilledisomeri (R/S).
Vi fortsætter derefter med carbohydrater (mono-, di- og polysaccharider) og disses opbygninger og reaktioner. Herunder arbejder vi med Fischerprojektioner, D/L-isomeri og glycosidbindinger. Vi kommer også kort ind på proteiner og fedtstoffers opbygning. De to reaktionstyper hydrolyse og kondensation inddrages i disse dele.
Til sidst arbejder vi med forskellige testtyper af carbonylgrupper: Fehlings væske, Tollens og 2,4-dinitrophenylhydrazin.

Eksperimenter:
"Oxidation af alkohol"
"Fedt i chips"
"Estersyntese"
"Reaktioner med aldehyder og ketoner"
"Ekstraktion af capsaicin"

Videoer:
"Aldehyder og ketoner"
"Kiralitet"
"Fischer og Haworthprojektioner"

PDF:
"Hvor stærk er chili?" fra Aktuel Naturvidenskab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Reaktionshastighed

I dette miniforløb samler vi op på reaktionshastighed, som vi kort har arbejdet med før.
Vi gennemgår, hvordan reaktionshastighedens udtryk afhænger af det stof, der ses på: En bestemt reaktant eller produkt. Dernæst arbejder vi med de faktorer, der kan påvirke reaktionshastigheden: De involverede stoffer, reaktanternes koncentration, temperaturen samt tilstedeværelsen af en katalysator eller inhibitor. I den forbindelse introduceres begrebet elementarreaktion og energiprofil, for at anskueliggøre påvirkningen af hastigheden.

Eksperimenter:
"Faktorer, der påvirker reaktionshastigheden"
"Reaktion mellem thiosylfat og syre"

Demo:
"Hydrogenperoxid og forskellige katalysatorer/inhibitorer"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Farvet kemi

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer