Holdet 2o ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Andreas Monrad Pedersen, Claus Olesen, Henrik Rasmussen, Stine Hjorth Rasmussen
Hold 2024 ks/o (1o ks, 1o ks hi, 1o ks re, 1o ks sa, 2o ks, 2o ks hi, 2o ks re, 2o ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid
Titel 2 Verdenshistorie fra oldtid til første verdenskrig
Titel 3 Romerriget
Titel 4 1. Introduktion til religionsfaget
Titel 5 Historieopgave Ungdomsoprøret
Titel 6 Religion: Kristendom ✝️
Titel 7 Danmark under besættelsen
Titel 8 Religion: Islam ☪️ - KS: kulturmøder
Titel 9 KS1 Kulturmøder
Titel 10 Ks-forløb om Indien
Titel 11 KS forløb om Indien
Titel 12 3. Religion: Hinduisme 🕉️ - KS: Indien
Titel 13 Den kolde krig
Titel 14 4. Religion: Asatro 🔥
Titel 15 Økonomi og velfærd
Titel 16 5. Religion: Repetition og eksamensøvelser
Titel 17 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Verdenshistorie fra oldtid til første verdenskrig

Verdenshistorisk overblik: Antiken, middelalder, renæssance, reformation, enevælde, fransk og amerikansk revolution, industrialisering, kolonialisme og imperialisme, første verdenskrig.
Fokus på periodisering, styreformer, produktions-og tilværelsesvilkår, arbejde med kilder og kildekritiske begreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

Fra republik til kejserdømme (indretningen af styret og beslutningstagningen), fra antik religion til kristendom, samfundsopbygning (klasser, patricer og plebejer), klient og patron forholdet, ekspansionen, slaveriet, gladiatorer, organisering af riget, romerrigets undergang.
Arbejde med kilder og kildekritik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1. Introduktion til religionsfaget

Enkeltfagligt forløb: Introduktion til religionsfaget

Forløbet er en kort introduktion til religionsfaget og fagets vigtigste metode, tekstlæsning. Der er derudover fokus på religionsdefinitioner og begreberne myter og ritualer, samt begreberne indefra og udefra. Slutteligt har eleverne fået en kort indføring i Ninian Smarts 7 dimensioner.

BEGREBER:
Mytetyper:
- Kosmogoni, teogoni, antropogoni og eskatologi
- Derudover begreberne: Kosmologi, antropologi, teologi

Ritualtyper:
- Overgangsritual, Vedligeholdelsesritual, Afværgeritual
- Arnold van Genneps teori om overgangsritualets tre faser: Seperationsfase, liminalfase og inkorporationsfase

Kernestof:
- Religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Historieopgave Ungdomsoprøret

Historieopgave i emnet Ungdomsoprøret, Danmark i 1960'erne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Religion: Kristendom ✝️

KRISTENDOM

Enkeltfagligt forløb i religion om kristendom på 9 blokke.

Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster.

- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.

- Religionsfaglige metoder.


BEGREBER:
Den kristne grundmyte (oprindelsesmyten, problemmyten, løsningsmyten), Kaos og kosmos, Kristendommens jødiske ophav, Den historiske Jesus og den mytiske Jesus, Jesus' dobbeltnatur (100% msk og 100% gud --> Betegnelsen Jesus Kristus peger på denne iboende splittelse), Messias, Kristen etik, Jesus' radikale etik, Det dobbelte kærlighedsbud (at elske gud herren og næsten som sig selv), næstekærlighed, Sakramenter i den protestantiske kirke (dåb og nadver), Dogmatik (de kristne læresætninger), Monoteisme, Den treenige Gud (Gud/Faderen, Jesus/sønnen og helligånden), Bibelen (GT og NT), Helligt, profant, axis mundi, Gudsopfattelse, Menneskeopfattelse, De tre samfundstyper (Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund), Kendetegn ved det senmoderne samfund (Kulturel frisættelse, individualisering, aftraditionalisering, globalisering, refleksivitet), Pluralisme og religiøs supermarkedsmentalitet, "Believing without belonging" og "Belonging without believing", Sekularisering (= verdsliggørelse, dvs. proces hvor religionens indflydelse svækkes i samfundet til fordel for verdslige og ikke-religiøse forklaringer og institutioner --> adskillelse af religion og stat).

MATERIALE:
”Religion – Kort og godt” af Allan Poulsen, Forlaget Columbus 2018 s. 88-119 (kapitlet om kristendom) samt om Ninian Smarts dimensioner

”Religion – Kort og godt” s. 12-16


Fra Bibelen:

Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 1-2: Verdens skabelse

Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 1-2: Adam og Eva

Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 3: Syndefaldsmyten

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 24 ”Jesu opstandelse”

Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kap. 22, 34-40: ”Det største bud i loven”

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 10, 25-37: ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner”

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap 15, 1-10: ”Lignelsen om det mistede får og om den tabte mønt”

Tekst: ”Kristendemokraterne tager fejl – næstekærlighed er ikke en politisk opskrift”

Beskrivelse af Nadverritualet

Den apostolske trosbekendelse

"Du skal elske dig selv som din næste", salme af Iben Krogsdal, 2009, nr. 69 i Højskolesangbogen

"Hvem gælder næstekærligheden?" af Thorsten Asbjørn Lauritsen, 25.01.2011 i Kristeligt Dagblad

”De unge præster” (afsnit 1), DR tv-udsendelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark under besættelsen

Årsager til besættelsen, fredsbesættelsen, samarbejdspolitikken, tilpasning, aktiv og passiv modstand, hverdagen, sabotage, aktionen mod jøderne, aktionen mod kommunisterne, bruddet med tyskerne, befrielsen, vores erindring om besættelsestiden.

Fokus på erindringshistorie
Fokus på kildelæsning
Kronologi helt overordnet.
Nedslag i emner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Religion: Islam ☪️ - KS: kulturmøder

ISLAM

Islamforløb i religion som del af et flerfagligt KS-forløb under overskriften ”Kulturmøder”.

Forløbet er struktureret efter Ninian Smarts syv dimensioner.

Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster.

- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.

- Religionsfaglige metoder.

BEGREBER:
Islams grundlæggelse, Koranen, Hadith, Allah, Streng monoteisme, Gudens tawhid, Muhammed, de sidste profet, Profeternes segl, Vigtige årstal (570, 610, 622, 630, 632), Åbenbaring, Ærkeenglen Gabriel/Jibril, Mekka, Medina, Kabaen, moske De seks trosartikler (guden, englene, bøgerne, profeterne, dommedag og forudbestemmelse), De fem søjler - ibadat (trosbekendelsen, bønnen, almisse, faste og valfarten), Wudu, umma,
shirk, imam, sunni-islam og shia-islam, Islams etik, Sharia, Fiqh, De fire kilder (koranen, hadith, analogi og konsensus), Fatwa, Halal/haram, Jan Hjärpes idealtyper (sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme), Elite og mainstream og maksimalisme og minimalisme.

MATERIALE:

Kapitel om islam i ”Religion – kort og godt” af Allan Poulsen s. 121-145

Hadith om Muhammeds udseende kopieret fra Kopieret fra Deniz Kitir: ”Klassisk og moderne islam”, Systime ebog

Koranuddrag om gud:
- Sura 4, 79
- Sura 1, 1-7


Matrixgruppearbejde om de fem søjler ud fra følgende materialer:
- https://www.youtube.com/watch?v=ybiQ99yRwgc
- https://www.bedetider.dk/  
- http://islamsvar.dk/rad-og-vejledning/i-hvilken-alder-skal-man-bede-og-hvornar-skal-man-laere-born-at-bede/
- http://cfdk.dk/aktiviteter-2/laer-bede-boennen-salah/
- https://islamiskeforbund.dk/zakat-og-sadaqa/
- https://underholdning.tv2.dk/video/MFlFQlM2X1F5VkhhOWFZdmk3N1hkYmozX2lNMENRNEI
- https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/ramadan-i-koebenhavn
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/se-billederne-saadan-har-coronavirus-forandret-verden-som-du-kender-den

Tre hadither kopieret fra Andreasen m.fl. ”Mennesket og magterne” (2006) s. 101 og 104
- Hvordan være sikker på at komme i paradis?
- Om grænserne for det tilladte.
- Om tilgivelse

https://www.islam.dk/skal-eller-skal-ikke/

”Er det islamisk set tilladt at ryge”, eksempel på internetfatwa

Om muslimske idealtyper samt teksterne ”Præsentation af demokratiske muslimer” + ”Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet” kopieret fra ”Grundbog til religion C”, Systime ebog

Klip fra udsendelsen ”Hvad betyder det at være … muslim”

Klip fra ”Skam” sæson 4, afsnit 1 (Sanas bøn)  

Klip fra udsendelsen ”Reformisten – den kvindelige imam”


Projektmateriale til flerfaglig KS-prøve om ”Kulturmøder”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 KS1 Kulturmøder

Første KS projekt. Titel: Kulturmøder.
Indvandring gennem tiden i Danmark. Fra velkomne fremmede til gæstearbejdere, indvandrere og flygtninge. Lovgivning i Danmark, økonomi og velfærd i Danmark, forskelle på de fremmedes kulturelle og geografiske nærhed til Danmark, push og pull faktorer, ideologiske og politiske holdninger og tiltag i Danmark gennem tiden.Assimilation, integration, segregation. Problemstillinger omkring integration.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ks-forløb om Indien

I forløbet har vi haft fokus på følgende hovedområder:
- De økonomiske mål: økonomisk vækst, inflation og arbejdsløshed. Vi har set på danske forhold og set på, hvordan den økonomiske udvikling er i Indien og hvad det betyder for Indien
- Behovsopfyldelse og levevilkår: Maslows behovspyramide og HDI-indekset
- Fattigdom og ulighed: Absolut og relativ fattigdom. Vi har set på, hvordan fattigdom ser ud i DK. Vi har set på forskellige mål for fattigdom og ulighed: Gini-koefficient, HDI og MPI. Vi har også set på Bourdieus begreber til at forklare ulighed.
- Vi har berørt forskellige ideologiske syn på ulighed
- Kastesystemet: Vi har arbejdet med forskellen på sociale klasser, herunder hvordan de laveste kaster stigmatiseret i det indiske samfund.
- Køn og ligestilling: Vi har arbejdet med forskellige køns-begreber. Vi har set på arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i Danmark. I forhold til ligestilling i Indien har vi set på struktur- og aktørforklaringer.
- Det politiske system i Indien: præsidentialisme vs. parlamentarisme, forskellige valgmåder samt forskellige vælgertyper

Vi har i forløbet arbejdet med en masse forskelligartet litteratur og kildemateriale
- Jacob Graves Sørensen og Tom sig Jessen ”Indien den nye stormagt”, 1. udgave, Columbus
Kapitel 2: Verdens største demokrati
Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi
Kapitel 4: sociale skillelinjer
- Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen ”Vores Samfund”, Columbus
Kapitel: Ulighed og velfærd
Kapitel: Demokrati og magt
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen ”Luk samfundet op”, 4. udgave, Columbus
Kapitel 4: Forskellige liv i Danmark
- Morten Hansen Thorndal ”sociologiens kernestof”,
Kapitel 14: Køn, kønsroller og ligestilling
- Artikel fra Politikken ”Jeg har aldrig set det før”, 29. marts 2024 af Sebastian Kjeldtoft
- Videoklip om Indiens aktuelle magtposition
P3 Essensen: Sæson 1 – Derfor er hele verdens øjne rettet mod Indien | DRTV
- Udklip af dokumentar/socialt eksperiment om fattigdommen i Indien
Blod, sved og T-shirts, DR-Dokumentar
- Videoklip om kastesystemet
RNM YouTube Gal Hockey 15sek 16 9
- Videoklip om Bourdieus begreber   
Bourdieu om habitus, kapitaler og felter
- Videoklip om de mest udsatte individer i det indiske samfund
https://www.youtube.com/watch?v=XS8ibVjJ6nE&t=25s
- Uddrag af dokumentar om voldtægter i Indien   
Indiens Døtre - voldtægten der rystede verden
- Artikel om Indiens økonomiske vækst på baggrund af en populær tech-industri
https://www.altinget.dk/digital/artikel/bestanden-af-enhjoerninger-vokser-eksplosivt-i-indien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KS forløb om Indien

I forløbet har vi haft fokus på følgende hovedområder:
- De økonomiske mål: økonomisk vækst, arbejdsløshed og inflation. Vi har set på danske forhold og set på, hvordan den økonomiske udvikling er i Indien og hvad det betyder for Indien
- Behovsopfyldelse og levevilkår: Maslows behovspyramide og HDI-indekset
- Fattigdom og ulighed: Absolut og relativ fattigdom. Vi har set på, hvordan fattigdom ser ud i DK. Vi har set på forskellige mål for fattigdom og ulighed: Gini-koefficient, HDI og MPI. Vi har også set på Bourdieus begreber til at forklare ulighed.
- Vi har berørt forskellige ideologiske syn på ulighed
- Kastesystemet: Vi har set forskelige dokumentarer om, hvordan kastesystemets mest udsatte individer lider under stigmatisering
- Køn og ligestilling: Vi har arbejdet med forskellige køns-begreber: Vi har set på arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i Danmark. I forhold til ligestilling i Indien har vi set på struktur- og aktørforklaringer.
- Demokratibegreber: Vi har set på demokratiets tilstand i Indien, blandt andet med korruption som en udfordring.

Vi har benyttet en lang række af forskelligartet kilder og litteratur:
- Jacob Graves Sørensen og Tom sig Jessen ”Indien den nye stormagt”, 1. udgave, Columbus
Kapitel 2: Verdens største demokrati
Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi
Kapitel 4: sociale skillelinjer
- Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen ”Vores Samfund”, Columbus
Kapitel: Ulighed og velfærd
Kapitel: Demokrati og magt
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen ”Luk samfundet op”, 4. udgave, Columbus
Kapitel 4: Forskellige liv i Danmark
- Morten Hansen Thorndal ”sociologiens kernestof”,
o Kapitel 14: Køn, kønsroller og ligestilling
- Artikel fra Politikken ”Jeg har aldrig set det før”, 29. marts 2024 af Sebastian Kjeldtoft
- Videoklip om Indiens aktuelle magtposition
P3 Essensen: Sæson 1 – Derfor er hele verdens øjne rettet mod Indien | DRTV
- Udklip af dokumentar/socialt eksperiment om fattigdommen i Indien
Blod, sved og T-shirts, DR-Dokumentar
- Videoklip om kastesystemet
RNM YouTube Gal Hockey 15sek 16 9
- Videoklip om Bourdieus begreber   
Bourdieu om habitus, kapitaler og felter
- Videoklip om de mest udsatte individer i det indiske samfund
https://www.youtube.com/watch?v=XS8ibVjJ6nE&t=25s
- Uddrag af dokumentar om voldtægter i Indien   
Indiens Døtre - voldtægten der rystede verden
- Artikel om Indiens økonomiske vækst på baggrund af en populær tech-industri
https://www.altinget.dk/digital/artikel/bestanden-af-enhjoerninger-vokser-eksplosivt-i-indien  
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 3. Religion: Hinduisme 🕉️ - KS: Indien

HINDUISME
Hinduismeforløb i religion som del af et flerfaglig KS-forløb under overskriften ”Indien”.  

Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:
- Udvalgte sider af yderligere én religion (hinduisme).
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
- Religionsfaglige metoder.

BEGREBER:
- Polyteisme, Gudepantheon, Trimurti (Brahma, Vishnu og Shiva), Ganesha, Veda, Upanishad, Manus Lovbog, Bhagavadgita, Mahabharat (herunder Arjuna og guden Krishna), Shurti- og smriti-tekster, Purushahymnen, Atman (individets sjæl), Brahman (verdenssjæl), Karma (årsag-virkning --> individets handlinger), Reinkarnation, Moksha (frelse --> frigørelse fra samsara), Samsara (genfødslernes kredsløb), Dharma (individets individuelle (etiske) pligt, der afgøres af ens kaste, køn og livsstadium), Avidya (uvidenhed), De tre frelseveje (erkendelsens vej, handlingens vej og hengivenhedens vej/kærlighedens vej), Kastesystemet (varna og jati), Dalitter (også kaldet de urørlige eller kasteløse), Saddhu, Puja, offerritual, do-ut-des, rent og  urent, helligt og profant, axis mundi, Religiøse specialister og lægfolk, Mahatma Gandhi, Ahimsa (ikke-vold) og civil ulydighed.

MATERIALE:
”Religion – Kort og godt” af Allan Poulsen, Forlaget Columbus 2018 s. 146-175 (kapitlet om hinduisme).

”Purusha-hymnen” fra Rig Veda.

Uddrag fra to forskellige Upanishade-tekster:
- Fra Maitrayaniya-Upanishad I, 3-4: Krop og forgængelighed
- Fra Brihadaranyaka-Upanishad IV, 4

Uddrag fra Bhagavadgita (Om Krishna)

Uddrag fra Manus Lovbog kap. 10, stk. 4,46, 51-56

De vigtigste guder i hinduismen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-vigtigste-guder-i-hinduismen

Hinduismen i billeder: https://www.religion.dk/hinduisme/billedserie-hinduismen-mangfoldighedens-religion

Sadhuer - Indiens hellige mænd: https://www.religion.dk/viden/sadhuer-indiens-hellige-m%C3%A6nd

Uddrag far Mohandas Karamchand Gandhi: Hindu Dharma, 1950: Teksterne hedder "Trosbekendelse" og "De hellige skrifter". Teksterne er Gandhis beskrivelse af sig selv som Sanatani hindu.

Fra ”Grundbog til religion C”, Lene Madsen m.fl., Systime ebog om "Helligt og profant" og "Rent og urent"

DOKUMENTAR/FILMKLIP
Klip fra "5 skarpe om hinduismen"

Filmklip fra Bhagavadgita/Mahabharat. Minuttal 1.17.00-1.25.00: https://www.youtube.com/watch?v=rOP3nvxj14A&t=4632s

Klip fra pujaritual - "A hindu morning ritual": https://www.youtube.com/watch?v=ARaNRTJPnpg

Klip fra udsendelsen "Teenageren og gudinden" om hinduisme i DK  (ca. fra minuttal 13.30): https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000004793

Materiale til projektprøve i KS-forløbet om Indien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Den kolde krig

Den kolde krigs oprindelse, fokus Tyskland og Europa, Berlinmurens opførelse og fald.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 4. Religion: Asatro 🔥

ASATRO
Eleverne har opnået viden om de grundlæggende sider ved nordisk religion/asatro herunder dens formative periode, tro og praksis samt asatroens nutidige skikkelser herunder som en religion i en senmoderne kontekst. Eleverne har igennem forløbet opøvet færdigheder i at karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale samt at anvende elementær religionsfaglig terminologi. Fokus har primært været på asatroen - og dennes etik - i en senmoderne kontekst.

BEGREBER:
- Polyteisme, Det nordiske gudepantheon (Odin, Thor, Balder, Frej, Freja, Njord, Loke, Hel, Fenrisulven, Midgårdsormen), Aser og vaner, Jætter, Den yngre og ældre Edda (herunder problemstillinger forbundet med disse gamle skrifter), Snorre, Vølvens spådom, Ymer, Ginnugagap, Audhumbla, Odin, Ville og Ve, Ragnarok, Valhalla, Asgård, Midgård, Jotunheim (og udgård), Yggdrasil, Bifrost, Ask og Embla, Blót, offerritual, stendysse (axis mundi), Gode og gydje, Forn Sidr, Harreskov Blótgilde, Senmoderne-religiøsitet (herunder kendetegn), De tre samfundstyper (det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund), dogmer, ritualer, myter (eskatologi, antropogoni, teogoni, kosmogoni) og asatroendes etik.

MATERIALE:
Andersen, Birgit m.fl.: ”Samfund, individ og religion” I: Andersen, Birgit o.a. (red): Senmoderne religiøsitet i Danmark. Systime 2008, side 7-15.

Schjødt, Jens Peter: ”Vikingetidens guder efter de skriftlige kilder”. I: Boe, Kren M. (red): Ragnarok – Odins verden. Silkeborg Museum, 2005. Side 9-24

Bøgelund, Vinni: ”Asatro: Harreskovens blótgilde”. I: Andersen, Birgit o.a. (red): Senmoderne religiøsitet i Danmark. Systime 2008, side 16-29, 32-34, 35-36, 39-41.

Hjemmeside: asatrofaellesskabet.dk
Hjemmeside: fornsidr.dk
Hjemmeside: blotgilde.dk
Hjemmeside: ”Nordisk mytologi – gudernes stamtræ”, af Kim Schou, fra prezi.com

DOKUMENTAR/FILMKLIP:
Tv-udsendelse: “Himlen over Danmark: Hedning på høje hæle” fra DR (2014)

Tv-udsendelse: ”Vølvens spådom” fra Film Centralen (1996)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Økonomi og velfærd

Indhold
I dette forløb har eleverne fordybet sig i centrale begreber, teorier og modeller inden for samfundsøkonomi og tilhørende politiske indgreb. Herudover har eleverne lært om forskellige velfærdsstater, de aktuelle udfordringer og mulige fremtidige løsninger.

Pensum
Luk samfundet op 4. udgave 2. opslag 2021 kapitel 8 og 9
Artikel om dansk økonomi fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Dansk økonomi står stærkt trods global usikkerhed | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Youtubeklip om Det Økonomiske kredsløb og konjunkturudsving
- https://www.youtube.com/watch?v=XZQdnJTeu5Q
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer