Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Dennis Bødker Nielsen, Henrik Rasmussen, Kristoffer Schumacher Rønn, Mikkel Sohn, Vibeke Benner
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Vikingetiden
Titel 2 Forløb 2: Romerriget
Titel 3 Forløb 3: Enevælde og Oplysningstid
Titel 4 Forløb 4: Besættelsestiden (Historieopgave)
Titel 5 Introduktion til religion
Titel 6 Intro - Religionsfænomenologi
Titel 7 Religion 1 - Religion til alle tider
Titel 8 Første Verdenskrig
Titel 9 Islam (kulturmøder)
Titel 10 Forløb: Kulturmøder (KS-Forløb) (Historie)
Titel 11 Imperialisme og Indien (KS-forløb)
Titel 12 Indien Samfundsfag
Titel 13 Hinduisme (Indien)
Titel 14 Samfundsfag: Økonomi og velfærd
Titel 15 Nazismen og Holocaust
Titel 16 Den Kolde Krig
Titel 17 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Vikingetiden

FORLØBSBESKRIVELSE:

I forløbet arbejdede vi med vikingetiden og historiebrug. Vi har bl.a. kigget på vikingernes samfundsindretning og magtstrukturer i vikingetiden. Vi har også kigget på årsager til vikingetogter og fortolkninger af disse. Vi har også kigget på, hvordan vikingetiden er blev brugt af eftertiden (historiebrug).


GRUNDBOGSMATERIALER:

Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie" (Columbus, 2020) s. 24-35

Poul Steiner & m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien" (Systime), s. 33-35

KILDER:

Vikingernes hærgen på Lindisfarne
Brev til klostret på Lindisfarne
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Poppos jernbyrd
Fra: P. Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie" (Columbus, 2021)

Ibn Fadlan om vikingerne
Fra: Danmarkshistorien.dk

Hvervningsplakat fra Frikorps Danmark, ca. 1942
Fra Danmarkshistorien.dk

Diverse reklamer, herunder f.eks. Gøl Pølser og Stryhn's Leverpostej

SUPPLERENDE:

Rådet for Sikker Trafik: "Svend vil ikke have hjelm på"
Fra: https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Romerriget

FORLØBSBESKRIVELSE:

Vi har i forløbet om Romerriget arbejdet med Roms politiske system med fokus på republikken og overgangen til kejsertiden. Vi har i den forbindelse set på, hvordan romersk politik fungerede, samt hvordan kejserne iscenesatte sig selv med udgangspunkt i Julius Cæsar og Augustus. Vi har også arbejdet med, hvordan Romerriget er blevet brugt af eftertiden (historiebrug).

GRUNDBOGSMATERIALER:

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1" (Columbus, 2020) s. 57-59

Kristian Jepsen Steg: "På Sporet af Romerriget" (Lindhardt & Ringhof, 2015) s. 26-28, 39-43,

KILDER:

Polyb om romernes statsforfatning
fra: Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914" (Systime, 2010) i-bog

Quintus Tullius Ciceros råd om valgkamp", år 64 f.v.t.
fra: Knud Helles: "Romerriget" (Columbus, 1996)

Romerske mønter med Cæsars motiv
fra: Knud Helles: "Romerriget" (Columbus, 1996)

Sueton: Divius Julius, kap. 76-77 & 78-80
fra: Knud Helles: "Romerriget" (Columbus, 1996)

Plutarch om kroningen af Cæsar
fra: Knud Helles: "Romerriget" (Columbus, 1996)

"Augustus: Res Gestae" uddrag af Augustus' erindringer
fra: Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914" (Systime, 2008)

Josefus om den romerske hær
fra: Ophav ukendt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Enevælde og Oplysningstid


GRUNDBOGSMATERIALER:

Allan Ahle & Peter Madsen: "Verdenshistorisk oversigt" (Systime, 2010), s. 42-45, 47-48

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2" (Columbus, 2021), s. 93-104


KILDER:

Kongeloven af 1665 (uddrag)
fra: Danmarkshistorien.dk

Ludvig 14.'s morgenkur
fra: P. Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie" (Columbus, 2020)

Hertugen af Saint-Simon om Ludvig 14.
fra: Bryld: "Verden før 1914" (Systime, 2010)

Benoit le Coffre: Portræt af Frederik VII i kroningsdragt (ca. 1700)

Niels Strøbek: Portræt af Dronning Margrethe II (2020)

John Locke: ”To Afhandlinger om Styreformen” (uddrag)
Montesquieu: "Om Lovenes Ånd" (uddrag)
Jean-Jacques Rousseau: ”Samfundskontrakten” (uddrag)
Francois Voltaire om Tolerance (uddrag)
alle fra: Bryld: "Verden før 1914" (Systime, 2010)

Valgbrev til tredjestanden fra Amfréville sous les Monts, 1789
fra : P. Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2" (Columbus, 2021)

Karikaturtegning af stændersamfundet fra parisisk flyveblad, ca. 1789
fra: Bryld: "Verden før 1914" (Systime, 2010)

Den Franske Forfatning af 1791 (uddrag)
fra: P. Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2" (Columbus, 2021)

SUPPLERENDE MATERIALER:

Historien om Danmark: Afsnit 7 "Enevælde og oplysningstid" (Danmarks Radio, 2017) uddrag

Miniforedrag med  Bertel Nygaard om Danmark og den franske revolution
(fra Danmarkshistorien.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Besættelsestiden (Historieopgave)

FORLØBSBESKRIVELSE:

Vi har arbejdet med besættelsestiden, herunder Danmarks udenrigspolitiske situation før besættelsen, rationalet bag samarbejdspolitikken og den politiske virkelighed under besættelsen. Vi har bl.a set på de fordele og ulemper som samarbejdspolitikken medførte. Vi har også set på modstandsbevægelsen og synet på modstand. Vi har til slut arbejdet med besættelsestiden i eftertiden. Vi har i den forbindelse bl.a. set filmen "Hvidsten Gruppen" (2012) og set på, hvordan besættelsestiden er blevet brugt politisk bl.a. af Anders Fogh Rasmussen.

Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie" (Columbus, 2020) s. 215-218

Martin Rasmussen & m.fl.: ”Danmarks Historie” (Lindhardt & Ringhof, 2014), s. 236-243, 245-254

KILDER:

Statsminister Thorvald Staunings 'Lænkehunds-tale', 1937
fra: Danmarkshistorien.dk

Erik Scavenius' tiltrædelsestale (1940) uddrag
fra: Danmarkshistorien.dk

Anders Fogh Rasmussens mindetale i Mindelunden 29. August, 2008
fra: Danmarkshistorien.dk

Vilhelm Buhls antisabotagetale (1942)
fra Danmarkshistorien.dk

John Christmas-Møllers sabotagetale (1942)
fra Danmarkshistorien.dk

Mogens Fogs radiotale ved befrielsen (1945)
fra: Danmarkshistorien.dk

Herluf Bidstrup: "Det er da godt at hele folket står bag mig" (1940) satiretegning
fra: Wikipedia

Hvidsten Gruppen (Anne-Grethe Bjerup Riis, 2012) spillefilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Introduktion til religion

Denne første blok er en generel introduktion til religionsfaget på HF. Vi taler om tidligere erfaringer med religionsundervisning, om forskellen på konfessionel og ikke-konfessionel undervisning, om fagets bekendtgørelse og om årets arbejde, samt om samarbejdet med historie og samfundsfag.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Intro - Religionsfænomenologi

Forløbet i religionsfænomenologi har til formål at introducere eleverne til udvalgte fagbegreber: Mana - tabu - rite - myte - kult - axis mundi - goddomme, - begreber som vi skal bruge i det videre arbejde. Dermed etableres fra start et “fagligt sprog”, der skal lette studiet af de enkelte religiøse traditioner.
Det er en pointe, at vi også trækker tråde fra det religiøse til det senmoderne, sekulariserede samfund, hvor fænomenerne lever videre i nye former.

Eleverne arbejder i grupper med at forberede præsentation af deres begreb med udgangspunkt i baggrundsstof og en konkret eksempeltekst.

Til sidst introduceres Ninian Smarts religionsmodel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion 1 - Religion til alle tider

Religion til alle tider

Det første forløb i religion skal belyse religionens rolle, funktion og betydning i fortid og nutid.
Forløbet er inddelt i tre faser efter de tre samfundstyper: traditionel - moderne  - senmoderne med overvægt på det det traditionelle samfund belyst gennem inuitisk religion og kultur.

1. Intro til forløbet

- Læreroplæg om de tre samfundstyper
- Eksempel: Dansk lovgivning i det traditionelle samfund (Danske Lov fra 1683) i modsætning til Straffeloven fra 1866

2. Religion i det traditionelle samfund: Inuit

Der læses efter et hjemmelavet kompendium (Dennis Bødker Nielsen: Eskimoisk religion og Kultur, Horsens Statsskole)

- Tidslinje og kort over Arktis (læreroplæg)
- Introduktion til samfundet (s. 3-4)
- Orulos selvbiografi (s. 5)

- De første mennesker (s. 9-10)
- De dødes land i underverdenen (s.12)
- De dødes land i himlen (s. 13-14)
- Solen og månen (s. 15)
- Bilag om inua og  sila

- Havdyrenes oprindelse (s. 16-17)
- Renernes oprindelse (s. 18)
- Dyr og mennesker (s. 19)

- Førstefangstriter (s. 26-26)

- Når mennesker fødes (s. 27-29)
- Aungeqs hængning (s. 31-32)
- Tre eksempler på konsekvenser af tabubrud (s. 33)
- Den gamle moders sorg (s. 34-35
- Manden på månen (bilag)

- Baggrund om angakoq (s. 36-37
- Igjugarjuk (s. 37-38)
- Angakoqs besøg hos Havets Moder (s. 42-44)

3. Religion i det moderne samfund (1750-1970)

- Læreroplæg om Deisme og Ateisme belyst ved Ludwig Feuerbachs og Karl Marx' religionskritik i 1800-tallet.

4. Religion i det senmoderne samfund

- Birgit Andersen et al.: "Senmoderne religiøsitet i Danmark" (Systime 2008), side 7-12 (Afsnittet "Samfund, individ og religion")

Med udgangspunkt i et tekstnært arbejdsark skal eleverne stifte bekendtskab med centrale begreber inden for emnet. En målsætning er, at eleverne kan skelne mellem "samtidighed" og "usamtidighed".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Første Verdenskrig

FORLØBSBESKRIVELSE:

I forløbet har vi kigget på optakten til Første Verdenskrig, herunder de indbyrdes relationer mellem de europæiske stormagter. Vi har set på de årsager som førte til krigsudbruddet i 1914. Vi har ydermere set på, hvordan krigen blev fremstillet i propagandaen. Vi har også set på, hvordan krigen forløb på Vestfronten, herunder skyttegravskrigen.

GRUNDBOGSMATERIALER:

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 3" (Columbus, 2020), s. 18-19, 29-30, 32-34, 76-78

P. Frederiksen & m.fl.: "Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig" (Systime, 2008), s. 120-128

KILDER:

Ministerpræsident von Bismarck om preussisk kolonipolitik, 1868

Udenrigsminister von Bülow om tysk kolonipolitik, 1899

Tysk humoristisk landkort, ca. 1914
Fra: Google

Britisk humoristisk landkort, ca. 1914
Fra: Google

Borijove Jevtic: "Mordet på ærkehertug Franz Ferdinand", 1924
Fra: John Carey: ”Øjenvidner til historien" (Haase & Søns Forlag, 2008)

Krigshysteri i Skt. Petersborg, 1914
Fra: Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914" (Systime, 2008)

Proklamation fra svømmeklubben i Chemnitz, 1914
Fra: Ukendt ophav

Engelske hvervningsplakater fra 1914
Fra: Google

Adolf Hitler: Alle ofre forgæves (1925)
Fra: Bertelsen & Jakobsen: ”Hitler-fascismens vej til magten” (Gyldendal, 1984)

Premierminister Lloyd Georges tilbageblik på krigsudbruddet, 1930erne
Fra: Henrik Wiwe Mortensen og Lars Peter Visti Hansen: ”Verden i det 20. og 21. århundrede” (Lindhardt & Ringhof, 2014)

SUPPLERENDE MATERIALER:

Danmarks Radio: "Rejsen til Slagmarken: Verdun"

To kort klip fra filmen "1917" (Sam Mendes, 2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Islam (kulturmøder)

Forløbet er lagt historisk an: Vi begynder med det præislamiske Arabien og ser på Muhammeds rolle som profet og samfundsleder. Herefter ser vi på indholdet af de tidligste (mekkanske) åbenbaringer, der indeholder den islamiske teologis hovedpunkter (monoteisme, profetisme, dommedagsprofeti etc.). Derefter fokus på splittelsen mellem sunni- og shi’aislam og på de religiøse pligter (søjlerne). Endelig studerer vi principperne i shari’a-lovgivningen, inden vi slutter af med eksempler på moderne muslimske standpunkter.


I. Jahillyyah – uvidenhedens tid

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (1. udgave, Systime 2006), s. 9-14


II. Al-Qurân – Guds tale til mennesket

Udvalgte Koranuddrag (om gudsopfattelsen, profeter, åbenbaringer og dommedag)

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006)- kopi
s. 19-20: Gud og engle
s. 21-24: Bøgerne/Koranen
s. 25-27: Profeterne/Muhammed
s. 27-29: Dommedag og forudbestemmelse

Differentieret gruppearbejde


III. Ibadat – de religiøse pligter (og Jihad)

Differentieret gruppearbejde + fremlæggelser ud fra:

Edvard Wulff: ”Islam – tekster og stemmer” (Gyldendal 1980) – afsnit om de fem søjler
Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006), s. 96-110 – kopi (uddrag)
(Korancitater, Hadith-tekster, teologiske fremstillinger, interviews mm)


IV. Shari’a – en altomfattende lov

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006), s. 42-48: Klassisk shari’a – kopi

Lærerforedrag om shari’aens udvikling med fokus på Fiqh og Idjtihad


V. Moderne shari’a – én religion, mange udtryk

Jens Forman: ”Muslimernes religion” (Systime 2006), s. 49-55 – kopi

Jens M. Steffensen: ”Islam – fra beduinkult til verdens religion” (2. udgave, Systime 2001-2004), s. 100-103: ”Interview med Jordans kong Hussein”


VI. Læreroplæg om euro-islam


Pensum: cirka 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb: Kulturmøder (KS-Forløb) (Historie)

FORLØBSBESKRIVELSE:

I forløbet har vi arbejdet med indvandring til Danmark. Vi har haft fokus på perioden fra 1960erne og frem til i dag. Vi har set på forskellige indvandrings- og flygtningebølger, samt de konsekvenser som indvandringen har haft for det danske samfund. Vi har også undersøgt de skiftende opfattelser og syn på indvandringen.

Eleverne har i forbindelse med det tværfaglige forløb været på ekskursion til Gellerupparken i Aarhus.

Forløbet har været tværfagligt i samarbejde med religion og samfundsfag, og eleverne har udarbejdet en synopsis som de efterfølgende har forsvaret mundtligt.


GRUNDBOGSMATERIALER:

Ebbe Kühle: "Forandringer og Dilemmaer: Danmarkshistorien efter 1973" (Gyldendal, 2001) s. 98-105

Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge "Den Ny Indvandring" (Systime, 2021) s. 62-69


KILDER:

Dansk Arbejdsgiverforening "Velkommen, Mustafa" (1970)
FRA: Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge "Den Ny Indvandring"

Artikel om arbejdsløshed fra Berlingske Tidende 17. marts, 1976
FRA: Danmarkshistorien.dk

Udlændingeloven af 1983 (uddrag), 1983
FRA: Danmarkshistorien.dk

Pia Kjærsgaard: "Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt?", 1999
FRA: Lars Bo Kaspersen: "Danmark i Verden"

Interviews med Ishøjs Borgmester, Per Madsen fra 1976 (Berlingske Tidende) og 1987 (Ekstra-Bladet)
FRA: Bejder & Holt: "Fra huguenotter til afghanere" (Systime, 2003)

SUPPLERENDE MATERIALER:

Danmarks Radio: "Kampen om Indvandringen: Afsnit 5: "Dørmanden"" Dokumentar, 2012

Danmarks Radio: "Indvandringens Historie" Afsnit 5 "Gæsterne der blev" (2003)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Imperialisme og Indien (KS-forløb)

FORLØBSBESKRIVELSE:

Vi har haft fokus på imperialismen og europæernes - især briternes - selvforståelse i forbindelse med koloniseringen af Afrika og Asien. Vi har endvidere set på det britiske kolonistyre i Indien, samt briternes opfattelse af inderne. Vi har efterfølgende kigget på Gandhi og kampen for selvstændighed med fokus på ikke-vold og de civil ulydighedskampagner, som Gandhi førte.

I forløbets sidste del har vi kigget på overgangen fra imperialisme til selvstændigt demokrati, herunder de udfordringer som opstod i forbindelse med overgangen. Vi har kigget kort på forholdet ml. muslimer og hinduer i Indien i forbindelse med Indiens uafhængighed. Afslutningsvist har vi set på Indiens økonomiske og politiske udvikling siden 1947.

GRUNDBOGSMATERIALER:

Inge Adriansen & m.fl.: "Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration" (Gyldendal) s. 170-74

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2" (Columbus, 2020), s. 184-193

Niels Brimnes: "Indiens Historie efter 1739" (Systime, 2007), s. 57--62 + s. 73-76

Egeberg & m.fl.: "Ansigt til ansigt med inderne" (Pantheon, 2011), s. 117-121

KILDER:

Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835
FRA: "Vores Verdenshistorie 2" (Columbus, 2020)

Thomas Barker Jones: "The Secret to England's Greatness" (1862-65)
FRA: Wikipedia

Jules Ferrys forsvar af den franske imperialisme, 1879
FRA:  'Verden efter 1914" (Systime, 2010)

Udenrigsminister von Bülow om tysk kolonipolitik, 1899
FRA: 'Verden efter 1914 (Systime, 2010)

Rudyard Kiplings Hvid mands byrde (1899)

Alfred Crowdy Lovet - "Indiske soldater under britisk kommando" (1883) maleri
FRA: Wikipedia

Engelsk fremstilling af Sepoy-oprøret, 1857
FRA: "Vores Verdenshistorie 2" (Columbus, 2020)

Dadabhai Naoroji om fordele og ulemper ved det britiske styre, 1855
FRA: "Vores Verdenshistorie 2" (Columbus, 2020)

Gandhi om civil ulydighed” (1930),
FRA: "Grundbog til historie – verden uden for Europa," (Systime)

SUPPLERENDE MATERIALER:

"Frihed og uafhængighed" (Jeremy Jeffs og Michael Wood, 2007) dokumentar (eleverne har set de første 30 minutter"

Videoer fra P3 Essencen (fra YouTube):
"Sådan blev Indien og Pakistan fjender" (2025)
"Derfor er hele verdens øjne rettet mod Indien" (2024)

Simple History: Bizarre India-Pakistan Border Ceremony (2024)
Fra: YouTube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Indien Samfundsfag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Hinduisme (Indien)

Forløb i Hinduisme (KS: Indien) – 2.o KS

Beskrivelse af forløbet:
Eleverne har i dette forløb oparbejdet et kendskab til hinduismens komplekse udviklingshistorie fra den tidlige vediske tradition (velsignelsesreligion) til upanishadernes mere livspessimistiske verdenssyn (frelses-religion). Forløbet har ydermere foretaget udblik mod Indiens samfundsorganisation med reminiscenser til kastesystemet, specielt med fokus på kvindens rolle i samfundet. Forløbet har været i samarbejde med samfundsfag C og Historie B.

Eleverne har igennem forløbet opøvet færdigheder i at karakterisere, analysere og perspektivere tekster samt at anvende elementær religionsfaglig terminologi.

Forløbet har taget afsæt i en kronologisk gennemgang, der strækker sig fra en tidlig vedisk tradition med vedaerne som samlende princip for en tidlig hinduistisk religion. Videre har eleverne arbejdet med offerritualer (puja) og kosmologi i det komplekse spændingsfelt mellem moksha, karma og samsara. Forløbet har slutteligt bevæget sig omkring bhagavadgitaen som en syntese af hinduismens teologiske og filosofiske problemstillinger.


Kernestof:
Kernestoffet omfatter følgende elementer fra lærerplanen for KS 2022:

- udvalgte sider af yderligere én religion.
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger.
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.


Om hinduisme fra Allan Poulsen ”Religion kort og godt”, Columbus 2018 s. 146-173.

Rigveda: Purusha-hymnen fra Allan Poulsen ”Hinduismen”, Systime 2012 s. 174-175.

Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen m.fl: ”Myteteori” fra ”Begrebsnøglen til religion”, Systime s. 79-80.

Om Trimurti og ”Gudinden Durga bekæmper bøffeldæmonen” fra Marianne Fibiger ”Hinduisme i Danmark og i verden” Aarhus Universitetsforlag 2022 s. 111-113.

Video: Puja som individuelt ritual  https://www.youtube.com/watch?v=e_vv5Gecosk

Om Ashrama og ”Manus lovbog: Kvindens position” fra Marianne Fibiger ”Hinduisme i Danmark og i verden” Aarhus Universitetsforlag 2022 s. 85-88.

”Manus lovbog: Om det tredje og fjerde livsstadie” fra Marianne Fibiger ”Hinduisme i Danmark og i verden” Aarhus Universitetsforlag 2022 s. 89-91.

Upanishaderne i uddrag: Maitrayana-upanishad I, 3-4, Maitrayana-upanishad IV, 2, Brihandaranyaka-upanishad IV, 4, Chandogya-upanishad VIII, 7-12, Chandogya-upanishad III, 14.

Bhagavadgita I uddrag: kap 18. 1-78. fra Esben Andreasen og Søren Korshøj Laursen ”Religionshistoriske hovedværker” Systime 2024

Om Bhagavadgita https://lex.dk/Bhagavadgita



Supplerende stof:

Billedmateriale af bl.a. Trimurti, Purusha, hindutempel,

Ægteskabsannoncer (Matrimonial) https://indiawest.com/matrimonial/



Eleverne har i forløbet øvet følgende faglige mål og metodiske tilgange fra lærerplanen for KS 2022:

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.

- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning.

- oparbejde viden om religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.


Metode:
- kritisk […] analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster […] og billedmateriale.

- formidle faglige sammenhænge både mundtligt […] på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.

- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Samfundsfag: Økonomi og velfærd

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Anvendt materiale:
Kompendium Økonomi og velfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Nazismen og Holocaust

FORLØBSBESKRIVELSE:

Vi har i forløbet set på nazismens opståen og udbredelse i Tyskland fra at være en ubetydelig ideologi til statsideologi i det Tredje Rige. Vi har set på 1920ernes kriser og nazisternes voksende popularitet. Vi har dernæst arbejdet med nazismens ideologi, herunder især synet på føreren og raceideologien. Vi har i forløbets sidste del arbejdet med jødeforfølgelserne og Holocaust.

GRUNDBOGSMATERIALER:

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 3" (Columbus, 2020), s. 74-82, 113-123

Peter Frederiksen: "Det Tredie Rige" (Systime, 2001), s. 58-62

KILDER:

NSDAP's partiprogram, 1920
fra: Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914" (Systime, 2008)

Ernst Rudolf Huber om førerstaten, 1937
fra: Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914" (Systime, 2008)

Adolf Hitler om førerprincippet, 1925
fra: Ukendt ophav

"Ein Reich, Ein Volk, Ein Führer", ca. 1935 propagandaplakat
fra: Google

Heinrich Gley om sit virke i Belzec, 1961
fra: Folkedrab.dk

Generalløjtnant Kittel og feltkommandant Felbert om drab på jøder, 1944
fra: Folkedrab.dk

"Der Deutsche Student" propagandaplakat fra Nationalsozialistischer Deutscher Studentenbund
fra: Google

"Ein Volk Hilft Sich Selbst" propagandaplakat fra Winterhilfswerke

"Der Ewige Jude" (1940) propagandafilm (eleverne har set de første 10 minutter)
fra: YouTube

SUPPLERENDE MATERIALER:

"Unsere Mütter, unsere Väter" afsnit 1/3 (ZDF, 2013) TV-serie (adgang via CFU.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Den Kolde Krig

FORLØBSBESKRIVELSE:

Forløbet omhandler den bipolære verdensorden som opstod under den kolde krig. I forløbets første del undersøges de bagvedliggende årsager til den kolde krigs begyndelse og den begyndende blokdannelse. I forløbets andel del undersøges rivaliseringen mellem supermagterne. Eleverne har her arbejdet med bl.a. Berlinmuren og Cubakrisen som cases. I forløbets sidste del undersøges afspændingsprocessen og den kolde krigs afslutning.

KERNETEKSTER:

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 3" (Columbus, 2020), s. 127-138, 213-222

Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914" (Systime, 2008), s. 169-176

KILDER:

Winston Churchill - "Jerntæppetalen", 1946
fra P. Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 3"

Harry Truman - "Trumandoktrinen erklæres", 1947
fra: Bryld og Haue: ”Kilder til Den Nye Verden” (1997)

Referat af møde mellem Walter Ulbricht og Nikita Khrusjtjov, 1960
fra: Bryld og Haue: ”Kilder til Den Nye Verden” (1997)

Erklæring fra Warszawapagten om Berlinmuren, 1961
fra: Bryld og Haue: ”Kilder til Den Nye Verden” (1997)

Præsident John F. Kennedy om situationen i Berlin, 1961
fra: P. Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 3"

Statistik over flygtninge fra DDR til Vesttyskland, 1949-1961
fra: Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914"

Præsident John F. Kennedys TV-tale til amerikanerne d. 22. oktober, 1962
fra: Bryld og Haue: ”Kilder til Den Nye Verden” (1997)

Ronald Reagan 'Ondskabens Imperium' (1983)
fra: Ukendt ophav

SUPPLERENDE:
Diverse kort over blokdannelsen af Europa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer