Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anna Kathrine Høg Eriksen, Gorm Duus Gjessing, Laura Garne Kjeldsen
Hold 2024 ks/r (1r ks, 1r ks hi, 1r ks re, 1r ks sa, 2r ks, 2r ks hi, 2r ks re, 2r ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid og historiebrug (Historie)
Titel 2 Det antikke Grækenland (historie)
Titel 3 Besættelsen 1940-45 (historie)
Titel 4 Samfundsfag: Dansk politik
Titel 5 Kristendom
Titel 6 Enevælde og oplysning (historie)
Titel 7 Samfundsfag: Kulturmøder
Titel 8 Indvandringens historie - kulturmøder (historie)
Titel 9 Islam (KS: Kulturmøder)
Titel 10 Samfundsfag: Indien
Titel 11 Hinduisme (KS: Indien)
Titel 12 Indien - fra koloni til selvstændighed (historie)
Titel 13 Samfundsfag: Økonomi og velfærd
Titel 14 Moderne asatro
Titel 15 Holocaust og folkedrab (historie)
Titel 16 Forløb#14

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid og historiebrug (Historie)

Forløb om vikingetiden med fokus på at få et overblik over de centrale udviklingstendenser i perioden. Herunder hverdagslivet, magtens centralisering under Harald Blåtand, religionen og trosskiftet samt togterne (både plyndring og handel). Der har også været fokus på kildegrundlaget til perioden. Her er der arbejdet med Jellingestenene, Trelleborgene og beretninger fra udlandet. Herefter er der blevet arbejdet med historiebrug af vikingetiden og vi har taget debatten om perioden bør skifte til et andet navn end "vikingetiden".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det antikke Grækenland (historie)

Forløbet omhandler det antikke Grækenland med hovedvægt på Athen i den klassiske periode i 400-tallet f.v.t. I forløbet har der været fokus på styreformer- specielt demokratiet i Athen. Derudover er der blevet arbejdet med Perserkrigene, den peloponnesiske krig samt hellenismen og synet på det antikke Grækenland i eftertiden og i dag. Her har vi snakket om og debatteret direkte og repræsentativt demokrati. Analytisk er der blevet arbejdet med kildekritik og retorisk analyse af taler (Perikles' gravtale).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsen 1940-45 (historie)

Klassen har skrevet historieopgave i forløbet.

Forløb om den danske besættelse og modstandsbevægelse. Forløbet har fokus på at få et overblik over besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig og samtidig undersøge, hvordan den danske modstandsbevægelse udviklede sig i løbet af besættelsen. I historieopgaven er der blevet arbejdet med samarbejdspolitikken, erindringshistorie og historiebrug i form af en analyse af Anders Fogh Rasmussens tale d. 29.8.2003. Her har vi set på, hvordan historie kan bruges til at fremme en nutidig politisk dagsorden.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samfundsfag: Dansk politik

I samfundsfag har vi arbejdet med:
- Ideologier og ideologiske forgreninger
- Partierne, viden om partiernes politik og placering på skillelinjerne
- Politiske skillelinjer
- Partiadfærd - Molins model og Kaare Strøms model
- Lovgivningsprocessen
- Demokrati og deltagelse
- Rettigheder, pligter og medborger
- Ligestilling og repræsentativitet i Folketinget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom

Kristendom

Enkeltfagligt forløb i religion om kristendom. Forløbet er struktureret efter Ninian Smarts model over religionernes syv dimensioner.

Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster.
- Etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
- Religionsfaglige metoder.


FAGLIGE MÅL

- redegøre for forskellige livsanskuelser (…) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning.


MATERIALE

”Religion – Kort og godt” af Allan Poulsen, Forlaget Columbus 2018 s. 88-119 (kapitlet om kristendom) samt om Ninian Smarts dimensioner

”Religion – Kort og godt” s. 12-16

”Religion – Kort og godt” s. 27-29

https://www.kristendom.dk/guide-til-folkekirken/guide-p%C3%A5-vandring-gennem-kirkerummet

https://www.bibelselskabet.dk/brevkassen-hvad-er-et-relikvie

”Nikolaj, Nicholas og ham der Gud” af Tonie Yde Mørch, Berlingske Tidende, 2005 (uddrag)

Oversigt over religion i de tre samfundstyper (traditionssamfundet, det moderne samfund, det senmoderne samfund)

Kategorisering af religiøse udøvere: Elite og mainstream. Minimalisme og maksimalisme.

”Præst søger Paradis”, DR-udsendelse

”De unge præster” (afsnit 1), DR tv-udsendelse

"Det religiøse supermarked", Slikbutikken (fra "Ud & Se", DSB)

Diverse billedmateriale (findes i Holdnotesbogen i Onenote )



Fra Bibelen:

Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 1-2: Verdens skabelse

Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 3: Syndefaldsmyten

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 2 ”Jesu fødsel”

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 24 ”Jesu opstandelse”

Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 10, 25-37: ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner”


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Enevælde og oplysning (historie)

Forløbet omhandler først enevælden med fokus på baggrund, legitimering, struktur og iscenesættelse. Her er der anvendt historisk billedanalyse til at analysere enevældige portrætter. Vi har arbejdet med Frederik d. 3 og Kongeloven samt enevælden under Ludvig d. 14. Herefter fokuseres der på oplysningstiden som opgør/brud med enevælden. Der læses Locke og Montesquieu. Herefter ser vi på den amerikanske revolution og Uafhængighedserklæring, ift. hvordan oplysningsideerne kom til udtryk i praksis.

Vi lavede til sidst vi en analyse af, hvordan Locke og Montesquieu kommer til udtryk i Uafhængighedserklæringen og perspektiverede til USA i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Samfundsfag: Kulturmøder

Det første flerfaglige forløb i KS.
I samfundsfag har vi sat fokus på integration, hvad integration er, hvad der skaber integration og kulturmødet i minoritetens perspektiv, særligt i et sociologisk perspektiv.
Centrale begreber i forløbet:
- Samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne
- Socialisering
- Bourdieu
- Integrationsformer: Segregation, assimilation, pluralistisk integration
- Identitetsformer: Rene identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet
- Hofstedes kulturdimensioner (kortere gennemgang)
- Honneths anerkendelsesbegreb
- Fordomme og stereotyper
- Ideologi og integration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Indvandringens historie - kulturmøder (historie)

Forløbet er en del af første fællesfaglige forløb i KS under temaet kulturmøder.

Forløbet har fokuseret på de lange linjer i dansk indvandrings historie med fokus på perioden fra 1960'erne til 2001.

Her har vi set på tendenser og brud i de enkelte årtier, der har påvirket udlændingedebatten i Danmark.

I KS projektet skulle de undersøge følgende spørgsmål:

Problemformulering:
“Hvilke udfordringer møder indvandrere, når de skal integreres i det danske samfund, og hvordan tackler de disse udfordringer?”

PROBLEMSTILLINGER:
- Hvem er indvandrerne - hvor kommer de fra, hvornår og hvorfor?
- Hvordan har danskernes holdning til indvandrere ændret sig fra 1960’erne til nu?
- På hvilke måder prøver indvandrere at forholde sig til de udfordringer, som integrationen giver?

I projektugen var klassen på ekskursion til Gellerupparken i Århus, hvor vi besøgte Fredens Moske og Gellerup Kirke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Islam (KS: Kulturmøder)

Islam

Islamforløb i religion som del af et flerfagligt KS-forløb under overskriften ”Kulturmøder”. Forløbet er struktureret efter Ninian Smarts syv dimensioner.

I slutningen af forløbet har eleverne været til mundtlig prøve i temaet "Kulturmøder" på baggrund af en skriftlig synopsis og et flerfagligt materialesæt.


Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster.
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
- Religionsfaglige metoder.



FAGLIGE MÅL

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark (…)
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (…) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning.


MATERIALE

Kapitel om islam i ”Religion – kort og godt” af Allan Poulsen s. 121-145

Hadith om Muhammeds udseende kopieret fra Kopieret fra Deniz Kitir: ”Klassisk og moderne islam”, Systime ebog

Koranuddrag om gud:
- Sura 1, 1-7
- Sura 4, 79


Tre hadither kopieret fra Andreasen m.fl. ”Mennesket og magterne” (2006) s. 101 og 104
- Hvordan være sikker på at komme i paradis?
- Om grænserne for det tilladte.
- Om tilgivelse

https://www.islam.dk/skal-eller-skal-ikke/

”Er det islamisk set tilladt at ryge”, eksempel på internetfatwa

Om muslimske idealtyper (traditionalist, modernist, sekularist, fundamentalist) kopieret fra ”Grundbog til religion C”, Systime ebog

Præsentation af Demokratiske Muslimer (uddrag)

Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet (uddrag)

Begreberne minimalisme og maksimalisme

Klip fra udsendelsen ”Hvad betyder det at være … muslim”

Tv-udsendelse: "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka"

Statistik vedr. muslimer i Danmark kopieret fra ”Grundbog til religion C”, Systime ebog

Genstande: Et bedetæppe, en bedekrans, wudu-strømper, et kompas, en meget lille koran

Klip fra udsendelsen ”Reformisten – den kvindelige imam”

Matrixgruppearbejde:
- Aminah Tønnsen: ”Tørklædet er malplaceret i Danmark” (uddrag)
- Fatih Alev: ”Guds påbud at kvinder skal dække sig til” (uddrag)
- ”Dansk model med hijab” (uddrag)



Projektmateriale til flerfaglig KS-prøve om ”Kulturmøder”:

1. ”Moské i Gellerupparken: Nogle mennesker er det umuligt at integrere”, af Helene Kristine Holst 20. december 2017, Berlingske (UDDRAG)

2. ”Om Indvandrerne i Ishøj” (1976) i Nikolajsen, Karsten m.fl.: ”Den ny indvandring”, Systime, 2021, s. 53-54

3. ”Interview med Ishøjs borgmester” (1987) i Nikolajsen, Karsten m.fl.: ”Den ny indvandring”, Systime, 2021, s. 78-79

4. Kampagneplakater fra Dansk Folkeparti, 2018, fra https://danskfolkeparti.dk/politik/kampagner/

5. Statistik: ”Vælgernes holdning til hvorvidt det offentlige bruger tilstrækkeligt med penge på indvandrere og flygtninge”, fra Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker perkerdansker. Perspektiver på integration (2. udgave), Forlaget Columbus 2018, s. 42

6. Hadith-tekst, hentet fra www.religion.dk

7. ”Unge bruger islam til at definere sig selv”, af Morten Østergaard i Kristeligt Dagblad 01.02.2007


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Samfundsfag: Indien

Samfundsfag:
I forløbet har vi haft fokus på følgende hovedområder:
- De økonomiske mål: økonomisk vækst og arbejdsløshed. Vi har set på danske forhold og set på, hvordan den økonomiske udvikling er i Indien og hvad det betyder for Indien
- Behovsopfyldelse og levevilkår: Maslows behovspyramide og HDI-indekset
- Fattigdom og ulighed: Absolut og relativ fattigdom. Vi har set på, hvordan fattigdom ser ud i DK, herunder en dokumentar om at være relativ fattig i DK. Vi har set på forskellige mål for fattigdom og ulighed: Gini-koefficient, HDI og MPI. Vi har også set på Bourdieus begreber til at forklare ulighed.
- Vi har berørt forskellige ideologiske syn på ulighed
- Kastesystemet: Vi har set på by/modernitet og land/tradtionelle samfund, herunder læs Tönnies begreber.
- Køn og ligestilling: Vi har arbejdet med forskellige køns-begreber: Den biologiske, den sociale og den konstruktivistiske kønsopfattelse. Vi har set på arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i Danmark. I forhold til ligestilling i Indien har vi set på struktur- og aktørforklaringer.
- Til sidst har vi arbejdet med demokrati, demokratibegreber - repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Vi har set på demokratiets tilstand i Indien, blandt andet med korruption som en udfordring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hinduisme (KS: Indien)


Hinduisme

Hinduismeforløb i religion som del af et flerfagligt KS-forløb under overskriften ”Indien”.  Forløbet er struktureret efter Ninian Smarts syv dimensioner.

Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- Udvalgte sider af yderligere én religion (hinduisme).
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
- Religionsfaglige metoder.


FAGLIGE MÅL

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i (…) andre lande.
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (…) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af (…) global kultur og tænkning.



MATERIALE


”Religion – Kort og godt” af Allan Poulsen, Forlaget Columbus 2018 s. 146-175 (kapitlet om hinduisme).

Undersøgelsesopgave om Indien, hvor eleverne har ledt efter svar på faktaspørgsmål her: https://globalis.dk/lande/indien

Billeder fra https://www.religion.dk/hinduisme/billedserie-hinduismen-mangfoldighedens-religion  

”Purusha-hymnen” fra Rig Veda.
Kopieret fra ”Hinduisme i Danmark og i verden” af Marianne Qvortrup Fibiger, Aarhus Universitetsforlag 2022 s. 67-68

Uddrag fra to forskellige Upanishade-tekster:
- Maitrayaniya-Upanishad I, 3-4: Krop og forgængelighed
- Brihadaranyaka-Upanishad IV, 4

Klip fra udsendelsen: ”Hvad betyder det at være: Hindu”

Videoanalyse af selvfundne puja-videoer

Uddrag fra Manus Lovbog kap. 10, stk. 4,46, 51-56

Klip fra animeret udgave af Bhagavad Gita

Minileksikon:
- Helligt og profant
- Rent og urent

Derudover begreberne modernisme og fundamentalisme.

Genstande fra skolens samling:
- Et puja-sæt
- Mandir (hjemmealter)
- Ganesh-murti (figur af guden Ganesh)
- En aum-figur
- En mala (bedekrans)
- Shiva-murti (figur af guden Shiva)

Tekst af M.S. Golwalkar (hindunationalisme)

Tekst af Gandhi. Uddrag fra ”Hindu Dharma”, 1950.

Om kvindesynet i Indien fra bogen ”Religion på kryds og på tværs” af Bodil Juncker m.fl. Forlaget Columbus s. 58-61. Herunder uddrag fra Mahabharata og Manus Lovbog 9, 2-9.

Tv-udsendelse: "Indefra med Anders Agger: Tamiler", DR

Klip fra "Kvinder i Indien. Fra tæsk til chefjob", DR Horisont


Materiale til projektprøve i KS-forløbet om Indien:

Bilag 1: Nathalie Ostrynski: ”På sightseeing i forandring, Berlingske Nyhedsmagasin 18.01.2008

Bilag 2: Statistik: Den ulige økonomiske fordeling i Indien, World Inequality Report 2022

Bilag 3: Statistik:  BNP pr. indbygger i udvalgte lande målt i euro, ”World Inequality Database”

Bilag 4: “Voldtægter og mord på kasteløse indiske piger bliver brugt til at forstærke sociale hierarkier”, Information, 22.09.2020

Bilag 5: De fire kaster (uddrag af Manus Lovbog) i Esben Andreasen et. al: Mennesket og magterne. En tekstsamling til religion, Gyldendal 1992 side 152

Bilag 6: Billede fra Leif Asmark Jensen: ”Hinduisme. Tro og livsforståelse, Gyldendal 2005, side 14

Bilag 7: ”Ghandi om civil ulydighed” (1930), i Frederiksen, Peter: Grundbog til historie – verden uden for Europa, Systime 20??, side 61-62

Bilag 8: Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835, i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie, Columbus, I-bog




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Indien - fra koloni til selvstændighed (historie)

Anden fællesfaglige KS forløb.

I historie har vi fokuseret på den periode, hvor Indien var underlagt Storbritannien. Fra 1858 til 1947. Vi har arbejdet med imperialismen som begreb og hvilke motiver, der var for imperialismen (de tre K'er: kultur, kommercielle, kolonialisme). Derefter så vi nærmere på Indiens kamp for selvstændighed med fokus på Gandhi og hans metoder i kampen for frihed. Til sidst arbejdede vi med Indiens selvstændighed og opdeling mellem Indien og Pakistan. Her så vi på begrebet "nationsbuilding" (nationsopbygning).

Analytisk arbejde vi udover kildeanalyse også med historisk filmanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Samfundsfag: Økonomi og velfærd

VI har arbejdet med:
- De økonomiske mål: BNP, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, offentlige finanser og bæredygtig vækst
- Økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Økonomiske politikker - finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik
- Samfundstrekanten - stat, marked og civilsamfund
- Velfærdsstatsmodeller - universelle, residuale, koorporative
- Udfordringer for velfærden
- Løsninger på udfordringerne
- Konkurrencestat
- Kritik af den universelle velfærdsstat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Moderne asatro


Asatro

Enkeltfagligt forløb i religion om moderne asatro. Forløbet har undersøgt moderne asatro med vægt på religionens trosforestillinger, praksis og hvordan der trækkes tråde tilbage til den før-kristne nordiske religion og mytologi.


Forløbet har arbejdet med følgende kernestofområde:

- udvalgte sider af yderligere én religion (asatro)
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder


FAGLIGE MÅL

- anvende (…) viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i … kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (…) er samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning.


MATERIALE


Der er udarbejdet et kompendium til forløbet med materiale fra: "Religion og det senmoderne samfund" af Lise Ludvigsen, Systime ebog. Svarer til s. 121 + 123-125 + 128 + 130n-132 + 134 + 135m-141m + 142-143m i den trykte udgave, 2025 (afsnit om "Kilder til førkristen tid + "Forn Sidr og lokale blótgrupper" er ikke læst med holdet)

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/hvad-er-asatro-i-dag/

Tv-udsendelsen "Hedning på høje hæle", vist via CFU

Tegnefilm med Vølvens Spådom: https://www.youtube.com/watch?v=R95pilK152c

Forn Sidrs trosbekendelse af Ole Gotved

Video om de nordiske guder: Guderne

"Jævndøgnsblót i Harreskoven", fra "Senmoderne religiøsitet i Danmark" af B. Andersen m.fl. Systime

Arnold van Genneps model til analyse af overgangsritualer

Video om ynglingeindvielse fra https://www.tv2fyn.dk/faaborg-midtfyn/annabell-er-asatroende-jeg-skal-gore-hvad-jeg-selv-tror-pa

Om asatroens etik ud fra Hávamál: https://www.fornsidr.dk/havamal/:
- Vers 1-5
- Vers 6-10
- Vers 11-14
- Vers 41-50
- Vers 76-77

Skema over kendetegn ved religion i de tre samfundstyper

Begrebsliste om religion i det senmoderne samfund

Klip fra DR-udsendelsen "Hedningen, heksen og hyldemor" (1)

"Thor får øl, jeg får styrke", fra www.religion.dk af Ditte Jensen, 30. november 2012 (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Holocaust og folkedrab (historie)

I forløbet arbejdede vi først med FNs folkedrabskonvention og tre teorier om, hvordan et folkedrab kan opstå: Barbara Harff, Gregory Stanton og Erwin Staub. Hvor vi har fokuseret mest på Stanton. Vi så også på folkedrabets aktører.

Efter den mere teoretiske indledning gik vi igang med holocaust, hvor vi har arbejdet med tiden optil, under og efter holocaust. Vi afsluttede forløbet med at anvende Stantons teori på holocaust.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer