Holdet 1g bk1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Anne Majlund
Hold 2025 bk/1 (1g bk1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesket
Titel 2 Vinduet i arkitektur og billedkunst
Titel 3 Intro til projektet
Titel 4 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesket

I forløbet fokuserer vi på gengivelsen af mennesket i kunsten og har særligt fokus på udtryksformerne: skulptur, performancevideo og installationskunst, samt perioderne antikken, renæssancen, det moderne og størst fokus på samtidskunsten.

Forløbet tager udgangspunkt i den klassiske gengivelse af menneskekroppen i kunsten, som den kommer til udtryk i tidlig romersk antik, i Venus fra Milo, og i renæssancen i Michelangelos Davidskulptur. Vi undersøger de to skulpturers materialer, form, komposition, skala osv. og definerer sammen en liste over det klassiske skønhedsideal for gengivelsen af menneskekroppen. Vi måler desuden det guddommelige talforhold i vores egne kroppe, 1,618 - Fibonaccis talforhold, det gyldne snits forhold, og finder ud af, at det findes (cirka) i de fleste kroppe.

Hernæst undersøger vi den moderne kunsts opgør med pænheden i kunsten og det klassiske skønhedsideal. Vi ser på "Gående mand" fra 1960, Duane Hansons "Turister" fra 1988 og performancefilmen "Grød" fra 1986.

Vi fortsætter herefter til samtidskunsten, som vi kalder værkerne fra ca. sidst i 1990'erne (Boy 1999) til i dag. I den forbindelse tager vi en tur på Horsens Kunstmuseum og ser udstillingen "In the Cloud" 2024 af Arvida Byström. Byström, som arbejder med AI, fotoprint og installation. Værket kredser omkring AIs påvirkning af, hvordan vi ser på mennesket, kroppen og fælles forståelser og fordomme.

Praktiske øvelser:
1) Tegning af venus (øvelse i lys og skygge vha. prikteknik)
2) Foto af dig selv i kontrapost
3) Materialeøvelse, kontrastpar
4) AI: prompt "a man" og "a woman" (på museet)
5) Hovedbuste i keramik
6) AI genereret brud med den klassiske skulptur:
7) Performancefilm om kroppen 2026 lavet i grupper
8) Samtale med din AI-ven (vis dit prompt + et par eksempler fra jeres samtale) og Installation (miniaturemodel + fotos i beskuerens øjenhøjde)


Materialer:
Annes Pp-slide med professionelle kunstværker og forklaringer
Wolter: Temaer i kunsten s. 53-55 (om den klassiske krop og renæssanceidealet) og  s.59-60 (den abstrakte krop, den overvægtige krop og forbrugersamfundet) Sider: 5
Wolter: Kunst i teori og praksis s. 259-261 (om Samtidskunst) Sider: 3
Busk: Billedkunstbogen (om Installationskunst) sider: 2



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vinduet i arkitektur og billedkunst

I dette forløb zoomer vi ind på vinduet - først i arkitekturen, hvor vi gennemgår stilhistorien fra antikken til i dag. Hvordan har man skaffet lys i bygningen og hvordan har konstruktion og materialer gjort det muligt, at lave huller/vinduer i bygningen?
Dernæst undersøger vi vinduet i billedkunsten - hvordan kunstnere har brugt vinduet til at skabe lys og skygge, men også hvordan kunstnere har brugt vinduet symbolsk, fx som et udtryk for længsel efter verden udenfor, eller måske tilskoddet, så vinduet symboliserer at skjule noget for verden.
Til sidst undersøger vi Anette Harboe Flensburgs proces ved at gå i hendes fodspor og bygge vores egne vinduer hjemmefra i papmodel, lave lys og farveeksperimenter, udvælge et motiv og male det på lærred med akvarel.

Øvelser:
Foto af eget vindue
Akvarel af eget vindue
papmodel af vindue
lys-eksperimenter
Maleri

Materialer:
Billedets virkemidler om lys + alle de andre virkemidler (12 sider)
Artikel om Anette Harboe Flensburg (2 sider)
Film om Anette Harboe Flensburg (3 min.)
Annes pp slides om vinduet  i arkitekturen, vinduet i billedkunsten og lys i rum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer