Holdet v psC (2) (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Marie Svendsen
Hold 2025 v psC (2) (v psC (2))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til psykologiens retninger
Titel 2 Forløb#2 Fra barn til voksen
Titel 3 Forløb#3 Ekstreme fællesskaber
Titel 4 Forløb#4 Hvordan lærer du noget?
Titel 5 Forløb#5 Ind i voksenlivet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til psykologiens retninger

Forløbet introducerer til faget og fagets retninger med afsæt i emnet køn og problemstillingen: Er køn medfødt eller tillært?

Vi drøfter udvalgte psykologiske retninger (behaviorisme, evolutionspsykologi og kognitionspsykologi) og diskuterer forskellige forklaringer på kønsforskelle.

Endeligt introduceres til fagets metoder. Eleverne har prøvet kræfter med at lave deres egen undersøgelse (interview, spørgeskema, observation eller eksperiment), og vi har diskuteret udfordringerne ved at lave undersøgelser af mennesker i psykologi.

Mål:
Forløbet bidrager til følgende faglige mål
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.

Materialer:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Fra barn til voksen

Hvad er vigtig for barnet i dets opvækst og hvilke faktorer påvirker dets udvikling? Hvad kan vi sige om børns selvopfattelse, og hvordan udvikler barnet en forståelse for sig selv og andre samt for sociale samspils- og kommunikationsformer? Hvilke følger har det for barnets videre udvikling og voksenliv, når det ikke modtager den tilstrækkelige omsorg fra sine omsorgspersoner eller etablerer en tryg tilknytning i relationen til omsorgspersonerne? I hvilket omfang er tilknytningsstile stabile eller foranderlige? Kan barnet komme efter en svær start på livet, og i hvilke tilfælde lader dette sig i så fald gøre?

Vi diskuterer disse spørgsmål, idet vi arbejder med teorier om resiliens- og risikofaktorer, omsorgssvigt og børns reaktioner herpå, udviklingsteorier af Erikson og Stern, teorier om tilknytning og tilknytningsstile af Bowlby og Ainsworth samt om tilknytningsforstyrrelser. Undervejs anvender vi teorierne på forskellige cases, bl.a. dokumentaren ”Er du mors lille dreng?”. Endelig undersøger og diskuterer vi de langvarige følger af omsorgssvigt i barndommen og af den tilknytningsstil, et barn udvikler i sin opvækst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Ekstreme fællesskaber

I forløbet undersøges det, hvordan ekstreme fællesskaber opstår og fungerer; hvilken rolle gruppen spiller for individet og dets adfærd; hvordan gruppen kan få individet til at udføre ekstreme handlinger, der overskrider de normer og moralske retningslinjer, individet normaltvist navigerer efter, samt hvordan onde handlinger i forlængelse heraf kan opstå som et resultat af grundlæggende socialpsykologiske mekanismer. Vi har læst teorier om bl.a. grupper (Mustafer Sherif), gruppeprocesser, gruppepres, konformitet (Solomon Asch), autoritet, lydighed (Milgram), moralsk frakobling (Bandura) og mobning, herunder digital mobning. Endvidere har vi talt om holdninger, og hvilken rolle kognitiv dissonans kan spille, når individet indgår i gruppen og føler sig presset til konformitet. Derudover har vi diskuteret videnskabelige og metodiske forhold, idet vi har diskuteret styrker og svagheder ved de klassiske socialpsykologiske eksperimenter af Solomon Asch og Stanley Milgram. Det har givet anledning til en generel diskussion af styrker og svagheder ved forskningsmetoderne i psykologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Hvordan lærer du noget?

I dette forløb har vi undersøgt, hvad der skal til, når mennesker skal lære noget. Vi har kigget på vores motivationsprocesser og evne til selvkontrol, på opmærksomheden og hukommelsens rolle for læring. Endelig har vi kigget på Vygotskys teori om Zonen for nærmeste udvikling (ZNU). Nogle eksperter taler om, at mange unge kæmper med motivationen, og vi har diskuteret hvorfor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Ind i voksenlivet

I dette forløb har vi undersøgt, hvilke temaer og problemstillinger der knytter sig til unges vej ind i voksenlivet. Vi har arbejdet med emner som: senmodernitet, identitet, valg, personlighedstræk, valgets paradoks, stress og coping, påbudskultur og utilstrækkelighed (jf. Christian Hjortkær) og sammenligningskultur. Endelig har vi arbejdet med, hvad det gode liv er ifølge hhv. Seligmann og Rosa.
Vi har også diskuteret de metodiske udfordringer, der kan være ved at måle og undersøge stress blandt unge mennesker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer