Holdet 2025 v psC (3) h6 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Rita Eriksen
Hold 2025 v psC (3) h6 (v psC (3) h6)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan drager man omsorg?
Titel 2 Hvornår vil du skade et andet menneske?
Titel 3 Læring i den digitaliserede tidsalder
Titel 4 Den digitaliserede og stressede ungdom
Titel 5 eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan drager man omsorg?

Vi lærer om børns udvikling og betydningen af omsorg og tilknytning i børns opvækst.
Den gode omsorg = tilsyn, tilknytning og stimulation:
Tilknytning: Bowlbys faser i tilknytningsprocessen + indre arbejdsmodeller og Ainsworths tilknytningsmønstre og fremmedsituationstesten.

Stimulation: Sterns teori om selvets udvikling, hvor fokus er på ansigtsduetter, RIG og affektiv afstemning. Hertil kommer Else Christensens følelsesmæssig frustration og svagt jeg. Her inddrager vi tillige Freuds personlighedsmodel og forsvarsmekaniser.

Med udgangspunkt i udsendelsen "Er du mors lille dreng?" kigger vi på omsorgssvigt og børns reaktioner herpå. I denne forbindelse arbejder vi med risiko og resiliens og kausalitet. Udsendelsen "Ingen kære mor" fungerer som case i forbindelse med børns reaktioner på omsorgssvigt. Her inddrager vi risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Fokus:
Bowlby - tilknytningsprocessen, indre arbejdsmodeller
Ainsworth - tilknytningsmønstre
Stern - ansigtsduetter, RIG, affektiv afstemning
Else Christensen - følelsesmæssig frustration, svagt jeg
Freud - personlighedsmodellen, forsvarsmekanismer
omsorgssvigt
børns reaktioner på omsorgssvigt
risiko- og resiliens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvornår vil du skade et andet menneske?

Med spørgsmålet om, hvornår man er parat til at skade et andet menneske som omdrejningspunkt, vil vi arbejde med nogle af de de klassiske socialpsykologiske eksperimenter og teorier. Det drejer sig om Sherif, Tajfel og Turner, Asch, Stoner, Sunstein, Zimbardo og Milgram. Det er med andre ord mennesket i gruppen, vi vil have fokus på: hvordan gruppen påvirker individets adfærd.
Herudover vil vi stifte bekendtskab med moralsk frakobling og ondskab som frihed.

Fokus:
Sherif - Realistisk KonfliktTeori (RKT)
Tajfel & Turner - Social IdentitetsTeori (SIT)
Asch - konformitet
Stoner - gruppepolarisering
Sunstein - eksperiment om politisk ekstremisme
Zimbardo - The Stanford Prison experiment
Milgram - lydighedens dilemma
Bandura - moralsk frakobling
Svendson - det onde som frihed
Goldberg - aggressiv adfærd
Fordomme og stereotyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Læring i den digitaliserede tidsalder

Hvordan lærer vi egentlig noget? Det vil vi forsøge at finde ud af ved især at kigge på vores hukommelsessystem, motivationsprocesser og opmærksomhedens rolle for læring.
Mange eksperter taler om, at mange unge kæmper med motivationen og har huller i hukommelsen. Vi vil kigge på, hvordan det kan være.
Hukommelsen er en af de mest grundlæggende egenskaber hos os mennesker og er helt afgørende for vores liv. Man kan sige, at den er limen, der giver vores liv sammenhæng og mening. Her vil vi tage afsæt i Atkinsons og Shriffins flerlagermodel, der skelner mellem 3 forskellige hukommelsessystemer.
Opmærksomhed og koncentration er afgørende for, om vi overhovedet lærer noget, der kan genkaldes og bruges fremover. Da opmærksomheden ikke kan deles, er det interessant, at mange mener at kunne multitaske. Kan vi overhovedet det og gør det os mere effektive - eller dummere? Kan det overhovedet betale sig at lære noget, når vi kan få IA til at gøre det for os?
Motivation er helt grundlæggende og afgørende for, om vi overhovedet lærer noget. Motivation beskriver den drivkraft, der får os til at handle, som vi gør og fordrer aktiv handling, mentalt eller fysisk. Vi kigger bl.a. på unges motivationskriser, ligesom vi vil se på, hvad selvkontrol betyder for læring.

- hukommelsen
- opmærksomhed, koncentration
- selvkontrol (skumfiduser)
- selvbestemmelsesteorien; motivation og læring
- selfefficacy - social-kognitiv indlæringsteori
- indlært hjælpeløshed
- tænkningens to systemer (Kahnemann)
- hjernens to bevidsthedsformer (Albert Gjedde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den digitaliserede og stressede ungdom

Den digitaliserede og stressede ungdom.

I forløbet undersøger vi, hvad der kendetegner ungdommen i dag, og hvordan deres liv påvirkes af, at de vokser op i en digitaliseret verden, hvor digitale og sociale medier spiller en stor rolle.

Vi starter med at introducere til det senmoderne samfund, hvor følgende begreber er undersøgt: konkurrencestat, kulturel frisættelse, utilstrækkelighed, valgets paradoks.

Vi været omkring emnerne ’personlighed’ og ’identitet’, og diskuteret hvilke personlighedstræk vores senmoderne samfund favoriserer, og hvordan det senmoderne samfund med aftraditionalisering, kulturel frisættelse og digitalisering påvirker unges identitetsarbejde.

Endeligt har vi kigget på sociale medier, psykologiske teorier om social sammenligning, og hvorfor vi mennesker sammenligner os med andre samt på begrebet vane, for at undersøge, hvordan disse psykologiske fænomener påvirker os i vores digitaliserede liv.

Vi arbejder med psykologifaglig viden om stress og undersøger, om der er en særlig indbygget risiko for at udvikle stress, når man lever i et senmoderne, digitaliseret samfund.
Vi har arbejdet med stress og indre og ydre stressfaktorer, ligesom vi har kigget på mental modstandskraft.

Fokuspunkter:
konkurrencestat
kulturel frisættelse
valgets paradoks
utilstrækkelighed
personlighedstyper og- træk
identitet
front- og back stage
social sammenligning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer