|
Titel
1
|
Ekstremisme og parallelsamfund
Vi beskæftiger os med tre forskellige former for radikalisering i to historiske perioder: ekstreme, negative bevægelser, terrorisme og konspiration.
Massakren i Jonestown i 1978 er omdrejningspunktet i undersøgelsen af, hvem, der går ind i ekstreme bevægelser, hvorfor folk forbliver medlemmer trods voldsomme vilkår samt, hvordan det er at skulle have et liv til at fungere efter x-antal år i en sekt.
Vi arbejder med hvervekampagner, overtalelsesteknikker, budskaber og bevidsthedskontrol. Undervejs inddrager vi socialpsykologiske mekanismer, som eleverne kender fra sidste års undervisning. Det drejer sig bl.a. om Zimbardo, Sherif, Asch, Milgram, Tajfel & Turner. Hertil kommer gruppepolarisering, det onde som frihed og moralsk frakobling
Vi har talt om, hvilke politiske strømninger der var medvirkende til Jim Jones' succes i årene 1953-1978.
Èt er at være et fredeligt medlem af en sekt, noget andet er at blive terrorist, der aktivt går ind i en voldelig kamp med livet som indsats.
Radikaliseringsprocessen som en lineær proces jf. "radikaliseringshuset" givet ét billede, mens et mere nuanceret billede er opnået ved at kigge på baggrundsfaktorer og overordnede mønstre.
Udsendelsen "Victors Hellige Krig" bruger til at analyse begrebet cross-over, ligesom den har fungeret som case for baggrundsfaktorer og radikaliseringsprocessen.
Vi får indblik i, hvem der bliver terrorist og forsøger at forstå terrorismens psykologi, vha. Carsten Rene Jørgensens identitetsbegreb samt hovedelementerne i hhv. den fundamentalistiske og den demokratiske mentalitet. Herunder inddrager vi kollektivisme vs. individualisme samt Sandra Wallmanns undersøgelse af kulturmøder i homogene og heterogene samfund.
Vi kigger afslutningsvist kigget lidt på konspirationsteori og -teoretikere og hvad det gør ved os og vores samfund.
I forsøget på at forstå det uforståelige anvender vi både det individ-psykologiske perspektiv, hvor Festingers teori om kognitiv dissonans indgår, og det socialpsykologiske perspektiv, hvor vi vender tilbage til Tajfel og Turners sociale identitetsteori og Sherifs realistiske konfliktteori.
|