Holdet 2c re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Lene Schou
Hold 2025 re/2c (2c re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er religion?
Titel 2 Islam
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Religion i det senmoderne + studietur til Paris

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er religion?

Introduktion til religionsfaget i stx - og til religion i 2c

Fokus: Hvad betyder "videnskabelig og ikke-konfessionel baggrund"?

Kort præsentation af tekstlæsning som den centrale metode i faget
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

I forløbet følger vi islam fra religionens grundlæggelse til klassisk islam til moderne islam i Danmark.
Der er et religionsfænomenologisk fokus på de fem søjler. Der er også fokus på halal og haram og sharia.

INDHOLD
- Islams grundlæggelse: Fra arabisk religion til abrahamsreligion. Delingen mellem sunni og shia.
- Profeten Muhammed. Åbenbaringen. Koranen.
- Iman: De seks trosartikler: Allah, Englene, Bøgerne, Profeterne, Dommens Dag og Skæbnen. Fokus på gudsbegrebet.
- Ibadat: De fem søjler: Trosbekendelsen, bøn, almisse, faste og valfart.
- Halal og haram. Frelse og fortabelse.
- Koranen. Hadith. Sunna. Sharia.
- Fundamentalisme og modernisme
- Tørklædet som eksempel.
- Jihad.

Religionsfænomenologiske grundbegreber:
- Myte og ritual, helligt og profant, teofani og epifani, axis mundi, frelse, renhed.
+ begreberne helligtekst, kanonisk tekst  og lovtekst.

TEKSTER
Se under "Kernestof" og/eller under de enkelte aktiviteters indhold.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme

Forløbet handler om den klassiske buddhisme. Fokus er på den religiøs-filosofiske lære.

INDHOLD
Buddhismens oprindelse i hinduisme.
Hinduisme: En synkretistisk religion. Kort intro til veda-religionen og  upanishadetænkningen.
Centrale begreber i hinduisme: Atman, brahman, karma og samsara, moksha.

De tre Kurve (tripitaka).

De tre Juveler: Buddha, Dharma og Shanga.

Buddha:
Siddharta Gautama. Buddha. Religionsstifter.

Dharma:
Dukkha og nirvana.
De fire sandheder. Frigørelse fra årsagskæden via den otteledede vej.
Avidya (uvidenhed). Maya (illusion). Karma. Samsara.
Livshjulet.
Anatman. Kort om De fem  skandhaer.
Karuna (medlidenhed, medfølelse) og metta (medlidenhed, medfølelse, omsorg).

Shanga:  
Klosterne som stedet, hvor dharma kan praksiseres.
Munkene som elite. De ti forskrifter.
Det gensidige forhold mellem lægfolk og munke.
Perspektivering til nutidig munk

Udbredelse og hovedretninger: Theravada, Mahayana, Vajrayana.

Boddhisattva’en (mahayana).

Kort om nutidig buddhisme i DK.

TEKSTER
Se under "Kernestof" og/eller under de enkelte aktiviteters indhold.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Forløbet er et kronologisk forløb, og teksterne læses primært religionshistorisk.
I første del af forløbet handler det om forudsætningerne for kristendommens tilblivelse, i anden del om kristendommens dannelse og i tredje del om folkekirken og de forskellige former for kristendom i dag.


OVERSIGT OVER INDHOLD
Global kristendom → dansk kristendom
Kristendom og kristen kultur?

Skabelsesmyterne
- Kaos og kosmos
- ”rester” fra oprindelig religion?

Syndefaldsmyten
- arvesynd
- den gammeltestamentlige gud

Pagten: Jahve og Israel

Fra GT-religion til antik jødedom

Jødedom omkring år 0
Eskatologi: Nærforventning og messianisme
Jødiske grupperinger

Jesusbevægelsen
Jesus som prædikant
Jesus’ virke og gerninger.
Jesus’ eskatologiske lære: Bjergprædikenen
Kærlighedsbudet. Lignelser. Næstekærlighed. Tilgivelse.
Jesus’ liv
Jesus Kristus.

Paulus: Den nye pagt
Genfortolkning af GT + NT = Kristendom

Den hellige treenighed: Faderen, Sønnen og Helligånden

Helligtekst og kanon.

Kristendommens udbredelse (kort oversigt)

Luther. Protestantisme

Den luthersk-evangeliske folkekirke
- folkekirkens status i grundloven
- folkekirken i dag

Kristne retninger i DK
- Indre Mission
- Grundtvigianisme

Grosbøl-sagen

TEKSTER
Se under "Kernestof" og/eller under de enkelte aktiviteters indhold.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion i det senmoderne + studietur til Paris

I forløbet har vi fokuseret på begreberne sekularisering og afsekularisering. Vi har primært arbejdet religionssociologisk.

Vi har undersøgt forholdet mellem stat, kirke og samfund i DK og i Frankrig - og sammenlignet og diskuteret ligheder og forskelle.

I undersøgelsen af forholdene i Frankrig har vi fokuseret på laicité-begrebet.
I undersøgelsen af forholdene i DK har vi fokuseret på folkekirkens særstatus i Grundloven og holdninger dertil.

Som en del af forløbet har vi været på studietur (se nedenfor).

TEKSTER
Se under "Kernestof" og/eller under de enkelte aktiviteters indhold.


STUDIETUR TIL PARIS
Religionsfagligt fokus:
- Det franske laïcité- begreb
- Sekularisering og afsekularisering i Frankrig
- Oversigt: Frankrigs befolkning fordelt i religiøse og ikke-religiøse grupper
+ begrebet "civil religion"
Konkret har vi set:
- Versailles (bygningskomplekset som helhed og selve kirken)
- Notre Dame
- Memorial des Martyrs de la Déportation
- Den danske kirke
- Triumfbuen og "den evige flamme"
- Cimetière du Père-Lachaise 
Og vi har anvendt:
- Ninian Smarts religionsdimensioner
- Religionsfænomenologiske grundbegreber
• Myte – urtid og nutid, kaos og kosmos
• Ritual
• Helligt og profant
• Teofani og epifani
• Axis mundi
• Frelse
• Renhed
- Andre begreber/ord
• Officiel religion
• Levende religion
• Civil religion
• Religion og kultur
• Religion og magt
• Helligtekst, kanonisk tekst og lovtekst
• Sekularisering
• Afsekularisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer