Holdet 2025 re/3s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Kristoffer Schumacher Rønn
Hold 2025 re/3s (3s re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religionsfænomenologi
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Vikingernes religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religionsfænomenologi

Beskrivelse af forløbet:

Dette forløb tager udgangspunkt i religionsfænomenologien, med henblik på at give eleverne en indføring i religion som videnskabeligt genstandsområde. Herudover fokuserer forløbet også på en begrebsramme, der har til formål at kunne arbejde med religion komparativt. Forløbet er ikke længere end 3 moduler, hvorfor det er mere tænkt som en rammesætning for det videre arbejde med religionsfaget end et egentligt selvstændigt forløb. Der fokuseres hovedsageligt på MYTER, RITUALER og ONTOLOGIER.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Beskrivelse af forløbet:
Eleverne har i dette forløb oparbejdet et kendskab til grundlæggende fænomenologiske begreber, i et indledende arbejde med skabelses- samt problemmyten i kristendommen. Forløbet har overordnet set båret præg af kristendommens historiske udvikling fra dens formative periode til reformationen. Herudover har der været et begrænset udblik mod mere moderne former.

Eleverne har igennem forløbet opøvet færdigheder i at karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale samt at anvende elementær religionsfaglig terminologi.

Forløbet har taget sit udgangspunkt i GT med skabelsesberetningen og syndefaldet med fokus på den kristne grundfortælling om arvesynden som grundlag for et senere arbejde med Jesus som soteriologisk figur. Eleverne har stiftet bekendtskab med Jesus komplekse fremstilling i den kristne tradition i forholdet mellem den historiske og mytiske Jesus, samt forholdet mellem ’den lidende’ og ’den guddommelige’ Jesus.  I den forbindelse har eleverne drøftet temaer som opstandelse, frelse, næstekærlighed og den kristne eskatologiske nærforventning. Videre har eleverne fået indblik i Paulus’ rolle i udbredelsen af kristendommen og videre Luthers trosbegreb under reformationen.  I en moderne kontekst har eleverne forholdt sig til præsteembedet, og den danske folkekirkes pluralisme i forhold til praksis og teologisk orientering.


Materiale til forløbet:
Den apostolske trosbekendelse

Allan Poulsen: ”Religion og kultur - en grundbog”, Systime 2006 s. 143 + 156-160

Om Paulus fra Allan Poulsen ”Kristendommen. Fra oldkirke til folkekirke” 2020 s. 133-136

Om Martin Luther fra Allan Poulsen ”Kristendommen. Fra oldkirke til folkekirke” 2020 s. 128-129

Martin Luther: Fortalen til Romerbrevet (uddrag), oversat af Finn B. Andersen, fra Folkekirkens hjemmeside.

Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen m.fl: ”Ritualteori – fænomenologisk” fra ”Begrebsnøglen til religion”, Systime

Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen m.fl: ”Religionsfænomenologi” fra ”Begrebsnøglen til religion”, Systime

Dåbsritualet: Dåb i kongefamilien 14. april 2011. https://www.youtube.com/watch?v=eBfHNTOa9Y4&t=108s

N.F.S. Grundtvig: "Skolen for livet" (1838)

Det Gamle Testamente:
1. Mosebog 1-2 (Skabelsesberetninger)
1. Mosebog 3 (Syndefaldet)
2. Mosebog 20, 1-21 (De ti bud)
Esajas’ bog kap. 11, 1-8 (Davidsønnens fredsrige)
Daniels bog kap. 7, 1 + 13-14 (Menneskesønnen)

Det Nye Testamente:
Matthæusevangeliet kap. 5 (Bjergprædiken)
Romerbrevet 5, 1-21

Synoptisk læsning (Jesu’ død):
Matthæusevangeliet kap. 27, 45-56
Markusevangeliet kap. 15, 33-41
Lukasevangeliet kap. 23, 44-49
Johannesevangeliet kap. 19, 25-37


Supplerende stof:
Sebastiano Ricci: ”Genopstandelsen” (1715)

Diego Velazquez: ”Jesu’ Korsfæstelse” (1632)

Kristian Leth: ”Biblen Leth fortalt – Jesu’ korsfæstelse” (2022)

DR1: ”De unge præster” afsnit 1. (2016)

Katolsk kristendom: https://www.religion.dk/kristendom/katolsk-kristendom

Protestantisk kristendom: https://www.religion.dk/kristendom/protestantisk-kristendom


Faglige mål:
-      disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
-      redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
-      karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
-      karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
-      demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet har taget udgangspunkt i et historisk blik på islams oprindelse og videre konstitution og splittelse i dens historiske kontekst. Videre har der været fokus på forholdet mellem islams praksisformer (De Fem Søjler) og de bagvedliggende teologiske komplekser (Koran, Hadith mm.). I den forbindelse har eleverne arbejdet analytisk med flere uddrag fra koranen og hadith, og med udgangspunkt i Jens Peter Schjødts og Van Genneps ritualteori, undersøgt flere centrale riter; f.eks. bønnen, hadj (pilgrimsfærden) og ramadan. Eleverne har også arbejdet gennemgribende med læsning af koranen. Bl.a. som undersøgelse af islams ontologiske orientering og natursyn. Herudover har der også været fokus på islam som en moderne religion, både i en dansk og europæisk kontekst – specielt med et feministisk fokus, hvor eleverne har set dokumentaren "Reformisten" (2019) af Marie Skovgaard.

Som gennemgående princip for alle forløbende, har der været et overvejende fokus på det komparative ved brug af en religionsfænomenologisk begrebsramme.

Nøgleord:
Koranen, sura, ayat, hadith, haram/halal, sharia, fatwa, fiqh, åbenbaring, shia, sunni, Al-fitna, profet (herunder Webers profettopos), umma, Muhammed, analogisme (ontologi), de fem søjler, de seks trosartikler, tawhid (gudsopfattelse - monoteisme), eskatologi, jahilyya, bogens folk, prædestination, modernisme/traditionalisme, sekularisme/fundamentalisme, islam i Danmark.

Materiale til forløbet:
Deniz Kitir: "Klassisk og moderne islam (K&M)" (2019) – udgangspunkt for størstedelen af den historiske såvel somteoretiske ramme for forløbet. s. 6-12, 39-57, 209-220.

Jens Forman: "Muslimernes religion" (2006) – Som supplement til "klassisk sharia" s.

Koran (uddrag):
Sura 2 (Koen)
Sura 3 (Amrams slægt)
Sura 11 (Hud)
Sura 16 (Bierne)
Sura 21 (Profeterne)
Sura 22 (Hajj)
Sura 98 (Det klare bevis)
Sura 102 (Ønsket om at få mere)
Sura 109 (De vantro)
Sura 112 (Den rene tro)

Marie Skovgaard: "Reformisten – den kvindelige imam" (2019)

Nour Tessie Jørgensen: "Kvindelige vejledere er vigtigere end kvindelige imamer (uddrag)" (2015)

Sherin Khankan: "Kvindelige imamer er en nødvendig reform (uddrag)" (2003)

Skaykh Abdullah al-Qalquili: "Familieplanlægning i islam" (1964) - Eksempel på en fatwa.

Shahidullah Farid: "Daglig praksis (Uddrag)" (1976) s. 8-10 – Vejledning til renselse.


Supplerende materiale:

Quran reciters - https://quran.com/reciters

Siyar-i Nabi: "Slaget ved Uhud" (1595)

Gert Posselt: "Muhammed-tegningerne" - https://lex.dk/Muhammed-tegningerne


Faglige mål:
-       disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
-       redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
-       karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
-       karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
-       karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
-      demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet har taget udgangspunkt i buddhismens historiske kontekst, samt dens "teologiske" ramme. Forløbet har fokuseret på buddhismens grundfortællinger bl.a. "Buddhalegende" og "Benarestalen", til at rammesætte religionens frelsesdimension – dharmaen, der fører til nirvarna. Forløbet peger herudover frem mod en mere vestlig praksis, hvor buddhistik praksis genfortolkes i en mere pluralistisk/eklektisk ramme – f.eks. ved Christian Stadils performative "corporate karma". Til sidst i forløbet har der været fokus på forskellene ved de tre store retninger; theravada-, mahayana- og vajrayanabuddhisme. Med et særligt fokus på vajrayana (tibbetansk) buddhisme, har forløbet forholdt sig til den rituelle dimension, såvel som de politiske gnidninger mellem Tibet og Kina siden 1950/51.

Nøgleord:
lidelsen (dukkha), "majas slør", dharma, "de fire ædle sandheder", karma, nirvarna, samsara, årsagskæden, "de tre juveler" (buddha, dharma, sangha), middelvejen, atman, an-atman, de fem skandhaer, meditation, tripitaka, upanishaderne (veda-tekstsamling), arhat, boddhisatva, Lama (Dalai Lama, Panchen Lama), theravada (hinayana), mahayana, vajrayana, upaya, mantra, tantra, mandala, askese (livsforsagelse).

Det senmoderne samfund, eklekticisme, individualisering, selviscenesættelse, pizzabuddhisme, litterær buddhisme

Materiale til forløbet:
OBS: De fleste tekster indgår i et kompendium vedhæftede første modul.

Andreasen et al: "Mennesket og magterne – En grundbog til religion" (1991) s. 144-147, 152-156.

Anders Nielsen: "Om Buddhisme - introduktion og tekster" (2015) s. 121-124

Svend Åge Bay: "Fremmede religioner i nutiden – Buddhalegenden" (1962)

Frede Granum Jensen: "Buddhisme og åndemanere i Thailand – Benarestalen" (2001)

DR2: "Himmelen over Danmark – Buddha og Millardæren" (2006)

Video: Mandala-ritual – https://www.youtube.com/watch?is=FAkwnl-b-WEiBu9c&v=WBrYUlOYK0U&feature=youtu.be

Video: Tibetansk himmelbegravelse – https://www.youtube.com/watch?v=R0ltJVI_NiI

Supplerende materiale:
Klaus Rifbjerg – "Engang" (1965)

Billede: Kollektiv meditation – https://www.lectio.dk/lectio/202/lc/78654161347/res/78654161348/Meditation%20-%20Kollektiv%20%28Sangha%29.jpg

Vesterbro kirkes hjemmeside – https://www.folkekirken-vesterbro.dk/brug-kirken/meditation-mindfulness-og-yoga-spirituel-praksis/

Information: "Pandabjørnene er en skændsel for Danmark" – https://www.information.dk/indland/leder/2019/04/pandabjoernene-skaendsel-danmark


Faglige mål:
-    disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
-    redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og
udbredelse
-   karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
-   karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
-   karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
-   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingernes religion

Beskrivelse af forløbet:
Eleverne har i dette forløb oparbejdet et kendskab til vikingernes religion med baggrund i det materiale der er tilgængeligt i form af skriftlige kilder som den poetiske edda og Snorris edda. Eleverne har videre arbejdet med en moderne praksis i form af asatro, og en moderne rituel praksis som reaktualisering af tidligere religiøse forestillinger.  

Forløbet har taget afsæt i en kronologisk gennemgang, der strækker sig fra nordisk mytologi og prækristen religiøs praksis til vikingetidens polyteistiske verdensbillede. Undervejs har der været et særligt fokus på vikingernes gudeverden, herunder centrale figurer som Odin, Thor, Loke, Freja, samt mytologiske fortællinger om verdens skabelse og undergang i Ragnarok. Eleverne har desuden fordybet sig i edda-digtene for at udforske vikingernes kosmologi og forholdet mellem guder og mennesker.

Derudover har eleverne arbejdet med religionens praksisdimension gennem studier af ritualer som blót, hvor de har fået indblik i de konkrete måder, troen blev udlevet i hverdagen. Afslutningsvis har forløbet kredset om asatro som en reaktualisering af en ældre religion i en moderne kontekst.


Materiale til forløbet:
Kap 1. Christian Vollmond og Allan Ahle “Førkristen nordisk religion og vikingetid” i Vikingernes religion. Columbus 2023 s. 8-12

Kap. 2 Christian Vollmond og Allan Ahle “Hvor har vi vores viden om vingerne fra?” i Vikingernes religion. Columbus 2023 s. 14-18

Jens Peter Schjødt ”Vikingernes guder efter de skriftlige kilder” i Ragnarok. Odins verden. Silkeborg Museum 2005 s. 9-24

Vølvens spådom ca. 1000 (Suzanne Brøggers gendigtning fra 2002), Athene 2002

Rigs remse i Christian Vollmond og Allan Ahle Vikingernes religion. Columbus 2023

Om Gefion i uddrag fra Gylfis blændværk (Gylfagning) i Christian Vollmond og Allan Ahle Vikingernes religion. Columbus 2023

Ritualbeskrivelse (Blót) http://asatrosamling.dk/om-asatro/hvad-er-et-blot-ritual/

Hvad er Asatro i dag? https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/hvad-er-asatro-i-dag/

Interview om asatro: https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g&t=6s

Offertekster: fra Christian Vollmond og Allan Ahle “Førkristen nordisk religion og vikingetid” i Vikingernes religion. Columbus:

Adam af Bremen – Krønike om ofringer i Uppsala

Thietmar af Merseburg - Om ofringer i Lejr

Ahmad al-tartushi – En arabisk købmands beretning


Supplerende materiale:
Billeder af Gefionspringvandet i København – https://da.wikipedia.org/wiki/Gefionspringvandet


Faglige mål:
-    disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
-    redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
udbredelse
-   karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
-   karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
-   karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
-   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer