Holdet 3d ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Malthe Stensgaard, Martin Vang Lystbæk
Hold 2025 ng/3d (3d ng, 3d ng øv1, 3d ng øv2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geologi og Jordens opbygning
Titel 2 Klimatologi
Titel 3 Vandets kredsløb
Titel 4 Landskab
Titel 5 Energi og produktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geologi og Jordens opbygning

Følgende sider er læst:
Side 130-137 + side 186-209



Vi har lavet følgende øvelser:

- geologisk tidslinje
- google earth øvelse
(undersøgelse af sammenhæng mellem pladegrænser, vulkaner og jordskælvs styrke/dybde.)
- "gæt en bjergart"
-fremlæggelse på klassen af én specifik vulkan (aflevering)

(følgende vulkaner er der arbejdet med: Kilauea, Stromboli, Galeras, Ruiz, Laki, St. Helens, Krakatau, Tambora, Toba).
Her har fokus bl.a. været på: beliggenhed, type af vulkan, magmatype, VEI index, konsekvenser af udbrud.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
vulkaner.projekt. 02-10-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klimatologi

I dette forløb er atmosfærens opbygning gennemgået og eleverne har behandlet følgende:

Dannelsen af forskellige typer nedbør: Konvergens-, konvektion-, front- og stigningsnedbør. Herunder dugpunktskurven og kvantitative opgaver om stigningsregn.
De globale vindsystemer og corioliseffekten.
Høj- og lavtryksystemer, land- og søbrise.
Albedoeffekten
Vahls klimaklassifikationsmodel og hydrotermfigurer.
Strålingsbalance, drivhusgasser og kulstofkredsløbet som årsag til global opvarmning.
Konsekvenserne af klimaforandringerne i Danmark.
De naturlige årsager til skiftende istider og varmeperioder.
Årstiderne her på Jorden forklaret ud fra den heliocentriske model.

Laboratoriearbejde:
Strålingsforsøg hvor afstandskvadratloven og indstrålingens vinkelafhængighed undersøges eksperimentelt.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klimatologi, opgaver 19-12-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vandets kredsløb

I dette forløb har vi beskæftiget os med:

Vandets kredsløb, herunder vandbalanceligningen som kvantitativ model til at beskrive vandbalancen i et hydrologisk opland.
Dannelsen af grundvand.
Jordpartiklernes betydning for permeabiliteten af en jord.
Jordteksturens betydning for planters livsforudsætninger.
Forurening af grundvandet og Danmarks grundvandssituation.

Feltarbejde:
Udgravning af jordprofil (05,-1 meters dybde)
Permeabilitetsøvelse
Sigteanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om jordprøver 26-02-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Landskab

I dette forløb gennemgås dannelsen af karakteristiske landskaber i Danmark, herunder:

Dødislandskab (huller og kamebakker)
Randmoræner
Bundmoræner
Hævet havbund
Tunneldale
Erosionsdale
Smeltevandssletter
Bakkeøer

De astronomiske årsager til de naturlige klimavariationer der giver anledning til skiftende istider og varmeperioder (var gennemgået i klimatologiforløbet men inddraget og genbesøgt her).

Eleverne har været på en felttur ved Nørrestrand og skrevet en rapport om landskabet i området. Menneskers påvirkning af landskabet er blevet analyseret igennem en case-opgave om Skjern å. Her har eleverne lavet en GIS-øvelse om historiske kort der viser udretningen og genslyngningen af Skjern å. Problematikken om lavbundsjorde og bæredygtighed i landbruget blev diskuteret i denne sammenhæng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Energi og produktion

Eleverne har lært om problematikken ved fossile energikilder gennem en beskrivelse af det globale kulstofkredsløb. Derudover har eleverne diskuteret alternativer til fossile brændsler og teknologiske løsninger til en mere bæredygtig energiforsyning. Eleverne arbejdet med data fra www.ourworldindata.org og kender til forskellen på forbrug og forbrugsbaseret forbrug.

Eleverne har lært om "brug og smid ud"-kulturen og de problematiske konsekvenser ved denne omgang med materialer og ressourcer. Fokus har været på byggebranchen hvor genanvendelse af materialer og bæredygtighed har været centralt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer