Holdet 3e ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Maj Margrethe Kjærgaard
Hold 2025 ng/3e (3e ng, 3e ng øv1, 3e ng øv2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er der drikkevand nok i fremtiden
Titel 2 Vejr og klima
Titel 3 Vulkaner og jordskælv
Titel 4 Energi i fremtiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er der drikkevand nok i fremtiden

Er der rent drikkevand i fremtiden?

FNs verdens mål og drikkevandsforsyningen i andre lande (Chile, USA og Indien)

Vandets kredsløb/den hydrologiske cyklus.  Vands tilstandsformer

Vandbalanceligningen (overordnet)

Stikord - fordampning/evaporation, infiltration, transpiration, evapotranspiration, afstømning, underjordisk og overfladisk afstrømning, kondensation, grundvandsopland, topografisk opland.

Nedbør - årsager til nedbør i DK. vestenvindsbæltet og stigningsregn (Se også det foregående forløb om klima og hvorfor det regner.)

Grundvandsdannelse. Forskelle i infiltrationshastigheden i ler- og sandjord. Mættet og umættet zone. Hårrørseffekt/kapilærrørseffekt. Grundvandsspejl

I skal have kendskab til vandbalanceligningen

Grundvand og overfaldevand til drikkevand. Danmarks drikkevandsforsyning er unik pga vi udelukkende bruger grundvand.

Forurening og beskyttelse af grundvand.  Punkt-, linje- og fladeforurening. Salt i grundvand

Problemer med drikkevandsforsyningen i andre lande (privatisering, klimaforandringer)

Det fluviale landskab. Åens forløb. Meander buer. Vandløbets opland, det øvre, mellemste og nedre løb.Hvordan bebyggelse og diger påvirker åen. Klimaændringer og vand.

Materiale:
Film: En verden uden vand
Film: Grundvand i DK

Istider og jordbund
https://www.youtube.com/watch?v=6qchsM9XkS8
https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI

Naturgeografi C, Side 119-135
Naturgeografi C, Side 154-157

https://www.verdensmaalene.dk/status-paa-verdensmaalene

Forsøg og andet empirisk arbejde:
Journal_jordbundsundersøgelse
Journal_Sigteanalyse
Journal_Opmåling af åen
Analyse af jordforurening i lokalområdet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vejr og klima

Atmosfærens opbygning
Hvorfor har vi årstider. Jordens bevægelse omkring solen
Hvad er albedo?
Hvorfor regner det - luftens dugpunktskurve
Nedbørstyper - især stigningsregn
Dannelse af tryk og vinde
Det globale vindsystem. Termiske og dynamiske højtryk og lavtryk. Den intratropiske konvergenszone
Søbrise og landbrise
Klima og plantebælter

Forsøg
Energibalancen
Sky i en flaske
Hvorfor blæser det
Analyse af vejret i Vestafrika
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vulkaner og jordskælv



Være vidende om de tidsperioder jorden er inddelt i.
Vide hvad den geologisk cyklus er og kende metaforme, sedimentære og magmatiske bjergarter,


Redegøre for Alfred Wegeners kontinentaldriftsteori og for de observationer der støtter den (kystlinjer der passer sammen som pusselspil,  geologiske aflejringer, fossiler, havbundsundersøgelser, GPS)
.
Beskrive jordens indre opbygning (kerne, kappe, skorpe, litosfære, astenosfære, mesosfære) og forklar hvad konvenktionsstrømmninger er og hvilken betydning de har.

Vide hvad pledetektonik er.
I skal vide hvilke typer af pladegrænser der findes (Konstruktiv, destruktiv og bevarende pladegrænse) og kunne nævne eksempler på de forskellige typer pladerande og hvor de findes på jorden.
I skal også vide hvorfor litosfære pladerne bevæger sig (bl.a konvektionsstrømninger)

Vulkaner: I skal kende til pladegrænse-vulkaner og hotspotvulkaner. Kende til vulkaners opbygning, lavaens flydeegenskaber (viskositet). Størrelse af udbrud efter VEI skalaen. Vulkaners indvirkning på klimaet. Vulkantyper og hvordan lavaens flydeegenskaber har betydning for vulkanens form. Placering af skjold- og stratovulkaner i forhold til pladegrænsetypen

Jordskælv (epicenter og hypocenter). Hvilke faktorer der har betydning for jordskælvenes ødelægglser (styrke, befolkning, bygningstraditioner).
Hvordan man måler jordskælv (Seismograf og seismogrammer, bestemmelse af Jordskælvs styrke og epicenter)
Jordskælvsbølger og udbredelsen af disse (P-, S-, og L -bølger, skyggezoner)

Tsunamier. Der tages udgangspunkt i tsunamien i det indiske ocean 2004. Hvad tsunamier er, hvordan skaderne kan mindskes.

Materiale
Naturgeografi C,  4. Udg.
Kapitel 3. Side 54-78


Om geologisk tid
https://naturfilm.info/geologi-og-landskaber/

https://nbvm.no/dk/rocks1_dk.html

Vulkaner:
https://nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
https://www.dr.dk/drtv/episode/farlig-mission_-johanne-paa-vulkaner_253830

Tsunamier
file:///C:/Users/HGYM-maix1774/Downloads/8_-_Naturens_vaern_mod_flodboelger%20(1).pdf
file:///C:/Users/HGYM-maix1774/Downloads/Den-dynamiske-Jord%20(3).pdf (side 17-25)

Pdf udleveret - Den dynamiske jord. Kapitlet om tsunamier.
https://www.youtube.com/watch?v=4yFNOuo_YxI

Jordskælv
https://www.youtube.com/watch?v=YsTNVehkMyM
https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
https://www.youtube.com/watch?v=8QNigxTN384&t=389s


Øvelser:
Vulkanske bjergarter.
Tsunamier og bølgehastigheder
Bestemmelse af jordskælvs epicenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi i fremtiden


Danmark energipolitik og forbrug

Oliedannelse - kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart. migration

Olieefterforskning, olieboringer

VE

Solceller
Jernmarker, NIMB, Dem- og vi -vindmøller

Øvelser
Olie i kridt
Solceller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer