Holdet 2h Sa-f inno (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jonna Benner Lundgaard
Hold 2025 Sa/2h3 (2h Sa-f inno)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01: Kriminalitet
Titel 2 02: Social ulighed
Titel 3 Kommunalvalg 2025 (kort forløb)
Titel 4 03: Presset ungdom
Titel 5 04: Dansk politik
Titel 6 05: Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01: Kriminalitet

I dette forløb har vi haft fokus på årsagerne til kriminalitet og har fået kendskab til forskellige kriminalitetsteorier. Derudover har vi set nærmere på forskellige typer af kriminalitet, ungdomskriminalitet, bandekriminalitet og begrebet recidiv. Undervejs har vi inddraget forskelligt statistisk materiale samt forskellige teorier til forklaring af kriminalitet.

Afslutningsvis har vi arbejdet med typer af straf og det danske retssystem.

Vi har desuden haft besøg af en politibetjent, der fortalte om banderelateret kriminalitet i Horsens, herunder økonomisk kriminalitet.

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering  
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Begreber
- Kriminalitet
- Ungdomskriminalitet (15-17 år)
- Den kriminelle lavalder (15 år)
- Betinget dom
- Ubetinget dom
- Recidiv
- Mørketal

Straffelovens fire grupper af forbrydelser:
• Ejendomskriminalitet
• Voldskriminalitet
• Seksualforbrydelser
• Anden kriminalitet

SNAP-modellen: Forklarer hvorfor individet vælger at blive kriminel
• BelaStning
• Netværk
• Attraktiv
• Person

Kriminalitetsformer:
• Overlevelseskriminalitet
• Opvisningskriminalitet
• Oplevelseskriminalitet
• Organisk kriminalitet

Årsager til kriminalitet
• Motivationsteori: Merton
• Kulturteori: Sutherland
• Kontrolteori: Hirschi

Bourdieu
• Social arv
• Social baggrund
• Habitus
• Kapitaler
• Felter
• Økonomisk kapital
• Kulturel kapital
• Socialkapital

Materiale:
- Antoft, Rasmus m.fl.: "SociologiNU". Systime, 2015. (afsnittet 9.4 "kriminalitet, grupper og bander")
- Iversen, Evald Bundgård m.fl.: "Sociologisk set". Systime, 2011. S. 100-104 + 106-107
- Skov, Oliver Boserup m.fl.: "Fri eller fortabt?". Columbus, 2019. S. 180-199
- Smith, Eva: "Kriminalitet og retfærdighed". Columbus, 2012. S. 63-65

Andet:
- Artikel: "27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne - nu er han ude på den anden side (dr.dk, 11.3.2020)
- Artikel: "Bande-kender: Forbuddet mod Loyal to Familia kan være grunden til, at svenske unge hyres som lejemordere" (dr.dk, 9.8.2024)
- Artikel: "Ét tryk på en knap en sommeraften fire år siden forfølger Christian de næste 20 år" (dr.dk, 13.07.2020)
- Statistik: Dømte personer - Danmarks Statistik (dst.dk)  
- Statistik: Tilbagefald til kriminalitet - Danmarks Statistik (dst.dk)
- Udsendelse: "Deadline kontrafaktisk" (DR2, 20.07.2022)
- Udsendelse: "Farvel til bandelivet" (DR1, 18.03.2020)
- Udsendelse: "Vaneforbryderen fra Vendsyssel" (DR1, 5.5. 2021)
- Kend din ret: https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-5/ (Danmarks Domstole)
- Domsmandsspillet: https://domsmandsspillet.dk/
- Valgfri podcast fra serien 'Fængsel'  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/faengsel-3596032042000



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 - Analyse af podcasten "Fængsel" 26-09-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02: Social ulighed

I dette forløb har vi fokus på ulighed i Danmark. Vi kigger på ideologiernes holdninger til ulighed, partiernes holdninger, velfærdsmodeller, social arv og mobilitet. Vi kigger på ressourcebeholdere, fattigdom samt ulighed i forhold til etnicitet.

Derudover har vi undersøgt social ulighed i sundhed ud fra statistisk materiale samt udsendelsen "En syg forskel", samt ulighed mellem kønnene.

I forløbet har vi haft besøg af hjemløseindsatsen i Horsens til at fortælle om deres arbejde med hjemløse i kommunen.

KERNESTOF:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
- samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

CENTRALE BEGREBER
- Social ulighed
- FN's Verdensmål nr. 10 (mindre ulighed)
- Klassesamfundet (overklassen, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse)
- Ideologier

Lighedsbegreber
- Formel lighed
- Chancelighed
- Resultatlighed

Den ”nye” ulighed (Lars Olsen)
- Ressourcebeholderne: økonomi, kultur, arbejdsmarkedstilknytning, netværk, stabilitet i familien, helbred

Social stratifikation og sociale klasser

Velfærdsmodeller
- Den residuale velfærdsmodel
- Den korporative velfærdsmodel
- Den universelle velfærdsmodel

Bourdieu
- Habitus, kapital og felt

Social arv
- Social mobilitet (karrieremobilitet og generationsmobilitet)
- Social reproduktion
- Mønsterbryder

Aktør/struktur - hvad afgør en persons sociale position i samfundet?

Det kønsopdelte arbejdsmarked
- Den vertikale kønsopdeling
- Den horisontale kønsopdeling
- Løngab

Axel Honneth (anerkendelsesteori)
- Den private/emotionelle anerkendelse
- Den retslige anerkendelse
- Den solidariske anerkendelse

Økonomisk ulighed
- Absolut fattigdom
- Relativ fattigdom
- Gini-koefficient
- Social marginalisering¨
- Social eksklusion

MATERIALE
- Jensby, Jakob & Brøndum, Peter: ”Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social ulighed”. Columbus 2015. S. 85-97
- Skov, Oliver Boserup m.fl. "Samf på B. 3.udgave. s.55-71, 147-159
- Brøndum, Peter & Carlsen, Marie Berg: "Vores samfund". Columbus 2024. Afsnit "Ideologiernes holdning til ulighed"

SUPPLERENDE MATERIALE
- P3 Essensen Youtube: Her dør du 10 år tidligere: https://www.youtube.com/watch?v=5CVIu8p5Dfw
-  https://klassesamfund.dk/
- Dokumentar: "En syg forskel" (afsnit 1), DRtv 23. maj 2016
-  https://www.youtube.com/watch?v=_HEnohs6yYw
- Dokumentar:  https://www.dr.dk/drtv/se/realitytjek_-alex-vanopslagh-moeder-kontanthjaelpsmodtager_172066
- Video i artiklen: "Økonomiprofessor på kvindernes kampdag: Fanden tage moderskabet!" (Berlingske, 8.3.2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kommunalvalg 2025 (kort forløb)

I dette korte forløb op til Kommunal- og Regionsrådsvalget 2025, har vi haft fokus på de opgaver hhv. stat, region og kommune har. Desuden har vi fulgt den lokale valgkamp og valgdebat i Horsens Kommune, herunder hvilke politiske emner der er på den politiske dagsorden.

Vi har desuden deltaget i valgarrangement på skolen.

Kernestof
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Materiale:
- Podcast "Kandidatfesten" (DR P4)
https://www.dr.dk/lyd/p4/kandidatfesten/kandidatfesten-2025/horsens-kommune-spidskandidatdebat-14992540038
- Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/danskerne-skal-til-kommunalvalg-se-hvilke-emner-vaelgerne-gaar-mest-op-i
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 03: Presset ungdom

I dette forløb har vi fokus på unges trivsel i det senmoderne samfund ud fra centrale sociologiske teorier. Herunder kendetegn ved det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe og Rosa) og betydningen af sociale medier (Goffman og Meyrowitz).

Vi har inddraget begreberne perfekthedskultur og præstationssamfund, ligesom vi har arbejdet med konkurrencestaten og Hartmut Rosas accelerationssamfund. Vi har desuden haft fokus på, hvor kravet om præstation kommer fra og her diskuteret aktør- og strukturforklaringer.

I forløbet har vi haft besøg af Ungdomscenter Horsens til en snak om unges trivsel og hvordan kommunen arbejder med dette.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Begreber
- Identitetsdannelse
- Socialisering
• Primær socialisering
• Sekundær socialisering
• Tertiær socialisering
- Dobbeltsocialisering (Sommerfuglemodellen – Lars Dencik)
- Normer
• Formelle normer
• Uformelle normer
- Internalisering
- Sanktion
• Positive sanktion
• Negative sanktioner
- Social kontrol
- Sociale roller og social struktur
- Rollekonflikt
- Præstationssamfund
- Konkurrencestat
- Aktør og struktur – hvor kommer kravet om præstation fra?

Samfundstyper
• Det traditionelle samfund
• Det moderne samfund
• Det senmoderne samfund

Velfærdsmodeller
• Den universelle velfærdsmodel
• Den residuale velfærdsmodel
• Den korporative velfærdsmodel
• Velfærdsstaten under pres

Anthony Giddens om det senmoderne samfund
• Konstant forandring
• Stigende valgmuligheder
• Aftraditionalisering
• Adskillelse af tid og rum
• Udlejringsmekanismer
• Ekspertsystemer (ansigt-til-ansigt + ansigtsløse relationer)
• Øget refleksivitet
• Ontologisk usikkerhed

Thomas Ziehe om det senmoderne samfund
• Kulturel frisættelse
• Formbarhed
• Subjektivisering
• Emblematisering
• Potensering

Erving Goffman (identitet og sociale medier)
• Face
• Frontstage
• Backstage
• Impressionmanagement
• Beskyttelsesmekanisme

Meyrowitz (identitet og sociale medier)
• Middle region
• Deep backstage
• Forward frontstage

Hartmut Rosa om ”accelerationssamfundet”
• Højhastighedssamfundet
• Hamsterhjul
• Fremmedgørelse
• Acceleration
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af social forandring
- Acceleration af livstempoet

Materiale
- Matthiesen, Tobias, m.fl.: "Fri eller fortabt", Columbus 2019. S. 18-31, 41, 65-71
- Bjørnstrup, Victor m.fl: "Velfærdsstaten under pres" - afsnit fra iBogen "Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager" + Afsnit 2.3 "Acceleration og fremmedgørelse - konsekvenser af konkurrencestaten?"

Andet
- Artikel: "Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!"
- Artikel: "Kommende jurastuderende: I jagten på det perfekte har en generation af unge gjort alle fejl til en personlig katastrofe" (Politiken, 2.8.2020)
- Artikel: "Mette F løfter pegefingeren igen: Ikke sikkert at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet" (TV2.dk, 21.3.2024)
- Udsendelse: "Presset ungdom" afsnit 1 + 2 (TV2, 2023)
- Udsendelse:: ”Alt for kliken” afsnit 1 (DR3 2019)
- Udsendelse: "De perfekte piger" afsnit 3 (DR1 2018)
- Statistik om unges brug af sociale medier

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 04: Dansk politik

Forløbet bygger ovenpå elevernes viden fra 1hf ks om dansk politik. Vi har haft fokus på ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd med kobling til valgkampen frem mod Folketingsvalget 2026. Vi har kigget på meningsmålinger og selve valgresultatet, og derefter arbejdet med regeringsdannelse.

Holdet har desuden været med til et valg arrangement på skolen op til Folketingsvalget.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder det politiske system i Danmark.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Begreber
- Repræsentativt demokrati
- Dahls fem demokratiopfattelser
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Rettigheder og pligter i et demokrati
- Regeringsparti
- Støtteparti
- Oppositionsparti

Vælgeradfærd
• Kernevælger
• Marginalvælger
• Partiidentifikationsmodellen
• Rational choice teori
• Den sociologiske model
• Class voting og issuevoting
• Nærheds- og retningsmodellen

Partiadfærd
• Downs medianvælgermodel
• Kaare Strøm (office-seeking, vote-seeking og policy-seeking)
• Molins model (partiernes valg af standpunkt)

Materiale:
- Skov, Oliver m. fl: "Samf på B" (Columbus 2019), s. 84, 88-94, 148-156, 190-191
- Jesper Hjarsbæk Rasmussen: "Politikkens kernestof" (Columbus 2023). Kapitel 6 om "Partiadfærd")
- Skov, Boserup Oliver m.fl.: "Samf på B" 3. udgave (Columbus, 2022). S. 85-95, 198-200, 203-204

Andet
- Hvem skal regere landet. Her er de parlamentariske muligheder.pdf
- Kan du tælle til 90? (dr.dk) https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger
- Artikel: "Margrethe Vestager: Sociale medier er et problem for demokratiet" (Kristeligt Dagblad, 3.6.2018)
- Artikel: "Sådan står partier, politikere og vælgere: Disse tal fortæller alt om dansk politik lige nu" (Altinget, 15.12.2025)
- Video om Folketingsvalg. https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm (ft.dk)
- Video: "Hver syvende kommentar på sociale medier er hadefuld" (TV2 Fyn https://www.tv2fyn.dk/fikduset/fikduset-hver-syvende-kommentar-pa-sociale-medier-er-hadefuld?autoplay=1&fbclid=IwAR2b93GQqLzyE-j1SsGGQLJYHq7v0B2QYtZ97uSv_gfodyvNTceu-z-yZAw#player
- Video om Molins model: https://www.youtube.com/watch?v=-YBQU-6gp9A
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 05: Økonomi

I dette forløb starter vi med at kigge på og forstå de grundlæggende økonomiske sammenhænge via fx de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og det økonomiske kredsløb. Desuden kiggede vi på økonomisk politik, hvor vi særligt havde fokus på finanspolitik og strukturpolitik. Desuden har vi kigget på EU's betydning for Danmarks muligheder for at føre økonomisk politik, globaliseringens betydning for dansk økonomi + konkurrenceevnen.

Vi har haft besøg af privatøkonomer fra Jyske Bank til en snak om skat, opsparing, budget, aflæsning af lønsedler mm.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi

Kernestof
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Begreber
- Udbud og efterspørgsel - Markedsmekanismen.
- BNP, Vækst, produktivitet
- Ulighed (gini-koefficient)
- Inflation (flaskehalsproblemer)
- Multiplikatoreffekten
- Det økonomiske kredsløb

Arbejdsløshed
• Konjunkturarbejdsløshed
• Strukturarbejdsløshed
• Friktionsarbejdsløshed
• Sæsonarbejdsløshed

Konjunkturer
• Højkonjunktur
• Lavkonjunktur
• Opgangskonjunktur
• Nedgangskonjunktur

Økonomisk politik

De samfundsøkonomiske mål
• Økonomisk vækst (BNP)
• Bæredygtig udvikling
• Lav arbejdsløshed
• Balance på offentlige finanser
• Ligelig velstandsfordeling
• Stabil inflation
• Balance på betalingsbalancen

Målkonflikter (mellem de økonomiske mål)

Finanspolitik
• Ekspansiv finanspolitik
• Kontraktiv finanspolitik

Pengepolitik
• Ekspansiv pengepolitik
• Kontraktiv pengepolitik

Strukturpolitik
• Arbejdsmarkedspolitik.
• Stramning vs. Opkvalificering.
• Flexicurity og den danske model.

Hvordan fører man økonomisk politik som medlem af EU?
• Fællesmarkedet.

Velfærdsstaten
• Den offentlige sektor. Indtægter og udgifter

Globalisering
• Interdependens
• Konkurrenceevne

Materiale
- Skov, Oliver Boserup m.fl: Samf på B", 3. udgave (Columbus 2022) s.217-232, 234-237, 239-246, 251-259
- ”Økonomiens kernestof” af Jacob Graves Sørensen (s. 204-205)

Andet
- https://fagbladet3f.dk/guide/ny-overenskomst-her-er-det-vigtigste-for-dig/
- https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
+ diverse statistik til analyse af dansk økonomi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer