Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Horsens Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Holm Andreasen
|
|
Hold
|
2025 Sa/2h2 (2h Sa-f pæd h2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Social ulighed
Forløb. Social ulighed
I dette forløb kigger vi på social ulighed, social arv, mønsterbrud med udgangspunkt i teoretikerne Bourdieu og Lars Olsen. Forløbet koncentrerer sig om danske forhold og suppleres af et globalt udsyn på FN's verdensmål nr. 10 om "Mindre ulighed". Undervejs i forløbet prøver vi at forklare, hvorfor der er ulighed i sundhed, uddannelse, livschancer og levekår. Om ulighed er et problem eller ej, har løbende været diskuteret på baggrund af vores sociologiske analyse og med inddragelse af ideologiske perspektiver, herunder John Rawls principper for et retfærdigt samfund.
KERNESTOF:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
- samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Centrale begreber:
• Social ulighed: Den ulighed der systematisk skaber forskelle og ujævnheder mellem forskellige individers levekår
• Velfærdsprincipper: herunder stat, marked og civilsamfund
• Ideologier
• FN’s Verdensmål nr. 10: mindre ulighed.
Klassesamfundet
• Marx: Kapitalisme klassesamfund.
• Kapitalhaver og Lønarbejder
• Klassemodsætning/klassekamp.
• Profitmaksimering/kapitalisme er ulighedsskabende.
Lighedsbegreber
• Formel lighed, Chancelighed, resultatlighed
Den ”nye” ulighed (Lars Olsen)
• Ressourcebeholderne: økonomi, kultur, arbejdsmarkedstilknytning, netværk, stabilitet i familien, helbred.
Bourdieu
• Habitus, kapitaler, felter og doxa
Social arv
• Struktur/aktør debatten.
• Social mobilitet
Kan ulighed være retfærdigt? (John Rawls)
• Frihedsprincippet
• Differensprincippet
• Mulighedsprincippet
GRUNDBOGSMATERIALE
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup. Columbus (2016). Samf på B - Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. 3.udgave. 1.oplag 2022.
S.56-84, 148-167
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke, Luk samfundet op. 4.udgave, 2021. s.96-99.
SUPPLERENDE MATERIALE:
TV-udsendelse: ”En syg forskel”, episode 1. DR1 (sendt 23.05.2016)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Præstation og identitetsdannelse i det senmoderne
Forløb. Præstation og identitetsdannelse i det senmoderne
OM FORLØBET
Vi har haft fokus på definition af det traditionelle, moderne og senmoderne samfund og har undersøgt udfordringerne ved identitetsdannelse i det senmoderne samfund (fx betydningen af sociale medier) og konsekvenser for individet. I forlængelse af dette havde vi fokus på perfekthedskultur og begrebet præstationssamfund med henblik på at undersøge, aktuelle kilder til mistrivsel i nutidens samfund.
I forbindelse med det senmoderne samfund har vi arbejdet med følgende centrale teoretikere: Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Erving Goffman og Hartmut Rosa.
Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
KERNEBEGREBER OG EMNEOMRÅDER
- Identitetsdannelse
- Socialisering (primær-, sekundær- og tertiære socialisering)
- Dobbeltsocialisering (Sommerfuglemodellen - Lars Dencik)
- Norm (Formelle normer og Uformelle normer)
- Internalisering
- Sanktion (negative sanktioner og positive sanktioner)
- Social kontrol
- Sociale roller
- Rollekonflikt
- Familietyper (Svingdørsfamilien, teamfamilien, det sociale akvarium, den patriarkalske familie)
- Samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund)
CENTRALE TEORETIKERE
Anthony Giddens
- Valgmuligheder
- Aftraditionalisering
- Eventfælleskaber
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejringsmekanismer
- Ekspertsystemer
- Øget refleksivitet
-Ontologisk usikkerhed
Thomas Ziehe
- Formbarhed
- Individualisering
- Subjektivisering
- Kulturel frisættelse
- Stødpudezoner
- Potensering
- Emblematisering
Hartmut Rosa
- Højhastighedssamfundet
- Hamsterhjul
- Fremmedgørelse
- Acceleration
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af social forandring
- Acceleration af livstempoet
Erving Goffman
- Social konstruktion
- Face
- Indtryksstyring
- Selvet
- Frontstage
- Backstage
GRUNDBOGSMATERIALE
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup. Columbus (2016). Samf på B - Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. 3.udgave. 1.oplag 2022.
S. 13-55
Matthiesen, Tobias, m.fl.: Fri eller fortabt, columbus 2019.
s. 18-38, 65-71
SUPPLERENDE MATERIALE:
Danmarks Statistik: ”Regnbuefamilien er blevet større”. 15.8.2019.
Feelholt, Lene: ”Eksperter om unges trivsel: Det perfekte er det nye normale” (uddrag). Politiken, 27.09.2014.
Hansen, Søren Schultz: ”Unge får stress, fordi de er slaver af tiden” (uddrag). Information,16.03.2022.
Kallesø-Hansen, Henrik: ”Trivselskonsulent: Unge er blevet små virksomheder på et marked”. Kristeligt Dagblad, 23.08.18
Kulager, Frederik: ”Her er hvad medierne gør ved de unge”. Zetland, 05.06.2018.
Ørstrup, Kirstine Møgelbjerg : ”Her er Danmarks 37 forskellige familieformer”. TV2.dk, 31.7.2016.
TV-udsendelse: ”Limbo - Når sabbatår er fucked”, DR3 (sendt 14.07.2019)
TV-udsendelse: ”De perfekte piger” afsnit 1, DR3 (sendt 18.03.2018)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Demokrati, partier og vælgere.
Forløb. Demokrati, partier og vælgere.
OM FORLØBET:
Formålet med forløbet har været at opnå viden om politiske skillelinjer, vælgeradfærd, partiadfærd, demokrati- og magtformer. Derudover har vi arbejdet med grundlæggende viden om dansk politik, herunder de danske partier, værdipolitik, fordelingspolitik, HV-skalaen, Minervamodellen, de klassiske ideologier samt socialliberalisme og nationalisme og grøn ideologi, og opbygningen af det politiske system i Danmark.
Kernestof
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder det politiske system i Danmark.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Vi har bl.a. arbejdet med følgende begreber og modeller til at beskrive VÆLGERADFÆRD:
- Kernevælger
- Marginalvælger
- Partiidentifikationsmodellen
- Rational choice teori
- Den sociologiske model
- Class voting og issuevoting
- Nærheds- og retningsmodellen
I forbindelse med PARTIADFÆRD har vi bl.a. arbejdet med følgende begreber og teorier:
- Downs medianvælgermodel
- Kaare Strøm (office-seeking, vote-seeking og policy-seeking)
- Molins model (partiernes valg af standpunkt)
Øvrige væsentligste begreber i forløbet er:
- Repræsentativt demokrati
- Dahls fem demokratiopfattelser
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Det deliberative demokrati og den demokratiske samtale
- Rettigheder og pligter i et demokrati
- Magt på fire niveauer (direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt)
GRUNDBOGSMATERIALE
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup. Columbus (2016). Samf på B - Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. 3.udgave. 1.oplag 2022.
S. 85-141, 148-159, 184-210
SUPPLERENDE MATERIALE
Baungaard, Anne: ”De unge har ikke lyst til at diskutere på sociale medier: ’Det er et kæmpe demokratisk problem’”. Berlingske, 1.7.2021
Meningsmålinger fra DR https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
TV-udsendelse: ”Realitytjek: Alex Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtager”. DR1, sendt 12. marts 2020
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dansk økonomi
Forløb. Dansk økonomi
I dette forløb har vi haft fokus på de basale økonomiske sammenhænge, herunder kredsløbet, konjunkturer og økonomisk politik, og brugt dem til at undersøge og forklare, hvordan det står til med dansk økonomi i dag. Vi har set på statens indtægter og udgifter for at se hvordan den danske velfærdsmodel bliver udfordret og hvilke løsninger der kan være på udfordringerne.
KERNESTOF:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Centrale begreber
Økonomi
• Udbud og efterspørgsel. Markedsmekanismen.
• BNP, Vækst, produktivitet
• Ulighed (gini-koefficient)
• Inflation (flaskehalsproblemer)
• Arbejdsløshed: Konjunkturarbejdsløshed, Strukturarbejdsløshed, Sæsonarbejdsløshed
• Det økonomiske kredsløb
• Konjunkturer. Høj/lav, opgang/nedgang.
Økonomisk politik
• De samfundsøkonomiske mål
o Vækst (BNP) vs. Bæredygtighed
o Høj Beskæftigelse vs. lav Inflation
o Lav ulighed vs. Lav skat
o Betalingsbalancen (handelsbalancen)
o Statsbudgettet
• Finanspolitik
• Pengepolitik
• Strukturpolitik
o Arbejdsmarkedspolitik.
o Stramning vs. Opkvalificering.
o Flexicurity og den danske model.
• Hvordan fører man økonomisk politik som medlem af EU?
o Fællesmarkedet.
Velfærdsstaten
• Den offentlige sektor. Indtægter og udgifter
• Velfærdsudfordringer. Indefra og udefra. Og i fremtiden.
Globaliseringen
• Interdependens
• Konkurrenceevne
GRUNDBOGSMATERIALE
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup. Columbus (2016). Samf på B - Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. 3.udgave. 1.oplag 2022.
S. 211-265, 168-183
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/202/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71502958100",
"T": "/lectio/202/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71502958100",
"H": "/lectio/202/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71502958100"
}