Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24
|
|
Institution
|
Y - Niels Steensens Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Ditte Solsø Kristensen
|
|
Hold
|
G2023 SA/d (1d SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
#1 Ulighed i Danmark (grundforløb)
Eleverne er blevet introduceret for samfundsfag, herunder samspillet mellem samfundsfaglig empiri og teori. Eleverne har lært om samfundsfagets tre discipliner (politik, økonomi og sociologi) og har gennem disse anskuet og undersøgt emnet ulighed i Danmark.
Fra et sociologisk perspektiv har eleverne lært om ulighed i Danmark ved hjælp af begreberne; social mobilitet, social arv, absolut og relativ fattigdom samt Bourdieus teori om kapitaler og habitus.
Fra et politisk perspektiv har eleverne lært om de klassiske ideologier (eleverne har også stiftet bekendtskab med udvalgte ideologiske forgreninger). Eleverne har anvendt ideologierne til at belyse politiske holdninger i den offentlige debat – særligt i forbindelse med ulighed. Derudover har de oparbejdet et overblik over hvilken værdi- og fordelingspolitik, der kendetegner udvalgte partier, og hvad disse partiers holdning er til ulighed.
Fra et økonomisk perspektiv har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige velfærdsmodeller med henblik på at se hvilke dele af de forskellige samfund, der har ansvaret for at bekæmpe ulighed.
Kernestofområder der har været berørt:
• Sociale og kulturelle forskelle.
• Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1.1: Samfundet og samfundsfag
-
4.3: Pirre Bourdieu
-
1.6: Samfundsfagets byggesten
-
4.2: Livsstile
-
Pirre Bourdieu (video)
-
4.5: Levevilkår
-
4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed
-
4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark?
-
4.7.1: Absolut og relativ fattigdom
-
9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd (0,3 ns)
-
9.2.1: Markedet (0,5 ns)
-
9.2.2: Staten (1,2 ns)
-
9.2.3: Civilsamfundet (1,5 ns)
-
9.2.3: Tre velfærdsmodeller (3,1 ns)
-
De tre velfærdsmodeller (video)
-
9.3: Velfærdsstatens udfordringer (0,4 ns)
-
9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer (0,8 ns)
-
9.4.1: Den demografiske udfordring og nye familiemønstre (1,5 ns)
-
9.4.2: Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed (2,4 ns)
-
9.4.3: Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel (2,7 ns)
-
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien (4,4 ns)
-
9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? (3,2 ns)
-
Velfærdsstat og konkurrencestat (video)
-
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme (1 ns)
-
5.2: Liberalisme (2,2)
-
5.3: Konservatisme (1,9 ns)
-
5.4: Socialisme (2,2 ns)
-
5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik (3,1 ns)
-
5.8.1: Fordelingspolitik (0,8 ns)
-
5.8.2: Værdipolitik (2,3 ns)
-
Ideologier (video)
-
5.5.1: Socialliberalisme og neoliberalisme (1,4 ns)
-
5.5.2: Socialkonservatisme og nationalkonservatisme (0,6 ns)
-
5.5.3: Socialdemokratisme og revolutionær socialisme (0,7 ns)
-
5.5.4: Grønne ideologier (0,9 ns)
-
5.5.5: Nationalisme (0,9 ns)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
#2 Identitet i det senmoderne samfund (sociologi)
Forløbet har handlet, om hvordan mennesker, særligt unge mennesker, udvikler deres identitet i det senmoderne samfund. Fokus har bl.a. været på de udfordringer og kendetegn, som opstår i forbindelse med senmoderniteten, hvilket eleverne har lært om vha. teorier fra Giddens, Ziehe og Beck. Foruden dette har eleverne beskæftiget sig med de socialiseringsudfordringer unge med en anden kulturel baggrund end dansk har. I den forbindelse har eleverne undersøgt og diskuteret dansk nationalidentitet samt analyseret eksempler på unge, der har stået over for kulturmøder i det danske samfund. Analyserne har haft teori om socialisering, anerkendelse, integrationsformer og identitetsvalg som omdrejningspunkt.
Eleverne har desuden beskæftiget sig med projektarbejde, hvor de har undersøgt, hvilke udfordringer børn/unge møder under deres identitetsdannelse. Eleverne har anvendt empiri i form af podcast til deres projekt, som deruodver skulle belyses gennem selvvalgt teori fra forløbet. Eleverne har formidlet deres undersøgelse i form af en podcast.
Afslutningsvist har eleverne arbejdet med et prøveeksamenssæt, hvor de har besvaret spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer.
Kernestofområder der har været berørt:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Sociale og kulturelle forskelle
• Kvantitativ og kvalitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
2: Identitet i forandring (2,4 ns)
-
2.1: Hvad er socialisering? (1,4 ns)
-
2.1.1: Dobbeltsocialisering (1,4 ns)
-
2.1.2: Familietyper og multisocialisering (1,6 ns)
-
2.2: Normer, sociale roller og social kontrol (2,7 ns)
-
Socialisering (video)
-
2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet (3 ns)
-
2.4: Sociale grupper (3,5 ns)
-
2.5: Kulturelle forskelle og identitet (1,5 ns)
-
2.5.2: "Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen (2 ns)
-
2.5.1: National identitet (2,1)
-
2.5.3: Anerkendelse - Axel Honneth (5,1 ns)
-
Aydin Soei om modborgerskab (video)
-
2.6.1.Erving Goffman (2,5 ns)
-
3: Samfund og individ (0,9 ns)
-
3.1: Det traditionelle samfund (2 ns)
-
3.2: Det moderne samfund (2,6 ns)
-
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund (1,3 ns)
-
3.3.1: Adskillelse af tid og rum (0,6 ns)
-
3.3.2: Udlejring af sociale relationer (2,5 ns)
-
3.3.3: Den øgederefleksivitet (2,1 ns)
-
Anthony Giddens (video)
-
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund (0,9 ns)
-
3.4.1: Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering (2 ns)
-
3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund (2,3 ns)
-
3.5.1: Institutionaliseret individualisering (2,3 ns)
-
Thomas Ziehe (video)
-
Ulrich Beck (video)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
#3 Dansk politik (politologi)
Forløbet har haft dansk politik som omdrejningspunkt. Fokus har været på styreformer, demokrati, demokratiopfattelser samt forholdet mellem vælgerne, regeringen, Folketinget og verden, herunder særligt EU. Eleverne lært om rettigheder og pligter, hvor de bl.a. har diskuteret om værneretten for kvinder også bør være en pligt.
Som afslutning på forløbet har eleverne været i Folketinget og på byvandring rundt i København for at se og høre om institutioner af samfundsfaglig karakter.
Afslutningsvist har eleverne arbejdet med et prøveeksamenssæt, hvor de har besvaret spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer.
Kernestofområder der har været berørt:
• Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
6: Demokrati og medborgerskab (0,4 ns)
-
6.1: Politik og politiske styreformer (0,8 ns)
-
6.2: Hvad er et demokrati? (1,3 ns)
-
6.2.1. Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati (2,5 ns)
-
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt (1,6 ns)
-
6.3.1: Magtens tredeling (2,8 ns)
-
6.4: Den parlamentariske styringskæde (0,9 ns)
-
6.4.1: Borgerne i den parlamentariske styringskæde (1,6 ns)
-
Den parlamentariske styringskæde (Video)
-
6.4.2: Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde (3,2 ns)
-
6.5.3: Forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde (1,1 ns)
-
6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark (3,1 ns)
-
5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik (3,1 ns)
-
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab (3,9 ns)
-
6.6.1: Statsborger, medborger og modborger (2,2 ns)
-
6.6.2: (Med)borgerne... (4 ns)
-
6.6.3: Mobilisering, medbestemmelse, mægtiggørelse og myndiggørelse (3 ns)
-
5.8.1: Fordelingspolitik (0,8 ns)
-
5.8.2: Værdipolitik (2,3 ns)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
#4 Dansk økonomi (økonomi)
Forløbet har særligt haft fokus på at undersøge, hvordan det går med dansk økonomi. Eleverne har stiftet bekendtskab med forskellige økonomiske systemer, herunder særligt det frie marked, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og målkonflikter samt forskellige former for økonomisk politik. Eleverne har ved hjælp af det økonomiske kredsløb beskrevet forskellige økonomiske scenarier og forholdt sig til hvilke økonomiske redskaber, der kan anvendes til at styre økonomien. I grupper har eleverne undersøgt dansk økonomis tilstand.
Kernestofområder der har været berørt:
• Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
• Kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov (1,1 ns)
-
8.2: Hvordan fungerer markedet (1,8 ns)
-
8.2: Markedet (video)
-
8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb (1,3 ns)
-
8.3.1: Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor (1,4 ns)
-
8.3.2: Skatter, afgifter og tilskud (2,2, ns)
-
8.3.3: Den finansielle sektor og udlandet (1,5 ns)
-
8.4: Hvad er god økonomi? (0,4 ns)
-
8.4.1: Tre første økonomiske mål (3,6 ns)
-
8.4.2: Tre sidste økonomiske mål (3,8 ns)
-
8.5: Udsving i økonomien (1,5 ns)
-
8.5: Hvad er økonomiske konjunkturer? (video)
-
8.5.1: Finanskrise og en pandemi (1,7 ns)
-
8.6.1: Finanspolitik (2,7)
-
8.6.2: Pengepolitik (0,3 ns)
-
8.6.3: Strukturpolitik (1,7 ns)
-
8.7: Skal politikere blande sig i markedet? (3,4 ns)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
#5 Opsamling og eksamensforberedelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2020/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79935061286",
"T": "/lectio/2020/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79935061286",
"H": "/lectio/2020/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79935061286"
}