Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2023/24
|
|
Institution
|
2023/24 - NEXT
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Søren Solberg
|
|
Hold
|
A 2022 HI/w (A 1w HI, A 2w HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det moderne gennembrud - DHO-forløb
Det moderne gennembrud i Danmarks behandles fra 1849-1915. Der lægges fokus på Grundloven, De slesvigske krige, Kvindekamp, , Industrialisering, Arbejderbevægelsens fremvækst, Fagforeninger, klassernes levevilkår og familieforhold.
Eleverne arbejder med ovenstående emner og skal endeligt skrive deres danskhistorie opgave om en problemformulering der enten fokuserer på 1) kvindekamp, herunder sædelighedsfejden, 2) levevilkår, eller 3) Arbejderbevægelsen.
Dette skal afsluttet med en skriftlig opgave som derudover skal besvares mundtligt. I den mundtlige del vil der udover indholdet i deres opgave blive fokuseret på historisk metodiske tilgang herunder kildekritik og synkron og diakron tilgang til historien.
Af faglige mål er berørt:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmark
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Af kernestoffet er fokuseret på:
hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
Materialer
Materialer
Fremstillinger:
Engberg, Jens. 1988. Politisk demokrati og krig I Historien om Danmark indtil 1940, Munksgaard 1988
Faye Jacobsen, Anette og Løkke, Anne.1986. Levevilkår & Familierne I Familieliv i Danmark 1600 – 1980erne. Systime 1986
Lollike Ørsted, Elisabeth & Lindegaard Nielsen, Denise. Kampen for politisk ligestilling i Danmark 1849-1915 I kampe for ligestilling. Columbus 2022
Chakravarty, Dorthe & Mortensen, Hanne. 2022. 1850-1915 Fra grundlov til stemmeret I De danske danske kvinders historie. Systime 2022.
Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten. DRTV. 2017. Historien om Danmark: Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV
Kildetekster:
- Plantegning af Arbejderbolig og herskabslejlighed
- Jacob holms sønners fabrik. En slaveanstalt. "Jacob Holms Sønners Fabrik. En Slaveanstalt" i Social-Demokraten, 18. september 1896 (danmarkshistorien.dk)
- Abortloven 1973, Folketinget via danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-svangerskabsafbrydelse-af-13-juni-1973-abortloven/
- Artikel fra TV2.dk - https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-05-04-en-dominoeffekt-af-abortlove-kan-ramme-90-millioner-amerikanske-kvinder
I sættene. Dvs enkelte elever har arbejdet med enkelte tekster.
- Arbejdskonflikter 1871-1914, Georg Nørregaard: Arbejdsforhold inden for dansk håndværk og industri 1857-1899, (1943), s. 182-83
- Hovedaftalen (1899) Septemberforliget
- Elisabeth Grundtvig. ”Nutidens sædelige lighedskrav” I kvinden i samfundet (1887)
- Henrik Scharling ” En mands erindringer om sin hustru og sin datter 1868-1894” (1919)
- Nanna Videbech. Brev fra nygifte Nanna til moderen (1865)
- Budget for arbejdsmandsfamilie i Hobro (1879)
- Emil Hornemann ” Beskrivelse af de fattiges boligforhold i København 1858”
- Ugentlige udgifter for to arbejderfamilie (s. 312 i Det industrielle Danmark 1840-1915)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vikingetiden
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til den historiske samtid i vikingetiden samt hvordan perioden er blevet fortolket og benyttet i eftertiden.
Derudover har forløbet til formål at gøre perioden mere håndgribelig og praktiskorienteret for eleverne.
Eleverne skal altså først have redegørende viden fra fremstillinger og herefter forholde sig analytisk kritisk til kildematerialet fra tiden. Dette skal eleverne sammenholde med enkeltpersoner som Harald Blåtands, Svend Tveskægs og Knud den stores bedrifter.
Endelig skal eleverne kunne diskutere og vurdere hvordan vikingerne er blevet brugt igennem historien. De skal introduceres for de forskellige former for historiebrug, for herefter at kunne benytte dem på materiale fra romantikken, besættelsen, nutid mm.
Eleverne skal gennem undervisningen arbejde med de fremsatte læringsmål:
Eleverne skal…
• Kunne redegøre for samfundsopbygningen i vikingetiden og vurdere betydningen af magtsymboler
• Kunne redegøre vikingernes fremfærd på togter og betydningen af disse
• Kunne analysere kildemateriale og forholde sig til ophavet af disse
• Kunne diskutere og vurdere hvordan vikinger er blevet brugt i historien efterfølgende, i denne forbindelse skal eleverne kunne benytte de forskellige former for historiebrug.
• Kunne opstille problemstillinger til kildemateriale
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Vikingetiden
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til den historiske samtid i vikingetiden samt hvordan perioden er blevet fortolket og benyttet i eftertiden.
Derudover har forløbet til formål at gøre perioden mere håndgribelig og praktiskorienteret for eleverne. Derfor vil der indgå et tværfagligt samarbejde med idræt.
Eleverne skal altså først have redegørende viden fra fremstillinger og herefter forholde sig analytisk kritisk til kildematerialet fra tiden. Dette skal eleverne sammenholde med enkeltpersoner som Harald Blåtands, Svend Tveskægs og Knud den stores bedrifter. For så endeligt at benytte deres viden i en praktisk orienteret opgave der skal udføres i en idrætstime i forbindelse med et Kanoforløb. Eleverne skal på skift agere vikinger på togt.
Endelig skal eleverne kunne diskutere og vurdere hvordan vikingerne er blevet brugt igennem historien. De skal introduceres for de forskellige former for historiebrug, for herefter at kunne benytte dem på materiale fra antikken, besættelsen, nutid mm.
Eleverne skal gennem undervisningen arbejde med de fremsatte læringsmål:
Eleverne skal…
• Kunne redegøre for samfundsopbygningen i vikingetiden og vurdere betydningen af magtsymboler
• Kunne redegøre vikingernes fremfærd på togter og betydningen af disse
• Kunne analysere kildemateriale og forholde sig til ophavet af disse
• Kunne diskutere og vurdere hvordan vikinger er blevet brugt i historien efterfølgende, i denne forbindelse skal eleverne kunne benytte de forskellige former for historiebrug.
• Kunne benytte teoretisk viden til at udføre en praktisk stilladseret opgave.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55368989674",
"T": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55368989674",
"H": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55368989674"
}