2023/24 - NEXT - Vestskoven Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
2023/24 - NEXT - Vestskoven Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet A 2022 SA/r - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2023/24
Institution
2023/24 - NEXT
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Niels Christian Fristrup
Hold
A 2022 SA/r (
A 1r SA
,
A 2r SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Medborgerskab og demokrati
Titel 2
Ulighed og Fattigdom
Titel 3
Det senmoderne samfund
Titel 4
Kriminalitet
Titel 5
Ulighed og SRO
Titel 6
Klima & Bæredygtighed
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Medborgerskab og demokrati
Indhold
Kernestof:
Kapitel 5: Politiske ideologier
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme
5.2: Liberalisme
5.3: Konservatisme
5.4: Socialisme
LiberalismeKonservatismeSocialismeSyn på mennesketFrihed fra samfundet. Fokus på individet. Alle mennesker er født lige og frie. Mennesket er selvstændigt og stærkt. Mennesket har en begrænset fornuft, og kan tage fejl. Mennesket er et social og arbe
Socialliberalisme og neoliberalisme
Socialkonservatisme og nationalkonservatisme
Socialdemokratisme og revolutionær socialisme
Grønne ideologier
Nationalisme
Hej 1r
Afsnit
Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2023
Fortsat aftagende inflationen
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Ældre og sundhed er vælgernes vigtigste emner ved kommunalvalget: Se hele listen
5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
Molins model og Downs model
Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2022
Internettets betydning for individet - Luk samfundet op!
www.dr.dk
Kapitel 7: Mediernes rolle og den demokratiske samtale
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt?
7.2: Medieret kommunikation og medialisering
7.3: Danskernes brug af forskellige medier
7.4: Kampen om den politiske dagsorden
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab
Statsborger, medborger og modborger
(Med)borgerne...
REEZAAZRALIAM NISARUMAANEMMAHANNA TAYBSAADRUBENGOTTFREDMUJEJULIEMARIAKAMILLA IBRAHIMTAHRIMISMAILROJINZEYNABABBASHAYATÖZLEM AMNAZAINABBENJAMINDANIA TAVLE
10 ELEV ARBEJDSARK Medborgerskab og demokrati.docx
10 Medborgerskab_og_demokrati.pptx
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Ulighed og Fattigdom
Starter forløbet med, at eleverne stifter bekendtskab med forskellige måder, hvorpå vi i samfundsfag forsøger at finde ud af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Det gør vi bl.a. ved at gruppere befolkningen i forskellige livsformer eller ved at undersøge og inddele den danske befolkning i forskellige livsstile bl.a. ved brug af Minervamodellen.
Fra viden om livsformer og livsstile bevæger vi os ind i temaets centrale omdrejningspunkt, nemlig ulighed og fattigdom i Danmark. Eleverne styrker i forløbet deres evne til at kende forskel på eksempelvis ulighed (social og økonomisk) og fattigdom i Danmark, og de styrker deres muligheder for at kunne redegøre for den tidsmæssige udvikling i henholdsvis uligheden og fattigdommen i Danmark.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og
diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle
mønstre.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
Politologi
- Politiske ideologier
Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
01_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed.docx
01_Ulighed og fattigdom i Danmark.pptx
4.1: Livsformer
02_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed.docx
02_Ulighed og fattigdom i Danmark.pptx
1.6: Samfundsfagets byggesten
03_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed.docx
Som lektie skal i arbejde videre med mini-projektet "Ram din målgruppe og sælg dit produkt". I får også ca. 20 minutter i skolen, til at gøre jeres oplæg færdige
4.4: Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning
04_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed.docx
4.3: Pierre Bourdieu
4.5: Levevilkår
4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed
05_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed.docx
05_Ulighed og fattigdom i Danmark.pptx
social ulighed – Den Store Danske
06_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed.docx
06_Ulighed og fattigdom i Danmark.pptx
Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene
DRTV - En syg forskel
Former for ulighed
07_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed.docx
07_Ulighed og fattigdom i Danmark.pptx
4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark
Fordelingspolitik
Værdipolitik
08_Ulighed og fattigdom i Danmark.pptx
08_ELEV ARBEJDSARK_Politiske ideologier.docx
Cepos: Problemet med fattigdom i Danmark er kraftigt overvurderet
Fattige skal ikke fordele fattigdom imellem sig
09_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed.docx
09_Ulighed og fattigdom i Danmark.pptx
5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Afsluttende opgave i ulighed og fattigdom
02-04-2023
8 Mile
12-04-2023
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Det senmoderne samfund
Starter med, hvordan vi mennesker lever liv sammen, og hvorfor og hvordan vi lever sammen. I den forbindelse introduceres eleverne til en række helt centrale sociologiske begreber som socialisering, familie og familieformer, normer, sociale roller, sanktioner, kultur, sociale grupper, identitet, anerkendelsesbehov, integrationstyper, samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne). Disse faglige begreber får eleverne mulighed for at anvende direkte på deres samtid og den ungdomsgeneration, som de selv er en del af, fordi aktuel empiri inddrages i dette forløb, og afkræver eleverne, at de kan analysere og anvende faglig viden (begreber og teorier).
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
- Kulturelle forskelle
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Her er Danmarks 37 forskellige familieformer
Regnbuefamilien er blevet større
01_ELEV ARBEJDSARK_ socialisering.docx
Pptx#1_socialisering.pptx
2.1: Hvad er socialisering?
2.2: Normer, sociale roller og social kontrol
DRTV - De perfekte piger
02 ELEV ARBEJDSARK_identitet.docx
pptx#2_identitet.pptx
2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet
2.4: Sociale grupper
03 ELEV ARBEJDSARK_kulturelle forskelle.docx
pptx#3_kulturelle forskelle.pptx
03 Hvad vil det sige at være dansk.docx
2.5: Kulturelle forskelle og identitet
National identitet
"Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen
04 ELEV ARBEJDSARK_anerkendelse.docx
04 Jeg bliver aldrig rigtig dansk - og aldrig rigtig arabisk.docx
pptx#4+5_Anerkendelse og Goffman.pptx
Anerkendelse - Axel Honneth
Skriftlig hjælpevejledning.docx
05 ELEV ARBEJDSARK_Goffman.docx
05 Artikel_Hvor er de kritiske spørgsmål til eksperterne.docx
2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!
Erving Goffman
Identitetsdannelse og sociale medier – det hele er i spil
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund
06 ELEV ARBEJDSARK_samfundstyper og Giddens.docx
06_Socialkarakteren.pptx
Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil, siger Brinkmann. Nu har han skrevet en hyldest til skæbnen
3.1: Det traditionelle samfund
3.2: Det moderne samfund
07 ELEV ARBEJDSARK_Ziehe.docx
Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund
Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Mor, han er dansker
28-05-2023
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Kriminalitet
Indhold
Kernestof:
01_ELEV ARBEJDSARK_Intro til kriminalitet og case.docx
DRTV - Kriminelt: Farvel til bandelivet
02_ELEV ARBEJDSARK_Hvad er kriminalitet og hvorfor bliver nogen kriminelle.docx
02_PP_Hvad er kriminalitet.pptx
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald
03_ELEV ARBEJDSARK Hvordan har kriminaliteten udviklet sig.docx
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
04_ELEV ARBEJDSARK Kriminalitetsteorier.docx
Essay 1: Mit liv som rocker
05_ELEV ARBEJDSARK Bourdieu og Bander.docx
4.3: Pierre Bourdieu
Sådan laver man kildehenvisninger.pdf
06_ELEV ARBEJDSARK Bourdieu og Nordvest.docx
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
07_ELEV ARBEJDSARK Etnicitet og kriminalitet.docx
Tv2: Test dig selv: Kan du bestå den nye indfødsretsprøve?
Modborgerskab
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?
9.4 Kriminalitet – kulturforskelle eller sociale og økonomiske årsager?
08_ELEV ARBEJDSARK_ Hvorfor bliver man kriminel - Honneth.docx
Honneths teori om anerkendelse
4.2: Honneth - behov for anerkendelse
image.png
Video. Straffens formål
SAG 1: Voldssag - spark på bar | forbrydelse-og-straf
SAG 1: Voldssag - spark på bar 2 | forbrydelse-og-straf
09_ELEV ARBEJDSARK Hvorfor straffer vi.docx
STRAFFENS FORMÅL | forbrydelse-og-straf
6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad?
10_ELEV ARBEJDSARK_ Retssystemet i Danmark.docx
Straffesagen - Fra diskotek til Højesteret
Straffesagen - Røveri i gadelygtens skær
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet?
11_ELEV ARBEJDSARK_ Politik, Økonomi og kriminalitet.docx
Retspolitik
5.1: Hvordan koster kriminalitet penge for samfundet?
01_Eksemplarisk synopsis.docx
12_Synopsisøvelse-Eksamenssspørgsmål 1 - Kriminalitet.docx
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Ulighed og SRO
Indhold
Kernestof:
01 ELEV ARBEJDSARK_ En syg forskel formel-, chance- og resultatlighed.docx
1.4: Den gamle og den nye ulighed
Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed
1.1: Ulighed og social ulighed
1.2: Lighedsbegreber
02. ELEV ARBEJDSARK_ Absolut og relativ fattigdom_.docx
2.1: Absolut fattigdom
2.2: Relativ fattigdom
03. ELEV ARBEJDSARK_ Struktur_aktør.docx
1.3: Årsager til social ulighed
03_Aktør og struktur.pptx
04. ELEV ARBEJDSARK_ Læsning af bilag og begreberne indtil nu.docx
Tinna har ikke været til tandlæge i 10 år
Uligheden stiger - fordi vi får flere pensionister og studerende - vive.dk
05. ELEV ARBEJDSARK_ Gini-koefficienten og økonomisk ulighed.docx
Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene
06 ELEV ARBEJDSARK_ Gini-Koefficienten fortsat.docx
3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark
07 ELEV ARBEJDSARK_ Hvad påvirker gini-koeffecienten.docx
3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten?
Underklassen og arbejderklassen
Overklassen
08_ELEV ARBEJDSARK_Klassesamfund.docx
08_Ulighed og klassser.pptx
6.1: SFI"s socialgruppeinddeling
09_Felter og dæmoner.docx
09_Ulighed, uddannelse og Bourdieu.pptx
09 Udfyldt skema.docx
5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed?
10_Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet.pptx
6.4: Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed
11_ELEV ARBEJDSARK_Ulighed og ideologi.docx
11_Ulighed og ideologi.pptx
Kapitel 7: Ulighed og ideologi
8.4: Den residuale velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed
8.5: Den selektive velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed
12_ELEV ARBEJDSARK_ Velfærdsmodellerne og ulighed.docx
12_Velfærdsmodellerne og ulighed.pptx
8.2: Tre forskellige velfærdsstatsmodeller
8.3: Den danske universelle velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed
13_ELEV ARBEJDSARK_ Den amerikanske drøm.docx
13_Immigration USA.pptx
Den amerikanske drøm – USA som nation
Integration og raceopdeling
3.5: Den sociale ulighed truer sammenhængskraften i USA
3.1: Den amerikanske drøm
14_ELEV ARBEJDSARK_Casestudie om ulighed i USA.docx
14_Metode og videnskabsteori.pptx
2.1 Litteratur og informationssøgning
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Klima & Bæredygtighed
Indhold
Kernestof:
01_ELEV ARBEJDSARK Klimaforandringer og den antropocæne tidsalder.docx
01_PP_Klima og Bæredygtighed_Intro.pptx
Kapitel 1: Den antropocæne tidsalder - mennesket forandrer klimaet
1.1: Mennesket forandrer klimaet
1.1.1: Hvad er status på klimaforandringerne?
1.4: Hvad karakteriserer den antropocæne tidsalder?
image.png
02_ELEV ARBEJDSARK_Planetære grænser.docx
02_Klima, Miljø & Bæredygtighed_Planetære grænser.pptx
04_ELEV_ARBEJDSARK_Breaking Boundaries og opsamling.docx
05_ELEV ARBEJDSARK Bærerdygtighed.docx
Hvad er bæredygtighed?
Gennemgang af de tre dimensioner af bæredygtighed
Kapitel 8: Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark
8.1 Mangel- og vækstbehov
Market Failures, Taxes, and Subsidies: Crash Course Economics #21
06_ELEV ARBEJDSARK Sociologi & Maslows Behovspyramide (1).docx
Bourdieu: Kapitalmængdens indvirkning på livsstil og forbrug
Et grønt BNP
07_ELEV ARBEJDSARK Økonomi I.docx
Den globale markedsøkonomi
Kapitel 2: Økonomiske mål
08+09_ELEV ARBEJDSARK Økonomi II Kredsløb & Mål.docx
3.1: Det økonomiske kredsløb
07+08+09_Økonomikursus samlet.pptx
Som lektie skal i skimte det begrebsark jeg gav jer til ulighedsforløbet. På den måde er i klar til filmen og hvilke teorier i kan koble på den.
09_Økonomiske mål - facitliste.docx
3.3.5: Partiernes klimapolitik
Nye tal: Danmark skærer på et enkelt år kraftigt i CO2-udslippet
DRTV - Explainer: Kan regeringen redde klimaet med en hockeystav?
Partifilm om grøn bæredygtighed overfor økonomisk vækst - Luk Samfundet Op
10_ELEV ARBEJDSARK Politik.docx
3.3: Hvad kendetegner den danske klimapolitik og hvordan skabes den?
11_PP_Klima er både værdi- og fordelingspolitik, infografik.pptx
11_EKSEMPEL på infografik_Partiet De Grønne.pdf
DR Deadline 21. december 2019, minut 20:22-33:20
12_ELEV ARBEJDSARK Int. politik (FN).docx
3.1: Hvad karakteriserer FN"s klimapolitik?
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
3.2.1: EU"s institutioner og hvem beslutter hvad i forhold til klima?
3.2.3: EU"s indsats for at bekæmpe klimaændringer
13_ELEV ARBEJDSARK Int. politik (EU).docx
3.2: Hvad karakteriserer EU"s klimapolitik?
Omfang
Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
Log ind
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56248509429", "T": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56248509429", "H": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56248509429" }