Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24
|
|
Institution
|
2023/24 - NEXT
|
|
Fag og niveau
|
International økonomi A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
A 2022 IØ/o (A 2o IØ)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til IØ og samfundsøkon. metode
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 1+2+3
- Økonomiske konjunkturer og konjunkturbegreber
- Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb: økonomiske delsektorer og samspillet imellem dem
- BNP som målestok for økonomisk velstand
- BNP i faste og løbende priser, BNP-vækst i pct. og opgjort i indekstal.
- Forsyningsbalancen og BNP
- Multiplikatorvirkningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Identificere samfundsøkonomiske udfordringer
- Udarbejder samfundsøkonomiske ræsonnement og forklare samfundsøkonomiske forhold ud fra empirisk data
- Fortolke og formidle viden om nationale og internationale forhold
Kernestof:
- Makroøkonomiske nøgletal
- Økonomiske delsektorer
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
ØP 1: Finanspolitik og samfundsøkonom ubalancer
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 8 samt dele af kap. 17. Makroøkonomisk landeanalyse
Vi arbejder med finanspolitik, finanspolitikkens formål og målkonflikter, finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer, finanseffekt og stram/lempelig finanspolitik. Vi inddrager makroøkonomiske nøgletal for udvalgte lande, identificere eventuelle ubalancer og formulerer anbefalinger til finanspolitikken.
Eleverne arbejder med en individuel videoaflevering som del af forløbet.
Dernæst gruppeopgave ”opgave Finansministre”. Produkt: synopsis og fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
Kernestoffet:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
arbejdsmarkedet
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- makroøkonomiske nøgletal
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Prisdannelse
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/ ; kap. 4
Vi arbejder med prisdannelse. Vi starter med at se på efterspørgselskurven og dernæst udbudskurven. I forbindelse med arbejdet med efterspørgselskurven, ser vi på efterspørgselsdeterminanter og priselasticiteten for forskellige varer.
Vi viser hvordan samspillet mellem udbud og efterspørgsel (markedskræfterne) normalt fører markedet til en ligevægt.
Som del af forløbet arbejdes der med økonomisk metode (udbuds- og efterspørgselskurver og -diagram og forskydning af kurver).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Projektarbejde: synopsis + fremlæggelse
Gruppeopgave: ”opgave Finansministre”.
Produkt: synopsis og mundtlige fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Økonomisk Politik 2: Valuta, pengepolitik og finan
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 9-12. Udvalgte artikler.
Vi starter med at kigge på valutaer som betalingsmiddel i international handel og hvordan valutakurser bestemmes ved udbud og efterspørgsel. Betalingsbalancen inddrages da det opgør et lands valutaregnskab (valutaindtægter og -udgifter). Vi ser herefter på valutapolitik og et lands valg af valutakurssystem og kobler dette til Danmarks fastkurssystem ift. euroen (ERM2). Dernæst kigger vi på den finansielle sektor og Nationalbankens rolle i forhold til pengevæsen og pengepolitik. Vi drøfter pengepolitikkens instrumenter og ser på pengepolitikken som en politik, der kan anvendes både til at påvirke den indenlandske efterspørgsel og valutaforhold, men som i DK føres med prioritet lagt på det sidste. Vi perspektiver over til ECB og FED og deres prioritering af mål. Til slut arbejder vi med inflation og pengepolitikken som instrument til at bekæmpe dette.
Eleverne arbejder i grupper og individuelt med diverse opgaver og artikler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
ØP 3: Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 6 og kap. 14.1. Samt A-bogen, udvalgte del af kap. 5 og 15.
Vi arbejder med arbejdsmarkedsbegreber: arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens, fuld beskæftigelse, forskellige former for arbejdsløshed samt udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Vi undersøger det danske arbejdsmarked og drøfter potentielle udfordringer. Databank: DST (Danmarks Statistik).
Vi taler dernæst om den danske arbejdsmarkedsmodel (kendetegnet ved en høj organisationsgrad ved overenskomstsystemet og flexicurity-modellen).
Vi se på løndannelsen på det danske arbejdsmarked og de to lønsystemer (minimal - og normallønssystemet).
Desuden arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmarkedspolitiske instrumenter. Vi drøfter to væsentlige former for ubalancer på AM (flaskehalse og strukturel ledighed).
Dernæst en gruppeopgave om arbejdsmarked. Produkt: synopsis og præsentationer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
Kernestoffet:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
arbejdsmarkedet
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- makroøkonomiske nøgletal
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Projektarbejde: synopsis + fremlæggelse
Gruppeopgave: ”Mangel på arbejdskraft"
Produkt: synopsis og mundtlige fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Konkurrenceevne
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://ioa.systime.dk/ ; kap. 23.
- Priskonkurrenceevne
- Strukturel konkurrenceevne
- Porters diamant
Vi starter med at kigge på priskonkurrenceevne og de faktorer, der har betydning for god priskonkurrenceevne. Vi arbejder med økonomisk metode (valutakursgrafer, produktivitetstal, indekstal mm.) og undersøger komparative forskelle mellem landes priskonkurrenceevne. Ilande som DK er umiddelbart ringere stillet mht. priskonkurrenceevne grundet højt lønniveau. Vi drøfter strukturel konkurrenceevne som en alternativ måde at anskue konkurrenceevne. Herefter taler vi om Porters Diamant, der fremhæver de rammebetingelser, der anses for vigtige for strukturel konkurrenceevne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Erhvervspolitik
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link:
https://io-b.systime.dk/?id=1458
Supplerende: https://xn--ia-lka.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292&loopRedirect=1
Vi arbejder med erhvervspolitik, formålet med erhvervspolitik og de typer af erhvervspolitik, der føres (defensiv, innovationsstrategi, Picking the Winner, Porter´sk og liberalististik), idet der skelnes mellem interventionistiske (aktiv) og ikke-interventionistiske. Der arbejdes med arbejdsark om emnet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Makroøkon. nøgletal og ubalancer
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 17, link:
https://iob.systime.dk/?id=1409
Vi arbejder med makroøkonomiske nøgletal som BNP-vækst, arbejdsløshedsprocent, inflation, saldo på betalingsbalancen og offentlige finanser (saldo og gæld). Formålet er at danne et overblik over et lands økonomi ved at læse nøgletal og identificere eventuelle samfundsøkonomiske ubalancer ved hjælp af holdepunkter, herunder med baggrund i EU-regelsæt.
Som en del af arbejdet indgår indhentning af data, herunder fra engelsk-sprogede databaser (fx OECDs hjemmeside), vurdering og afvejning af ubalancer og inddragelse af økonomisk politik (konjunkturpolitik: penge - og finanspolitik) som mulige løsninger til håndteringen af samfundsøkonomiske ubalancer. Repetition af økonomisk politik, målkonflikter og muligheder/begrænsninger for at føre selvstændig økonomisk politik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Teorier om handel, frihandel vs protektion. og WTO
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/ ; kap. 22+23, nedslag i kap. 20 og 21.
Vi starter med at arbejde med de klassiske, liberale handelsteorier (Adam Smith og David Ricardo). Vi løser opgaver, der illustrerer fordelene ved specialisering og samhandel som teorierne gør sig til fortalere for.
Disse handelsteorier har haft stor betydning for fremme af frihandel. Eksempler og institutioner, der baseret på frihandelstankegangen; WTO, EU, globaliseringsbølgen siden 1980erne.
Vi kobler teorierne til den internationale arbejdsdeling og handelsmønstre med ulande ofte specialiseret i arbejdsintensive varer, og ilande, kapitalintensive varer.
Vi ser på styrker og svagheder ved de liberale handels teorier og introducerer Linders efterspørgselsteori, der søger at forklare den store handel man ser mellem ilande.
Vi ser på kritikpunkter rettet mod senere årtiers liberalisering af handel. Nettogevinsten ved frihandel er ulig fordelt og skaber ikke kun vindere men også tabere både i ilande og ulande.
Herefter arbejder vi med temaet, frihandel vs. protektionisme (told, tekniske handelshindringer og kvoter).
Udover lærebogen inddrages diverse materialer, bl.a.:
- film (Robinson og Fredag, youtube) suppleret af arbejdsark
- indhentning af toldsatser, toldstyrelsens hjemmeside
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Velfærdsstaten og velfærdsmodeller
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://ioa.systime.dk/ ; kap. 8
Vi introducerer velfærdsstaten og forskellige velfærdsmodeller. Forskelle
mellem den universelle/skandinaviske, den kontinentale/ centraleuropæiske og den liberale/residuale velfærdsmodel, fordele og ulemper ved modellerne samt velfærdsstatens udfordringer og finansiering.
Vi arbejder med velfærdsstaten som en måde at omfordele indkomst og begrænse ulighed. Gini koefficienten som metode og indikator for at måle ulighed i samfund præsenteres og vi sammenligner nøgletal for udvalgte lande med forskellige velfærdsmodeller.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af for stor ulighed i samfund diskuteres (kap. 8.3).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Udviklingsøkonomi, globalisering og landeanalyse
Udviklingsøkonomisk landeanalyse, udviklingsteorier/strategier, globalisering
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link:
https://ioa.systime.dk/, kap. 30+32.
Samt International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/?id=1153
Kap. 21.5 og 21.6: Globaliseringens forside og bagside (vindere og tabere)
Udviklingsøkonomi bliver introduceret med begreber som (fattige) ulande, NV og NIC-lande, der indikerer forskellige udviklingsniveauer og udviklingsforløb gennemløbet af ikke-ilande.
Udviklingsteorier gennemgås:
- Fattigdomscirklen, der ser fattige ulandes lave opsparings- og investeringsniveau som en begrænsende faktor ift. vækst og udvikling og som fastholder visse ulande i en tilstand af underudvikling.
- Rostows faseteori, der forklarer industrialisering og økonomisk udvikling med investeringer. Baseret på historiske erfaringer fra ilandene.
- Why Nations fail-teorien, der fokuserer på institutioners betydning for udvikling.
Globaliseringen fremhæves som en faktor, der har forstærket udskilningsløbet mellem ulande, der har draget nytte af globaliseringen og andre ulande, der ikke har formået at udnytte globaliseringens fordele.
De særlige elementer i en udviklingsøkonomisk landeanalyse gennemgås og eleverne arbejder med en konkret opgave (selvvalgt land) som præsenteres i klassen.
Enkelte udviklingsstrategier præsenteres (importsubstitution, neoliberal og statsinterventionistisk eksportorientering). De asiatiske tigerøkonomier fremhæves som eksempler på lande med en succesfuld strategi baseret på statsinterventionisme gennemført i en periode med større tolerance for protektionistiske tiltag (før WTO).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Eksamensprojektet (træning)
Eksamensprojektets tema er "samfundsøkonomiske ubalancer".
Eleverne udarbejder i grupper eller individuelt en problemformulering og besvarer denne i en rapport af 10 siders omfang.
Dernæst udarbejdes en synopsis, som er grundlag for den mundtlige eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56265777836",
"T": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56265777836",
"H": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56265777836"
}