Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24
|
|
Institution
|
2023/24 - NEXT
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Karsten Lade
|
|
Hold
|
A 2023 SA/r (A 1r SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Demokrati og medborgerskab
Forløbet handler om, hvilke muligheder og udfordringer, det politiske system og det danske demokrati står overfor i dag. Eleverne lærer teori og begreber om demokrati, demokratiopfattelser og det politiske system. I forlængelse heraf undersøger vi, hvilken demokratisk rolle klassiske medier/nyhedskilder har, og hvordan sociale medier både kan siges at svække og styrke demokratiet. Overordnede problemstillinger lyder: Hvad kendetegner demokrati og politiske beslutningsprocesser i Danmark, og hvordan påvirker medier demokrati, demokratisk deltagelse?
Central faglig viden og begreber:
o Demokratiformer: indirekte (repræsentativt), direkte
o Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
o Magtens tredeling
o Politiske deltagelsesformer
o Rettigheder og pligter: Civile, politiske og sociale rettigheder
o Det politiske system, Folketinget, Regeringen, herunder Eastons model og lovgivningsprocessen
o Traditionelle/klassiske medier som den 4. statsmagt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Notat om at undgå polarisering i samfundet
|
26-11-2023
|
|
Demokrati og medborgerskab
|
17-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Individ i forandring
Forløbet omhandler konsekvenser og muligheder for ungdommen i det senmoderne samfund. Unge i dag har flere valgmuligheder end nogensinde, hører man ofte – hvorfor er flere og flere i mistrivsel?
Der gives et blik på kulturelle forskelle: National identitet og behovene for anerkendelse i integrationsprocessen.
Hvordan har familien, fællesskaber, socialisering og identitetsdannelse ændret sig – og hvilken rolle spiller den teknologiske udvikling (fx sociale medier) i al dette? Forløbet centrale problemstilling er således, hvad der kendetegner unges socialisering og identitetsdannelse i et senmoderne samfund, hvor teknologien både udfordrer og skaber muligheder for relationer, selvfremstilling og fællesskaber.
Kernestof – begreber og teori:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt, multi-)
- Identitetsniveauerne (jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet)
- Denciks fre familietyper
- Kulturelle forskelle og national identitet: jeg-kultur, vi-kultur
- Integrationsformerne: pluralistisk integration, assimilation, segregation
- Samfundstyperne og samfundsudviklingen
- Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund: individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum
- Thomas Ziehes teori om formbarhed og kulturel frisættelse – de tre reaktionsmønstre subjektivisering, ontologisering, potensering
- Erving Goffmanns teori om identitet: face, front- og backstage
- Axel Honneths anerkendelsesteori – de tre anerkendelsesformer
- Thomas Hyllands tre identitetsvalg for etniske minoriteter: den rene identitet, bindestregsidentiteten, den kreolske identitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Økonomi
Forløbet introducerer eleverne til samfundsøkonomi og samfundsøkonomiske begreber. Eleverne lærer om forholdet mellem marked, stat og andre aktører i det økonomiske kredsløb og tager temperaturen på dansk økonomi 2023-2024.
Forløbet undersøger, hvordan man politisk kan styre økonomien på kort sigt gennem efterspørgselsregulerende finanspolitik og pengepolitik.
- Marked, markedsmekanisme, udbud og efterspørgsel
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål (BNP-vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, bæredygtig udvikling, overskud på betalingsbalancen, balance på statens budget, lige fordeling)
- Målkonflikter
- Konjunktur og konjunktursvingninger
- Finanspolitik
- Pengepolitik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Velfærdsstaten og dens udfordringer
Velfærdsstaten.
Forløbet bygger videre på grundforløbet, der handlede om ideologier og ulighed samt forløbet om økonomi. I dette forløb undersøger eleverne, hvad der kendetegner der den danske velfærdsmodel, hvilke kort- og langsigtede udfordringer, vi står overfor samt hvilke løsninger, der sikre velfærd i fremtiden. Problemstillingerne lyder overordnet set: Hvordan presser den demografiske udvikling og nye familiemønstre mv. den universelle velfærdsstat, og hvordan kan vi sikre både velfærd og vækst fremadrettet? Er økonomisk globalisering og EU en fordel eller en ulempe for den danske velfærdsmodel? Er konkurrencestaten vejen frem – og med hvilke konsekvenser?
Kernestof – begreber og teori:
Velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
Velfærdsmodellerne – den universelle, den residuale og den korporative (fra grundforløbet)
Velfærdsstatens interne udfordringer:
- Demografisk udvikling/forsørgerbyrde
- Nye familiemønstre
- Forventningspres
- Stigende ulighed
Velfærdsstatens eksterne udfordringer:
- Forandringer på arbejdsmarkedet, herunder social dumping/løndumping
- EU’s Indre Marked
- Flexicurity-modellen og flexicurity-modellens under pres
- Global konkurrence, globalisering: Outsourcing, virksomhedsflugt
- Immigration
Konkurrenceevnebegreber – Priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne
Løsningsstrategier: Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien, empowerment
Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik): Stramningsstrategi/pisken og opkvalificeringsstrategien (guleroden)
Udvikling af velfærdsstaten: Konkurrencestaten som begreb og i politiske reformer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62613845445",
"T": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62613845445",
"H": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62613845445"
}