Holdet A 2023 Ke/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution 2023/24 - NEXT
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Lise Roed
Hold A 2023 Ke/z (A 1z Ke, A 2z Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer og molekyler
Titel 2 Kemiske bindinger
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Syrer og baser
Titel 5 Redoxreaktioner
Titel 6 Carbonholdige forbindelser
Titel 7 Opsamling og repetition
Titel 8 Alkohol og det der ligner
Titel 9 Kemisk ligevægt
Titel 10 Organiske syrer og baser
Titel 11 Syrer og baser
Titel 12 Det du spiser
Titel 13 Industriel kemi
Titel 14 Lys og stof
Titel 15 Metaller
Titel 16 Stofkredsløb
Titel 17 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer og molekyler

44,2 normalsider

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Atom: atomkerne, proton, neutron, elektron, skalmodellen, elektronstruktur, prikformel.
- Periodesystemet: grundstof, hovedgrupper, alkalimetaller, halogener, ædelgasser, ædelgasreglen, oktetreglen, undergrupper, perioder, lanthanider, actinider, metal, halvmetal, ikke-metal, periodicitet, isotop, atommasse.
- Kemisk reaktion: reaktionsskema, reaktanter, produkter, afstemning, koefficienter, tilstandsformer.

TING, DU SKAL KUNNE
- Navnene på de 20 første grundstoffer.
- Udpege hovedgrupper i periodesystemet.
- Udpege perioder i periodesystemet.
- Udpege metallerne i periodesystemet.
- Udpege ikke-metallerne i periodesystemet.
- Finde elektronstrukturen for et atom.
- Bestemme antallet af atomer af hver slags i en kemisk forbindelse ud fra den kemiske formel.
- Beregne formelmassen for en kemisk forbindelse ud fra den kemiske formel og atommasser.
- Afstemme et reaktionsskema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kemiske bindinger

37,0 normalsider
Øvelse: Fældningsreaktioner

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Ioner: ion, sammensat ion, ionforbindelse, salt, iongitter, formelenhed, krystalvand, ionbinding
- Molekyler: ædelgasreglen, elektronparbinding, elektronegativitet, tetraeder, polaritet

TING, DU SKAL KUNNE
- Huske formlerne for og navnene på enatomige ioner og de 18 mest almindelige sammensatte ioner.
- Konstruere formler for alle ionforbindelser af de mest almindelige ioner.
- Konstruere formler for molekyler af grundstoffer fra de tre første perioder ud fra ædelgasreglen.
- Afgøre molekylers geometri.
- Afgøre bindingers polaritet ud fra atomernes elektronegativitet.
- Vurdere molekylers polaritet ud fra bindingernes polaritet og molekylets form.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mængdeberegning

40,8 normalsider

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Begreber: størrelse, symbol, enhed
- Beregningsskema: stofmængde, molar masse, mol, massebevarelse, ækvivalent mængde, begrænsende faktor, stof i overskud, molart volumen, stofmængdekoncentration, molær koncentration, formel koncentration, aktuel koncentration
- Opløselighed: tungt opløselig, let opløselig
- Fældningsreaktion: fældningstitrering, pipette, burette, ækvivalenspunkt, indikator

TING, DU SKAL KUNNE
- Omregne mellem stofmængde, masse og molar masse.
- Bestemme et stofs molare masse ud fra en kemisk formel og atommasserne.
- Gennemføre beregninger mellem masse og stofmængde i et beregningsskema i tilknytning til et reaktionsskema.
- Forstå, hvordan koefficienterne i reaktionsskemaet påvirker stofmængderne i beregningsskemaet.
- Vide at alle gasser har samme molare volumen ved samme tryk og temperatur.
- Kunne gennemføre stofmængdeberegninger, der indbefatter gassers volumen og det molare volumen i et beregningsskema.
- Kunne omregne mellem størrelserne stofmængde, volumen og koncentration.
- Vide hvordan man fremstiller opløsninger med en kendt formel koncentration.
- Kunne gennemføre stofmængdeberegninger, der indbefatter opløsningers volumen og koncentration i et beregningsskema.
- Finde ioners aktuelle koncentrationer, når den formelle koncentration af saltet er kendt (og omvendt).
- Vide at det ikke altid er muligt at angive et stofs aktuelle koncentration selvom den formelle er kendt (og omvendt).
- Kunne omregne opløseligheden i gram pr. 100 mL til molær koncentration (og omvendt).
- Kende de tre vigtigste regler for saltes opløselighed.
- Kende principperne i en fældningstitrering og beherske de tilhørende beregninger.
- Vide hvordan man afmåler volumener af væske.
- Vide hvordan man betjener en burette.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Syrer og baser

24,3 normalsider
Øvelse: 4.3 Husholdningseddike

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Syrebasereaktion: hydron, syre, base, oxoniumion, hydroxidion, korresponderende syrebasepar, amfolyt, vands selvionisering.
- pH: definition, sur opløsning, basisk opløsning, syrebaseindikator, universalindikator, pH-stave, pH-meter, vands ionprodukt.
- Syre-basetitrering: ækvivalenspunkt, indikatorvalg, titrerkurve.

TING, DU SKAL KUNNE
- Opskrive en vilkårlig syres reaktion med vand.
- Opskrive en vilkårlig bases reaktion med vand.
- Opskrive en vilkårlig syres reaktion med en vilkårlig base.
- Bestemme en vilkårlig syres korresponderende base.
- Bestemme en vilkårlig bases korresponderende syre.
- Opskrive reaktionsskemaet for vands selvionisering.
- Opskrive definitionen på pH.
- Beregne pH for en stærk syre ud fra syrens formelle koncentration.
- Beregne oxoniumionkoncentrationen ud fra pH.
- Beregne oxoniumionkoncentrationen ud fra hydroxidionkoncentrationen med vands ionprodukt.
- Beregne pH i NaOH(aq) ud fra den formelle koncentration.
- Kunne vurdere om en bestemt indikator er egnet i en bestemt syrebasetitrering.
- Kunne beregne den formelle koncentration ud fra resultatet af en syre-basetitrering.
- Kunne navne og formler for oxoniumion, hydroxidion, saltsyre, svovlsyre, ethansyre (eddikesyre), phosphorsyre, ammoniak, natriumhydroxid, calciumhydroxid og calciumcarbonat (kalk).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Redoxreaktioner

39,7 normalsider
Øvelse: Spændingsrækken

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Redoxkemi: spændingsrækken, oxidation, reduktion, redoxreaktion, oxidationstal.
- Redoxreaktioner: afstemning af reaktionsskema, massebevarelse, ladningsbevarelse.
- Metaller: korrosion, anodisering, eloxering, offeranode, galvanisering, varmforzinkning, rustbeskyttelse.

TING, DU SKAL KUNNE
- Vide hvilke ioner metallerne i hovedgrupperne samt sølv, kobber, zink og jern danner.
- Kende betydningen af et metals og hydrogens placering i spændingsrækken.
- Bruge spændingsrækken til at forudsige om reaktioner mellem metaller og metalioner vil forløbe.
- Afstemme enkle redoxreaktionsskemaer ved optælling af atomer og ladninger.
- Finde oxidationstal for de enkelte atomer i et reaktionsskema og afgøre, om det er en redoxreaktion.
- Benytte oxidationstal til at afstemme et redoxreaktionsskema.
- Vide hvordan og hvorfor der dannes oxidlag på aluminiumoverflader.
- Kende reaktionerne og betingelserne for dannelsen af rust.
- Begrunde hvorfor forskellige metoder modvirker rustdannelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Carbonholdige forbindelser

71,9 normalsider
Øvelse: 6.4 Alkoholers egenskaber

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Carbonhydrider: alkan, alken, alkyn, aren, halogenforbindelse, forbrændingsreaktion, substitution, addition, kogepunkt, smeltepunkt, destillation, krakning, reforming.
- Oxygenholdige forbindelser: alkohol, aldehyd, keton, carboxylsyre, monosaccharid, disaccharid, polysaccharid, ester, kondensation, hydrolyse, oxidation, triglycerid, sæbe, emulsion, emulgator, mættede og umættede fedtsyrer, chokoladetemperering.

TING, DU SKAL KUNNE
- Huske de ti første alkaner.
- Navngive forgrenede alkaner og uforgrenede alkener og alkyner.
- Navngive simple alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere.
- Identificere reaktionstyper i organiske reaktioner.
- Vurdere hvilket af to simple organiske forbindelser, der har det højeste kogepunkt og den største vandopløselighed.
- Forklare carbohydraternes opdeling.
- Forklare sæbes og emulgatorers funktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Opsamling og repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Alkohol og det der ligner

32,7 normalsider
Øvelse: 1.9 Kvalitativ analyse

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Organiske stofklasser: Alkoholer, aldehyder, ketoner, phenoler, ethere.
- Intermolekylære kræfter: Van-der-Walls-kræfter, dipol-dipol-kræfter, hydrogenbindinger.
- Reaktionstyper: Substitutionsreaktion, additionsreaktion, eliminationsreaktion, redoxreaktion, kondensationsreaktion.
- Strukturisomeri: Kædeisomeri, funktionsisomeri, stillingsisomeri.

TING, DU SKAL KUNNE
- Gøre rede for opbygningen alkoholer, ketoner, aldehyder, phenoler og etherer, samt tegne strukturformler og navngive simple molekyler tilhørende disse organiske stofklasser.
- Forklare de tre typer af intermolekylære kræfter, og hvordan disse er afgørende for forbindelsers fysiske egenskaber.
- Gøre rede for fremstilling af alkoholer herunder fremstillingen af ethanol.
- Opskrive reaktionsskemaer for oxidation af henholdsvis primære, sekundære og tertiære alkoholer.
- Forudsige hvilken alkohol der dannes ved addition af vand til alken.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kemisk ligevægt

41,8 normalsider

Øvelse: 2.4 Indgreb i ligevægte

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Irreversibel reaktion, reversibel reaktion, ligevægt, dynamisk ligevægt.
- Massevirkningsloven (ligevægtsloven), reaktionsbrøk (Y), ligevægtskonstant (Kc), ligevægtsudtryk.
- Indgreb i ligevægt: tilførsel af stof, fjernelse af stof, ændring af temperatur, exoterm, endoterm, Le Chateliers princip.
- Homogen ligevægt, heterogen ligevægt, fordelingsligevægt.
- Opløselighedsprodukt (Ko), saltes opløselighed, umættet opløsning, mættet opløsning, overmættet opløsning.
- Chromatografi, væskechromatografi og HPLC, tyndtlagschromatografi, gaschromatografi.

TING, DU SKAL KUNNE
- Opskrive reaktionsbrøken og ligevægtsudtrykket for en vilkårlig homogen ligevægt.
- Bestemme enheden for en reaktionsbrøk/ligevægtskonstant.
- Afgøre ud fra ligevægtskonstantens størrelse om en ligevægt er forskudt mod produktsiden eller reaktantsiden.
- Afgøre forskydningens retning i en ligevægt forårsaget af tilførsel af stof, fjernelse af stof og temperaturændring.
- Anvende beregningsskemaet til en kemisk ligevægt.
- Opskrive reaktionsbrøken og ligevægtsudtrykket for en fordelingsligevægt.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Organiske syrer og baser

37,5 normalsider

Øvelse: 3.5 Syntese af acetylsalicylsyre

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Carboxylsyrer: carboxylsyregruppe, carboxylation, methansyres homologe serie.
- Estere: esterbinding, kondensationsreaktion, esterhydrolyse.
- Aminer: primære aminer, sekundære aminer, tertiære aminer.

TING, DU SKAL KUNNE
- Skelne mellem udvalgte stofklasser inden for den organiske kemi.
- Gøre rede for fremstillingen af carboxylsyrer ud fra oxidation af primære alkoholer.
- Forklare carboxylsyrernes fysiske egenskaber på baggrund af de intermolekylære kræfter, der opstår mellem molekylerne.
- Forklare, hvorfor carboxylsyrer kan reagere som syrer.
- Forklare, hvordan en ester kan dannes ud fra en carboxylsyre og en alkohol.
- Gøre rede for en esterhydrolyse, og forklare hvordan hydrolysen kan påvirkes ud fra Le Charteliers princip.
- Gøre rede for primære, sekundære og tertiære aminer og herunder deres evner til at reagere som baser.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Syrer og baser

24,3 normalsider
Øvelse: 4.3 Husholdningseddike

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Syrebasereaktion: hydron, syre, base, oxoniumion, hydroxidion, korresponderende syrebasepar, amfolyt, vands selvionisering.
- pH: definition, sur opløsning, basisk opløsning, syrebaseindikator, universalindikator, pH-stave, pH-meter, vands ionprodukt.
- Syre-basetitrering: ækvivalenspunkt, indikatorvalg, titrerkurve.

TING, DU SKAL KUNNE
- Opskrive en vilkårlig syres reaktion med vand.
- Opskrive en vilkårlig bases reaktion med vand.
- Opskrive en vilkårlig syres reaktion med en vilkårlig base.
- Bestemme en vilkårlig syres korresponderende base.
- Bestemme en vilkårlig bases korresponderende syre.
- Opskrive reaktionsskemaet for vands selvionisering.
- Opskrive definitionen på pH.
- Beregne pH for en stærk syre ud fra syrens formelle koncentration.
- Beregne oxoniumionkoncentrationen ud fra pH.
- Beregne oxoniumionkoncentrationen ud fra hydroxidionkoncentrationen med vands ionprodukt.
- Beregne pH i NaOH(aq) ud fra den formelle koncentration.
- Kunne vurdere om en bestemt indikator er egnet i en bestemt syrebasetitrering.
- Kunne beregne den formelle koncentration ud fra resultatet af en syre-basetitrering.
- Kunne navne og formler for oxoniumion, hydroxidion, saltsyre, svovlsyre, ethansyre (eddikesyre), phosphorsyre, ammoniak, natriumhydroxid, calciumhydroxid og calciumcarbonat (kalk).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det du spiser

49,6 normalsider

Øvelse: 5.3 Fehlings prøve

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Spejlbilledisomeri, R/S-isomeri, asymmetrisk carbonatom, racemisk blanding.
- Saccharid (carbohydrat, kulhydrat), monosaccharid, aldohexose, D- og L-form, D-glucose, D-glucopyranose, \alpha- og \beta-form.
- Ketohexose, keto-enolomlejring, fructose, fructopyranose, fructofuranose,
- Disaccharid, glykosid-binding, hydrolyse, enzym.
- Polysaccharid, stivelse, amylose, amylopectin, glucogen, cellulose.
- Aminosyre, peptid, amidbinding, amfoion, protein, proteinstruktur, \alpha-helix, \beta-foldeblad, denaturering.
- Z/E-isomeri (cis/trans-isomeri).
- Fedt, triglycerid, fedtsyre, mættet/umættet/polyumættet, hærdning, harskning.

TING, DU SKAL KUNNE
- De tre hovednæringsgrupper.
- Afgøre om et carbonatomer asymmetrisk.
- Afgøre om der er tale om R-form eller S-form.
- Tegne strukturformlen for en aldohexose.
- Gøre rede for ringslutning af aldohexose.
- Tegne strukturformlen for en ketohexose.
- Gøre rede for ringslutning af en ketohexose.
- Gøre rede for sammenbinding af to monosaccharider til et disaccharid.
- Gøre rede for sammenbinding af monosaccharider til et polysaccharid.
- Gøre rede for en aminosyrers generelle opbygning.
- Gøre rede for sammenbindingen af to aminosyrer til et dipeptid.
- Gøre rede for proteiners struktur.
- Afgøre om der er tale om Z-form eller E-form.
- Gøre rede for opbygningen af et triglycerid.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Industriel kemi

33,4 normalsider

Øvelse: 6.3 Natriumthiosulfat plus syre

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Reaktionshastighed, hastighedsudtryk, reaktionsorden, hastighedsfordeling, spontanitet.
- Katalyse, homogen katalyse, heterogen katalyse, aktiveringsenergi.
- Enzym, substrat, aktivt center, cofaktor.

TING, DU SKAL KUNNE
- Opskrive reaktionshastigheden ud fra reaktanter og produkter.
- Bestemme reaktionsordenen for en reaktion ud fra hastighedsudtrykket.
- Afgøre ud fra reaktionsskema og kendskab til om en reaktion forløber exotermt eller endotermt, om en reaktion forløber spontant eller ej.
- Argumentere for, at ammoniakudbyttet ved ammoniaksyntesen er størst ved lav temperatur og højt tryk.
- Huske de tre makronæringsstoffer.
- Give eksempler på anvendelse af enzymer.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Lys og stof

28,1 normalsider

Øvelse: 7.2 Farvestoffer i sodavand

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Bølgelængde, frekvens, Planckkonstanten.
- Spektralfarver, kontinuert spektrum, linjespektrum.
- Grundstilstand, anslået tilstand, overgang, energiniveau.
- Spektrofotometer, intensitet, absorbans, Lambert-Beers lov, den molare absorptionskoefficient, kuvette, standardkurve.
- Atomorbital, s-orbitral, p-orbital, d-orbital, f-orbital, elektronstruktur.
- Molekylorbital, bindende MO, antibindende MO, \sigma-binding,\pi-binding.
- Hybridisering, sp3, sp2, sp, pz-orbital, delokaliserede elektroner.
- Isolerede dobbeltbindinger, kumulerede dobbeltbindinger, konjugerede dobbeltbindinger, E-nummer.

TING, DU SKAL KUNNE
- Beregne bølgelængde ud fra frekvens og omvendt.
- Beregne fotonenergi ud fra frekvens og ud fra energiforskelle mellem energiniveauer.
- Tegne en standardkurve.
- Beregne koncentration ud fra absorbans og standardkurve.
- Opskrive elektronstruktur med orbitaler for et atom, når antallet af elektroner er kendt.
- Afgøre om en binding mellem atomer er en \sigma-eller en \pi-binding.
- Afgøre om dobbeltbindinger er konjugerede eller ej.
- Tælle antallet af konjugerede dobbeltbindinger.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Metaller

38,4 normalsider

Øvelse: 8.6 Jernindhold i jerntabletter

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Metal, ikkemetal, legering, metalion.
- Bjergart, mineral, malm.
- Ekstraktion, elektrolyse, anodisering.
- Metalgitter, metalstruktur, glideplan
- Højovn, slagge, støbejern, stål, hærdning.
- Halvmetal, halvleder, energibånd, valenselektronbåndet.
- Hydratisering, kompleks, centalatom, ligand.

TING, DU SKAL KUNNE
- Metalegenskaber og ikkemetalegenskaber
- Gøre rede for trinnene i aluminiumproduktionen.
- Gøre rede for trinnene i jernproduktionen.
- Forklare de tre metalstrukturers betydning.
- Forklare forskellen i ledende egenskaber hos metaller og ikkemetaller.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Stofkredsløb

49,1 normalsider

BEGREBER, DU SKAL KUNNE FORKLARE
- Millers forsøg, ozonlaget, CFC
- Stofkredsløb, geokemiske stofkredsløb, biologiske stofkredsløb, carbonkredsløbet, vandkredsløbet
- Nitrogenkredsløbet, nitrogenfiksering, ammonifikation, nitrifikation, denitrifikation, nitratelektrode
- Svovlkredsløbet, sulfatrespiration, sulfidoxidation, nitratrespiration, iltmangel
- Phosphorkredsløbet, fældning af phosphat
- Økotoxikologi, fordelingsligevægte, fase 1 reaktioner, fase 2 reaktioner

TING, DU SKAL KUNNE
- Redegøre kort for solsystemets dannelse
- Redegøre kort for dannelsen af den dioxygenholdige atmosfære
- Redegøre for ozonlaget betydning
- Redegøre for de figurer, der viser stofkredsløb
- Redegøre for måling af nitrat med nitratelektrode
- Redegøre for, hvordan organismer skiller sig af med giftige stoffer.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition og eksamenstræning

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer