Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24
|
Institution
|
2023/24 - NEXT
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
Lærer(e)
|
Maja Lau-Jensen Hirani
|
Hold
|
A 2023 Sa/z (A 1z Sa, A 1z Sa SO)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Demokrati og medier
Forløbet handler om, hvilke muligheder og udfordringer, det politiske system og det danske demokrati står overfor i dag. Eleverne lærer teori og begreber om demokrati, demokratiopfattelser og det politiske system. I forlængelse heraf undersøger vi, hvilken demokratisk rolle klassiske medier/nyhedskilder har, og hvordan sociale medier både kan siges at svække og styrke demokratiet. Overordnede problemstillinger lyder: Hvad kendetegner demokrati og politiske beslutningsprocesser i Danmark, og hvordan påvirker nyere sociale medier demokrati, demokratisk deltagelse, information og rettigheder?
Central faglig viden og begreber:
o Demokratiformer: indirekte (repræsentativt), direkte demokratiopfattelser
o Magtens tredeling
o Politiske deltagelsesformer
o Rettigheder og pligter: Civile, politiske og sociale rettigheder
o Det politiske system, herunder Eastons model og lovgivningsprocessen
o Traditionelle/klassiske medier som den 4. statsmagt
o Forskellen på klassiske medier og nyere sociale medier – mediernes rolle i demokratiet
o Medialiseringen af politik
o Demokratisk deltagelse og mobilisering gennem sociale medier
o Det post-faktuelle samfund – misinformation og desinformation
o Ekkokamre, polarisering og misinformation
o EU’s rolle i dansk demokrati – Lovgivning om Tech-giganter
Fagtekster:
Fra SamfNU HTX, Systime:
Moderne demokrati og demokratiformer: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=252
Demokratiopfattelser: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=365
Demokratiets kendetegn – demokrati i verden: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=254
Rettigheder og pligter: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=255
Hvordan har det danske demokrati det? https://samfnuhtx.systime.dk/?id=258
Menneskerettigheder og globalt medborgerskab under pres: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=300
Det politiske system, Eastons model over det repræsentative demokrati https://samfnuhtx.systime.dk/?id=284
Lovgivningsprocessen: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=239
Magtens tredeling og mediernes rolle: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=235
Mediernes betydning i demokratiet: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=308
Magt som relation: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=363
Fra Samfundsfag C, Systime:
Politisk deltagelse: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1286
Det postfaktuelle samfund: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1261
De sociale medier – hele kapitel 6.4: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1245
EU og lovgivningen i Danmark: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1332
Hvad bestemmer EU? https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1118
Fra Luk samfundet op, 4. udg., Systime:
Medieret kommunikation og medialisering: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=398
Det postfaktuelle samfund: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1261
Inkluderer også SO1-forløb om demokrati og medborgerskab
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
Titel
2
|
Samfundsøkonomi - og Danmark i en global økonomi
Hvordan går det med Danmarks økonomi, og hvad kan man politisk gøre for at påvirke økonomien? Forløbet omhandler dansk økonomi i en global kontekst, herunder EU og økonomisk globalisering. Eleverne lærer om det samfundsøkonomisk kredsløb, de økonomiske mål, målkonflikter, konjunktursvingninger samt kortsigtet efterspørgselsregulerende økonomisk politik som finanspolitik og pengepolitik. Vi ser, hvordan dansk økonomi - på godt og ondt - hænger sammen med den globale økonomi og international handel. Forløbet fokuserer også på målkonflikten mellem bæredygtighed og økonomisk vækst, herunder hvordan miljø- og klimapolitik virker.
Fagbegreber og fokuspunkter:
o Det økonomiske kredsløb: stat, virksomheder, husholdninger, udland, import, eksport mv.
o De økonomiske mål: økonomisk vækst/BNP-vækst, inflation, arbejdsløshed, betalingsbalance, det offentlige/statens budget, bæredygtighed, lige fordeling
o Målkonflikter – især bæredygtighed vs. vækst samt inflation vs. vækst
o Konjunkturer: lavkonjunktur, højkonjunktur
o Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
o Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
o EU’s Indre Marked
o Økonomisk globalisering
o Konkurrenceevne
o CO2-afgifter, tilskud, subsidier
Fagtekster:
Økonomisk sammenhæng/kredsløbet: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=147
Økonomiske mål og målkonflikter: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=148
Makroøkonomisk politik + Konjunkturer: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=180
Finanspolitik: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=181
Pengepolitik: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=285
Danmark og EU: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=368
Økonomisk globalisering og konkurrenceevne: https://samfnuhtx.systime.dk/?id=367
Bæredygtig vækst og politisk regulering (inkl. undersiderne): https://samfnuhtx.systime.dk/?id=349
Fra Temaer i international økonomi:
Kritik af aktiv finanspolitik: https://temaeriinternationaloekonomi.systime.dk/?id=148
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Velfærdsstaten under pres?
Velfærdsstat under pres?
Forløbet bygger videre på økonomi-forløbet. I dette forløb undersøger eleverne, hvad der kendetegner der den danske velfærdsmodel samt hvilke langsigtede udfordringer, vi står overfor – og selvfølgelig hvilke løsninger, der kan sikre velfærd i fremtiden. Problemstillingerne lyder overordnet set: Hvordan presser den demografiske udvikling og nye familiemønstre mv. den universelle velfærdsstat, og hvordan kan vi sikre både velfærd og vækst fremadrettet? Er økonomisk globalisering og EU en fordel eller en ulempe for den danske velfærdsmodel? Er konkurrencestaten vejen frem – og med hvilke konsekvenser?
Kernestof – begreber og teori:
Velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
Velfærdsmodellerne – den universelle, den residuale og den korporative (fra grundforløbet)
Velfærdsstatens interne udfordringer:
- Demografisk udvikling/forsørgerbyrde
- Nye familiemønstre
- Forventningspres
- Stigende ulighed
Velfærdsstatens eksterne udfordringer:
- Forandringer på arbejdsmarkedet, herunder social dumping/løndumping
- EU’s Indre Marked
- Flexicurity-modellen og flexicurity-modellens under pres
- Global konkurrence, globalisering: Outsourcing, virksomhedsflugt
- Immigration
Konkurrenceevnebegreber – Priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne
Løsningsstrategier: Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien, empowerment
Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik): Stramningsstrategi/pisken og opkvalificeringsstrategien (guleroden)
Udvikling af velfærdsstaten: Konkurrencesstaten som begreb og i politiske reformer
Fagtekster:
Samf NU HTX:
Hvem skal sikre velfærden – De tre velfærdsmodeller (inkl. undersiderne): https://samfnuhtx.systime.dk/?id=212
Hvordan måles velfærd? https://samfnuhtx.systime.dk/?id=354
Luk samfundet op, 4. udg., i-bog på Systime:
9.2: Velfærdstrekanten og de tre velfærdsmodeller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=414
9.3: Velfærdsstatens udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=413
9.4 Velfærdsstatens interne udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=412
9.5 Velfærdsstatens eksterne udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=411
9.6 Løsninger: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410
9.7 Fra velfærdsstat til konkurrencestat: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=409
8.6 Strukturpolitik/Arbejdsmarkedspolitik – Stramning og Opkvalificering: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=457
Fra SamfNU B, Systime:
Konkurrencevne: https://samfnub.systime.dk/?id=372
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
4
|
Teknologi og samfund
Forløbet omhandler konsekvenser og muligheder i det senmoderne samfund. Eleverne undersøger især sociale medier og mistrivselskrisen blandt unge i dag. Unge i dag har flere valgmuligheder end nogensinde, hører man ofte – hvorfor er flere og flere i mistrivsel? Hvilken rolle spiller teknologien i dette? Forløbet centrale problemstilling er således, hvad der kendetegner unges socialisering og identitetsdannelse i et samfund, hvor teknologien både udfordrer og skaber muligheder for relationer, selvfremstilling og fællesskaber
Kernestof og fagbegreber/teori:
- Socialiseringsprocessen: Primær, sekundær, dobbelt- og tertiær socialisering
- Samfundstyper og samfundsudviklingen: Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- Anthony Giddens: individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ontologisk usikkerhed/sikkerhed
- Thomas Ziehe: Formbarhed, kulturel frisættelse
- Thomas Ziehes tre reaktionsmønstre: Subjektivisering, ontologisering, potensering
- Subjektivisering på sociale medier
- Denciks 4 familietyper
- Familien i det senmoderne samfund
- Erving Goffman: Sociale roller, frontstage, backstage på sociale medier
- Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet: Acceleration af livstempo, acceleration af social forandring, teknologisk acceleration
Fagtekster:
Samfundsfag C, Systime i-bog:
Typer af socialisering: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1305
Familien i det senmoderne samfund: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1409
Denciks familietyper: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1421
Erving Goffmann: identitet, front- og backstage: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1316
Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1315
Teknologi og samfund, Forlaget Columbus, i-bog:
Sociale mediers betydning for socialisering: https://teknologiogsamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
Luk samfundet Op!, 4. udg., Forlaget Columbus, i-bog:
Det traditionelle samfund: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
Det moderne samfund: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
3.3. Anthony Giddens (inkl. undersider): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
3.4 Thomas Ziehe (inkl. undersider): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
KS-bogen:
Det senmoderne samfund: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153
IØ-bogen, Systime, i-bog:
Udviklingen i erhvervsstrukturen: https://io-b.systime.dk/?id=1250
Supplerende materiale:
Debatindlæg: Gymnasieelev i 3g, Nicolaj Laue Juhl i Kristeligt Dagblad: ”Vi lader os styre af overfladiske likes” (uddrag)
Artikel fra Kristelig Dagblad: ”Er det hårdere at være barn og ung i dag end tidligere?” 2017
Debatindlæg, Emilia von Hauen, Jyllands-Posten: ”Sociale medier øger unges mistrivsel”
Artikel fra DR, 2022: ”Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge.” (uddrag)
Kronik af erhvervsforsker, Søren Schultz Hansen, Information 2022: ”Unge får stress, fordi de er slaver af tiden” (uddrag)
Forskellige statistikker om brugen af sociale medier, stress og mistrivsel
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644314393",
"T": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644314393",
"H": "/lectio/20240043/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644314393"
}