Holdet S2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23
Institution 2023/24 - NEXT
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold S2022 DA/z (S1z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dialekt
Titel 2 Populærvidenskab
Titel 3 Mønsterbryder
Titel 4 Folkeviser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dialekt

UNDERVIST AF ASMJ

I forløbet om dialekt har eleverne fået bekendtskab til de forskellige dialekter, som stadig eksisterer i Danmark. I forbindelse med dialekt-forløbet har eleverne gennemgået den teoretiske viden inden for de forskellige talesprogsformer, der forekommer i landet. Hertil har eleverne fået et indblik i, hvordan dialekt og litteratur har en tydeligvis sammenhæng såvel som i nutiden, men også i fortiden. Der er bl.a. blevet arbejdet med Steen Steensen Blichers fremhævelser af den jyske dialekt i litteraturen. Fokuspunktet har været ”Jyske røverhistorier” og ”Sildig Opvaagen” (værk). Hermed er kanonforfatteren Steen Steensen berørt.

Eleverne har opnået kendskab til Berettermodellen, fortællerforhold, fakta-og fiktion genren. Afslutningsvist udarbejdede eleverne et mundtligt oplæg i grupper omhandlende ”Sildig Opvaagen”.

Grundbog:
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.1 Tid og miljø og personkarakteristik.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.2 Den ydre og indre komposition, den tredelte opbygning og forskellige former for komposition.

Novelle:
Blicher, Steen Steensen: Jydske Røverhistorier, 1828. https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-blich04-shoot-idm140011520239760 s. 3

Værk:
Blicher, Steen Steensen: ”Sildig Opvaagen”, 1828.

Arbejdsark:
Arbejdsark ang. upålidelig fortæller og upålidelighedsmarkører

Billedsprog:
https://www.youtube.com/watch?v=LuwR7w6kWec&ab_channel=ALlNEA

Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.

- analysere og fortolke fiktive tekster af Steen Steensen Blicher.

- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Væsentlige arbejdsformer:
Gruppearbejde, klasseundervisning, individuelt skriftligt arbejde, mundtlige oplæg i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Populærvidenskab

UNDERVIST AF ASMJ

I forløbet om populærvidenskab har eleverne opnået et bekendtskab til de forskellige genrer inden for populærvidenskaben. Samtidig er eleverne blevet introduceret for populærvidenskabens grundform, hvor dens teoretiske viden er blevet gennemgået.

Hertil har eleverne fået et indblik i, hvordan videnskab og litteratur har en tydeligvis sammenhæng såvel som i nutiden, men også i fortiden.
I de faglitterære områder har eleverne bl.a. arbejdet med den populærvidenskabelige dokumentar: ”Fuckr med dn hjrne”, YouTube-videoer, artikler og Illustreret Videnskab m.m.

Der er bl.a. blevet arbejdet med Emil Bønnelyckes digt ”århundred”, som fremhæver af det teknologiske fremskridt i 1900-tallet. Hertil fik eleverne et indgående kendskab til Tom Kristensens digt Nat i Berling, som tydeligt afmærker det ekspressionismen i Europa. Afslutningsvist har eleverne også belyst H.C. Andersens ”Om Aartusinder”, som beskriver forundringen over den teknologiske udvikling. Hermed er bl.a. kanonforfatteren Tom Kristensen blevet berørt.

Eleverne har opnået kendskab til populærvidenskaben, nyhedstrekanten, kildehenvisninger og ekspressionismen.

Afslutningsvist har de fået muligheden for selv at anvende deres nyerhvervede viden og færdigheder i en skriftlig opgave. Her har de udvalgt et populærvidenskabeligt emne, som de har formidlet fra et populærvidenskabeligt perspektiv. Dette har givet dem mulighed for at demonstrere deres forståelse for, hvordan videnskabelig information kan gøres tilgængelig og spændende for alle.

Grundbog:
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk, 5.1, De fem nyhedskriterier.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 2, Litterær analyse af digte.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. Dokumentarfilm og Mockumentary, Dokumentarfilmtyper.

Artikler:
Gøttler, S. Ø. (2022, 23. december). Ekstrem kulde rammer USA: Overlæge forklarer, hvor farligt det kan være for menneskekroppen. Jyllands-Posten.
Olling, A. (2019, 7. februar). Havene stiger: Tre citater om global opvarmning. politikenhistorie.dk.
Palmgren, G. (2020). Dine minder er en løgn. Illustreret Videnskab.
Maegaard, Jan: ekspressionisme i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 17. maj 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/ekspressionisme

Digte:
Kristensen, T. (1921). Nat i Berlin. Hentet fra https://berlin-guide.dk/index.php/tema/introtilberlin-3/407-tom-kristensen-en-nat-i-berlin-1921

Bønnelycke, E. (1918). Aarhundredet [Digt].

Andersen, H.C. (1852). Om årtusinder.

Dokumentar:
Danmarks Radio. (2013, september 25). Fuckr med dn hjerne: Mellem himmel og jord. DR TV. Hentet fra https://www.dr.dk/drtv/se/fuckr-med-dn-hjerne_-mellem-himmel-og-jord_51022

YouTube:
ALlNEA. (2019, 25. november). Metafor og billedsprog - animeret dansk. https://www.youtube.com/watch?v=LuwR7w6kWec&ab_channel=ALlNEA

LIFE Fonden. (2020, november 9). IFE Talk med Maria Jarjis [Video]. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=HkuRTKB-vqs&ab_channel=LIFEFonden

Arbejdsark:
Guide til den populærvidenskabelige artikel.
Teksthenvisninger til kilder.

Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt.
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.

- analysere og fortolke teknologiske såvel som populærvidenskabelige. Dette gælder både faglitterære og skønlitterære.

- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Væsentligste arbejdsformer:
Gruppearbejde, klasseundervisning, individuelt skriftligt arbejde, mundtlige oplæg i grupper.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
*Artikel* 06-01-2023
Dansk aflevering - populærvidenskab 27-01-2023
Aarhundredet 03-02-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mønsterbryder

UNDERVIST AF ASMJ


I forløbet om mønsterbrydere i Danmark er eleverne blevet introduceret, og har stiftet bekendtskab til de forskellige former samt teorier om mønsterbrydning, som stadig eksisterer i Danmark. Eleverne har fået teoretisk viden om, hvad mønsterbrydere er, og de har fået et indblik i, hvordan mønsterbrydere i samfundet og litteraturen spiller ind, både i nutiden og i fortiden.


I forløbet har eleverne har arbejdet med bogen "Hjemmefra - Familiehemmeligheder 2, hvilket er deres andet værk i skoleåret. Bogen er en fortsættelse af serien "Familiehemmeligheder", som kan læsess selvstændigt. Værket udforsker temaer som familiebånd, identitet, hemmeligheder og mønsterbrydning. Der er blevet arbejdet selvstændigt og i grupper.

Der er også blevet arbejdet med dokumentaren: ”Nyrup – Søn af en udstødt”, som indikerer et mønsterbryd i den tidligere statsministers familie, hvor faren blev tvangsanbragt på Livø, mens Nyrup formåede at blive statsminister. Fokuspunktet har været i forhold til dokumentaren at etablere kendskab til klassiske eksempler på mønsterbrydere og at sætte det i kontekst til den nuværende situation, hvor de anbragte den 8. maj 2023 modtag en officiel undskyldning fra Staten.

• Til "Hjemmefra - Familiehemmeligheder 2" har eleverne lavet en aflevering. Eleverne har bl.a. igennem fagdidaktiske metoder, hvor de analytiske begreber er blevet anvendt i afleveringen. Med bogen som værktøj fokuserede eleverne på begrebet: Mønsterbryder, hvor de i deres aflevering har lagt vægt på dette. Elever som ikke har afleveret, havde muligheden for at lave en ny aflevering: Zombie - Sørine Steenholdt.

• Opfølgende til dokumentaren: ”Nyrup – Søn af en udstødt”, udarbejdede eleverne et mundtligt oplæg i grupper omhandlende ”mønsterbryder-begrebet og dokumentarens virkemidler”. Dokumentaren er i undervisningen betragtet som et værk.

Afslutningsvist har eleverne bl.a. opnået eller skabt yderligere kendskab til:  Berettermodellen, fortællerforhold, fakta-og fiktion genren, men også dokumentargenren. Her er der bl.a. blevet anvendt en svensk tekst til undervisningsforløbet.

Grundbog:
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.1 Tid og miljø og personkarakteristik.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.2 Den ydre og indre komposition, den tredelte opbygning og forskellige former for komposition.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk Analysevejledning: 1. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.6, Litterære genre: Novelle.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.1 Tid og miljø og personkarakteristik: Filmiske virkemidler.

Novelle:
Steenholdt, Sørine Zombieland: Zombie, Milik, 2015
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A52708834

Dokumentar:
Ubådshændelsen 1984 (Hemligt Hav), 2021, dr.dk/drtv, Introduktion: 00:00-04:00.
https://www.dr.dk/drtv/se/ubaadshaendelsen-1984_350624

Artikler:
Bech, Allan: Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder, 2016, Information.dk
https://www.information.dk/debat/2016/12/vaelger-vaere-moensterbryder

Croneman, Johan: ”Hemligt hav” kommer inte närmare sanningen om vad som hände 1984, Dagens Nyheter, 2022
https://www.dn.se/kultur/johan-croneman-hemligt-hav-kommer-inte-narmare-sanningen-om-vad-som-hande-1984/

Værk:
Nyrup - søn af en udstødt, 1. Tvangsanbragt på ubestemt tid, dr.dk/drtv.
https://www.dr.dk/drtv/serie/nyrup-_-soen-af-en-udstoedt_347459

Jepsen, E. (2019). Hjemmefra: Familiehemmeligheder 2. Gyldendal A/S.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkeviser

UNDERVIST AF ASMJ


I undervisningsforløbet om folkeviser har eleverne fået et kendskab til de forskellige former, begreber og teorier, der omgiver folkeviserne. Formålet med forløbet har været at give eleverne en dybere indsigt i folkevisernes forskellige former, begreber og teorier samt at lære dem at analysere og fortolke folkeviser ud fra en teoretisk ramme. Eleverne har opnået en indsigt i, hvordan folkeviserne har spillet en vigtig rolle i både den danske kulturhistorie og i nutiden.

I undervisningsforløbet har eleverne arbejdet med forskellige former for folkeviser, herunder de fire hovedformer: historiske viser, ridderviser, kæmpeviser og trylleviser. Dog har forløbet primært fokuseret på ridderviser, kæmpeviser og trylleviser, hvor eleverne har opnået forståelse for disse typer af viser og deres forskelle og ligheder.

Eleverne har igennem fagdidaktiske metoder arbejdet med og analyseret forskellige folkeviser. I undervisningsforløbet har eleverne fået introduktion til flere forskellige viser, herunder "Torbens datter", "Tor af Havsgaard" og "Riddernes Runeslag", som alle tilhører forskellige genrer. Eleverne har anvendt deres viden om folkeviser og de forskellige teorier og begreber til at analysere og fortolke disse viser.

Som en del af forløbet har eleverne valgt en folkevise, som de efterfølgende har arbejdet med. Her har de klargjort handlingsforløbet, analyseret visen og forsøgt at omdanne den til et nutidigt perspektiv. Ved at bruge folkeviserne som værktøj og baggrundsviden, har eleverne udviklet deres evner til at analysere og fortolke folkeviser.

Afslutningsvist har eleverne bl.a. opnået eller skabt yderligere kendskab til: Syrebadsteknikken, rim og lyriske tekster.

Bog:
Fibiger, Johannes, Lütken, Gerd, Litteraturens veje: Folkeviserne, 2010

  Omfang: Undervisning: ca. 14 lektioner af 45 min

Faglige mål:
Have en grundig forståelse af folkevisernes forskellige former og kategorier
Kunne analysere og fortolke folkeviser ud fra en teoretisk ramme
- Have en indsigt i, hvordan folkeviserne har spillet en rolle i den danske kulturhistorie

- analysere og fortolke folkeviserne, hertil at sætte det i et nutidigt synspunkt.

- perspektivere folkeviserne ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige.

- Hertil at demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer. Gruppearbejde, klasseundervisning, individuelt skriftligt arbejde, mundtlige oplæg i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer