Holdet S2022 vf Sa2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24
Institution 2023/24 - NEXT
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold S2022 vf Sa2 (S2 vf Sa2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet - årsager og konsekvenser
Titel 2 Dansk økonomi i verden
Titel 3 Ulighed i Danmark?
Titel 4 Europaparlamentsvalg 2024

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet - årsager og konsekvenser

Formål og indhold
Forløbet fokuserer på forskellige aspekter af kriminalitet.
- Hvad er kriminalitet?
- Hvilke former for kriminalitet ser vi?
- Hvor udbredt er kriminalitet i Danmark?

Hvad er årsager til kriminalitet?
- samfundsfaglig metode - kausalitet, bagvedliggende variable
- SNAP (overlevelseskriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet, organisk kriminalitet)
- Arv/miljø
- Merton - behovsfrustration
- Sutherland - socialisering/kriminelt miljø/dårlige rollemodeller,
- Hirschi - social kontrol

Hvad karakteriserer kriminelle bander?
- Hvorfor tilslutter folk sig kriminelle bander?
- Csikszentmihalyi - flow
- Honneth - anerkendelse, imtime --> selvtillid, retslige -->selvagtelse, solidarisk --> selvværd,
- Maffesoli - neostammer
- Goffman - stigmatisering, fysisk/karaktermæssig/tribal
- Bourdieu - hapitus, kapitaler, felter, doxa)

Hvorfor straffer vi?
- Straf - firfeltstabel over motiver for straf:
- Retfærdighed vs. effekt samt
- Gerningsmand vs. samfundet


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- social differentiering og kulturelle mønstre
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode.

Litteratur:
Azamigilan, Iman (22. august 2022): ” Tidligere bandemedlem: Hårdere straffe virker ikke. Tværtimod”, Politiken.
Bjørnstrup, Victor; Tobias Matthiesen & Oliver Boserup Skov (i-bog): Fra drengestreger til bandekrig, Systime, kapitel 1, 2 og 4.
Kalkan, Hakan (13. december 2021): ” Sociolog: Igennem de senere årtier er der sket en forråelse af gadekulturen”, Politiken.
Kildegaard, Kasper & Rasmus Bragh Schulz (20. august 2022): ”Statsministeren i alvorligt opråb om »afstumpet« vold – vil have højere straffe: »Det ødelægger vores samfund«”, Berlingske.
Nielsen, Trine Ravn; Christian Klement; Sune Qvotrup & Kathrine Vitus (2019): Kriminalitet og etniske minoriteter: Del I - en kortlægning af empiriske mønstre, Det Kriminalpræventive råd, (Udvalgte figurer).
Pedersen, Maria Libak (2014): Veje ind i og veje ud afrocker- og bandemiljøer, Justitsministeriets forskningskontor.
Socialstyrelsen (2014): Veje ind og ud af kriminalitet, Socialstyrelsen.
Videomateriale fra forbrydelseogstraf.dk: https://www.forbrydelseogstraf.dk/straffens-formaal
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kodningsopgave 12-09-2023
Synopsisopgave: Kriminalitet 08-10-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk økonomi i verden

Indhold:
Forløbet skal give eleverne et overblik over behovet samt mulighederne for at føre økonomisk politik både på kort og langt sigt (makro- og strukturpolitik). Der fokuseres også på Danmarks handel med udlandet og EU’s indre markeds betydning for denne, samt hvordan EU påvirker Danmarks muligheder for at føre økonomisk politik. Det internationale blik bredes yderligere ud gennem arbejde med konsekvenser af den økonomiske globalisering og dennes betydning for Danmarks konkurrenceevne. Eleverne stifter i denne sammenhæng også bekendtskab med internationale økonomiske institutioner som WTO og IMF og verdensbanken.
Endelig er der i dette forløb særligt fokus på evnen til at formulere en god problemformulering med relevante problemstillinger. Forløbet afsluttes derfor også med at eleverne skal forberede og fremlægge en synopsis med udgangspunkt i et gammelt eksamenssæt.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- økonomisk vækst, teknologisk udvikling, bæredygtig udvikling og velfærd
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter, herunder miljø- og energipolitiske virkemidler
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og erhvervsstruktur.
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode.


Litteratur til kernestof:
Bülow, Morten Winther & Thomas Løkke Læssøe (ibog): SamfNU HTX, Systime: Afsnit 9.1-9.5
Danmarks Statistik (31. marts 2023): ”Nøgletal for Nationalregnskabet 2022”
Henriksen, Thomas Bernt (27. januar 2022): ”Thomas Bernt: Her er fire roser til Mette Frederiksens håndtering af coronakrisen – og fire store torne”, Berlingske
Lundsfryd, Johannes (13. december 2017): ”Det er velfærd og samarbejde, der skaber konkurrenceevnen”, Netavisen Pio
Olsen, Jon Nielsen Frederik, (11. oktober 2022): ”Høj inflation kommer i høj grad fra udlandet”, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd
Ågerup, Martin (18. maj 2022): ”Kommentar: Den høje inflation er en forsinket omkostning ved coronanedlukninger”, Berlingske
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økonomirepetition 24-10-2023
Økonomisk politik 21-11-2023
Problemformuleringsopgave - Dansk økonomi i verden 19-12-2023
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed i Danmark?

Formål og indhold:
I dette undervisningsforløb kigger vi nærmere på, hvad begreberne ulighed social ulighed handler om, herunder hvad konsekvenserne af stigende ulighed er.

Formålet med dette undervisningsforløb er at styrke elevernes faglige viden om økonomiske, sociale og kulturelle mønstre, men også om stratificeringsmetoder og ulighedens konsekvenser for levekårene i Danmark. Forløbet vil derfor inddrage forskellige perspektiver på ulighedsspørgsmålet. Eleverne skal blandt andet beskæftige sig med:

- Lighedsbegreber: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Fattigdomsbegreber (absolut og relativ) samt metoder til måling af fattigdom
- Økonomisk ulighed. Herunder Gini-koefficienten og Pikettys teori om stigende formueulighed.
- Sociologiske teorier om ulighed (funktionalisme, marxisme og Bourdieu)
- Målbare konsekvenser af ulighed. Herunder arbejdes med statistik og begreberne ’korrelation’ og ’kausalitet’ samt Wilkinson og Picketts teori om de positive samfundseffekter af lighed.

Forløbet er afsluttet med en eksamenslignende opgave med synopsis skrivning og mundtlig fremlæggelse.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og vurdere samspillet mellem den teknologiske og samfundsmæssige udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Fagligt kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og erhvervsstruktur
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode.


Kernestof:
Abildlund, Andreas (5. juni 2014): ” Pikettys økonomiske forudsigelser har udløst ophedet debat om ulighed”, Videnskab.dk.
Bauer, Jeanette (9. januar 2024): ”Derfor har Danmark brug for en fattigdomslov  og et fattigdomsråd”, Socialmonitor.
Brøndum, Peter & Jakob Glenstrup Jensby (ibog): "Ulighedens mange ansigter", Columbus (kapitlerne 1, 2, 3, 5 og 6)
Caspersen, Sune (15. juni 2022): Rapport - Færre børn vokser op i fattigdom i de senere år, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
CEVEA (20. februar 2024): ”Udhulingen af kontanthjælpen - En analyse af kontanthjælpens udvikling gennem 30 år”, Tænketanken CEVEA.
Drivsholm, Louise (2. marts 2022): ”En belastet barndom er med til at forklare social ulighed i tidlig død, viser nyt studie”, Information.
Kolind, Lars (14. januar 2019): ”Derfor er ulighed nødvendigt”, Kristeligt Dagblad.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europaparlamentsvalg 2024

Formål og indhold:
Forløbet fokuserer dels på klassiske politologiske begreber og teorier som har at gøre med det danske politiske landskab samt parti- og vælgeradfærd og de tre velfærdsmodeller. Derudover skal forløbet give eleverne en forståelse af EU’s institutionelle opbygning, EU’s demokratiske udfordringer samt nogle af de politikområder, der fylder meget i EU i 2020’erne. Samlet set skal forløbet ruste eleverne til at kunne forholde sig fagligt kvalificeret til Europaparlamentsvalget 9. juni 2024. Centrale begreber, modeller og temaer i forløbet er:

- De klassiske ideologier og de danske partiers forhold til disse
- Politiske konfliktlinjer (Lipset og Rokkan)
- Klassepartier, Catch-all-partier og mediepartier
- Molins model
- Kåre Strøms model
- Anthony Downs medianvælgerteori
- Nærheds- og retningsprincip
- EU’s institutioner
- Spørgsmålet om demokratisk underskud i EU
- EU’s aktuelle udfordringer (Fordeling af flygtninge og migranter, klimakrisen, Ukrainekrigen og styrkelse af forsvarssamarbejdet, antidemokratiske bevægelser indenfor EU)



Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
erhvervsstruktur.


Litteratur:
Albrechtsen, Rikke (24. november 2023): ” Europa-Parlamentet kommer med radikal ønskeliste: Flere muskler til EU og væk med veto”, Altinget
Branner, Hans (ibog): Det politiske Europa, Columbus (kapitel 6)
Bülow, Morten Winther & Thomas Løkke Læssøe (ibog): SamfNU HTX, Systime (kapitel 4 + afsnit 10.2)
Christoffersen, Signe Blaabjerg & Ditte Maria Brasso Sørensen (ibog): Demokrati  - globale og nationale udfordringer, Systime (afsnit 8.5)¨
Holstein, Erik (11. marts 2024): "Succesrig SF-formand leger med ilden", Altinget
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv: Ideologierne 08-04-2024
Fremlæggelser om EUs udfordringer 21-05-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer