|
Titel
1
|
Krimi-forløb
I dette undervisningsforløb om krimi-litteratur blev eleverne introduceret for den fascinerende verden af krimi-litteratur. Gennem forløbet opnåede de en forståelse af krimigenrens karakteristiske træk, herunder begreber som "suspense," "plot twists," og genreforståelse. Undervisningen var særligt fokuseret på det analytiske arbejde, hvor eleverne blev introduceret til forskellige kriminallitterære elementer såsom mysteriets opbygning, karakterudvikling og forholdet mellem fakta og fiktion.
Eleverne blev guidet igennem analyser af diverse krimier, hvilket gav dem indsigt i de strategier og teknikker, forfattere benytter sig af for at opbygge spænding og kompleksitet i deres fortællinger. De lærte at identificere, hvordan "plot twists" blev implementeret for at overraske læseren og hvordan karakterudvikling bidrog til at skabe engagement og forbindelse til historien. Der er bl.a. blevet arbejdet med Steen Steensen Blichers fortolkning på en krimi. Fokuspunktet har været ”Jyske røverhistorier” og ”Præsten i Vejlbye” (værk). Hermed er kanonforfatteren Steen Steensen berørt.
Yderligere blev der lagt vægt på at forstå forholdet mellem fakta og fiktion inden for krimigenren. Dette fokuspunkt styrkede deres evne til at kritisk vurdere og analysere krimigenrens komplekse narrative strukturer. Ikke mindst når det kommer til begreber som "True crime".
Eleverne fik undervejs mulighed for at anvende de kriminallitterære begreber i en analyse af Dan Turèlls kriminovelle "White Christmas".
Grundbog:
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.1 Tid og miljø og personkarakteristik.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.2 Den ydre og indre komposition, den tredelte opbygning og forskellige former for komposition.
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. 3.2 Fortæller.
Uddrag fra forskellige tekster, som er blevet anvendt gruppearbejde:
Christie, A. (1934). Mordet i Orientekspressen [Murder on the Orient Express]. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 2017.
Connelly, M. (2017). To slags sandhed [Two Kinds of Truth]. Klim, 2018.
Doyle, A. C. (1887). En studie i rødt [A Study in Scarlet]. Saga, 2023.
Isaksen, J. (2018). Den blinde skare [Hitt blinda liðið] (1. udgave). Marselius, 2022.
Larsson, S. (2005). Mænd der hader kvinder [Män som hatar kvinnor]. Modtryk, 2015.
Mankell, H. (1993). Den hvide løvinde [Den vita lejoninnan]. Klim,1999.
Nesbø, J. (2007). Snemanden [Snømannen]. Modtryk, 2008.
Sjöwall, M., & Wahlöö, P. (1965). Roseanna. Modtryk, 2007.
Tuti, I. (2022). Helvedesblomster. [Fiori sopra l'inferno]. Modtryk, 2023.
Von Staffeldt, N. (2016). Frosne Beviser. Milik, 2017
Novelle:
Blicher, Steen Steensen: Jydske Røverhistorier, 1828. https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-blich04-shoot-idm140011520239760 s. 3
Jensen, V. Johannes: Himmerlandshistorier: I mørket - 1898.
Arbejdsark:
Arbejdsark ang. krimigenre.
Arbejdsopgaver til: Johannes V. Jensen.
Arbejdsopgaver til: Steen Steensen Blicher.
Arbejdsopgaver til: Rejseholdet.
Værk:
Blicher, S. S. (1829). Præsten i Vejlbye.
Gylling, Jarlskov I., Thorsboe P. Rejseholdet, 05:30 (29/10/200). DR.
Artikel:
Mejdahl C. (2020 9. aug.) "'Rejseholdet' fylder 20: Husker du, da Ingrid Dahl & co. lagde gaderne øde?" DR.dk
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/rejseholdet-fylder-20-husker-du-da-ingrid-dahl-co-lagde-gaderne-oede
Ritzau (2023, 12 marts) "Rejseholdet for tæt på virkeligheden" Berlingske/Ritzau.
URL: https://www.berlingske.dk/samfund/rejseholdet-taet-paa-virkeligheden
Serie:
Gylling, Jarlskov I., Thorsboe P. Rejseholdet, 05:30 (29/10/200). DR.
Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.
- analysere og fortolke fiktive tekster af krimiforfattere såsom: Steen Steensen Blicher, Johannes V. Jensen & Dan Turèll.
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
|