Holdet V2022 Ih/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - 2023/24

Holdet V2022 Ih/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24
Institution	2023/24 - NEXT
Fag og niveau	Idehistorie B
Lærer(e)
Hold	V2022 Ih/x (V2x Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	01 Det nye verdensbillede
Titel 2	02 Forhistorisk tid
Titel 3	03 Fra Romerriget til Renæssance
Titel 4	04 Etik i historisk perspektiv
Titel 5	05 Industrialiseringen og industrisamfundet
Titel 6	06 DIO: Teknologietik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	01 Det nye verdensbillede
Indhold	Kernestof: Det nye verdensbillede [Politikens verdenshistorie2005].pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	02 Forhistorisk tid
Indhold	Kernestof: lund madsen 2012 et kort introduktion til universitet_ocr (1).pdf Sapiens ch. one An Animal of No Significance.pdf Menneskeskabt_Mennesket som agerbruger.pdf
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	03 Fra Romerriget til Renæssance
Indhold	Kernestof: Præsentation af Romerriget til renæssancen.pptx
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	04 Etik i historisk perspektiv I forløbet undersøges fremkomsten af forskellige etiske teorier og deres forbindelse med de perioder, de udspringer af. Eleverne lærer at anvende teorierne til at lave en etisk analyse og til at reflektere over, hvordan man kan sammenligne resultaterne fra forskellige etiske analyser. Vi arbejdede også med begrundelsen for de etiske positioner samt deres styrker og svagheder. Forløbet peger frem mod DIO-opgaven, hvor eleverne skal lave en etisk analyse. Forløbet er inddelt i fem blokke, hvor der blev præsenteret fire perioder og tre etiske positioner og en blok hvor eleverne lavede en etisk analyse af en moderne problemstilling: 1) Dydsetikken og dens udspring i græsk antik med fokus på Aristoteles og den græske polis. 2) Middelalderens etik, der kombinerer arven fra antikken med den stærke påvirkning fra kristendommen. Hovedfokus er på Thomas Aquinas' etik, som i høj grad ses som en kristen videreførelse af Aristoteles' dydsetik. Derfor har denne blok som den eneste ikke sin egen etiske position. 3) Pligtetikken og dens udspring i oplysningstiden med fokus på Kants pligtetik og dens vægt på almenmenneskelig fornuft. 4) Konsekvensetikken og dens udspring i industrialiseringen med fokus på Benthams handlingsutilitarisme og Mills regelutilitarisme. 5) I den sidste blok valgte eleverne selv en moderne etisk problemstilling og analyserede den med en eller flere af de etiske positioner i en skriftlig aflevering. Materiale Grundbog til filosofi, Kasper Larsen og Christoffer Boserup, 'Etik - hvordan skal vi handle?', Systime: https://filosofigrund.systime.dk/?id=121
Indhold	Kernestof: Find på egen hånd information om græsk antik, Aristoteles, hans etik og hans politiske tænkning. Man kan evt. også trække på vedhæftede kompendium (hvoraf langt fra alt er relevant) Antikken idehistorie kompendium.pdf Læs vedhæftede tekst om filosoffen og teologen Augustin.pdf Muligvis en tekst vi skal bruge i undervisningen i dag: Thomas Aqinas.pdf Læs følgende tekst om den måske vigtigste teolog og tænker fra middelalderen, Thomas Aqinas. Teksten kan godt være lidt svær og filosofisk, til gengæld er den ikke så lang. Vi arbejder med teksten i lektionerne i forbindelse med synet på etik og samf Søg selv på hvem Immanuel Kant var og især hvad hans pligtetik dækker over. I skal ikke lave en meget grundig undersøgelse, I skal blot have lidt forhåndsviden. Etik.pdf Læs kompendium pdf. s. 6 – 8 (Fra ”Konsekvensetik – fokus på konsekvenserne” til og med ”Mills regelutilitatisme” og pdf. s. 9-10 (fra ”Kritik af utilitarisme” frem til ”Dydsetik”. Hvis du har tid læser du også uddraget fra John Stuart Mill,
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	05 Industrialiseringen og industrisamfundet I dette forløb arbejder vi med industrialiseringen og industrisamfundet og kigger også fremad mod den igangværende klimakrise. Forløbet fokuserer på samfundets transformation og energiforbrug i perioden. Første blok: Vi begyndte med at undersøge industrialiseringen som et fænomen, især dens begyndelse i England. Vi diskuterede også, hvordan industrialiseringen som proces manifesterede sig forskelligt i tid og sted verden over. Eleverne blev opfordret til at udforske, hvad der igangsatte den industrielle revolution, ved at dykke ned i forskellige tekster, podcasts og andre materialer, de selv fandt relevante. Anden blok: Derefter bevægede vi os videre til industrialiseringens udvikling mod et fuldt udviklet industrisamfund, med særligt fokus på perioden efter 2. verdenskrig. Her var vores fokus teknologihistoriske metoder. Efter en kort introduktion til industrisamfundet, dykkede eleverne ned i tre metoder: ANT, LTS/STS og trekassemodellen. Eleverne præsenterede disse modeller for hinanden i matrixgrupper. I disse grupper valgte de en teknologihistorisk case fra industrisamfundet, analyserede casen ved hjælp af de tre metoder og diskuterede fordele og begrænsninger ved hver metode. Materiale 'Den industrielle revolution', fra Politikens Verdenshistorie, Sven Skovmand, 2005 ’Et nyt produktionssystem’, fra Skruen uden ende, Keld Nielsen m.fl. 1996 ’Kul og kolonialisme gav England magt til at forandre hele verden’ fra Informations podcast 'Børn af solen' (2024) https://www.information.dk/2023/08/kul-kolonialisme-gav-england-magt-forandre-hele-verden?lst_tag(sidst besøg 16/5-2024) Begæret drev den industrielle revolution og skabte klimaforandringernes år nul' (2024) https://www.information.dk/2023/08/kul-kolonialisme-gav-england-magt-forandre-hele-verden?lst_tag(sidst besøg 16/5-2024) Skyggebjerg, Louise Karlskov ’ Tilgange til teknologihistorie’ (pdf., har tidligere været tilgængeligt på DTU’s hjemmeside): https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/191906985/Nyhedsbrev_TilgangeTeknologihistorie.pdf (sidst besøg 16/5-2024) ’Aktør-netværk teori’ fra Pedersen, Alex Young m.fl. https://idehistorie.systime.dk/?id=177#c396 ’Teknologihistoriske modeller’, Peter Ruby Schmidt, fra ideogteknologi.dk ’Trekassemodellen’, fra Menneskeskabt Andersen, Søren B. m.fl.
Indhold	Kernestof: Ikke lektier - skal bruges i undervisningen:
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	06 DIO: Teknologietik Dansk-idehistorieopgaven drejer sig omkring DBS (deep brain stimulation)-teknologien. I forløbet blev teknologietik præsenteret med fokus på Hans Jonas forsigtighedsprincip og Peter Kemps begreb om det uerstattelige. Materiale Teknologifilosofi, Karl Aage Kierkegaard: 'Holdninger til teknologien' (s. 37-55), samt 'Teknologietik' (s. 54-64), Systime 2005 Teknologi og filosofi - Teknologien og det moderne menneske, Mikkel Guldhammer Sparsø, Teknologietik - Behovet for en afstandsetik; Hans Jonas; Peter Kemp (s. 28-42), Systime 2013
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb