Holdet 2023 HI/a - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - 2024/25

Holdet 2023 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	2024/25 - Vejen Gymnasium og HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Katrine Thorkilsen
Hold	2023 HI/a (1a HI, 2a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetiden og national identitet
Titel 2	Demokratiets udvikling 1
Titel 3	DHO: Besættelsestiden
Titel 4	Demokratiets udvikling 2
Titel 5	Kulturmøder: Kalifatet og korstoge
Titel 6	Renæssance og opdagelser
Titel 7	Imperialismen og afkolonisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetiden og national identitet Forløbet er en introduktion til historisk metode. Lars Grundvad, arkæolog fra Sønderskov Museum, har holdt oplæg om Fæstedskatten og præsenteret sine teorier, om Jellingdynastiets første årtier med fokus på Gorm den Gamle og Thyras brug af smykker som herskere og førkristne præster. Vi har arbejdet med følgende problemstillinger: Hvilke motiver lå til grund for at Harald Blåtand lod sig døbe og overgik til Kristendommen? Hvad kan Trelleborgene og andre byggerier fortælle om Harald Blåtands kongemagt? Hvordan var samfundet opbygget i vikingetiden? Hvad var forudsætningerne og motiverne for vikingetogterne? Hvordan bliver vikingerne fremstillet i de samtidige kilder? Hvorfor blev Vikingetiden genopfundet i 1800-tallet? Hvordan er vikingetiden blevet brugt i eftertiden? (61 ns).
Indhold	Kernestof: Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til Historie, systime; sider: 6-7 Stockmann, Camilla: "Danske vikinger på nyt togt", Politiken 2015, s. 1-6 Vikingetiden Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: "Overblik - Danmarkshistorien i korte træk, Gyldendal 2010; sider: 19-26 Vær opmærksom på, at vi skal mødes i lokale 52-53 :-) Trelleborge -vikingetidens borge Blom, Mads m.fl. (2013): Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet; sider: 6-10, 27-29, 87-90 Miniforedrag - Danmarks oprindelse "Widukind om Haralds overgang til Kristendommen": i, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2009 4 modul Kristusfigurer.pptx description Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus") skikke, ca. 922 Kong Christian stod ved højen mast (HD kvalitet) Der er et yndigt land - Danmarks Nationalsang 1.3.1. Historiebrugsformer Historiebrug af vikingetiden 14 modul Vikinger som branding i DK.pptx description Supplerende stof: "Historien om Danmark: Vikingetiden (3). Vikingernes farefulde rejser til Østeuropa og Rusland The Vikings Raid and Burn Lindisfarne Monastery THE VIKINGS SEASON 1
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokratiets udvikling 1 Forløbet er opdelt i to grundet DHO forløb. Vi har arbejdet med følgende problemstillinger. Hvad er det athenske demokrati? Hvad er oplysningstiden et opgør med? Hvilken betydning har oplysningstidens politiske ideer haft for eftertiden? Hvilken sammenhæng er der mellem nationalisme og demokratiets indførelse i Danmark? Hvordan har demokratiet udviklet sig i Danmark fra Grundlovens indførelse til 1953? Hvordan fik kvinderne stemmeret? Hvordan har demokratibegrebet udviklet sig fra antikken til i dag? Hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?
Indhold	Kernestof: Irene Pedersen: "Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Grækenland?", 2013 Hassing, Anders (2011): Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, Natmus, Skoletjenesten; sider: 5-15 Athens demokrati.ppt description Supplerende stof: "Sandheden om Athens demokrati" (dokumentar, CFU). Powerpoint modul 5 - egen udgave.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO: Besættelsestiden Som optakt til DHO er der arbejdet med samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen under besættelsen. Eleverne har haft valget mellem følgende opgaveformuleringer i DHO: Opgave 1: Hvordan fremstilles besættelsestiden i Danmark i film, litteratur og taler? Opgaven skal indeholde: • En redegørelse for i hvilket omfang danskernes hverdag blev berørt af den tyske besættelse i årene 1940-45. • En analyse og fortolkning af digtet “Bare en regnvejrsaften” (1944) af Halfdan Rasmussen med fokus på en karakteristik af miljøet, nazisterne og modstandsfolkene. Inddrag i den forbindelse digtets sproglige virkemidler og formål. • En kildekritisk analyse af selvvalgte korte uddrag af dokumentarfilmen “Danmark i lænker” (dec. 1945), med fokus på filmens fremstilling af hhv. danskerne og tyskerne. • En diskussion af fremstillingen af besættelsestiden i Anders Fogh Rasmussens “Tale på Søværnets Officersskole, 29. August 2003, digtet og dokumentarfilmen. Inddrag herunder overvejelser om historiebrug. Opgave 2: Hvordan fremstilles modstandsbevægelsen i Danmark under besættelsen i film, litteratur og taler? Opgaven skal indeholde: • En redegørelse for modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig med særlig vægt på hvilke former for aktioner modstandsbevægelsen anvendte. • En analyse og fortolkning af den illegale novelle “Mørklagt land. Der skaffes Vaaben” (1943) med fokus på fortælleteknik og en karakteristik af hovedpersonen Allan og hans deltagelse i modstandsbevægelsen. • En kildekritisk analyse af John Christmas-Møllers radiotale fra september 1942 med særligt fokus på afsenderens syn på modstanden mod tyskerne. • En diskussion af fremstillingen af modstandsbevægelsen i novellen, talen og i artiklen “Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen” (2015) af Rasmus Bo Sørensen. Inddrag herunder overvejelser om historiebevidsthed.
Indhold	Kernestof: Frederiksen, Peter: "Vores Danmarkshistorie", Colombus 2021; sider: 217-222, 226 Statsminister Wilhelm Buhls antisabotage-tale, 1942, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942 Historien om Danmark: Det svære demokrati", DR 2017 Minuttal 47:00-57:00 Historien om Danmark: Velfærd og kold krig, DR 2017, minuttal 10:00-25:00 Gregers Oldenburg: "Andst sogn under tyske soldaters indkvartering 1944-1945", Andst Præstearkiv, Liber Daticus Hverdagen under besættelsen.pdf Dalsager, Anders m.fl (2005): Spærretid: Hverdag under besættelsen, Nationalmuseet, skoletjenesten, s. 25-36 (uddrag) description Sørensen, Jacob: "Modstandsbevægelsen" Systime 2019, s. 97-100 Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til danmarkshistorien, Systime 2006; sider: 207-209 Jeg glemmer det aldrig - en modstandsmands erindringer, Fyns Stiftstidende (minuttal 00-11.55). 1.3.1. Historiebrugsformer Lund, Christian m.fl.: "På sporet af historien. Opslagsbog til historiefagets teori og metode", Systime, 2020, "Historiebevidsthed".
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Demokratiets udvikling 2 Fokuspunkter: Hvad er det athenske demokrati? Hvad var oplysningstiden et opgør med? Hvordan kom oplysningstidens ideer til udtryk i den amerikanske og franske revolution? Hvilken betydning har oplysningstidens politiske ideer haft for eftertiden? Hvilken sammenhæng er der mellem nationalisme og demokratiets indførelse i Danmark? Hvordan har demokratiet udviklet sig i Danmark fra Grundlovens indførelse til 1953? Hvordan fik kvinderne stemmeret? Hvordan har demokratibegrebet udviklet sig fra antikken til i dag? Hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag? (49 ns)
Indhold	Kernestof: "Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid, DR Hassing, Anders (2011): Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, Natmus, Skoletjenesten; sider: 16-26 Quizlet demokratiets udvikling "Capitolangrebet indefra: 4 timer der ændrede USA", DR Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849 Andersen, Lars m.fl.: "Fra oplysningstid til europæisk integration: Fokus kernestof i historie 2", Gyldendal 2016; sider: 132-136, 140-143, 147-148 Kvindelig valgret 1849-1915 Kvindemødet i 1895; satiretegning i Blæksprutten, 1895 Kvinder og satire for 100 år siden, "Blæksprutten 1915.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kulturmøder: Kalifatet og korstoge Fokuspunkter: Hvad karakteriserer middelalderens samfund? Hvordan blev den islamiske civilisation udbredt? Hvorfor tog europæerne på korstog? Hvordan har den islamiske civilisation påvirket Europa? Hvordan forløb kulturmødet mellem kristne og muslimer? I hvilken grad påvirker korstogene stadig forholdet mellem den vestlige og mellemøstlige verden?
Indhold	Kernestof: Smitt, Thorkil m.fl.: Verdenshistorie 1 fra klassisk til førmoderne tid, Lindhardt og Ringhof, 2017; sider: 66-92 "Hellig krig: profetens sværd" (dokumentar) "Hellig krig" Korstog til Jerusalem, 2" (dokumentar, CFU) Kilder til Jerusalems erobring (1).pdf description Debat om korstogene blusser op igen med ny bog Supplerende stof: The Crusades in 5 Minutes problemformulering og problemstillinger.html Læse problemstillinger til forløb om kulturmøder: Kalifat og korstoge i samarbejdsområde
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Renæssance og opdagelser Fokuspunkter: Hvilket nyt menneskesyn opstod i renæssancen? Hvilket nyt verdensbillede opstod i perioden? Hvad er sammenhængen mellem renæssancen og reformationen? Hvad var forudsætningerne og motiverne for opdagelserne? Hvordan kunne det lykkedes spaniere at erobre Aztekerriget og Inkariget med så få styrker? Hvordan forløb kulturmødet mellem indianere og europæere? Hvad var konsekvenserne af opdagelserne? Hvilken betydning havde renæssancen for den historiske udvikling?
Indhold	Kernestof: "Europa begynder at tænke" (dokumentar) Smitt, Thorkil m.fl.: Verdenshistorie 1 fra klassisk til førmoderne tid, Lindhardt og Ringhof, 2017; sider: 102-114, 118-125 I skal I grupper være færdige med at besvare spørgsmål til de kort, I er ansvarlige for. I kan se grupperne i mit indholdsbibliotek i Notesbogen ->"Verdensbilleder". Kort nr. 4 er dårligt. Jeg har vedhæftet et link til et bedre kort. Weimar 1527.png Titel En ny verden. Conquistadorerne storhed og fald, 1 (Dokumentar, CFU). Aztekerne. Conquistadorerne storhed og fald, 1 (Dokumentar, CFU). Blev I ikke færdige med at se dokumentarer og lave 4 spørgsmål til hver, er det lektier til timen i dag: Se Notesbogen: Conquistadorernes storhed og fald (1 og 3). Ligger på CFU til jer.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Imperialismen og afkolonisering Fokuspunkter: Hvad er Berlinkonferencen? Hvad var forudsætningerne for imperialismen? Hvilke motiver lå til grund for imperialismen? Hvorfor fik kong Leopold frataget fristaten Congo? Hvordan forløb koloniseringen af Matabeland? Hvordan forløb afkoloniseringen? Hvorfor har det været svært at skabe en fælles national identitet i de tidligere kolonier i Afrika? I hvilken grad skyldes udfordringer i de tidligere kolonier i dag arven efter imperialismen? Hvordan forløb moderniseringen af Grønland efter 2. Verdenskrig? Skal den danske stat sige undskyld til de grønlandske kvinder, der fik oplagt spiral? (49 ns.)
Indhold	Kernestof: "The Danger of a Single Story" Grubb, Ulrik m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal 2012; sider: 123-127, 133-136, 148-156, 158-161 "Fordomme? Uddrag af fra Salomons konversationsleksikon 1890erne", i: Den hvide mands byrde. Kipling, Rudyard: "The White Man's Burden, 1899 strofe 1. "Den hvide konge" 2005 (CFU) Drab, kaos og plyndringer af nødhjælpsorganisationer: Rwanda-støttet milits stormer frem i DR Congo \| Globalnyt Cecil Rhodes: "Den hvide mands byrde". Kimani: "Vi tegner ikke selv vores grænser", 2022 Historien om Grønland og Danmark. Det nye Grønland (4) Naja Lyberth fik oplagt spiral uden samtykke: 'Alt skal frem i lyset' i kulegravning Forfatter: Spiralsagen beror på mange misforståelser Hansen, Caia: "Kogebog for Grønland", den kongelige grønlandske handel 1963, s. 3-4, 7-9, 16-19 Tekst: "Hvem er skyld i Afrikas miserable tilstand?" Supplerende stof: Taylor Swift - Wildest Dreams "Jeg har set en rigtig negermand" BERLIN 1885: THE DIVISION OF AFRICA Trailer Kampen om historien \| Belgiens sorte fortid i DR Congo \| DR LYD EXPLAINER: Derfor truer en ny storkrig i DR Congo Folkedrabets 10 stadier og dets udfoldelse i Rwanda Gandhi's Salt March VIDEO Victor blev holdt i bur som turistattraktion
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb