Kolding Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Kolding Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3d hiA (2024/25) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Kolding Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Allan Sortkær Pedersen
Hold
2022 hiA/d (
1d hiA
,
2d hiA
,
3d hiA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Vikingetid
Titel 2
Middelalder, død og mentalitetshistorie
Titel 3
Danmark i 1800-tallet, DHO
Titel 4
Første verdenskrig
Titel 5
Det britiske imperium
Titel 6
Israel og Palæstina
Titel 7
Flugten til Amerika
Titel 8
Det antikke samfund, Thukydids fælde
Titel 9
Nazisme
Titel 10
Grønland mellem selstændighed og sikkerhed
Titel 11
DK, Demokrati, kvinder, unge og velfærdsstat
Titel 12
Rusland efter 1985
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Vikingetid
Med udgangspunkt i eksempler fra Vikingetiden introduceres der til historisk metode: Identifikation, levn, beretning og erindringshistorie.
Det historiske indhold i forløbet behandler rigsdannelsen i Danmark, samfund, religions-skiftet, og slutter med erobringen af England.
Indhold
Kernestof:
1.Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922.docx
Miniforedrag - Danmarks oprindelse
Vikings, sæson 1, episode 2, 13:00- Vaskescene
Ingen lektier. Jeg glæder mig til at se jer.
Gåden om Danmarks første konge: Haralds spin. DR. 16.40
Læs s.85-91. Skriv noter ned til det, som teksten fortæller om den britiske befolkning. 2-3 pointer pr. side.
"Odin-figuren" fra Lejre, ca. 950
’Viking’ episode 1: Guden Odin
Varbjerg (2017) Mennesker har altid vandret.pdf
2.Digital dannelse.docx
Skal læses hjemmefra. Skriv to-tre pointer ned til hvert afsnit.
2.Vikingetiden, begyndelse, togter, Jelling og religionsskiftet, fra Danmarkshistorien.dk
3. Vikingetidens samfund og beb3.Historisk metode del 1 - identifikation.docx yggelser, fra Danmarkshistoriendk.docx
3.Øvelse, Vikingetidens samfund og byer.docx
Kilder til vikingetiden
4.Introduktion til frembringelse og beretning, Jellingesten.docx
4.Danemordet 1002.docx
Skandinaviske bosættelser i England (læs de teksterne til de to links, og skriv tre ting ned til hver)
Danemordet 1002
5.Knud den store dedikerer kors.pptx
5.Knud den stores brev af 1027.docx
Tag noter til teksten om Knud den Store og til den om slagt ved Stamford Bridge. Skriv tre ting ned til hver tekst. Jeg hører Jer i dem ved timens start.
Knud den Store, ca. 995-1035
Slaget ved Stamford Bridge 1066
A.P.-Møller-fonden, Jelling 2003
5.Knud den store dedikerer kors.pptx Metoder i historie
DRTV, Historien om Danmark: Vikingetiden, 33:30-47:20
Martin Brandt Djupdræt, "Vikingen bliver til", s. 7-13, i: Blom, Vinkler på vikingetiden (2013).
6.Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Middelalder, død og mentalitetshistorie
Forløbet følger Danmarkshistorien fra Vikingetiden og frem mod Demokratiets indførelse i 1849.
Hovedvægten har været på pestens følger, dels materielt dels mentalitetshistorisk som man kan aflæse i forandrede motiver for kalkmalerierne.
Videre behandles centrale nedslag i perioden. Kalmarunionen og det Stocholmske blodbad, Reformation, 30-års krigen og heksejagten samt enevældens indførelse.
Indhold
Kernestof:
Hertug Berrys tidebog, feb, marts, april
Wittendorff, Alex, Danmarks historie, på Gud og Herskabs nåde,; sider: 52-57
Wittendorff, mentalitetshistorie, Bolvig, samf, kirke og kalkmalerier.pdf (læs og tag noter til middelalderens mentalitet).
Løgumkloster, grundplan.PDF
2. Cistencierser klosterregel.docx
Wittendorff, mentalitetshistorie, Bolvig, samf, kirke og kalkmalerier.pdf
Læs Axel Bolvig. s.7-11 (samme tal i pdf). Tag noter til samfundsstrukturen - og befolkningsstørrelsens betydning for denne, samt troen. Husk at skelne mellem 11-1200-tallet og senmiddelalderen.
3. Yngre sjællandske krønike, Valdemar 1354, tabeller om landgilde, ødegårde og gårdstørrelser.docx
Ingen lektie
Timens forløb
Læs op på jeres noter om mentalitetshistorie, og på hvad vi fandt ud af om pestens følger på kort og lang sigt.
Opsigelsesbrev til Christian 2., ca. 20. januar 1523
Frederiksen, Vores Danmarkshistorie 1, 80-86.docx
Kalkmalerier (bondens billeder):
3. Helgesen, uddrag Skibbykrøniken, (ukendt år) og Christian den 3.s reces (uddrag 1536).docx
Fredriksen, Vores Danmarkshistorie 86-90.docx
Læs og besvar følgende:
3. Frederiksen, Vores Danmarkshistorie 98-105.docx
Svar på følgende:
4. Christian 4.s Troldomsforordningen 1617 og Pestfordning 1625 (uddrag af begge).docx
4. Frederiksen, Den enevældige stat.docx
4. Kongeloven.docx
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Danmark i 1800-tallet, DHO
Forløbet behandler i første del, hvordan først bønder får en øget magtposition i samfundet som følge af landboreformer og andelsbevægelse, hvilket i sidste ende fører til politisk repræsentation, og med systemskiftet bliver regeringsbærende.
Industrialisering og arbejderklassen behandles ligeledes.
Dernæst behandler vi tiden op til kvinderne får stemmeret i 1915.
En del af dansk-historieforløbet.
Indhold
Kernestof:
5. Vejen mod demokrati, Frederiksen, Vores Danmarkshistorie.docx
1) Hvilken rolle spiller Napoleonskrigene for nationalismen i Danmark.
Jødefejden 1819: Danmarks største etniske konflikt
Historien om Danmark, Grundloven folket og magten
6.Grundloven og borgerkrig -arbejdsspørgsmål.docx
6. Borgerkrig og grundloven.docx
1) Hvorfor kom det til en borgerkrig i 1848?
1. Vores Danmarkshistorie, s.153-157, Dybbøl og forfatningskampen.docx
1) hvilken betydning fik nederlaget i 1864?
2. Forbindelsesord og sætninger.pdf
2.Skriv en kausal redegørelse for industrialiseringen i Danmark.docx
2. Vores Danmarkshistorie, s.159-162.pdf
3. Vores Danmarkshistorie, København og industrialisering.docx
Hvordan omskabte industrialiseringen København?
3. Skriv en analyse af en skriftlig historisk kilde.docx
4. Vores Danmarkshistorie, Industrialisering 3, .docx
Hvad var det typiske ved de store virksomheder, og hvordan så man på industrialiseringen i samtiden?
5. Vores Danmarkshistorie, Andelmejerier, højskoler og udvandring.docx
5. Flugten til Amerika, statistisk materiale.docx
6. Vores Danmarkshistorie, Slaget på fælleden.docx
Hvilke bevægelser i udlandet førte til en dansk arbejderbevægelse, og hvilken rolle spillede Pio. Læs kilder, men besvar ikke spørgsmålene.
7.Kampe for ligestilling s. 49-70.pdf
Læs s. 56-60 og tag noter til forskellen på mænd og kvinder.
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Første verdenskrig
Forløbet beskriver krigsudbruddet og diskuterer årsagerne til krig.
Videre er skyttegravskrigen behandlet via øjenvidner, statistik og kort.
Andet del af forløbet behandlede fredsslutningen, og en af konsekvenserne af krigen i form af granatchok. Sidst har vi set på erindringssteder og eleverne har bygget deres eget.
Indhold
Kernestof:
Kilder - Baggrunden for første verdenskrig.pdf
Timen bliver virtuel (uden lærer):
Mordet i Sarajevo, Claus Bundgaard, TV2, 2014
Zuckmeyer, Med-leven.pdf
Carl Zuckmeyer, Med-leven, arbejdsark.docx
Bryld, Verden EFTER 1914; sider: 34-51
Spørgsmål til lektien:
Britisk menig og tysk sekondløjtnant ved Somme
Arbejdsspørgsmål til kilden: "Britisk menig og tysk sekondløjtnant ved Somme"
Spørgsmål til dagens lektie
Slides fra dagens lektion.
Afsnit
What Happened on the First Day of the Battle of the Somme?
Hvordan afsluttes krigen, og hvorfor får den det resultat som den gør?
The Effects of Shell Shock: WWI Nueroses | War Archives
Jensen, Den sønderrevne baldakin, uddrag om granatchok.pdf
Læs teksten indtil afsnittet om Yelland. Tag noter til, hvordan man opfattede granatchok - og om sammenhængen med krig.
The Last Post at the Menin Gate Memorial (360)
Erindringssteder for første verdenskrig.pptx
En tysk dansksindet soldat ved fronten, 1917
Læs teksten - og svar på hvordan oplever krigen - og hvorvidt den giver mening.
Navnene på Marselisborg-monumentet (brug 10 min. på listen).
Læs de sidste to sider i PP, og forbered en analyse af jeres monument, hvor I bruger begreberne fra PP.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Det britiske imperium
Det Britiske Imperium
Med udgangspunkt i opdagelserne og koloniseringen undersøges årsagerne til og udbygningen af Det Britiske Imperium.
Tidsmæssigt starter forløbet i 1600-tallet, videre behandles koloniseringen af Indien, industrialiseringen og imperialismens storhedstid i starten af 1900-tallet.
Den anden af forløbet behandler dels Englands økonomiske svækkelse som følge af Anden Verdenskrig, diskussionerne om hvad man skal gøre med imperiet og dels Indiens vej til selvstændighed, som en politisk kamp i Indien.
Indhold
Kernestof:
Richard Hacklyet den yngre: Afhandling om vestlig kolonisering (uddrag 1584)
1.2.3. Ipsen (2003), Hver tid sin Pochahontas (s.28, Hacklyet 1584), +s.13, 21-24
Verdenskort fra forskellige dele af verden
1. Engelsk kolonisering 1.docx
Thomas Harrison, En kort og sand beretning om det nyfundne land Virginia.
1.2.3. Ipsen (2003), Hver tid sin Pochahontas.pdf. s.13, 24-26. Skriv 5 ting ned for lektien om starten på Englands kolonisering. Hvordan starter det, og hvordan udvikler det sig? Og om de omvandrende fattiges betydning for koloniseringen.
Ipsen, hver tid sin Pocahontas, kilder om Pocahontas: John Smith 1608, og John Smith 1624
3.Jamestown og Pocahontas arbejdsark.docx
Pocahontas, udskrift af scene fra filmen.pdf Læs teksten, den er moralsk: Hvad skal vi lære af scenen?
1.2.3. Ipsen (2003), Hver tid sin Pochahontas.pdf (29-31)
Frederiksen, Vores Verdenshistorie 2; sider: 84-87, 89-92, 164-183, 190-193
Ingen lektie
4. Den amerikanske revolution 1.docx
5. Pax Britannica.docx
Queen Victorias Empire, episode 1
Skriv 1 pointe om pax Britannica, 4 om Imperiet og det parlamentariske system og 2 om statistik.
Hvem er dronning Victoria, og hvordan så man på andre folkeslag og racer. Læs ikke kilder.
6.2 Indien 1 1750-1857.docx
1. Hvordan kan den engelske erobring forklares. Forklar også kontra-intentionelt. Hvilken forklaring må afvises.
7.8. Brimnes, Niels (2012) Indiens historie efter 1739.PDF (27-29 lektie, 29-35 på timen)
7.1 Indien 1857-1918.docx
7.8. Brimnes, Niels (2012) Indiens historie efter 1739.PDF (35-37)
Hvad var Sepoy-oprøret, hvordan kan det forklares, og hvordan har senere historikere brugt oprøret?
Dokumentar: Mahatma Gandhi (2), Opstigning til berømmelse, BBC 2010
Læs og tag noter til årsagerne til indisk nationalisme og krav om selvstændighed.
Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3 (2021); sider: 148-153, 155-157
Læses på timen
Omfang
Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Israel og Palæstina
Forløbet starter med oprettelsen af staten Israel i 1948 og slutter med reaktionerne efter Osloaftalerne i 1993.
I løbet af forløbet er både israelsk politik blevet beskrevet, såvel som de grupper som PLO, PLFP og Hamas, der på forskellig vis har kæmpet for et Palæstina. Videre er Israels krige med de arabiske naboer behandlet, såvel som konfliktens placering i den kolde krig.
Vigtige årstal: 1948, 1956, 1967, 1973, murens fald og 1993.
Indhold
Kernestof:
Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3 (2021); sider: 162-166
Mortensen, Henrik Wiwe, Israel en stat i Mellemøsten (2011); sider: 61-67, 72, 75-84, 87-97, 102-108, 115-122, 143-145, 151-155, 159-170
Israel 2 1948-1953, flygtninge og politik.docx
Læs op på noter fra sidste lektion.
1. Tag noter til Nasser (Egyptisk præsident), Israelsk sikkerhedspolitik, Den kolde krig og Suez-krisen.
1.I 1945 bliver den Arabiske liga dannet af Ægypten, Syrien, Transjordan, Irak, Libanon, Yemen og Saudiarabien. Men det bliver fra 1952 den egyptiske præsident Nasser, der bliver toneangivende. Hvorfor og hvad var indholdet af hans politik? ● 2.Hvad
Tag noter til årsagerne til krigen, dens forløb, og dens konsekvenser (arabiske, palæstinensiske)
1.I 1969 tager Yassir Arafat kontrollen med PLO, der dermed løsriver sig fra Nasser, der havde stiftet bevægelsen. Hvad var PLOs mål? ● 2.Forklar Sorte september og betydningen for de Palæstinensiske flygtninge? ● 3.Den 6. oktober 1973 angriber Jorda
Tag noter så du kan forklare PLO, Fatah, PFLP og USA´s forhold til Israel og Mellemøsten.
6. Fredsforhandlinger 1973-1979.docx
Hamas charter 1988
7. Intifadaen.docx
1.Lav en tidslinje med de forskellige skridt, der førte frem til Oslo-2. Start 1988. Tag også modstanden med. ● 2.Hvad var indholdet af, vigtigt for Madrid, Oslo 1, og Oslo 2? ● 3.Hvordan var reaktionerne på Oslo 1 og 2?
Tag noter til forløbet i fredsprocessen (læs hjemme)
Timen er virtuel (arbejds selv)
8. Modstand mod fredsprocessen.docx
Svar på spørgsmålene i Modstand mod fredsprocessen og læg jeres svar ind i elevfeedback.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Flugten til Amerika
I forløbet har vi behandlet danske udvandrere til Amerika i perioden 1850-1930.
Vi har set på push og pull-faktorer, og set på, hvordan det gik de danske udvandrere.
Videre har eleverne arbejdet med i grupper at præsentere et udvandrerliv, gennem breve, udvandrerprotokoller, og hvad de ellers kunne finde.
Indhold
Kernestof:
Dyring, Den Amerikanske Drøm (2024), kap. 5.1-2.docx
Dyring, Den Amerikanske Drøm (2024), kap. 5.2-4.docx
Læs ovenstående, og skriv 3 pointer ned til hvert afsnit.
Flugten til Amerika (2024).docx
Dyring, Den Amerikanske Drøm (2024), kap. 5.3.docx
Skriv to pointer ned til hvert afsnit.
udvandrer-arkivet, virker
Hans Madsen Kokjer.pdf
Hans og Marie Jørgensen.pdf
Dyring, Den Amerikanske Drøm (2024), kap. 5.4-5.docx
Skriv 3 pointer ned til hvert afsnit.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Det antikke samfund, Thukydids fælde
Hvad er demokrati? Demokratiets fødsel i Grækenland undersøges med udgangspunkt i forholdet mellem statsformer og styreformer. Videre er styreformen i Athen og Sparta blevet sammenlignet, som optakt den polynesiske krig. Kernen i forløbet har været Thukydids fælde og det pres en krig kan sætte på et demokrati. Undervejs er der blevet perspektiveret til Trump som populist og rivaliseringen mellem USA og Kina.
Kerneord: Polis, direkte demokrati, folkeforsamling, folkedomstol, prytaniet (500 mands-rådet), styreformernes kredsløb m.m.
Den pelopynesiske krig, Thukydids fælde, populisme.
Kernepersoner: Alkibiades, Thukydid, Perikles og Kleon
Indhold
Kernestof:
Den græske polis fra ÷750 til ÷300 _ Verden før 1914.pdf
Horisont, DR TV, 12-01-2021, Angrebet på kongressen, fra 20 min.
Kongerækken, hos Politiken Historie, Thukydids fælde #1, (podcast 2022)
Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd, Herodot 3 bog.docx
2. Herodot, Styreforms-debatten mellem de persiske stormænd.pdf
Frederiksen, Vores verdenshistorie s. 24-28.docx Tag noter til bystater, økonomi, og ideer og forestillinger
3.Thiedecke, Ansigt til ansigt med grækerne, Om Spartas samfund og forfatning.pdf (66-68, tag noter til Sparta)
Klimamåling
Om demokratiet i Athen, Ribe Katedralskole
Frederiksen, Vores Verdenshistorie 1, s.29-34
5.Thukydid, Den peleponesiske krig, bog 1, 23.docx
Thukydids fælde 2, Politiken historie (podcast 2022)
5. Thukydid om det at føre krig.docx
5. Krigens årsager og kort (fra Lex.dk).docx
4. Frederiksen, Vores Verdenshistorie.docx
Skriv 1 pointe ned til hvert afsnit i lektion. Læs ikke kilderne.
Thukydids fælde #3, Politiken podcast (2022)
6. Thukydid, Den Pelopponesiske krig, Bog 2, 37 (gravtale, uddrag).docx Perikles gravtale
Thukydids fælde 4, Politiken Historie, podcast
Lyt til podcasten, svar på spørgsmålene, og læg svarene i elevfeedback. God fornøjelse.
7. Opgave populisme og Athen.docx
6. Müller, What Is Populism (2016), s.7-10.pdf
Læs introduktion (s.7-10). Hvordan forklarer Müller populisme, og hvorfor er det en fare for demokratiet?
7. Thukydid, Den Pelepponesiske krig, bog 3, 35-40, Kleons tale.pdf
De Tredive Tyranner – Den Store Danske | Lex
Xenofon og Lysias - arbejdsspørgsmål.docx
9. Lysias Anklagetale, (403).pdf
9. Arven fra Grækenland.docx
Flashcards - Thukydids fælde.docx
Færdiggør de flash-cards i arbejdede på sidst.
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Nazisme
Forløbet starter med fokus krisen i 1930erne - Fascismen og Nazismens fremkomst.
Hovedfokus på Det tredje rige: Fredsslutningen efter 1. Verdenskrig og årsagerne til Nazismens fremvækst. Dolkestødslegenden. Focuspunkter: Hitlers vej til magten, magtovertagelsen og Tysklands ændring til en totalitær stat, Ensretningen af det tyske samfund. Jødeforfølgelserne og holocaust. Hitlers udenrigspolitik og vejen til krigen. afslutningen af 2. verdenskrig og oprettelsen af FN og folkedrabskonventionen.
Kernestof:
- Ideologiernes kamp
Indhold
Kernestof:
Hvorfor blev Weimarrepublikken ingen succes?
Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3; sider: 74-79
Find de problemer, der gjorde det svært for den Demokratiske Weimar-republik. Skriv også to punkter ned til hvert afsnit.
Fokus: Hvilke omstændigheder og hvilke bevidste handlinger gjorde det muligt for Hitler at tage magten og fastholde den? Hvilke idealer havde man?
Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3 (2021); sider: 79-89, 119-123
Tag noter til dels hvordan man behandler dem, der ikke "hører til" i staten, jøderne. Samt behandling af dem der gør, statsborgere og de unge (undervisning og Hitler Jugend).
Wansee-konferencen 20-01-1942.pdf
Klemperer, LTI (uddrag om stjernen).pdf
Skriv fem pointer ned om dagens lektie (I skal ikke læse kilderne).
Levi, Eichmann, jødisk overlever.docx
Karl Kretchmer, breve
Interview med Peter Longerich + Karl Kretschmer, breve 1942.docx
Video: Peter Longerich om jødeforfølgelserne
Medbring Vores verdenshistorie 3
Hoess, vidneudsagn i Nürnberg-processen. Menneskerettigheds-erklæringen. s.13-17, 23-26
Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen
Tag noter til, hvordan man greb retsopgøret an?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Grønland mellem selstændighed og sikkerhed
Forløbet behandler forhold med Danmark og Grønland med hovedvægten på tiden fra forstanderskaberne i 1800-tallet til i dag.
Forløbet haft to spor. Dels et spor, der behandler grønlændernes ønske om en større grad af selvstyre og i fremtiden evt. selvstændighed. Dels et spor, der placerer historien om Grønland i en sikkerhedspolitisk ramme, der især er betinget af øens nærhed til USA. Dels under Anden Verdenskrig, Den Kolde krig og i dag.
Forløbet var en del af et tværfagligt forløb sammen med samfundsfag. Produktet var en problemformulering ala SRP.
Indhold
Kernestof:
1. Hans Egede, Det nye Grønlands Perlustration (1741), uddrag om Inuit.docx
1. Valgreen og Godtfredsen, gaven, tegneserie (2015).pdf
1.-3. Færk, Winnie, Undskyld, Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid (2016).pdf
1.Hans Egede, statue overhældt af maling 2020.docx
1.-3. Færk, Winnie, Undskyld, Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid (2016).pdf (læs 39-43, læs 44-50)
1) Hvordan bliver Grønlands situation ordnet under WW2?, 2) FN betegnede grønland som en koloni, hvad gjorde man for at "beholde" Grønland i 1953? 3) Hvordan har den samfundsmæssige og økonomiske udvikling været siden 1953?
1.-3. Færk, Winnie, Undskyld, Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid (2016).pdf (51-57)
1) Beskriv Grønlads tiltagende selvstyre, 2) Hvorfor er Grønland interessant i dag?
4- Færk, Winnie, 2016, Undskyld, Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, s.86-97.pdf
Læs 86-92. Skriv fakta ned om Thulesagen, hvad, hvornår, og skriv noter til, hvordan sagen er blevet behandlet siden.
Grønland, Metode og tværfaglighed.pptx s.5 historiebrugs-typologi.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
DK, Demokrati, kvinder, unge og velfærdsstat
Forløbet behandler i første del, hvordan først bønder får en øget magtposition i samfundet som følge af landboreformer og andelsbevægelse, hvilket i sidste ende fører til politisk repræsentation, og med systemskiftet bliver regeringsbærende. Dernæst behandler vi tiden op til kvinderne får stemmeret i 1915.
Anden del af forløbet handler dels om Velfærdstatens udvikling fra sociallovene i 1870er til og velfærdsstaten i efterkrigstiden. Dels om ungdomskultur, arbejdende kvinder, og anden kultur fra perioden.
Indhold
Kernestof:
udskiftning.PDF "Udskiftningen i Starreklinte 1682 til 1798"
Landboreformer i slutningen af 1700-tallet
Historiske Kort
Arkitektur og Fattigdomssyn, Museerne på Kanten, Svendborg
Året 1848 og overgangen fra enevælde til indskrænket monarki
Den almindelige stemmeret
Knudsen, Jakob, Det offentlige præmierer æresløsheden (1908).PDF
Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget 29.docx
Fra fattiggård til frit valg - Den danske velfærdshistorie fortalt af professor Klaus Petersen
Tag noter til fortællingen. Stop inden første verdenskrig. Hvordan starter velfærdsstaten? hvilke love, mål, finansiering, principper?
Ungdomsbilleder.pdf
Amerikanisering.pptx
Tag noter til velfærdsstatens udvikling fra mellemkrigstiden til 1970erne.
Den danske velfærdshistorie, Klaus Petersen (fra ca. 5:28-13:40)
Teenagere og deres forbrug i efterkrigstiden, 1945-1965
Samvirke 1-15-57, s26 Ungdomsforbrug
Scooterpigen - artikel i Billed-Bladet 1962
Amerikanisering og dansk kultur 1945-65
Læs begge tekster som lektie
"Ti bud for kvinder", i Kvinden og Samfundet maj 1974
image-20190408203924-1.png
"En kvindes dag": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975
billede.png
P-pillens historie - den politiske kamp (se de to film og p-pillens historie. Overvej hvad pillen har betydet for kvinder?)
P-pillens historie - siden 1960
Benny Andersen og Povl Dissings "Olie-blues" 1981
Den danske velfærdshistorie, Klaus Petersen (fra ca. 14-slut min.). De første minutter har vi behandlet. Det er bare for at få sammenhængen.
ITyrker hældt ud, DEmokraten (1973).pdf
Indvandring i velfærdsstaten efter 1965
Danmark har været en dårlig allieret udtalte J.D. Vance. Danske politikere blev forarget. Udsagnet blev sagt for at nedgøre Danmark i kontroversen om Grønland. Så hvorfor gik Danmark i krig?
Krigskroppen.docx
Ændret dansk udenrigspolitik, fra Hvorfor gik Danmark i krig (2019).docx
Opagve: Vælg ét historieforløb fra lectio. Bag en kage, byg noget i modellervoks, lav en collage, en perleplade, strik noget, find selv på noget. Det skal illustrere en pointe, en person, en begivenhed fra ét af forløbene. Tag et billede og del det i
Det må gerne laves hjemme i eftermiddag/aften.
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Rusland efter 1985
De første fire lektioner blev brugt til repetition (private årsager).
Forløbet starter med at beskrive Sovjetunionens sammenbrud og afslutningen på den kolde krig. I løbet af forløbet har vi undersøgt den kaotiske overgang fra planøkonomi og til markedsøkonomi under Jeltsin.
Videre har vi behandlet Putins "to" fortællinger, den ene vendt mod en genetablering af orden i Rusland, og den anden mod en undenrigs-politisk genrejsning. Vi har kort set på, hvilke krige det har ført til, og hvordan det har forværret forholdet til vesten.
Sidst har vi behandlet Putins historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Flashcards 3d.docx
Undervisningbeskrivelse 3d historie.pdf
Hvis nogle elever er fraværende, så lav selv en løsning.
I skal i denne time samarbejde om at lave flashcards. Fremgangmåden: Man læser/ser materialet igennem for den tildelte lektion (se pdf nedenfor). Dernæst laver man 2-3 flashcards til jeres tildelte lektion. Gør jer umage.
Undervisningbeskrivelse 3d historie.pdf Samme fremgangsmåde som sidst. Skriv flere flashcards.
Samme som sidst. god fornøjelse.
Grønlands hvide guld, DR dokumentar (9-02-2025).
Praktisk anvisning:
9. Gorbatjovs reformpolitik 1985 og Sovjetunionens sammenbrud.docx (læs s.1 og svar på de to spørgsmål).
10. Nøgletal om Ruslands økonomi under Jeltsin.docx
10. Jeltsins reformer, fra Rusland, nye og gamle fortællinger.docx (tag noter)
11. Putins programerklæring.docx
11.Putin og den nye fortælling om Rusland (fra Rusland, gamle og nye fortællinger) .docx (tag noter)
12.Putins anden fortælling.docx (tag noter til Putins projekt).
12. ISW Report_Kremlin Worldview_Timeline Graphic.png
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52184810862", "T": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52184810862", "H": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52184810862" }