Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Kolding Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Seemann Serritzlew, Louise Holst-Salomonsen
|
|
Hold
|
2023 idC/c (1c idC, 2c idC, 3c idC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundtræning
Formål:
At introducere eleverne for sundhed og livstil
At introducere eleverne for grundlæggende fysiologi, herunder muskeltræning og konditionstræning
Faglige mål:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden
for træning og idrættens discipliner
- opnå kropsbevidsthed
- kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
Kernestof:
- aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
- grundlæggende principper for træning
Moduler:
- Diverse fysiske test, herunder bip-test samt styrketest
- CrossFit
- Boksetræning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Volleyball og Teamudvikling
Faglige mål med forløbet
Praktisk:
Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at spille videre på bolden på en fornuftig måde.
Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.
Angreb med fokus på to-bens-afsæt og at bolden slås over nettet med en hånd.
Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.
Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotationssystemet.
Generel evne til at placere sig selv og bolden fornuftigt på banen.
Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt jf. teori om teamudvikling og roller.
Teoretisk:
At kunne redegøre for og analysere spillet og holdet med teamudviklingsteori. Særligt fokus på begreberne:
Formelle og uformelle roller (på et volleyballhold)
Social- og opgavekohæsion
Synergieffekt (procesgevinst og procestab)
Relationelle færdigheder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Rulleskøjter/rulleskøjtehockey
Eleverne skal kunne behersker basale færdigheder indenfor rulleskøjteløb og kunne deltage aktivt i rulleskøjtehockey.
Indhold:
Sikkerhedsinstruks (hjelm og håndled)
Montering/justering af skøjter og tilvænning.
Udgangsstilling (let bøjet knæ- og hofteled, vægten forover) og V-position.
Afsæt, glidefase og simpel bremsning (plovbremse og T-bremse).
Simpel drejning H og V samt 8-talskørsel
Udvidet bremsning (halvmåne bremse).
Slalomkørsel forlæns
"Slalom-sving" H/V
Boldbehandling med stav (se op, én hånd på stav, bold i kontrol) - forskellige øvelser.
Træk-skud og modtagning (tiltet stavhoved)
Forskellige spiløvelser - fokus på sammenspil, at gøre sig spilbar samt udnytte hele banen
Kommunikation - verbalt og non-verbalt.
Færdigt spil på 2 mål (stor/lille bane (3 mod 3 og 7 mod 7), udgangspkt. i floorball-regler, opstilling og ansvarsområder på banen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Pickleball
FAGLIGE MÅL - Hvad skal jeg kunne?
I forløbet på 7 blokke skal der opnås kendskab til spillet Pickleball, herunder kende spillets regler og pointtælling.
Der skal kunne holde rigtigt på battet samt med god sikkerhed kunne udføre udvalgte af følgende slag - primært fokus på forhånd:
- Serv
- Dropshot
- Dink
- Drive
- Flugtning
- Lob
- Smash
Fokus på at bolden rammes neutralt/uden skru, så der er mulighed for længere dueller.
Der er være fokus på double-spillet, men single-spillet er anvendt til især spiløvelser 1:1.
Fokuspunkter:
Greb: Kontinental/hammer/økse-greb.
Serv: Bolden kan serves med eller uden bounce. Battet skal være under tajlen og håndleddet med battet skal pege nedad, når bolden rammes. Venstre fod forrest (for højrehånds-spiller!) og slagskulderen peger bagud. Vægtoverførsel fra bagerste fod til forreste fod.
Benstilling ved grundslag: Udgangspunktet er front/bryst mod nettet, men ved slag fra forhåndssiden vendes slagskulderen bagud, så spilleren står med siden til nettet og fra baghåndssiden vendes slagskulderen fremad, så spilleren igen står med siden til nettet. Kropsrotation ved slagudførelse.
Dropshot: Slag fra baglinien som bouncer i ”køkkenet” og har lav passage over nettet.
Dink: Slag fra forbanen (stående lige bag ”køkkenet”) som bouncer i ”køkkenet” og har lav passage over nettet.
Drive: Hårdt, fladt slag fra baglinie til baglinie og har lav passage over nettet. (bruges typisk til servereturnering).
Flugtning: Battet holdes foran kroppen. Fødder og front parallelle med nettet. Battet føres ud til siden, fronten bevares mod nettet og bolden rammes typisk i brysthøjde i luften/uden først at bounce på jorden.
Lob: Slag hen over modstanderen (kan både laves ved nettet og fra bagbanen!) som lander tæt på baglinien og har høj passage over nettet.
Smash: Hårdt slag som udføres som ”overhåndsslag”. Bolden rammes så højt som muligt for at opnår et stejlt slag. Slagskulderen peger bagud. Kraftig kropsrotation ved slagudførelse. Der sigtes efter at bolden rammer modstanderens fødder eller udenfor modstanderens rækkevidde (det anses for ufint at sigte efter og ramme modstanderen, men det udløser ikke en fejl!).
Taktik: Double: ”Serve and stay” og ”return and run”. “Kampen ved køkkenet” – undgå at afgive initiativet. Kommunikation parret imellem. Single: Udnyttelse af banens størrelse og opmærksomhed på at komme tilbage til spille-centrum efter at have slået et slag (dække banen bedst muligt).
TEORETISK FOKUS:
- Pickleballs historie + tekniske fokuspunkter i Pickleball
- Koordinationstræning: Indlæringsfase, øvelsesfase, automatiseringsfase
- Boldspilsfamilierne: Net-væg spillets karakteristika
- Læringstrinsmodellen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Basketball
FORMÅL
Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende forståelse i centrale dele af basketball.
Forløbet har lagt vægt på de tekniske elementer i spillet som aflevering, modtagning, driblinger, skud, lay-up og løbemønstre. Der er desuden arbejdet med taktik/spilforståelse, for at skabe en forståelse af placering på banen i angreb og forsvar, løb uden bold, løb med bold og kommunikation på holdet. Disse elementer er trænet via forskellige øvelser med afleverings - og løbemønstre og udviklet til mere kamp relaterede spiløvelser og almindelig kamp 5 mod 5. Afslutningvist i forløbet er der arbejdet med at udforme en drejebog og afprøve øvelserne i praksis.
Basale regler i basketball er udvalgt og gennemgået. Teoretisk har vi haft fokus på streetsport som mulig aktivitet til integration og fællesskab.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- At kende til og beherske afleveringer: brystaflevering, studsaflevering, over hovedet
- At kunne modtagning af afleveringer: vær klar med hænderne ved bryst
- At kunne drible med højre og venstre hånd - og rimeligt beherske at kigge op samtidig med
- At have kendskab til og rimeligt kunne demonstrere et Lay-up: fokus på skridt og håndledsafvikling (have styr på bolden med modsatte hånd)
- At have kendskab og på rimelig vis kunne beherske forskellige bevægelsesmuligheder på banen: Jump-stop, jump-stop-skud, give-and-go, V-cut, backdoor cut, jab step
- At kende til og på rimelig vis beherske fast-break
- At kende til forsvarsbevægelse (følge bolden med krop og arme), og forskellige typer forsvarstaktik (personligt eller zone forsvar)
- Taktik/spilforståelse: at løbe i de frie rum i forskellige løbemønstre (forståelse af cuts)
- Indgå i kampsituationer, hvor bolden modtages og spilles videre
TEORETISK FOKUS:
Basale regler i basketball:
- skridt regel (1 skridt med bold i hånden) dobbeltdribling
- Sekundregler er introduceret men ikke strengt overholdt i kamp, for at holde flow i spillet: 24 sek. regel for scoringsforsøg, 5-sekundsfrlst tor en tæt opdækket spiller, 3-sekundsfrist for angrebsspillere i modspillernes felt, når det angribende hold har bolden.
- Idrættens organisering: Organiseret, uorganiseret, selv-organiseret og kommerciel idræt
- Artikel: Streetsport som som mulig aktivitet til integration og fællesskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Opvarmningsprogram
FORMÅL
Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at blive i stand til at planlægge og udføre
et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt
bagefter. Der er arbejdet med en praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til
musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt. Desuden er der gennemgået teori om opvarmningens effekt på kroppen og præstationsevnen.
Vi har arbejdet med musikforståelse og optælling af musikken (beats/minute) ift. at finde en passende musik til delelemener af et opvarmningsprogram. Desuden har vi kort berørt notering af musik i intro, vers, omkvæd, mellemspil, outro, så musikkens struktur kan lægge op til øvelsernes skiften.
Strukturen for opvarmningsprogram der er arbejdet med:
1) Kom-i-gang aktivitet (lav intensitet)
2) Ledopvarmning (sving og vrid for bevægelse af de store led+rygsøjle i tre planer)
3) Styrke for de største muskelgrupper
4) Pulsen op
5) Ultra kort udstrækning (formål er at få led i yderstillinger)
Forløbet har indbefattet eksempler på opvarmningsprogrammer til musik og udarbejdelse af opvarmningsprogrammer i grupper. Afslutningsvist har grupperne instrueret i deres opvarmningsprogrammer og har fået feedback fra de øvrige grupper.
KOMPETENCER/HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Forevisningskvalitet: at kunne koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
TEORETISK FOKUS:
- Formålet med opvarmning: nerve-muskel samspil, ledvæske, kredsløbet sættes i gang, iltforsyning til musker for at danne energi, yderstillinger, præstationsevne
- ilttransportkæden (iltens vej fra luften, via lunger, til blodet, hjertet pumper blodet rundt i kredsløbet, med blodet rundt til musklerne via kappillærer. I musklen kan ilten bruges til energiproduktion.
- Musikteori: Tælle musikken i 16 taktslag for at finde hastigheden - og hvilken opvarmningssekvens, som musikken kan passe til + notering af musik i taktslag.Eleverne laver i grupper et generelt opvarmningsprogram, hvor musikkens takst og genre udnyttes til at understøtte de udvalgte øvelser.
Indhold opvarmning:
Teori om effekterne ved opvarmning.
Fremvisning af ex på generelt opvarmningsprogram (indledning, sving, hop, styrke, puls op, udstrækning)
Musikteori. Ex. på inddeling af musik i sekvenser og optælling af takter.
Gruppevis fremstilling af egne opvarmningsprogrammer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Træningsprojekt 2g (fortsættes i 3.g)
Træningsprojekt 2g (fortsættes i 3.g)
Træningsprojektet
Afvikling af træningsprojekt:
Individuelt træningsforløb.
Eleverne designer selv træningsprojektet baseret på konditionstræning.
Med baggrund i en personlig målsætning, arbejdskravsanalyse samt testning planlægger eleverne egen træning samt gennemfører denne i praksis. Efter træningsplanen er gennemført foretages samme test igen, der udarbejdes og afleveres en rapport samt udføres en fælles, overordnet evaluering over forløbet.
Undervejs føres træningsdagbog. Det er et krav, at der udover deltagelse i idrætsundervisningen trænes 2x yderligere pr. uge.
Eleverne har downloadet appen STRAVA, der benyttes til samtlige træninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Træningsprojekt 3g - del 2 (del 1 var i 2.g)
Træningsprojektet
Afvikling af træningsprojekt:
Individuelt træningsforløb.
Eleverne designer selv træningsprojektet baseret på konditionstræning.
Med baggrund i en personlig målsætning, arbejdskravsanalyse samt testning planlægger eleverne egen træning samt gennemfører denne i praksis. Efter træningsplanen er gennemført foretages samme test igen, der udarbejdes og afleveres en rapport samt udføres en fælles, overordnet evaluering over forløbet.
Undervejs føres træningsdagbog. Det er et krav, at der udover deltagelse i idrætsundervisningen trænes 2x yderligere pr. uge.
Eleverne har downloadet appen STRAVA, der benyttes til samtlige træninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Crossfit
Eleverne introduceres til fitness-sportsgrenen CrossFit og historien bag. Eleverne skal:
have kendskab til crossfit og overfladisk kenskab til de 10 fysiske domæner, der definerer sportsgrenen.
have kendskab til de 4 grundlæggende bevægelsesmønstre: det knædominante, det hoftedominante, træk og pres.
kunne genkende bevægemønstrene i de praktiske øvelser.
kunne udføre mindst én øvelse indenfor hvert bevægemønster teknisk korrekt.
have indgående kendskab til teknikken i squat og KB-swings og kunne fejlrette andre.
kunne sammensætte en alsidig WOD, hvori der indgår flere forskellige bevægemønstre.
kunne lave og følge et træningsprogram, der forbedrer elevens crossfitness.
Teknikken er i fokus, når eleverne skal evalueres. Derfor vil vi vende tilbage til de centrale øvelser og evt. en teknisk svær øvelse (eksempelvis squat, dødløft, row, clean, push press, wall climbs) flere gange i løbet af forløbet. Med denne tilbagevenden til øvelserne udvikles teknikken.
Teori-praktikkobling (i eksamens dialogen):
Når eleverne er til eksamen, vil det være naturligt at spørge ind til hvilke bevægemønstre, der indgår i øvelsen, og hvilke fysiske domæner WODen/øvelsen træner. Det forventes ikke, at de har indgående kendskab til træningsfysiologien på baggrund af dette forløb, men de skal have en idé om hvad domænerne dækker over, og hvordan man træner det. Eleverne kan eventuelt selv åbne for dialogen om bevægemønstrene ved at nævne dem i drejebogen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Dans Les lanciers og cha cha cha
Dans Les lanciers og cha cha cha
Les lanciers. Tur 1-5 a la Kolding Gymnasiums variation.
Cha cha cha med forskellige variationer.
Indhold Les Lanciers
- træning af basistrin og delelementer (chassé-trin forlæns/baglæns, dansefatning, baglæns dansefatning, chassé til side med "kryds foran" og omtrædningstrin (pas de basque).
- systematisk gennemgang af de 5 ture - først uden og siden med musik (med instruktion)
- fokus på elegance og værdighed (rank holdning)
- fokus på små trin og musikkens takt
- indblik i dansens historie
Indhold cha-cha-cha:
- træning af grundtrin (1,2, cha,cha,cha - frem på V(1), tilbageførelse af vægten på H (2), V ben føres til V (cha), H ben føres ind/benene samles (cha), sideskridt med V ben (cha).
- træning af variationerne: Åbne op udad, åbne op indad, dame/damen og herren drejer rundt, damen under venstre arm, 1/4-drejning, damen/herren/damen og herren går rundt.
- indøvning af sekvenser
- musik med varierende tempo (evnen til at ramme/finde ind i takten, 1,2,3 og 4 eller 1,2,cha-cha-cha)
- fokus på små trin, flot holdning og løse hofter.
- dansens fire grundelementer: Rammen (stil og rytme) og kernen (føring og bevægelsesmuligheder) - balancen mellem fastlåsthed og den frie dans.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58606695792",
"T": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58606695792",
"H": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58606695792"
}