Holdet 2024 fyB/b - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fyB/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Kolding Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Jesper Uhre, Søren Detlefsen
Hold	2024 fyB/b (1b fyBs, 1b fyBs skr, 2b fyBs, 2b fyBs skr)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Energi 1b 24/25 Grundlæggende fysik Repetition: Fysiske størrelser & Enheder Energi Energi som fysisk størrelse: Symbol & Enhed Energiformer Termodynamikkens 1. hovedsætning: Energibevarelse Termodynamikkens 2. hovedsætning: Varme strømmer fra varmt til koldt Energikvalitet Brændværdi Effekt Nyttevirkning Termisk energi, herunder: Specifik varmekapacitet Absolut temperatur & Det absolutte nulpunkt (Kelvinskalaen) Tilstandsformer & Faseovergange: Smeltning & Fordampning (Latent energi) Mekanisk energi: Kinetisk & Potentiel energi Bevarelse af E_mek
Indhold	Kernestof: En verden af fysik C; sider: 12-17, 31-54, 66-70, 72-83 01 Journal-Brændværdien-for-stearin.docx description 02 Journal-Nyttevirkning.docx description Fysik one-note Forsøgsintro - Specifik varmekapacitet for Messing Se videoen og læs derefter vejledningen igennem så I kan lave forsøget 03 Rapport-Specifik-varmekapacitet-for-messing.docx description Loggerpro Latent energi 04 Journal-Isens-smeltevarme.docx description Forsøg med opvarmning og afkøling af kartofler.docx description Energistatistik
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Bølger Lys Atomer 1b 24/25 Generel bølgelære (delvis repetition fra NV) Bølgetyper Mekaniske bølger og EM-bølger Længdebølger og tværbølger Bølger = Energitransport, ikke massetransport Beskrivelse af bølger λ, A, f, T, v Diffraktion Interferens Stående bølger Lys Lys (farver) = EM-bølger med forskellige bølgelængder Gitterligningen Refleksionsloven & Brydningsloven (Snells lov) Totalrefleksion Wiens forskydningslov & Varmestråling Termiske lyskilder Lys & Atomer Fotoner og deres energier Det Elektromagnetiske Spektrum Bohrs atommodel og emissions- og absorptionsspektre samt anvendelser
Indhold	Kernestof: En verden af fysik C; sider: 86-97, 99-103, 107, 112-114, 116-125, 131-133, 144-166 Sorry - læs og se! Afsnit 10 Rapport-Bølgelængden-for-en-laser.docx description Forsøgsintro - Brydning for Akryl 11 Journal-Brydningsindeks-for-Akryl.docx description Models of the Hydrogen Atom 12 Temaopgaver-Lyskilder.docx description Opgaver - forsøg 13 Journal-Brintspektret.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Lyd 1b 24/25 Hvad er lyd? Små luftmolekyler der svinger. Lydopfattelse igennem øret: Betydningen af A og f i forhold til hørelsen. Lydens fart: Eksperimentelt bestemt vha. klaptræ og mikrofoner. Teoretisk formel. Resonans (fx Tacoma Narrows Bridge). Stående bølger på strenge. Dopplereffekten.
Indhold	Kernestof: En verden af fysik C; sider: 112-114
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Universet 1b 24/25 Solsystemet (Repetition fra NV) Model af Solsystemet i målestoksforholdet 1:10.000.000.000. Dag/Nat og Årstider. Midnatssol. Månen i bunden rotation omkring Jorden. Månefaser. Solformørkelse og Måneformørkelse. Universet Afstande i universet AE, ly Universets udvidelse Rødforskydning Hubbles lov Big Bang
Indhold	Kernestof: En verden af fysik C; sider: 176-183, 185-214 14 Journal-Hubbles-lov-(Elastik-Univers).docx description Derudover EVAF B; sider: 8-20
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Repetition 1b 24/25
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Elektriske kredsløb Ladning, strøm, spænding og resistans Kirchhoffs 1. og 2. lov Ohms lov Elektrisk effekt Erstatningsresistans Simple kredsløbsberegninger Sensorer
Indhold	Kernestof: Erstatningsresistans opgaver Facit.pdf description Erstatningsresistans opgaver.pdf description En verden af fysik B; sider: 34-41, 47-53, 55-56, 58-61
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Mekanik Kinematik Bevægelse med konstant hastighed Bevægelse med konstant acceleration Bevægelseligningerne Dynamik Kraftbegrebet Newtons love Gravitationsloven Det frie fald Det skrå kast Energi Arbejde Kinetisk og potentiel energi Mekanisk energi Friktion, herunder det skrå plan
Indhold	Kernestof: En verden af fysik B; sider: 68-92, 94-96, 100-109, 111-121 Friktion.og.skråplan.ver5.Facit.pdf description Friktion.og.skråplan.ver5.pdf description Det.skrå.plan.med.friktion.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Kernefysik Bohrs model for H Atomkerners opbygning Kernereaktioner, alfa, beta og gamma Bevarelsessætnigerne ved kerneraktioner Kerneenergi Massedefekt og bindningenergi -> Q-værdi Kernekraft Aktivitet og henfald
Indhold	Kernestof: Halveringstiden for Barium.pdf description Massedefekt og bindingsenergi.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Tryk Tryk i gasser Boyles lov Gay-Lussacs lov Charles lov Idealgasloven Tryk i væsker Væskesøjle Opdrift
Indhold	Kernestof: Gaslovene.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Stjerner Astrometri, herunder afstandsstigen Lysstyrke og intensitet Stefan-Boltzmanns lov Spektralklasser Sjerners fysik Fusion i Solen Sjerners livscyklus Syntese af tunge grundstoffer
Indhold	Kernestof: En verden af fysik B; sider: 280-287, 289-296, 298-304
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb