Kolding Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Kolding Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 1q nf (2024/25) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25
Institution
Kolding Gymnasium
Fag og niveau
Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Jens Raaberg Gade, Marie-Louise Søndberg, Morten Brejner Freitag
Hold
2024 nf/q (
1q nf
,
1q nf bi
,
1q nf ke
,
1q nf ng
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
01 - Introforløb (særfagligt)
Titel 2
Hvorfor skælver jorden? GEOGRAFI
Titel 3
02 - Fællesfaglig 1 - Fødevareproduktion & Miljø
Titel 4
Fødevareproduktion & Miljø GEOGRAFI
Titel 5
03 Fællesfagligt forløb Energi og klimaændringer
Titel 6
Energi og klimaændringer GEOGRAFI
Titel 7
04 - Fællesfagligt - Levevilkår & Bæredygtighed
Titel 8
Levevilkår & Bæredygtighed GEOGRAFI
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
01 - Introforløb (særfagligt)
Geografi:
Hvorfor skælver jorden?
I geografitimerne undersøger vi hvorfor jorden skælver.
Efter forløbet skal I kunne forklare følgende begreber:
1. Den pladetektoniske model
2. Den geologiske cyklus
3. Jordskælvsbølger
4. Viskositet
5. Konvektionsstrømme
Der arbejdes med forskellige Google Earth øvelser løbende.
I biolog arbejdes med følgende:
• Typer af celler og deres opbygning
• DNA, gener og kromosomers opbygning og funktion
• Hvordan gener kommer til udtryk og hvordan de kan arves
• Hvordan naturen igennem evolution fremme udvalgte egenskaber og hvilke mekanismer som kan ligge bagved
Øvelser:
• Mikroskopi: Vandpest, kindskrab og gærceller
• Simulering af hvordan gener kan arves/gives videre til næste generation (papir øvelse)
• Simulering af evolution med ris og rasp
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Celletyper
2) DNA’s opbygning og funktion
3) Kromosomer og arv
4) Evolution fungere
5) Naturlig selektion
Kemi:
Indhold
Kernestof:
Kompendium forløb A intro.pdf
Introduktion til NF.pptx
Intro til faget samt opstart
Animation - Celletyper (7:20)
Biologi til tiden; sider: 13-15, 101-108, 149-151
Animation - Genetik: Det centrale dogme (= hvad kan DNA bruges til?) (2:00
Video - Opsamling: Hvor kan man finde DNA og hvordan er det opbygget? (11:00)
Quiz - Test hvad du kan huske om DNA og dettes struktur?
Opgave - DNA, hvad kan du huske
Jordens opbygning.pptx
Det geologiske kredsløb
Geologiske kredsløb
Geologi: bjergarter og den geologiske cyklus
Naturgeografi - vores verden; sider: 188-190, 193-194, 197-209
Mangelsen et al.
2011
Bordplan, 1q august 2024 med lokale Ø2 og N-sektor.docx
Arbejdsspøgsmål til siderne 235-238.docx
Læse s. 247-248 i kemikompendiet - husk at tage egne noter, som trænet på sidste time. Vi gennemgår desuden siderne fra sidste time (s. 235-238m). HUSK kompendium, mappe og notehæfte!
Vi samler op på siderne 247-48 (genopfrisk). Læs desuden afsnittet "Ædelgasreglen s. 238 (indtil "elektronparbinding) og afsnittet "Typer af kemiske forbindelser" s. 240 (indtil "Formeltyper).
Læs desuden afsnittet "Ædelgasreglen s. 238 (indtil "elektronparbinding) og afsnittet "Typer af kemiske forbindelser" s. 240 (indtil "Formeltyper).
Afstem følgende 3 reaktioner:
Continental Drift from Pangea to Today
Skattejagt_Google_Earth.docx
Pladegrænser.ppt
Post 1.kmz
Post 2.kmz
Post 3.kmz
Post 4.kmz
Post 5.kmz
Post 6.kmz
Post 7.kmz
Post 8.kmz
Bestemmelse af jordskælvs epicentrum.pptx
1.Øvelse_Virtuel Jordskælv.docx
Husk minifremlæggelser fra sidste time (Skattejagt). Upload i folderen under dokumenter.
Læs s. 242-244 i kemikompendiet (om "Ionforbindelser")
Læs s. 258 i kemikompendiet (om Redox-reaktioner og spændingsrækken) samt den vedhæftede øvelses-vejledning (også udleveret som kopi!).
Reaktion mellem kobber og dibrom.docx
Volcanoes 101 | National Geographic
Lavas flydeevne
Vulkantyper skema.docx
Vulkanisme figur.pdf
Vulkaner.ppt
2.Øvelse_Pladetektonik i Google Earth.docx
Google Earth intro
Husk at uploade jeres vulkanfremlæggelser fra sidste time i mappen: Selvvalgt vulkan
Supplerende stof:
Øvelsesvejledning (NY) - Mikroskopi af celler
Animation - Hvordan bruger man et mikroskop? (se fra 0:35 til 2:35)
Arbejsspørgsmål - DNA opbygning & Funktion
Animation - DNAs opbygning og kort funktion (6:00)
Spørgsmål til kromosomer og gener
Animation - Hvad er kromosomer, gener og DNA? (5:00)
Øvelsesvejledning - Dig og dine gener
Arbejdsspørgsmål - Genetik
Video - Genetiske grundbegreber (10:30)
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Hvorfor skælver jorden? GEOGRAFI
Geografi:
Hvorfor skælver jorden?
I geografitimerne undersøger vi hvorfor jorden skælver.
Efter forløbet skal I kunne forklare følgende begreber:
1. Den pladetektoniske model
2. Den geologiske cyklus
3. Jordskælvsbølger
4. Viskositet
5. Konvektionsstrømme
Der arbejdes med forskellige Google Earth øvelser løbende.
Indhold
Kernestof:
Jordens opbygning.pptx
Det geologiske kredsløb
Geologiske kredsløb
Geologi: bjergarter og den geologiske cyklus
Naturgeografi - vores verden; sider: 188-190, 193-194, 197-209
Mangelsen et al.
2011
Bordplan, 1q august 2024 med lokale Ø2 og N-sektor.docx
Continental Drift from Pangea to Today
Skattejagt_Google_Earth.docx
Pladegrænser.ppt
Post 1.kmz
Post 2.kmz
Post 3.kmz
Post 4.kmz
Post 5.kmz
Post 6.kmz
Post 7.kmz
Post 8.kmz
Bestemmelse af jordskælvs epicentrum.pptx
1.Øvelse_Virtuel Jordskælv.docx
Husk minifremlæggelser fra sidste time (Skattejagt). Upload i folderen under dokumenter.
Volcanoes 101 | National Geographic
Lavas flydeevne
Vulkantyper skema.docx
Vulkanisme figur.pdf
Vulkaner.ppt
2.Øvelse_Pladetektonik i Google Earth.docx
Google Earth intro
Husk at uploade jeres vulkanfremlæggelser fra sidste time i mappen: Selvvalgt vulkan
Øvelse_geologisk tidslinje.docx
Geologisk tidslinje.pdf
Earth's Evolution in 10 Minutes
Afsnit
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
02 - Fællesfaglig 1 - Fødevareproduktion & Miljø
Kemi:
- ioner og ionforbindelser
- navngivning af ionforbindelser
- tungt og letopløselige ionforbindelser
- kunstgødning og udvaskning af forskellige ioner fra jorden
- mængdeberegning, herunder:
- masse, molarmasse, stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration.
Eksperimentelle øvelser i kemi:
- Fældningsreaktioner
- krystalvandindholdet i kaliumaluminiumsulfat
- fremstilling af jern(II)sulfat-vand(1/7)
Nøglebegreber:
1. Kemisk mængdeberegninger ved brug af relevante formler
2. Kemisk reaktionsskema for fotosyntesen
3. Gødningstyper
4. Fældningsreaktioner
5. Saltes opløselighed
Geografi:
Vi arbejder med faktorer som har indflydelse på fødevareproduktionen og dermed på miljøet.
Fagbegreber du skal kunne til eksamen:
1. Klimazoner og plantebælter
2. Det globale vindsystem
3. Vandets kredsløb
4. Istidslandskab
5. Permabilitet og porøsitet
Eksperimentelt i geo:
Kyst og fastlandsklima (demoforsøg)
Dugpunktskurven
Jordprøver og infiltration
Biologi:
Forløbet startes ud med en introduktion til hvordan et økosystem er opbygget samt fungerer. Her lægges særligt fokus hvordan fotosyntesen spiller en central rolle for livet i økosystemet. Med afsæt i ligningen ”BPP = NPP + R” ses nærmere på energioverførsel fra et led til det næste i en fødekæde og melbillelarves evne til at omsætte det de spiser til vækst undersøges eksperimentelt (økologisk effektivitet). Naturen kan påvirkes af såvel biotisk som abiotiske faktorer og her ses nærmere på hvordan kvælstof kan ”bevæge” sig rundt i økosystemet (N-kredsløb) og hvordan organiske stoffer (primær) samt næringsstoffer (sekundær) kan forurene vandmiljøet og dermed have indvirkning på livet her. Ved at se nærmere på livet i vandet kan vi vurdere om det er forurenet med fx overløb af spildevand fra et rensningslæg.
Øvelser:
Fotosynteseaktivitet Vs. Lysmængde
– Hvad har mængde af lys af betydning for fotosynteseaktiviteten og hvad kan dette måske have af betydning for livet i økosystemet?
Økologisk effektivitet (melbillelaver som dyreproduktion)’
- En undersøgelse af hvor meget energi dyr kan udnytte af de som de spiser, hvilket er særligt interessant for landmanden men kan også være et vitalt konkurrence parameter i økosystemet.
Makroindeks – Er vandhullet forurenet?
- En undersøgelses af det liv vi kan finde i vandet og ud fra disse arter finde frem til i hvilken grad vandet er forurenet.
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Økosystemets opbygning og funktion
2) Ligning for fotosyntesen
3) Energipyramide – hvor meget energi gives videre og hvad sker der med resten?
4) Hvordan man bruger makroindeks metoden
5) Minimumsloven
Indhold
Kernestof:
kompendium forløb B fødevareproduktion og miljø.pdf Læs side 256-257 i Kemikompendiet " Fødevareproduktion og miljø". Repetér "Vigtige ioner" og DPS på de efterfølgende sider!
Kemi: Fældningsreaktioner
Øvelse_geologisk tidslinje.docx
Geologisk tidslinje.pdf
Earth's Evolution in 10 Minutes
Afsnit
3 Basiskemi_C_Xperiment_05 - fældningsreaktioner.pdf
Læs og forbered vedhæftede ø-vejledning
Færdiggør de 4+3 fældningsreaktioner fra sidste times forsøg.
Læs s. 129, 133-135 i kemikompendiet "Fødevareproduktion og miljø"
Introforløb - Faglige begreber.pdf
Begreber mm som jeg MINIMUM skal have styr og hvad der er GODT at have styr på
Opgave - Evolution
Eksamensspørgsmål til introforløb UDEN bilag
Læs s. 248ø-250m. Notér 5-10 stikord i dit notehæfte, som du mener er vigtige begreber fra teksten.
Klimazoner og plantebælter intro.ppt
Øvelse1_ Klima og plantebælter.docx
Naturgeografi - vores verden; sider: 235-237, 245-253, 260-263, 266-268, 272-274
Mangelsen et al.
2011
Biologi til tiden; sider: 117-140, 165-170
Læs s. 250m-252m i kemikompendiet. Forsøg at løse opgave 1 s. 252.
Kyst- og fastlandsklima.pptx
3.Øvelse_Kyst-og fastlandsklima.docx
Lav jeres powerpoint færdig om klimazoner og læg den op i elevfeedback på dette modul
Teori - Minimumsloven
Globale vindsystem
Ventusky - Weather Forecast Maps
Hvor kommer vinden fra?
Alle læser s. 252-253 (Blandinger og koncentration). Opsamling sidste time (jer der ikke var der - genlæs s. 248-250 og løs opgave 2,3 og 5 s. 250).
Nedbørsfordeling.pptx
Nedbørstyper-øvelser.docx
Luften fugtighed_skema.docx
Øvelse - Økologisk effektivitet (melbillelarver) - v4.0.pdf
Landbrug og økologisk effektivitet (Biologibogen s. 31-33)
N-kredsløb (BIU s. 33-35)
Stillads for naturvidenskabelig rapport.pdf
Vandets kredsløb
4.Øvelse_Dugpunktet.docx
Første del af øvelsen "Jern(II)sulfat"
Fremstilling af jern(II)sulfat.pdf
Læse side 250-252 i kemikompendiet.
Modul14_Vand (1).pptx
Vandbalanceligningen_øvelse.docx
Sidste del af øvelsen "Fremstilling af jern(II)sulfat. Du skal lave og medbringe en lille skitse/tegning af, hvordan de sidste trin skal udføres. Forsøg ligeledes at færdiggøre beregningsskemaet, som vi startede på i sidste time.
Råd til fremlæggelse af eksperimentelt arbejde.doc
Læs vedhæftede øvelsesvejledning og gør dig klar til at gå i laboratoriet.
Opgaver mængdeberegning ekstra.docx
Afrunding af vores 2 seneste øvelser og arbejder på rapporten. Extraopgave mængdeberegning og rensningsanlæg.
Modul14_Vandbalance.pptx
Arbejdsspørgsmål til vandmiljø.doc
Film om hele vandets vej
vandmiljøplaner | lex.dk – Den Store Danske
Mennesket og natuvidenskaben_vand forurening s. 22-26.pdf
Medbring bogen
Spildevandsrensning (Biologi i udvikling s. 43-47).PDF
Istider og landskabet i Danmark
Istider.pptx
Istidslandskabet pp.ppt
Figur istidslandskab_Geoviden 2020.pdf
Geomorfologi-NFbog.pdf
Checkliste til andet NF forløb.docx
Ex på særfagligt eksamensspørgsmål.docx
Afrunding på forløb 2. Eksempel på særfagligt eksamensspørgsmål. Checkliste og opgaver.
Læs s. 239-240 og 245-246 i kemikompendiet "Energi, klima og klimaændringer".
Kompendie C.pdf
NF-Bio - Rapportvejledning - Makroindeks.pdf
Jordbund i dk.pptx
Porøsitet og permeabilitet.docx
5.Øvelse_Infiltration i forskellige jordtyper.docx
Lav jeres power point færdig om glacialmorfologisk landskab
Eksempler på eksamens spg UDEN bilag (IKKE godkendt) 2024-25.pdf
Landbrugstyper.pptx
Fremtidens landbrug skal levere langt mere end billigt flæsk.pdf
Dyrevelfærd i fremtidens bæredygtige husdyrproduktion.pdf
Vi skal gå all in på at udvikle den danske fødevaresektor.pdf
Kapitel 10 (side 172-185), Ng bogen
Morsingko laver ny danmarksrekord | TV MIDTVEST
Gruppearbejde om landbrug
Landbrugsstatistik.docx
DRTV - Jorden kalder: Kan en svinebonde leve af linser?
OVERBLIK Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale
Nu er CO2-afgiften på dansk landbrug en realitet: Det betyder den for din indkøbstur
Skriv korte overvejelser ned til følgende spørgsmål:
Supplerende stof:
Spørgsmål til økosystemer
Øvelsesvejledning - Fotosynteseaktivitetens afhængighed af lys
Spørgsmål til planter og fotosyntese
Video - Fotosyntese & Respiration (4:45)
Video - Hvordan laver man en graf i Excel? (3:30)
Arbejdsspørgsmål - Landbrug & Minimumsloven
Figur - Energipyramide
Arbejdsspørgsmål - energipyramide
Arbejdsspørgsmål til N-kredsløb
Video - Kvælstofkredsløbet (6:50)
Arbejdsspørgsmål - Forurening af vand
Arbejdsspørgsmål - Et liv i vand
Opgave - Intro til feltundersøgelse
Video - Et liv i vand (5:30)
Oversigt - Mest almindelige dyr i sø og å
Øvelsesvejledning - Makroindex
Arbejdsspørgsmål - Hvad sker der i et rensningsanlæg
Video - Rensningsanlæggets funktion (3:50)
Forløb 2 - Centrale begreber
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 37
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Fødevareproduktion & Miljø GEOGRAFI
Geografi:
Vi arbejder med faktorer som har indflydelse på fødevareproduktionen og dermed på miljøet.
Fagbegreber du skal kunne til eksamen:
1. Klimazoner og plantebælter
2. Det globale vindsystem
3. Vandets kredsløb
4. Istidslandskab
5. Permeabilitet og porøsitet
Eksperimentelt i geo:
Kyst og fastlandsklima (demoforsøg)
Dugpunktskurven
Jordprøver og infiltration
Indhold
Kernestof:
Klimazoner og plantebælter intro.ppt
Øvelse1_ Klima og plantebælter.docx
Naturgeografi - vores verden; sider: 235-237, 245-253, 260-263, 266-268, 272-274
Mangelsen et al.
2011
Kyst- og fastlandsklima.pptx
3.Øvelse_Kyst-og fastlandsklima.docx
Lav jeres powerpoint færdig om klimazoner og læg den op i elevfeedback på dette modul
Globale vindsystem
Ventusky - Weather Forecast Maps
Hvor kommer vinden fra?
Nedbørsfordeling.pptx
Nedbørstyper-øvelser.docx
Luften fugtighed_skema.docx
Stillads for naturvidenskabelig rapport.pdf
Vandets kredsløb
4.Øvelse_Dugpunktet.docx
Modul14_Vand (1).pptx
Vandbalanceligningen_øvelse.docx
Modul14_Vandbalance.pptx
Arbejdsspørgsmål til vandmiljø.doc
Film om hele vandets vej
vandmiljøplaner | lex.dk – Den Store Danske
Mennesket og natuvidenskaben_vand forurening s. 22-26.pdf
Medbring bogen
Istider og landskabet i Danmark
Istider.pptx
Istidslandskabet pp.ppt
Figur istidslandskab_Geoviden 2020.pdf
Geomorfologi-NFbog.pdf
Jordbund i dk.pptx
Porøsitet og permeabilitet.docx
5.Øvelse_Infiltration i forskellige jordtyper.docx
Lav jeres power point færdig om glacialmorfologisk landskab
Landbrugstyper.pptx
Fremtidens landbrug skal levere langt mere end billigt flæsk.pdf
Dyrevelfærd i fremtidens bæredygtige husdyrproduktion.pdf
Vi skal gå all in på at udvikle den danske fødevaresektor.pdf
Kapitel 10 (side 172-185), Ng bogen
Morsingko laver ny danmarksrekord | TV MIDTVEST
Gruppearbejde om landbrug
Landbrugsstatistik.docx
DRTV - Jorden kalder: Kan en svinebonde leve af linser?
OVERBLIK Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale
Nu er CO2-afgiften på dansk landbrug en realitet: Det betyder den for din indkøbstur
Skriv korte overvejelser ned til følgende spørgsmål:
Eksamensspørgsmål forløb B.docx
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
03 Fællesfagligt forløb Energi og klimaændringer
Et fællesfagligt forløb om energi og klimaændringer, hvor der arbejdes med følgende fagligt stof i de tre fag.
I biologi er der arbejdet med:
Hvilken natur vi har omkring os og hvilken biodiversitet som kan findes her samt hvordan dette blandt andet indgår og påvirkes af kulstofkredsløbet og klimaforandringer. Under bioenergi er der fokuseret på udvikling af bioethanol samt hvordan man forsøger at optimere denne proces.
Øvelser:
•Biodiversitet omkring os
-Hvordan kan vi undersøge og kvantificere biodiversiteten på forskellige
områder om os og hvad har den egentligt af betydning for et
økosystem.
•Gæring og temperatur
-Ved hvilken temperatur vil vores gærceller arbejde med effektivt når
man fx skal producere bioethanol
•Gensplejsning (papir-simuleringsøvelse)
-Hvordan kan man indsætte et gen for et ønsket enzym i en bakterier
og få denne til at producere det ønskede enzym.
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Biodiversitet
2) Enzymers funktion
3) 1. og 2. generations bioethanol
4) Proteinsyntesen
5) Mutationer og mutationers betydning for proteinsyntesen.
6) Gensplejsning – metode og potentiale
Geografi:
Fagbegreber de skal kunne til eksamen:
1. Drivhuseffekten/strålingsbalancen
2. Kulstofkredsløbet
3. Feedbackmekanismer
4. LAR
5. Oliedannelse
6. Power-to-x
Eksperimentelt i geo:
Strålingsbalance
Olie i kridt
Solceller
Vindmøller
Power to x (demoforsøg)
Kemi:
- molekyler, elektroparbindingen og ædelgasreglen
- navngivning af små uorganiske molekyler
- polaritet (polære og upolære stoffer) og beregning af polaritet af stoffer ud fra elektronegativitet (EN).
- carbonhydrider, specielt med fokus på Alkaner og i lidt mindre grad alkener.
- navngivning af alkaner og alkener
- alkaners fysiske og kemiske egenskaber
- Alkaners substitionsreaktion med halogener
- Alkeners additionsreaktion med halogener
- forbrænding af alkaner
- råoliens sammensætning af carbonhydrider.
- raffinering af råolie, herunder destillation, krakning og reforming
- dannelse af bioethanol, herunder enzymatisk nedbrydning af polysakkrider og gæringsreaktionen.
- P2X (Power to X)
eksperimentelt arbejde i kemi:
- Carbonhydriders egenskaber
- Fremstilling af bioethanol (gæring, destillation og alkoholbestemmelse)
Nøglebegreber:
1. Kovalent-binding/elektronpar-binding
2. Vurdering af stoffers polaritet
3. Opløseligheds- og blandbarhedsregler
4. Råolie og dennes forarbejdning
5. Carbonhydriders fysiske og kemiske egenskaber
Indhold
Kernestof:
Læs s. 269-270 (om elektronegativitet, polære og upolære bindinger samt molekylers polaritet) og s. 271-272 (om opløselighedsregler)
Hvad er biodiveristet
Arbejdsark 02 - Biodiversitet
Bonus figur 1 - Hvordan bruger vi jorden i DK
Bonus figur 2 - Procent landbrug i EU lande
Bonus figur 3 - Procent natur i EU
Biodiversitetskrisen (IPBES 2022) s. 7, 11-17
Bilag - Rounkjær cirkler (til simulering)
God side til at finde planter mm
Figur - Classification-scheme-for-the-Shannon-Diversity-Index-Fernando-et-al-1998
Elevtrivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering 2024
Biodiversitetskrisen (IPBES 2022) s. 18-23, 31-33
The climate Planet
Klimaændringer_2022.pptx
Strålingsbalance.pptx
Naturgeografi - vores verden; sider: 20-21, 29-32, 63-66, 240-243
Mangelsen et al.
2011
Figur af strålingsbalance_med forklaring_geoviden.pdf
6.Øvelse_Strålingsbalancen (1).docx
Husk at lave arbejdsspørgsmål fra sidste modul færdig til gennemgang på timen
Strålingsbalance-grupper:
Feedback mekanismer/tilbagekoblingsmekanismer
Den globale opvarmning - Konsekvenserne
Climate Emergency: Feedback Loops - Part 1: Introduction
Ny figur - C-kredsløb 57_Biodiversitet
Biologi til tiden; sider: 122-123, 144-147, 152-153
Biologi i fokus s. 156-157
Genlæs s. 271-272 samt læs s. 264-266 i kemikompendiet
Arbejdsspørgsmål organisk kemi og alkaner.docx
Læs s. 267-268 + 257 i kemikompendiet.
Færdiggør de første 7 spørgsmål på arbejdssedlen fra gårsdagens time.
Naturlige klimaændringer.pptx
Klimaforandringer DEL 2 - Drivhuseffekten og Jordens strålingsbalance
Sea level rise and coastal flood risk maps -- a global screening tool by Climate Central
Fremtidens klimaforandringer i Danmark.docx
5 BKC 15 Carbonhydriders egenskaber.pdf
Læs s. 266-269 i kemikompendiet "Energi, klima og klimaændringer"
NF-grundbogen s. 152-157, 163-164
Forside
LAR løsninger i DK.pptx
Blue spot
KAMP
Naturgeografi B-niveau.pptx
Kulstofkredsløbet.pptx
Carbon Cycle and Global Warming
Hvordan bruger vi sort energi_2025.pptx
Verdens energiforbrug topper i 2032
Arbejdsspørgsmål til råolie.docx
Læs s. 68-71 i kemikompendiet.
1q grupper - gæring.png
Video - Hvordan laver man en graf i Excel? (3:30)
Notesark - Proteinsyntese
Ny klimafond: Tager de rige lande endelig ansvar for klimakrisen?
7.Øvelse_Oliemigration fra kalk.docx
Oliedannelsen
Læs s. 82-83 i kemikompendiet. Noter 10 stikord i dit notehæfte som hjælper dig med at huske indholdet!
Grøn omstilling forklaret på to minutter
Grøn omstilling
Vind- og Sol energi.pptx
Mennesket og naturvidenskaben; sider: 158-162
Birgit Sandermann Justesen:
Mennesket og naturvidenskaben - Grundbog til NF
GO forlag, 2015
Fakta om solceller.pdf
Fakta om vindmøller på land
Øvelse: Destillation af bioethanol. Læs vedhæftede ø-vejl - findes også bagest i dit kemikompendium!
7 Øvelse destillation af Bioethanol (2).docx
Arbejdsspørgsmål 09 - Mutationer & Gensplejsning (v2,0)
Figur - Princippet i gensplejsning
8.Øvelse_Vindenergi.docx
Kemisk mængdeberegning i forbindelse med fremstilling af bioethanol.docx
Opsamling "Destillation af bioethanol" øvelsen. Læs desuden vedhæftede artikel:
9. P2X pensum DTU artiklerne.docx
Bonus: Artikel - Novozymes lancerer nyt bioethanol enzym (2012)
Til opsamling - til elever
Øvelsesvejledning - Gensplejsning (en papirøvelse) v2.0
Ud med olie: Her er fremtidens CO2-neutrale brændstof
Hvad er Power-to-X?
Checkliste til tredje NF forløb.docx
Eksempel på fagspecifik eksamensspørgsmål.docx
Evalueringsopgave - NF klimaforløb 2024-25..docx
Medbring notehæfte, din mappe med alle kopier samt dit kemikompendium til forløb 3.
nf - syrer og baser 1.docx
Kompendie forløb D.pdf
Læs s. 260-263 i kompendiet vedhæftet/udleveret (om "Syre-basereaktioner og pH-skalaen")
Læs s. 252-255 i kemikompendiet.
Before the Flood
Forløb 3 - Læringsmål + centrale fagområder
Eksempler på mulige eksamensspørgsmål i forløb 3.pdf
Forløb 03 - Evalueringsopgave 2024-25
Supplerende stof:
02 Handouts af Powerpoint anvendt på timen - Biodiversitet
Arbejdsspørgsmål 03 - Biodiversitetskrisen
Artikel - Gnavers byggeboom spænder ben for beskyttet fisk
Artikel - Signalkrebsen truer biodiversiteten
Øvelsesvjledning - Biodiveristet
Artikel - Drivhuseffektens påvirkning af danske dyr og planter
Arbejdsspørgsmål 05 - Kulstofkredsløb & Drivhuseffekten
Video - Biodiversitet: Den globale opvarmning - Konsekvenserne (7:40)
Enzymers opbygning og funktion
Arbejdsspørgsmål 06 - Bioethanol & Enzymer
Video - Alternativ energi: Produktion af bioethanol ud fra halm (4:20)
Video - Bioethanol: Kom i dybden med processen bag dannelse af bioethanol (8:45)
Øvelsesvejledning - Gæring & Temperatur (v2.0)
Video - Gærcellens metabolisme (1:40)
Arbejsspørgsmål 08 - Opgaver til proteinsyntesen
Figur - Oversigt over proteinsyntesen
Animation - Proteynsyntese: Hvordan dannes proteiner/enzymer og hormoner? (2:40)
Animation - Hvad er punktmutationer/SNPs? (1:50)
Animation - Gensplejsning: Generelt om gensplejsning (6:00)
Animation - Kromosom mutationer (2:10)
Biologi til tiden; sider: 154-158, 162
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 36
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Energi og klimaændringer GEOGRAFI
Geografi:
Fagbegreber de skal kunne til eksamen:
1. Drivhuseffekten/strålingsbalancen
2. Kulstofkredsløbet
3. Feedbackmekanismer
4. LAR
5. Oliedannelse
6. Power-to-x
Eksperimentelt i geo:
Strålingsbalance
Olie i kridt
Solceller
Vindmøller
Power to x (demoforsøg)
Indhold
Kernestof:
The climate Planet
Klimaændringer_2022.pptx
Strålingsbalance.pptx
Naturgeografi - vores verden; sider: 20-21, 29-32, 63-66, 240-243
Mangelsen et al.
2011
Figur af strålingsbalance_med forklaring_geoviden.pdf
6.Øvelse_Strålingsbalancen (1).docx
Strålingsbalance-grupper:
Feedback mekanismer/tilbagekoblingsmekanismer
Den globale opvarmning - Konsekvenserne
Climate Emergency: Feedback Loops - Part 1: Introduction
Naturlige klimaændringer.pptx
Klimaforandringer DEL 2 - Drivhuseffekten og Jordens strålingsbalance
Sea level rise and coastal flood risk maps -- a global screening tool by Climate Central
Fremtidens klimaforandringer i Danmark.docx
Forside
LAR løsninger i DK.pptx
Blue spot
KAMP
Naturgeografi B-niveau.pptx
Kulstofkredsløbet.pptx
Carbon Cycle and Global Warming
Hvordan bruger vi sort energi_2025.pptx
Verdens energiforbrug topper i 2032
Ny klimafond: Tager de rige lande endelig ansvar for klimakrisen?
7.Øvelse_Oliemigration fra kalk.docx
Oliedannelsen
Grøn omstilling forklaret på to minutter
Grøn omstilling
Vind- og Sol energi.pptx
Mennesket og naturvidenskaben; sider: 158-162
Birgit Sandermann Justesen:
Mennesket og naturvidenskaben - Grundbog til NF
GO forlag, 2015
Fakta om solceller.pdf
Fakta om vindmøller på land
8.Øvelse_Vindenergi.docx
Ud med olie: Her er fremtidens CO2-neutrale brændstof
Hvad er Power-to-X?
Before the Flood
Forløb 03 - Evalueringsopgave 2024-25
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
04 - Fællesfagligt - Levevilkår & Bæredygtighed
Naturgeografi:
1. Bæredygtighed
2. Demografiske transition
3. FNs Verdens mål
4. Primær/sekundær/tertiær erhverv
5. Push pull faktorer
Eksperimentelt: Affaldssortering på Bronzevej (ekskursion), demografisk transition (i- og ulande)
I biologi er der arbejdet med:
Hvad kosten består af, hvordan den nedbrydes og hvad den skal anvendes til i kroppen. Der er set nærmere på hvordan føde kan produceret så der er mere mad til alle samt hvordan kosten lokalt og globalt kan have betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Afslutningsvis er det set nærmere på hvordan vi både kan samarbejde med gode bakterier men også kan forsøge at bekæmpe/minimere andre typer.
Øvelser:
• Nedbrydning af stivelse
- Hvad har betydning for hvor effektiv spytamylase er til at nedbryde stivelse?
• Måling af sundhed
- Hvordan kan vi vurdere om af man er sund?
• Kostanalyse – Uland Vs. Iland
- Hvordan kan man undersøge kost og hvilke lokale forskelle kan man fx se mellem forskellige typer lande?
• Håndvask og bakterier på KG
- Hvad er en effektiv måde at få rene hænder på og hvor mon der kan tænkes at være mange bakterier på KG?
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Hvordan fordøjes mad
2) Hvordan vurdere om et døgns fødeindtag er godt eller skidt
3) Forskel på god og dårlig fedts betydning for kroppen
4) Fremtidens muligheder for at brødføde flere mennesker
5) Hvordan man kan bekæmpelse af mikroorganismer
Kemi:
- syrer og baser, definition på syrer og baser
- titrering og syre/basetitrering, herunder stofmængdekoncentrationer
- stærke og svage syrer
- pH-værdier i sure og basiske opløsninger
- Polære og upolære stoffer med fokus på polaritet af makromolekyler i kosten (kulhydrater, fedtstoffer og proteiner).
- den kemiske opbygning af fedtstoffer (triglycerider).
- opbygningen af forskellige fedtsyrer: mættet, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, samt transfedtsyrer.
- Dannelse (kondensationsreaktioner) og nedbrydning (hydrolyse) af triglycerider.
- kort om den kemiske opbygning af kulhydrater og proteiner.
Eksperimentelt:
- analyse af mavesaft (syre base titrering)
- stoffers blandbarhed
- fedt i chips (destillationsopstilling)
Nøglebegreber:
1. Definition af hhv. en S og en B
2. Ex. på hhv stærke og svage syrers og basers reaktion med vand
3. Opløsning=opløst stof + opløsningsmiddel
4. Titrering
5. Kendskab til opbygningen af og fysiske egenskaber for de biokemiske stoffer: kulhydrater, fedtstoffer og proteiner.
Indhold
Kernestof:
Biologi til tiden; sider: 16-17, 19-31, 146-147, 163-165
Den store glødepære konspiration - Dansk tekst
World Population Clock: 8.1 Billion People (LIVE, 2023) - Worldometer
Klimaberegner - Se hvor meget CO2 og klimagas du udleder - VedvarendeEnergi
Modul6_Bæredygtighed og befolkning.pptx
Naturgeografi - vores verden; sider: 81-86, 295-299, 302-307, 313-319
Mangelsen et al.
2011
Øvelse analyse af mavesaft.pdf
Genlæs s. 254-255 i kemikompendiet.
Nations United: Urgent Solutions for Urgent Times | Presented by Thandie Newton
Verdensmålene
Ekstra opgaver stofmængdekoncentration.pdf
Vi færdiggør efterbehandling fra vores forsøg (Analyse af mavesaft). Repetér desuden s. 253.
Øvelsesvejledning - Spyt-amylase
BiO C+B s. 42-45
Arbejdsark til stoffernes egenskaber.docx
læse s. 269-272 i kemikompendiet. Genopfrisk også meget gerne din viden om molekyleforbindelser fra forløb 3.
Bio C+B s. 106-108
Læs s. 100-101 i kemikompendiet.
Kosten kemisk set.docx
Øvelse: Opløselighedsforsøg
Øvelse stoffers blandbarhed nf.pdf
Bilag til sundhedsprofilen
Figur - Kondital unge & Risiko for sygdom
Web - Motion & Sundhed: Undersøg selv danskernes
Motion og sundhed - Uddrag fra Kroppen i fokus s. 32-36
Ekstra opgaver stofmængdekoncentration - svarark.docx
10.Øvelse_Alderssammensætning i verden.docx
Evaluering
Artikel - Plantebaserede proteiner.pdf
Animation - Konservering af mad (5:00)
Modul_5_Udviklingsparametre.pptx
11.Øvelse_Udregning af fertilitet.docx
Titel
Afsnit
Faldende fertilitet er et kæmpe problem for Danmark
Lav opgave 2a færdig hjemmefra i 10. Alderssammensætning (se sidste time)
Modul_7_Erhvervsfordeling.pptx
Modul_7_Erhvervsfordeling.doc
12. Øvelse_Landeanalyse.docx
Skabelon til plakaten i landeanalyse.docx
Øvelse fedt i chips OCR scannet.pdf
IMG_4114 (1).jpg
Råd til fremlæggelse af eksperimentelt arbejde.doc
Checkliste til fjerde NF forløb.docx
Oversigt over eksperimentelt arbejde i kemi i de 3 tværfaglige forløb.docx
Databehandling forsøget "fedt i chips". Medbring din mappe med alle kopier og dit notehæfte.
Byudvikling_push_pull_faktorer.pdf
Virtuel byvandring og byrumsanalyse i Nairobi (med src).docx
Eksempel på fagspecifik eksamensspørgsmål (3).docx
Medbring alle kemiøvelser med tilhørende efterbehandling
Analyse af mavesaft.jpg
Carbonhydridernes egenskaber.jpg
Destillation af bioethanol.jpg
Fedt i chips.jpg
Fældningsreaktioner.jpg
Jern(II)sulfat-vand (1-7).jpg
Kystallvand i KAl(SO4)2.jpg
Opløselighedsforsøg.jpg
Reaktion mellem kobber og dibrom.jpg
Oversigt over eksperimentelt arbejde i kemi i de 3 tværfaglige forløb repetition.docx
Vugge til vugge_cirkulær økonomi.pptx
Affaldsforbrænding i dk.pdf
Husk at lave byrumsanalysen færdig hjemmefra. Vi kigger på eksempler i klassen.
Video: Se hvad der sker med dit affald
Prokaryoter (Bio C+B s. 13-15)
Multiresistente bakterier i DK (BIU s 236-239)
Vær klar til affaldsfremlæggelser.
Gruppevis forberedelse af præsentation af en øvelse. Alle møder fysisk frem i lokale N5. Øv meget gerne den mundtlige fremlæggelse igennem på white board i N-sektoren.
Oversigt over eksperimentelt arbejde i kemi i de 3 tværfaglige forløb repetition (1).docx
Præsentation af øvelser på klassen.
Forløb 4 - Eksamensspørgsmål (IKKE godkendt).pdf
Afsluttende evalueringsopgave NF 2025.docx
Øvelsesoversigt 2024-25
Uddybning af øvelser 2024-25.docx
Eksamensforbedreselse
Supplerende stof:
Arbejdsspørgsmål - Kostenshovednærringsstoffer
Oversigtsskema - De tre hovednæringsstoffer
Web - De nye kostråd
Figur - De nye kostråd
Web - Fordøjelsessystemet
Arbejdsspørgsmål - Fordøjelsen
Video - Fordøjelsessystemets opbygning (9:30)
Figur Stivelses nedbrydning af amylase
Fig - Eksempel på resultater
Animation - Enzymers aktivitet under forskellige forhold (1:00)
Arbejdsspørgsmål - Kost og Sundhed
Arbejdsspørgsmål - Kostfibre og hjertekarsygdomme
Øvelsesvejledning - Sundhedsprofilen
Case - Birger's sundhedstjek
Arbejdsspørgsmål - Motion og sundhed
Øvelsesvejledning - Undersøgelse af ulands- og ilands kost
Web - Kost: Spis mindre kød, vælg bælgfrugter
Arbejdsspørgsmål - Fremtidens kost
Web - Kost: Seksbenede husdyr, en bæredygtig fødevareproduktion
BIU s. 61-62
Animation - Kostens indvirkning på tarmflora hos mennesket (5:00)
Oversigt - Bakterier i fødevarer
Arbejdsspørgsmål - Bakterier og konservering
Figur - Minimumslov
Øvelsesvejledning - Mikroorganismer og Hygieejne
Video - Forsøg: Udviling af antibiotika resitens (2:00)
Arbejdsspørgsmål - Opsamling på udvalgte dele af forløbet
Fællesforløb 3 - Læringsmål
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 41
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Levevilkår & Bæredygtighed GEOGRAFI
Naturgeografi:
1. Bæredygtighed
2. Demografiske transition og befolkningspyramider
3. FNs Verdens mål
4. Primær/sekundær/tertiær erhverv
5. Push pull faktorer
6. Byudvikling
7. Affaldshåndtering
Eksperimentelt: Alderssammensætning i verden, udregning af fertilitet, landeanalyse
Indhold
Kernestof:
Den store glødepære konspiration - Dansk tekst
World Population Clock: 8.1 Billion People (LIVE, 2023) - Worldometer
Klimaberegner - Se hvor meget CO2 og klimagas du udleder - VedvarendeEnergi
Modul6_Bæredygtighed og befolkning.pptx
Naturgeografi - vores verden; sider: 81-86, 295-299, 302-307, 313-319
Mangelsen et al.
2011
Nations United: Urgent Solutions for Urgent Times | Presented by Thandie Newton
Verdensmålene
10.Øvelse_Alderssammensætning i verden.docx
Evaluering
Modul_5_Udviklingsparametre.pptx
11.Øvelse_Udregning af fertilitet.docx
Titel
Afsnit
Faldende fertilitet er et kæmpe problem for Danmark
Lav opgave 2a færdig hjemmefra i 10. Alderssammensætning (se sidste time)
Modul_7_Erhvervsfordeling.pptx
Modul_7_Erhvervsfordeling.doc
12. Øvelse_Landeanalyse.docx
Skabelon til plakaten i landeanalyse.docx
Byudvikling_push_pull_faktorer.pdf
Virtuel byvandring og byrumsanalyse i Nairobi (med src).docx
Vugge til vugge_cirkulær økonomi.pptx
Affaldsforbrænding i dk.pdf
Husk at lave byrumsanalysen færdig hjemmefra. Vi kigger på eksempler i klassen.
Video: Se hvad der sker med dit affald
Vær klar til affaldsfremlæggelser.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64362657209", "T": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64362657209", "H": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64362657209" }