Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Kolding Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Birgitte Nielsen, Jane Nørgaard Jacobsen, Mette Kjær Bækgaard, Mette Lau Deichmann, Mette Maja Johannessen
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Styreformer (historie, særfagligt)
Titel 2 Tema 2: USA (historie, særfagligt forløb)
Titel 3 SF 1: Dansk politik (samfundsfag)
Titel 4 Tema 3: Nazisme og holocaust (Historie, særfaglig)
Titel 5 Særfagligt religion: Grønlandsk religion
Titel 6 Tema 4: Identitet (Historie, fællesfagligt forløb)
Titel 7 KS 1: Identitet (religion) buddhisme
Titel 8 FF1: Identitet (samfundsfag)
Titel 9 FF2 forløb: Kulturmøder (samfundsfag)
Titel 10 Tema 5: Kulturmøder (historie, fællesfagligt)
Titel 11 Tema 6: Det gode samfund (historie, fællesfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Tema 2: USA (historie, særfagligt forløb)

Forløbet har fokus på amerikansk selvforståelse og identitet. Vi indleder med at undersøge våbenkulturen i USA. Dernæst beskæftiger vi os med dannelsen af den amerikanske nation (Uafhængighedskrigen, det puritanske samfund, frontier-tesen og indianerpolitikken i forbindelse med ekspansionen mod vest), baggrunden for Borgerkrigen (Slaveriet, Nord-Syd konflikten og Genopbygningen). I forløbet har vi også arbejdet med udvandringen fra Danmark til Amerika.

Emner:
Den puritanske arv, de purtianske værdier, exceptionalismen
På vej mod uafhængighed
Den amerikanske uafhængighed
Udvandringen til Amerika
Manifest Destiny og Frontiertesen
Indianerne
Slaveriet
Den amerikanske borgerkrig

Anvendt materiale:
- Bæk Meier, Jeppe og Rasmus Thestrup Østergaard: USA's tilblivelse. Columbus, 2019, s 10-18, 28-41, 47-48
-Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie: 84-92, 233--252, 257-268  

Dokumentarer:
History of the world (6): Revolution (fra 12:41-18:30)
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-kan-man-blive-usas-praesident-uden-flertallet-af-alle-stemmerne_211947  
https://www.dr.dk/drtv/serie/rejsen-til-amerika-_-de-danske-udvandrere_374205

Læste kilder (der kan være små afvigelser, da eleverne har gået på forskellige hold i grundforløbet):

Kilder fra "USAs tilblivelse": Mayflowerpagten, 1620, Larry Schweikart og Michael Atten om amerikansk exceptionalisme, 2014, Steven K. Green om puritanernes betydning i USA’s historie, 2015, uddrag fra bogen USA's tilblivelse, Norman Rockwell ”Freedom from want” 1943,
Kilder fra Vores Verdenshistorie: Brev fra Boston korrespondancekomité,  Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør, uddrag af Uafhængighedserklæringen, KILDE 75: Vejledning om de nye områder mod vest, KILDE 78: Manifest Destiny, KILDE 80: Historiens betydning for dannelsen af Amerika, KILDE 84: Mudsill Theory, KILDE 85: William Harpers erindringer,
Andre kilder: Tintin i Amerika
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SF 1: Dansk politik (samfundsfag)

De politiske ideologier, de danske politiske partier, fordelingspolitik og værdipolitik, demokrati og demokratiets udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 3: Nazisme og holocaust (Historie, særfaglig)

Forløbet har undersøgt årsagerne til Holocaust under 2. verdenskrig. Vi har beskæftiget os med Versailles-traktaten, Tysklands situation i 1930’erne (arbejdsløshed, økonomisk krise og antisemitisme), Hitlers vej til magten og de propagandamidler, der hjalp ham på vej dertil. Derudover har vi arbejdet med efterspillet efter 2. verdenskrig, herunder Nürnbergprocessen og FNs folkedrabskonvention. Vi har undersøgt definitioner og årsager til folkedrab generelt, og afslutningsvist perspektiveret til brud på folkedrabskonventionen med fokus på Rwanda.

Anvendt materiale:
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3 (Columbus 2021) s. 52-56, 74-78, 78-82, 82-86, 86-89, 119-122
- Frederiksen, Peter: Det Tredje Rige (Systime 2004) s. 75-79
- Perspektivering til Israel/Hamas konflikten  https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-rapport-rimelig-mistanke-om-israel-har-begaaet-folkedrabslignende-handlinger-i
- Artikler fra Folkedrab.dk
o Gerningsmænd
o Folkedrabsteorier
o Gruppepres, lydighed og ideologi
o Koncentrationslejrene (kz-lejrene)
o Hvad er folkedrab?

Videoklip
- Dokumentar: Den umulige fred, afsnit 1. DR 2018.
- Dokumentar: Jøden og Arieren, Filmcentralen.dk
- Film: The Zone of Interest
-       Film: Hotel Rwanda

Læste kilder
- Wilsons fredsmål (Vores Verdenshistorie 3 s. 53)
- Regnskabet gøres op (Vores Verdenshistorie 3 s. 55)
- Valgplakat fra 1928 fra De Tyske Demokrater (Vores Verdenshistorie s. 77)
- Derfor blev jeg nazist (Vores Verdenshistorie s. 80)
- Bemyndigelsesloven (Vores Verdenshistorie s. 81)
- Rigsborgerloven (Vores Verdenshistorie s. 84)
- Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (Vores Verdenshistorie s. 84)
- Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka (Fra Folkedrab.dk)
- De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss (Fra Folkedrab.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Særfagligt religion: Grønlandsk religion

Forløbsbeskrivelse:
Særfagligt forløb. I forløbet har vi fokuseret på inuitreligion i Grønland, vi har undersøgt ritualer og myter, og afslutningsvis perspektiveret til grønlandsk identiet i dag.

Baggrundstekst:
Klaus Engelbrechtsen og Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytolog:
13-17, 31-36,
Anders Bjørn: Sila – Grønlandsk religion, s. 36-38, 51-54, 74-81, 82-90
Allan Poulsen: Religion kort og godt s. 35-38

Læste tekster:
Klaus Engelbrechtsen og Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytolog:
De første mennesker (tekst 1)
Den gang for længe, længe siden, da mennesker blev til (tekst 2)
Inuits kosmologi (tekst 3)
Havets moder og havdyrenes oprindelse (19-23)
Månemanden (27-31)
Knud Rasmussen: Sjæl gør dig smuk (s. 143)
Knud Rasmussen: Dyresjælens vandring (s. 145)
H.C. Glan: Inua og Sila
Knud Rasmussen: Taburegler ved fødsel og død (s. 155-157)
Lars Dalager: Førstefangstsritualet (s. 160)
Christian Rosing: Lampeslukningsleg
Peter Freuchten: Polareskimoernes sexmoral


Anders Bjørn: Sila – Grønlandsk religion:
T. 20: Otto Sandgreen: Naaja gøres lysende
T.21: Christian Rosing: En angakkoq fortæres og gendannes
T.23: Mitsivarnianga-familiens tupilakker

Websites:

Thilde Thordahl Andersen, 2014: 10 vigtige ting om animisme (https://www.religion.dk/viden/2014-05-07-10-vigtige-ting-om-animisme)

De 10 vigtigste ting om inuitreligion https://www.religion.dk/viden/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-inuit-religion

Tidslinje over Grønland og Danmarks fælles historie: https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/tidslinje-groenland

Om oprindelige folk:
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=192#c573

DR: Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

Podcast: Audiens: Den grønlandske tro: https://www.dr.dk/radio/p1/audiens/audiens-den-groenlandske-tro

Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland - Religion.dk


Dokumentarudsendelser:

Historien om Grønland og Danmark / afsnit 1: Mødet (CFU)


DR2 “Menneskets enestående ritualer” afsnit 3 - drengens første fangst fra 23 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 4: Identitet (Historie, fællesfagligt forløb)

Forløb om identitetsdannelse (i samarbejde med historie, religion og samfundsfag) med fokus på individets identitet i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.

Historie: Fokus på den historiske udvikling med fokus på erhverv og identitetstyper i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.

Nøglebegreber fra det tradtionelle samfund: Feudalisme, landsbyfællesskabet, landboreformer og enevælde.

Nøglebegreber fra det moderne samfund: Industrialisering, urbanisering og klassesamfund.

Nøglebegreber fra det senmoderne samfund: Den anden industrialisering og senmoderne familiestruktur. Desuden fokus på dannelsen af dansk national identitet i 1800-tallet; helstatspatriotisme, nationalliberalisme og demokrati.

Anvendt materiale:

- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie (Columbus  2022) s. 111-116, 127-131, 131-137,  139-145, 150-156, 159-164, 164-170, 176, 198-204, 242-247, 254-262, 263-268, 283-284

Videoklip:
  
- Historien om Danmark afsnit 7, 8 og 10: https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-danmark_474369
- Dengang vi var Bønder afsnit 1 og 4: https://www.dr.dk/drtv/se/dengang-vi-var-boender_251829
- Et sted, to verdener Fabrikken 1920: DRTV
- Tiden før den fri abort: VIDEO: Sådan var det før den fri abort | Indland | DR
- Morten Korch og bondeidyllen: Morten Korch & bondeidyllen

Læste kilder:

- Kongeloven (Vores Danmarkshistorie s. 113)
- Farvel Du Dyrebare Dannevirke (Vores Danmarkshistorie s. 153)
- Krigsminder fra Dybbøl (Vores Danmarkshistorie s. 154)
- Fæstebrev (Vores Danmarkshistorie s. 128)
- Jordfællesskabets ophævelse (Vores Danmarkshistorie s. 132)
- Forholdet mellem godsejer og bonde (Vores Danmarkshistorie s. 133)
- Forordningen for smitsomme sygdomme på landet (Vores Danmarkshistorie s. 136)
- Næringsfrihedsloven (Vores Danmarkshistorie s. 162)
- Barndom på Christianshavn (Vores Danmarkshistorie s. 163)
- Boligforhold i København (Vores Danmarkshistorie s. 164)
- Maskinens kraft (Vores Danmarkshistorie s. 166)
- Andelskontrakt (Vores Danmarkshistorie s. 169)
- PH om kvinden i ny belysning (Vores Danmarkshistorie s. 201)
- Frivilligt moderskab (Vores Danmarkshistorie s. 202)
- ”Den der hjælper sig selv..” (Vores Danmarkshistorie s. 242)
- Fjernsyn og familien (Vores Danmarkshistorie s. 245)
- Rock’n’roll og Statsradiofonien (Vores Danmarkshistorie s. 247)
- Når jeg bliver statsminister (Vores Danmarkshistorie s. 257)
- Modernisering af den offentlige sektor (Vores Danmarkshistorie s. 265)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 KS 1: Identitet (religion) buddhisme

Forløbsbeskrivelse:

Del af ks1 / Identitet. Vi har i dette forløb arbejdet med buddhismens grundforestillinger med udgangspunkt i grundbogsmaterialet, Buddhalegenden, Benarestalen og livshjulet. Derudover har vi arbejdet med religionens og religiøsitetens udvikling fra det traditionelle til det senmoderne samfund med særligt fokus på eksempler på senmoderne dansk buddhisme (google-buddhisme).  

Eksempler på gennemgået teori: Ninian Smarts 7 dimensioner, Jens Peter Schjødts religionsmodel, Peter Bergers opfattelse af forholdet imellem samfund, religion og identitet, Arnold van Genneps treleddede ritualstruktur.

Gennemgået materiale.

Madsen, Maria m.fl: KS-bogen. Forlaget Columbus 2015, side 44-46, 52-56

Poulsen, Allan: Religion - kort og godt. Forlaget Columbus 2018, side 35-39, 177-186, 189-191, 193-202, 204-205

Uddrag af ”Little Buddha” / https://www.youtube.com/watch?v=IQkmTDx9big

Religionsnørden: Buddhismens grundlæggende begreber / https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw

DR Den Anden Dimension / https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme

Vis mig din tro afsnit 3/ https://www.dr.dk/studie/religion/vis-mig-din-tro-0

Kernestofområde:

- udvalgte sider af yderligere én religion
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 FF1: Identitet (samfundsfag)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 FF2 forløb: Kulturmøder (samfundsfag)

Med udgangspunkt i globaliseringen (økonomisk, politisk, kulturel) ser vi på immigration med særligt fokus på integrationen i Danmark, hvilke udfordringer kan der være og hvilke løsninger. Socialisering repeteres med fokus på kulturel identitet og de politiske partier og ideologierne repeteres med fokus på partiernes syn på integration og løsning på integrationens udfordringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tema 5: Kulturmøder (historie, fællesfagligt)

Efter en introduktion til "Hvad er kultur" falder forløbet "Kulturmøder" i to dele i historie.
Kilder læst i introduktionen:
-Stine Bosse om kultur og kulturmøde (2018)
-Dansk Folkeparti – forsvar dansk kultur (2021)

Del 1 fokuserer på kulturmødet i Imperialismen og Afkoloniseringen.
Emner:
Imperialistiske mål og strategier
Imperialismeteorier
Imperialismen i Indien, Kina og Afrika
Den hvide mands byrde
Årsager til afkoloniseringen
Indiens imperialime og vejen til selvstændighed (East India Company, Sepoy-oprøret, Amritsarsmassakren, ikke-volds strategien (Gandhi)

Anvendt materiale:
Adriansen, Inge: Fokus 2, s. 197-214
Vores Verdenshistorie 3, s. 146-152, 154-157
Dokumentar: Vejen til selvstændighed

Kilder:
-Cecil Rhodes om engelsk imperialisme (1870)
-Traktat med Kongen af Benin 26. marts, 1892
-Kipling: Hvid mands byrde (1899)
-Rober Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt (2004)

Del 2 fokuserer på Indvandringen til Danmark i perioden 1960-2000 (sidste emne er det, vi mødes om fællesfagligt). Fokus er på udviklingen i indvandring, årsager til indvandring (push og pull-faktorer), holdingen til indvandring i befolkningen (kulturmødet) og politisk

Emner:
Gæstearbejdere
Jordskredsvalg, oliekrise og indvandring i en krisetid
Flygtninge, Udlændingelov og indvandring i 1980erne
Indvandring og integration i 1990erne

Materiale:
Karsten Nikolajsen: Den ny indvandring, kapitel 2-5
Indvandringens historie, DR, afsnit 5-6
https://danmarkshistorien.lex.dk/Indvandring_til_Danmark,_efter_1945

Læse kilder:
Erik Lund: Fremmedarbejderen - en konkurrent (1970)
Jens Fisker: Velkommen Mustafa (1970)
Per Madsen: I Ishøj (1976)
"Om Danmark som flygtningeland”, Helge Dohrmann i Folketinget 1984
Pia Kjærsgaards tale ved landsmødet (1999)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tema 6: Det gode samfund (historie, fællesfagligt)

I forløbet har vi haft fokus på fattigdomssynet og socialpolitikken i Danmark i 1800-tallet og frem til 1980-90erne. Derudover inddrages kort de anbragtes historie og racehygiejne. Vi har diskuteret om aktørbaserede eller strukturbaserede forklaringer svarer på, hvorfor opstod velfærdsstaten?

- Fattigdomssynet og fattiggården
- Arbejderklasse og urbanisering
- Natvægterstaten
- Fra skønsprincip til retsprincip, Socialreformen i 1933
- Velfærdsstatens guldalder, universalisme
- Velfærdsstaten under pres i 1980-90erne
- Racehygiejne og de anbragtes historie

Anvendt materiale:
Jeppe Jensen: Veje til Velfærdsstaten, s. 6-7, 16-20, 34-40, 54-60, 74-75m, 76-81, 82m, 83n-86, 100-104
Kühle: Danmarkshistorie: 219-228
Anbragt, steriliseret og udskrevet, https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/02/De_uoenskede-Introtekst_PoulDuedahl.pdf
Frederik Kruse: Racehygiejne i Tyskland og Danmark
Fattiggård eller fjendeland, materiale fra Forsorgsmuseet, inkl. dilemmaspil

Dokumentar:
Ludere, lommetyve og lirekassemænd
Nyrup - søn af en udstødt
Historien om Danmark: Velfærd og kold krig
Schlüter-regeringerne 1982-1993 - velfærdsstatens redning eller undergang?, https://www.youtube.com/watch?v=6c85iNk95oY
Velfærdsstaten: https://www.youtube.com/watch?v=OQPRxa8HUnQ&t=21s

Læste kilder:
-Besøg på fattiganstalter 1887
- Hitler og Steincke om racehygiejne
- Vi tjener mere, 1958
- Synspunkter om Velfærdsstaten: Hans Jørgen Lembourn og Villy Sørensen
-Vejen frem 1960, uddrag af Socialdemokratiets program (KS-dag)
-Valgplakat fra Socialdemokratiet 1960 (KS-dag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer