Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Kolding Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Religion B
|
Lærer(e)
|
Martin Fog-Nielsen
|
Hold
|
2024 reB/v1 (2h3g reB/v1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Det religiøse menneske 2h3gReB MJO/FN 2024
Forløbsbeskrivelse: Introduktionsforløb til ReB med fokus på fagets mange forskellige perspektiver og teoretiske vinkler. Eleverne har stiftet bekendtskab med forskellige religionsdefinitioner, religionspsykologi, religionssociologi, evolutionær religionshistorie, myter, ritualer, karisma, helbredelser, deprivationsteori, rational choice- og socialiseringsteori. Herudover har eleverne fået præsenteret teoretiske vinkler på faget hos Emile Durkheim, Max Weber, Ninian Smart, Bruce Lincoln, Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Uffe Schjødt, Jens-Peter Schjødt, Hans-Jørgen Lundager Jensen, Armin Geertz, Jørgen Podemann Sørensen og Svend Brinkmann.
Forløbet er afviklet af vikar MJO pga. forældreorlov (FN)
Materiale:
"Religion og religionsvidenskab" (Ahle, Allan m.fl.: Horisont C - grundbog i religion. Systime 2022, s. 6-12).
"En psykologiseret tidsalder" (Andersen, Birgit: Religion og psykologi, Systime, s. 127-131).
"Forskningsnyt: Religion og lykke - hvordan hænger det sammen? (Psykolog Nyt, nr. 6, 2009, s. 35-36)
"Religionshistorie og aksetid: Om Robert Bellahs udkast til en evolutionær religionshistorie." (Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr. 56 (2011), s. 5-14
Wagner, Hans m.fl.: Begrebsnøglen til Religion, Systime 2017, s. 34-37, 79-86, 125-135
"Placeboforskning og mirakelhelbredelser." i Schjødt et.al., s. 451-456
Dokumentar: Guds bedste børn / TV2
Ca. sideantal: 60
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kristendommen / Hovedværk 2h3gReB MJO/FN 2024
Forløbsbeskrivelse: Efter et indledende og koncentreret opsummeringsforløb med fokus på den grundlæggende forståelse af centrale aspekter ved kristendommen, som eleverne havde med sig fra religionsundervisningen i henholdsvis 2g og 1hf, arbejdede eleverne i grupper med analyser af det hellige rum i kristendommen i forskellige kirker i Kolding. Mircea Eliades og Emile Durkheims teoretiske perspektiver på det hellige rum er blevet inddraget i dette arbejde. Elevernes arbejde blev efterfølgende afleveret, præsenteret og evalueret på klassen.
Derudover har vi i forlængelse af dette forløb læst hele Markusevangeliet som hovedværk, og har i den forbindelse arbejdet med forskellige fortolkninger af den tidlige kristendom + synoptiske beskrivelser af Jesu dåb.
Forløbet er delvist afviklet af vikar MJO pga. forældreorlov (FN).
Grundbogsmateriale:
Forman, Jens: De Kristnes Religion, Systime 2008, s. 141.
Poulsen, Allan: Kristendommen. Fra oldkirke til folkekirke. Det Ny Forlag 2020, s. 18-23, 24-29, 30-39.
Ludvigsen, Lise: De store kristne kirkesamfund - rum og ritual. Systime 2009, s. 9-19, 21-23 og 101-113
Opslag på KD, kristendom.dk og religion.dk: "Markusevangeliet var det første", "Menneskesønnen", "Lignelse"
TV: "Danskernes Akademi: Markusevangeliet ved. Kasper Bro Larsen" / DRTV
Kildetekster:
Hele Markusevangeliet (ca. 30 sider).
Antal normalsider: ca. 100
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
Titel
3
|
Islam 2h3gReB FN 2024
Forløbsbeskrivelse: fokuseret opsummering af grundlæggende aspekter ved islam, som eleverne allerede har gennemgået i KsRe og 2g/ReC. Derefter en mere tematisk tilgang til religionen med særligt fokus på islamisk mystik/sufisme (med særligt fokus på sufi-moskeen i Rødovre), kvinder i islam (med særligt fokus på Mariam-moskeen i København) samt nyere tendenser i dansk islam (fatwa-shopping og woke islam). Jan Hjärpes typologi over religiøst engagement og Linda Woodheads "subjektive vending" er inddraget og anvendt i undervisningen.
Grundsbogsmateriale:
Kitir, Deniz: Klassisk og moderne islam. Systime 2020, s. 18-20, 31-47, 59-77, 87-99, 103-114, 141-149, 204-222
Ludvigsen, Lise m.fl.: Religion i det senmoderne samfund. Systime 2009, s. 33-37
Religion og autoritet (online publikation fra AU): Fatwa-shopping (interview med religionssociolog Lene Kühle)
Weekendavisen 010922: Thomas Hoffmann: Woke Islam
Jyllandsposten 021124: Undersøgelse af muslimers holdninger
Kildetekster:
Udvalgte uddrag af koran- og hadithtekster i grundbogsmaterialet ovenfor.
Thomas Hebsgaard: Det mystiske vej til Allah, Information, 120707
TV/video:
Den 2. dimension: En sufi-orden i Rødovre / DR
Den kvindelige imam - ildsjælen der ville reformere islam / DR 2019
Antal normalsider: ca. 80
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
4
|
Fundamentalisme 2h3gReB FN 2025
Forløbsbeskrivelse: tematisk forløb i forlængelse af vores islamforløb omhandlende muslimsk fundamentalisme med fokus på det teoretiske grundlag for vores forståelse af fundamentalismen som tværreligiøst fænomen. Vi undersøger den muslimske fundamentalismes tidlige historie med fokus på det muslimske broderskab, og arbejder os frem mod nyfundamentalismen med al-qaeda som eksempel. Forløbet afsluttes med en prøve.
Grundbogsmateriale:
Følner, Hanne: Fundamentalisme i kristendom og islam. Systime 2009, s. 11-29, 109-154, 233-242
Tekster:
Tekst 16: Hassan al-Banna: Diagnosen og kuren
Tekst 17: Abu al-Ala Mawdudi: Teodemokrati
Tekst 19: Sayid Qutb: Islams opgave
Tekst 35: Berlingske 2007: Imam for Islamisk Trossamfund Mostafa Chendid
Tekst 39: Anthony Giddens: Fundamentalisme er tradition under belejring
Tekst 40: Michael Brooks: Fundamentalister er helt som os andre
Tekst 41: Olivier Roy: Nyfundamentalisme og globalisering
Tekst 42: Pernille Ammitzbøll: Radikal islam - en cool modkultur
Fatwa udstedt af Al-Qaeda 230298
Antal normalsider: ca. 70
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Buddhisme 2h3gReB FN 2025
Forløbsbeskrivelse: introduktion til buddhismen, som STX-eleverne ikke havde arbejdet med tidligere, men HF-erne havde stiftet bekendtskab med i KS. Vi har fokuseret på med buddhismens formative og grundlæggende historie og dogmatik, ligheder og forskelle imellem Theravada og Mahayana, etik, ritualer, nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme, boddhisattvaer og Buddha-billeder. Endeligt arbejdede vi afslutningsvis med Vajrayana-buddhismens særtræk (tulkuer, lamaer, tantra, yab-yum, visualisering og yidam).
Grundbogsmateriale:
Nielsen, Anders: Buddhisme - introduktion og tekster. Systime 2015, s. 13-77, 113-127
Tekster:
Uddrag af Buddhalegenden
Uddrag af Benares-prædikenen
Shantideva: Om en boddhisattvas livsform (8. årh.e.v.t) (s. 40 i grundbogen)
Geshe Pema Santen: Tålmodighed i forbindelse med udøvelse af dharma (2007) (s. 40 i grundbogen)
Atisha: "Lampen på vejen til opvågnen" (s. 41 i grundbogen)
SongChol: At lede efter vand i sandet (s. 42 i grundbogen)
"At give billedet kraft med Buddhas egenskaber (16. årh) (side 73 i grundbogen)
Film:
Antikkens store tænkere: Buddha / BBC
Det udvalgte barn / DR2
Ca. sideantal: 80
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
6
|
Nordisk Religion 2h3gReB FN 2025
Forløbsbeskrivelse: koncentreret afslutningsforløb omhandlende nordisk religion. Det begrænsede kildegrundlag og generelle redegørelser for forestillingerne blandt nordboerne blev gennemgået indledningsvis, hvorefter vi har læst og arbejdet med primærkilderne sammen. Hovedvægten er blevet lagt på den nordiske mytologi, som den bliver præsenteret i Snorres Edda. Vi har fokuseret på mytebegrebet, antropogonien, eskatologien og gudeforestillingerne. Ift. den rituelle dimension har vi læst Ibn Fadlans og Adam af Bremens beskrivelser. Afslutningsvis har vi arbejdet med eksempler på senmoderne asatro med særligt fokus på blót-ritualet og diskussionen omkring hvorvidt asatro er en senmoderne konstruktion.
En del af timerne er også gået med vejledning ift. projektrapporten, og afslutningsvis præsentation af elevprojekterne.
Tekster:
Hartvig Larsen, Uffe: Vikingernes tro og tanke. Akademisk Forlag 2000, s. 2-5
Schjødt, Jens Peter: Det førkristne Norden, Spektrum, s. 37-51
Dagbladet Information 180420: "Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland"
religion.dk: Hvad tror asatroende egentlig på
TV: Anne på Herrens Mark: Asatro / TV2 Lorry
Primærtekster:
Adam af Bremen om ofringerne i Uppsala
Ibn Fadlan om vikingernes skikke
Sturlason, Snorre: Edda, Gyldendal 2012, s. 33-61 og 84-91
Sideantal: ca. 70
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64685587575",
"T": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64685587575",
"H": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64685587575"
}