Holdet 1s nf (2024/25) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Kolding Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Karsten Korsholm Mathiesen, Malene Snedker Adamsen
Hold 2024 nf/s (1s nf, 1s nf bi, 1s nf ke, 1s nf ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor skælver Jorden1? Intro til NF GEOGRAFI
Titel 2 01 - KEMI Introforløb nf
Titel 3 01 - Introforløb nf (særfagligt)
Titel 4 02 KEMI Fællesfaglig Fødevarer produktion og miljø
Titel 5 02 Fællesfaglig Fødevarer - produktion og miljø
Titel 6 Fødevare - produktion og miljø GEOGRAFI
Titel 7 03 - Fællesfaglig - Energi og klimaændringer
Titel 8 03 - KEMI Fællesfaglig - Energi og klimaændringer
Titel 9 Energi, Kulstof og klimaændringer GEOGRAFI
Titel 10 04 - Fællesfagligt - Levevilkår & Bæredygtighed
Titel 11 04 -KEMI  Fællesfagligt -Levevilkår Bæredygtighed
Titel 12 Levevilkår og bæredygtighed GEOGRAFI

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor skælver Jorden1? Intro til NF GEOGRAFI

Fokus geografi:
jordens opbygning, pladetektonik, jordskælv, vulkan, geologisk tid

Kernestof:
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme


Forsøg/empirisk arbejde i geografi:
1. Virtuel jordskælv
2. Pladetektonik i Google earth (pladegrænser, vulkaner, jordskælv)

______________________________________________________

Efter forløbet skal I kunne forklare følgende begreber:
1. Den pladetektoniske model
2. Den geologiske cyklus
3. Jordskælvsbølger
4. Viskositet
5. Geologiske tidslinje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 01 - KEMI Introforløb nf


I kemi arbejdes med følgende:
- atomets opbygning, grundstoffer og kemiske forbindelser
- periodesystemet
- afstemning af reaktionsskemaer
- ioner og ionforbindelser og navngivning af disse

eksperimentelt i kemi:
- reaktion mellem kobber og dibrom

Nøglebegreber til introforløbet i nf kemi (dem skal I have styr og kunne forklare efter dette forløb):
1. Atomets Opbygning
2. Periodesystemet
3. Ædelgasreglen
4. Ioner og ionforbindelser
5. Afstemning af kemiske reaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 01 - Introforløb nf (særfagligt)

I geografitimerne undersøger vi hvorfor jorden skælver.
Efter forløbet skal I kunne forklare følgende begreber:
1. Den pladetektoniske model
2. Den geologiske cyklus
3. Jordskælvsbølger
4. Viskositet
5. Geologiske tidslinje

Der arbejdes med forskellige Google Earth øvelser løbende.



I biolog arbejdes med følgende:
• Typer af celler og deres opbygning
• DNA, gener og kromosomers opbygning og funktion
• Hvordan gener kommer til udtryk og hvordan de kan arves
• Hvordan naturen igennem evolution fremme udvalgte egenskaber og hvilke mekanismer som kan ligge bagved

Øvelser:
• Mikroskopi: Vandpest, kindskrab og gærceller
• Simulering af hvordan gener kan arves/gives videre til næste generation (papir øvelse)
• Simulering af evolution med ris og rasp

Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Celletyper
2) DNA’s opbygning og funktion
3) Kromosomer og arv
4) Evolution fungere
5) Naturlig selektion



I kemi arbejdes med følgende:
- atomets opbygning, grundstoffer og kemiske forbindelser
- periodesystemet
- afstemning af reaktionsskemaer
- ioner og ionforbindelser og navngivning af disse

eksperimentelt i kemi:
- reaktion mellem kobber og dibrom

Nøglebegreber til introforløbet i nf kemi (dem skal I have styr og kunne forklare efter dette forløb):
1. Atomets Opbygning
2. Periodesystemet
3. Ædelgasreglen
4. Ioner og ionforbindelser
5. Afstemning af kemiske reaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 02 KEMI Fællesfaglig Fødevarer produktion og miljø


Kemi:
- ioner og ionforbindelser
- navngivning af ionforbindelser
- tungt og letopløselige ionforbindelser
- kunstgødning og udvaskning af forskellige ioner fra jorden
- mængdeberegning, herunder:
- masse, molarmasse, stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration.

Øvelser i kemi:
- Fældningsreaktioner
- Krystalvandindholdet i kaliumaluminiumsulfat
- Fremstilling af jern(II)sulfat-vand (1/7)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF Kemi 1 Jern(II)sulfat vand (1/7) 12-11-2024
Planche fra NF-dag 25-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 02 Fællesfaglig Fødevarer - produktion og miljø

Fokus: klimazoner, kyst-og fastlandsklima, det globale vindsystem, nedbør, vandets kredsløb, vandforurening, istidslandskab, jordbund, dansk landbrug, økologisk vs. konventionel


Øvelser:
- Kyst- og fastlandsklima
- Sky-generator
- Infiltration i jord

Kemi:
- ioner og ionforbindelser
- navngivning af ionforbindelser
- tungt og letopløselige ionforbindelser
- kunstgødning og udvaskning af forskellige ioner fra jorden
- mængdeberegning, herunder:
- masse, molarmasse, stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration.

Øvelser i kemi:
- Fældningsreaktioner
- Krystalvandindholdet i kaliumaluminiumsulfat
- Fremstilling af jern(II)sulfat-vand (1/7)

Biologi:
Økosystemers opbygning og funktion, landbruget som økosystem, åbne og lukkede kredsløb, begrænsende faktorer, N-kredsløb, C-kredsløb, vandets kredsløb, forurening af vandmiljøet, liv i åen, rensningsanlæg

Øvelser:
Fotosyntese og lysintensitet
Økologisk effektivitet: melbillelarveforsøg
Makroindeks
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF BIologi 1 Makroindeks 13-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fødevare - produktion og miljø GEOGRAFI

Fokus:
klimazoner, kyst-og fastlandsklima, det globale vindsystem, nedbør, vandets kredsløb, vandforurening, istidslandskab, jordbund, dansk landbrug, økologisk vs. konventionel

Kernestof:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Forsøg/empirisk arbejde:
- Kyst- og fastlandsklima
- Sky-generator
- Infiltration i jord

Efter dette forløb skal i kunne forklare følgende begreber:
1. Klimazoner og plantebælter
2. Det globale vindsystem
3. Vandets kredsløb
4. Istidslandskab
5. Permabilitet og porøsitet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dugpunktet 11-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 03 - Fællesfaglig - Energi og klimaændringer

Et fællesfagligt forløb om energi og klimaændringer, hvor der arbejdes med følgende fagligt stof i de tre fag.

I biologi er der arbejdet med:
Hvilken natur vi har omkring os og hvilken biodiversitet som kan findes her samt hvordan dette blandt andet indgår og påvirkes af kulstofkredsløbet og klimaforandringer.  Under bioenergi er der fokuseret på udvikling af bioethanol samt hvordan man forsøger at optimere denne proces.

Øvelser:
•Biodiversitet omkring os
   -Hvordan kan vi undersøge og kvantificere biodiversiteten på forskellige
      områder om os og hvad har den egentligt af betydning for et
     økosystem.
•Gæring og temperatur
   -Ved hvilken temperatur vil vores gærceller arbejde med effektivt når
      man fx skal producere bioethanol
•Gensplejsning (papir-simuleringsøvelse)
    -Hvordan kan man indsætte et gen for et ønsket enzym i en bakterier
    og få denne til at producere det ønskede enzym.

Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Biodiversitet
2) Enzymers funktion
3) 1. og 2. generations bioethanol
4) Proteinsyntesen
5) Mutationer og mutationers betydning for proteinsyntesen.
6) Gensplejsning – metode og potentiale


Geografi:
Fagbegreber de skal kunne til eksamen:

1. Drivhuseffekten/strålingsbalancen
2. Kulstofkredsløbet
3. Feedbackmekanismer
4. LAR
5. Oliedannelse
6. Power-to-x




Kemi:
- molekyler, elektroparbindingen og ædelgasreglen
- navngivning af små uorganiske molekyler
- polaritet (polære og upolære stoffer) og beregning af polaritet af stoffer ud fra elektronegativitet (EN).
- carbonhydrider, specielt med fokus på Alkaner og i lidt mindre grad alkener.
- navngivning af alkaner og alkener
- alkaners fysiske og kemiske egenskaber
- Alkaners substitionsreaktion med halogener
- Alkeners additionsreaktion med halogener
- forbrænding af alkaner
- råoliens sammensætning af carbonhydrider.
- raffinering af råolie, herunder destillation, krakning og reforming
- dannelse af bioethanol, herunder enzymatisk nedbrydning af polysakkriser og gæringsreaktionen.
- P2X (Power to X)

eksperimentelt arbejde i kemi:
- Carbonhydriders egenskaber
- Destillation af bioethanol (gæring, destillation og alkoholbestemmelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 03 - KEMI Fællesfaglig - Energi og klimaændringer

Kemi:
- molekyler, elektroparbindingen og ædelgasreglen
- navngivning af små uorganiske molekyler
- polaritet (polære og upolære stoffer) og beregning af polaritet af stoffer ud fra elektronegativitet (EN).
- carbonhydrider, specielt med fokus på Alkaner og i lidt mindre grad alkener.
- navngivning af alkaner og alkener
- alkaners fysiske og kemiske egenskaber
- Alkaners substitionsreaktion med halogener
- Alkeners additionsreaktion med halogener
- forbrænding af alkaner
- råoliens sammensætning af carbonhydrider.
- raffinering af råolie, herunder destillation, krakning og reforming
- dannelse af bioethanol, herunder enzymatisk nedbrydning af polysakkriser og gæringsreaktionen.
- P2X (Power to X)

eksperimentelt arbejde i kemi:
- Carbonhydriders egenskaber
- Destillation af bioethanol (gæring, destillation og alkoholbestemmelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Energi, Kulstof og klimaændringer GEOGRAFI

Fokuspunkter:
Drivhuseffekten/strålingsbalancen, Kulstofkredsløbet, Feedbackmekanismer, LAR, Oliedannelse, Grøn omstilling, Power to x.

Kernestof:
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


Forsøg/empirisk arbejde:
- Måling af aktuel strålingsbalance
- Olieindvinding
- Vind- og solenergi
- Power to X (Modelforsøg)

Efter dette forløb skal i kunne forklare følgende begreber:
1. Drivhuseffekten/strålingsbalancen
2. Kulstofkredsløbet
3. Feedbackmekanismer
5. Oliedannelse
6. Grøn omstilling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Strålingsbalance 22-12-2024
NF dag, Powerpoint 30-01-2025
NF dag, Word dokument 30-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 04 - Fællesfagligt - Levevilkår & Bæredygtighed

Naturgeografi:
Fagbegreber du skal kunne til eksamen:

1. Bæredygtighed
2. Demografiske transition
3. FNs Verdens mål
4. Primær/sekundær/tertiær erhverv
5. Vugge til vugge


I biologi er der arbejdet med:
Hvad kosten består af, hvordan den nedbrydes og hvad den skal anvendes til i kroppen. Der er set nærmere på hvordan kost lokalt og globalt kan have betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Afslutningsvis er det set nærmere på hvordan vi både samarbejde med gode bakterier men også kan forsøge at bekæmpe/minimere andre typer.

Øvelser:
•Nedbrydning af stivelse
      - Hvad har betydning for hvor effektiv spytamylase er til at nedbryde
        stivelse?
•Kostanalyse – Uland Vs. Iland
        -Hvordan kan man undersøge kost og hvilke lokale forskelle kan
        man fx se mellem forskellige typer lande?
• Håndvask og bakterier på KG
       -Hvad er en effektiv måde at få rene hænder på og hvor mon der kan
        tænkes at være mange bakterier på KG?

Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Hvordan fordøjes mad
2) Hvordan vurdere om et døgns fødeindtag er godt eller skidt
3) Forskel på god og dårlig fedts betydning for kroppen
4) Fremtidens muligheder for at brødføde flere mennesker
5) Hvordan man kan bekæmpelse af mikroorganismer


Kemi:

- syrer og baser, definition på syrer og baser
- titrering og syrebasetitrering, herunder stofmængdekoncentrationer
- stærke og svage syrer
- pH-værdier i sure og basiske opløsninger
- Polære og upolære stoffer med fokus på polaritet af makromolekyler i kosten (kulhydrater og fedtstoffer).
- den kemiske opbygning af fedtstoffer (triglycerider).
- opbygningen af forskellige fedtsyrer: mættet, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, samt transfedtsyrer.
- Dannelse (kondensationsreaktioner) og nedbrydning (hydrolyse) af triglycerider.
- kort om den kemiske opbygning af kulhydrater og proteiner.


Eksperimentelt:
- analyse af mavesaft (syre base titrering)
- stoffers blandbarhed
- fedt i chips (destillationsopstilling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 04 -KEMI Fællesfagligt -Levevilkår Bæredygtighed

Kemi:

- syrer og baser, definition på syrer og baser
- titrering og syrebasetitrering, herunder stofmængdekoncentrationer
- stærke og svage syrer
- pH-værdier i sure og basiske opløsninger
- Polære og upolære stoffer med fokus på polaritet af makromolekyler i kosten (kulhydrater og fedtstoffer).
- den kemiske opbygning af fedtstoffer (triglycerider).
- opbygningen af forskellige fedtsyrer: mættet, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, samt transfedtsyrer.
- Dannelse (kondensationsreaktioner) og nedbrydning (hydrolyse) af triglycerider.
- kort om den kemiske opbygning af kulhydrater og proteiner og deres dannelse og nedbrydning.


Eksperimentelt:
- analyse af mavesaft (syre base titrering)
- stoffers blandbarhed
- fedt i chips (destillationsopstilling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Levevilkår og bæredygtighed GEOGRAFI

Fokuspunkter:
Bæredygtighed, levevilkår, Demografiske transition, FNs Verdens mål, Primær/sekundær/tertiær erhverv, byudvikling, affald, Vugge til vugge

Kernestof:
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Forsøg/empirisk arbejde:
- Alderssammensætning i verden
- Landeanalyse
- Byrumsanalyse i Nairobi
- Udregning af fertiliteten


Efter dette forløb skal i kunne forklare følgende begreber:
1. Bæredygtighed
2. Demografiske transition
3. FNs Verdensmål
4. Primær/sekundær/tertiær erhverv
5. Push pull faktorer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Landeanalyse 26-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer