|
Titel
4
|
Psykiske lidelser og diagnosticering
Psykiske lidelser og diagnosticering:
Kernestof:
- Social psykologi: social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse, fordomme, stereotyper, stigmatisering
- Udviklingspsykologi: menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø,
- Personlighed og identitet: Selv, identitet og personlighed. Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer.
- Supplerende stof: Klinisk psykologi, sundhedspsykologi.
Problemstillinger der undersøges:
- Hvordan stilles en diagnose?
- hvordan kan en diagnose stilles så præcist som muligt?
- Hvordan har psykiatrien udviklet sig gennem historien?
- Hvordan kan man informere om psykiske lidelser via en pjece?
- Hvad betyder det for det enkelte individ at få en diagnose?
- Hvorvidt er Diagnosekulturen en fordel eller ulempe?
- Hvilken rolle spiller samfundets syn på mennesker med psykiske lidelser?
- Hvilken rolle spiller højhastighedssamfundet for udviklingen af psykisk lidelse?
- Hvordan kan psykiske lidelser forebygges?
- Hvilke behandlingsmetoder er mulige for psykisk lidelse??
1) Selvvalgt psykisk lidelse: UDARBEJDELSE AF INFORMATIONSMATERIALE
- Udarbejdelse af informationsmateriale, henvendt til patienter og pårørende
Informationsmaterialets indhold:
- Definition af den psykiske lidelse/Diagnostiske kriterier (ICD-10)
- Beskrivelse af symptomerne (fx opdelt i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige)
- Forklaringsmodeller ud fra forskellige psykologiske perspektiver, fx biologisk
psykologisk, samfundsmæssigt
- Fænomenologisk case-beskrivelse. Formålet med casen er at sætte læseren
i stand til at kunne forstå den subjektive oplevelse af den psykiske lidelse.
Dvs. en case der bidrager med personens oplevelser af sig selv og verden.
- Behandlingsmetoder: Fordele og evt. bivirkninger
- Forslag til links, bøger o. lign. hvor man kan søge behandling, viden,
udveksling af erfaringer med andre mennesker i samme situation.
2) Kort om psykiatriens historiske udvikling:
- Hvilke metoder har man anvendt gennem historien til at vurdere,
hvorvidt en person var psykisk syg?
- Hvordan har institutionerne for de psykisk syge ændret sig gennem historien?
- Hvordan har behandlingsmetoderne udviklet eller ændret sig?
- Hvordan har synes på psykisk syge ændret sig gennem historien?
3) Hvordan stilles en diagnose:
- Diagnosesystemer (ICD-10, DSM-V, CCMD)
- Diagnostiske redskaber: Diagnostisk interview af person + evt. pårørende,
specifikke tests, observation af adfærd, fysiologiske tests, fx scanninger af
hjerne eller blodprøver (afhænger af hvilken lidelse man undersøger for)
4) Pålideligheden af en diagnose
Reliabilitet af en diagnose:
• I hvor høj grad en diagnose er pålidelig
• Reliabiliteten er høj, når flere psykiatere vurderer samme patient og kommer til samme konklusion, uafhængigt af hinanden.
Validiteten af en diagnose:
• I hvor høj grad diagnosen er præcis
• Validiteten er høj når der ligger en grundig undersøgelse bag diagnosticeringen. Dvs. at der anvendes mange forskellige tilgange til at vurdere personen, som fx vurdering af diagnostiske kriterier, diagnostisk interview, spørgeskemaer, observationer, samtaler med pårørende, kognitive tests, hjernescanninger, fysiologiske målinger, dagbogsnoter, tidligere journaler i personens sygdomshistorik.
- Rosenhan studiet (1973): "On being sane in insane Places"
(Validiteten og reliabiliteten af diagnosticering sættes i perspektiv)
5) Konsekvenserne af stigning i diagnoser (styrker og udfordringer ved at stille flere diagnoser i dag)
- Psykiatere der taler positivt om, at flere diagnosticeres: Vi er blevet bedre til at diagnosticere og får behandling
- Svend Brinkmann: Overdiagnosticering, overmedicinering, skelnen mellem virkelige psykiske problemer og almindelige livsproblemer er blevet sværere
- Diagnosen som forklaringskategori, som identitetsskabende, som marginaliserende
Vigtige begreber fra Svend Brinkmann:
- Diagnosekultur (stort fokus på diagniser, diagnosesprog bruges i hverdagen, bekymringskultur, hvor der mærkes efter symptomer)
- Patologisering (sygeliggørelse af normale følelser)
- Vi er gået fra "ÆTIOLOGISK PSYKIATRI" (fokus på årsager, oplevelser i livet, barndom...) til en "DIAGNOSTSK PSYKIATRI" (fokus på symptomer, varigheden af dem og konteksten er udelukket)
Perspektivering til Identitetsteori: Carsten René Jørgensens identitetsmodel on NIVEAUER AF IDENTITET: Jeg-identitet, persoenlig-identitet, social identitet, kollektiv identitet.
6) Samfundsmæssige faktorer ift. psykisk lidelse og diagnosekultur
- Patologiseringsforklaring: Sygeliggørelse af normalerfaringer
- Epidemiforklaring: Præstationskultur
- Højhastighedssamfundet og acceleration (Hartmut Rosa)
- Resonans - et værn mod acceleration
- Diagnosesamfundet (Svend Brinkmann)
7) Modeller til at forstå årsagsforklaringer ift. psykisk lidelse
- Stress-sårbarhedsmodellen (graf)
- Risiko - og beskyttelsesfaktorer (model med vippen)
8) Behandling:
- Psykoedukation: Undervisning i den psykiske lidelse og de udfordringer der kan være (her kan jeres informationsmateriale fungere som psykoedukation)
- Behandlingsformer: deres styrker og svagheder
- Medicinsk behandling inkl. placebo effekten
- Individuel behandling: Kognitiv adfærdsterapi, psykoterapi
- Gruppeterapi
9) Synopsistræning + mundligt oplæg trænes
|