Holdet 2s3gidB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kolding Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Niki Wolgast Jensen
Hold 2025 idB/s (2s3gidB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atletik, biomekanik og anatomi
Titel 2 Fodbold
Titel 3 Rytme/kreativitet/performance
Titel 4 Badminton
Titel 5 Håndbold
Titel 6 Basketball (C-niveau)
Titel 7 Rytmisk opvarmning (C-niveau)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atletik, biomekanik og anatomi

I dette forløb arbejder vi med 100m sprint, spydkast, og længdespring. Der er stor fokus på teknikkerne i de enkelte discipliner: hvordan forbedrer vi os i teknisk svære discipliner? Teoretisk kædes forløbet sammen med anatomi, herunder knoglelære, ledlære, samt muskellære. Endvidere snuses til biomekanikken igennem arbejdet med teknikken i de enkelte atletikdiscipliner samt elevernes egne optagelser af egne udførte praktikker.

Teori: side 1-35.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fodbold

I dette forløb har vi fokus på fodboldteknik, tæmning, førsteberøring, dribling, sammenspil, individuelt spil, etc. Derudover har vi fokus på forskellige former for forsvar (zone & mand -mand) samt forskellige angrebsåbninger, løbemønstrer osv. Teoretisk laves en kobling til aerob og anaerob energiomsætning, atp resyntese, samt hvilke fysiologiske krav der stilles til en fodboldspiller. Endvidere har vi gennem læren om nervesystemet, blandt andet også fokus på indlærte og medfødte bevægelsesmønstre samt hvorledes kroppen forsøger at undgå eksempelvis muskelskader, men ikke altid lykkedes med det, og derfor også hvordan disse skader behandles.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytme/kreativitet/performance

Formålet med Performanceforløbet er at få kendskab til og kunne beherske varierede bevægelsesudtryk til varieret musik. I dette forløb arbejdes med improviserede og koreograferede bevægelser. Et centralt element i forløbet, er at blive fortrolig med at lave delelementer, som kan integreres i performancen. Desuden er der arbejdet med koreografiske processer, så der tilbydes konkrete redskaber til at få koreograferet øvelser der passer til et selvvalgt tema i grupperne. Alle koreografiske processer er foregået med brug af - og analyse via Rudolf Labans BESS-koncept, med det formål at skabe et varieret bevægelsesudtryk og en seværdig performance. Desuden er musikken stemningsskaber således at det er tydeligt, hvordan musikken kan være med til at lede bevægelser - men også hvordan  bevægelserne kan 'bryde' musikken, for at skabe overraskelse for tilskueren. Optælle og analyse af et musikstykkes opbygning repeteres, således at den anvendte musik til gruppernes performance sættes i system (intro, vers, omkvæd, mellemspil, outro).


Fokuspunkter:
- At kunne udtrykke sig kropsligt via improviserede og koreograferede bevægelser
- At kunne bevæge sig med varierede bevægelsesudtryk (brug af Labans BESS koncepts)
- At kunne bruge musikken varieret: Rytmisk forståelse, bruge musikkens stemning, musikken i forgrunden og
  musikken i baggrunden
- At kunne udvikle koreografi via koreografiske processer
- At udforme en performance, der indeholder varierede bevægelsesudtryk baseret på BESS-konceptet
- At kunne analysere bevægelser/performances med BESS-konceptets begrebsapparat.
- Udover de nævnte ting, introduceres eleverne også til standarddansen Cha cha cha.

Teoretisk stof:
Labans Bevægelsesteori, pdf
Helle Winther, Performanceguide, pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Badminton

Det overordnede formål med dette forløb er, at opnå kendskab til forsvar/angreb, netspil på forbanen, vægtoverføring, spilcentrum, tyngdepunkt, samt hensigstmæssig benarbejde i forhold til spillet. Derudover fokus på:

Klirreslaget: slaget startes med albuen i ca 90 grader, ketcheren er løftet og befinder sig ca. lige over hovedet. Der sættes af på højre fod (for højrehåndsspillere) og albuen føres frem og op mod bolden der rammes højt og på vej til strakt arm. Når ketcheren rammer bolden er kroppen bag ved bolden. Benene laver saksebevægelse: (højrehåndspillere) der sættes af på højre fod, venstre ben trækkes aktivt tilbage, der sker altså en vægtoverførsel fra højre til venstre ben, så kroppen hurtigt kan flyttes op mod spilcentrum efter endt slag. Selve slaget er et højt og langt defensivt slag, og ketcheren slutter foran kroppen pegende nedad efter slaget.

Klirredrop: som klirreslag, men når bolden rammes stoppes bevægelsen i ketcheren, således, at alt farten tages af ketcher og bold, og slaget bliver derfor kort og lander så tæt ved nettet som muligt.

Den lange og korte forhåndsserv: bolden holdes i fjerene foran kroppen, med korkdelen pegende nedad - ketcheren holdes ca. ud for hoften, med ketcherhovedet pegende fremad og opad, højrehåndsspillere har venstre fod forrest - ca. en fods afstand mellem fødder (lidt individuelt) Bolden slippes, og umiddelbart efter sænkes ketcheren og arbejder aktivt fremad og opad mod bolden der slås kraftfuldt højt og langt. Fokus på en lille vægtoverføring i serven. Den korte forhåndsserv: stort set samme bevægelse, men bolden slås kort og lavt henover nettet. Bolden slippes tidligere, og ketcheren føres fra en lav position til kontakt med bolden i en højere position.

Kort baghåndsserv/og svipserv: ketcheren holdes foran maven, pegende let nedad vinklet en anelse mod nettet. bolden holdes lige foran ketcheren. Bolden slippes og ketcheren føres fremad og let opad. Bolden bevæger sig lavt fremad og lander ideelt på servelinien. Greb: Tommelfingeren presser på bagsiden af ketcheren (ind mod maven). Svipserven sendes modsat højt og hurtigt henover hovedet på modstanderen - mere fart i ketcheren.

Spil ved nettet: ketcheren holdes højt så bolden rammes så højt som muligt og i strakt arm. Benene arbejder lavt og hurtigt - lange skridt og ved for - og baghåndslag er højre fod forrest (højrehåndsspillere). Balance, kontrol, og koordination. Fokus på forskel på spil på forbane samt bagbane.

Smash: som ved klirreslaget, men bolden slås i stedet stejl og hårdt, og bolden rammes foran kroppen. Fokus på at følge op på slaget – at komme frem i banen efter smashet – at søge tilbage mod spilcentrum. Der arbejdes med cross, longline samt smash på kroppen
Teoretisk kædes forløbet sammen med muskellære samt kredsløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Håndbold

I dette forløb har vi fokus på, at et holdspil er en kombination af sammenspil og individuelt spil. Vi har fokus på forskelle afleveringsformer/modtagninger, forskellige skudformer (løbeskud, underhånd, hopskud, almindeligt kast) samt afslutninger fra forskellige positioner, gennembrud (fokus på at turde): hop (1 og 2-fodsafsæt), soloforsvarsposition og sidebevægelse, presspil, stempel/trekantsbevægelse, krydsspil (center/fløj og stort/lille kryds), paradespil, stregspil og overgange.
Teoretisk har vi fokus på unges idrætsvaner, sundhed samt foreningsdanmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Basketball (C-niveau)

Basketforløbet kobles op på temaet STREETBASKET IN THA HOOD – organiseret idræt kontra uorganiseret idræt, samt sundhed og livsstil. I selve undervisningen har vi dog fortsat fokus på konkrete færdigheder inden for basketball. Øvelserne trænes såvel i mindre grupper, individuelt og i det færdige spil. Følgende færdigheder er i fokus:

Fokuspunkter

Ballhandling/boldkontrol:
Dribling både med venstre og højre hånd, bag om ryggen, cross over, mellem ben osv.

Lay – up:
Fra begge sider af kurv samt overhånd og underhånd – ramme pladen i øverste hjørne af firkant (eller direkte i kurv), sætte af på korrekt ben

Skud:
Korrekt afvikling: støtte/styrehånd på siden af bold, albue under bold, underskru i bold (håndled), kigge op i hånd efter skudafvikling, starte bevægelse/forspænding i knæene

Afleveringsformer:
Brystaflevering, studsaflevering, over-hovedet aflevering, bag-om-ryggen aflevering

Benarbejde:
Pivotering: til begge sider, fremad/baglæns og med begge ben – herunder crossover og jab step – herunder også triple-threat position, samt jump stop og et-to stop (Eurostep)

Positioner:
Point guard – shooting guard – forwards (small og power) – center post

Regler:
Kendskab til basisregler: Ingen kontakt, 1 skridt (Eurostep), cylinder.
Herunder også kendskab til banens udformning (eksempelvis sidelinien), og reglerne omkring straffe

Taktik:
Back door, V-cut, Give-and-go

Læsepensum:
Idræt C – teori i praksis, Estrup, Claus et al. p. 7-14.
Gadesport-turnering lokker børn ud af ghettoen: http://politiken.dk/indland/art6083251/Gadesport-turnering-lokker-b%C3%B8rn-ud-af-ghettoen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Rytmisk opvarmning (C-niveau)

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at blive i stand til at planlægge og udføre
et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt
bagefter. Der er arbejdet med en praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt. Desuden er der gennemgået teori om opvarmningens effekt på kroppen og præstationsevnen.
Vi har arbejdet med musikforståelse og optælling af musikken (beats/minute) ift. at finde en passende musik til delelemener af et opvarmningsprogram.
Strukturen for opvarmningsprogram der er arbejdet med:
1) Kom-i-gang aktivitet (lav intensitet)
2) Ledopvarmning (sving og vrid for bevægelse af de store led+rygsøjle i tre planer)
3) Styrke for de største muskelgrupper
4) Pulsen op
5) Ultra kort udstrækning (formål er at få led i yderstillinger)

Forløbet har indbefattet egne producerede elevopvarmningsprogrammer i grupper. Afslutningsvist har grupperne instrueret i deres opvarmningsprogrammer og har fået feedback fra de øvrige grupper.

Vi har i dette forløb fokus på:
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Forevisningskvalitet: at kunne koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

TEORETISK FOKUS:
- Formålet med opvarmning: nerve-muskel samspil, ledvæske, kredsløbet sættes i gang, iltforsyning til muskler for at danne energi, yderstillinger, præstationsevne
- ilttransportkæden (iltens vej fra luften, via lunger, til blodet, hjertet pumper blodet rundt i kredsløbet, med blodet rundt til musklerne via kappillærer. I musklen kan ilten bruges til energiproduktion.
- Musikteori: Tælle musikken i 16 taktslag for at finde hastigheden - og hvilken opvarmningssekvens, som musikken kan passe til + notering af musik i taktslag.

Teori:
Idræt C – teori i praksis, Estrup, Claus et al. p. 44-48, 71-72, 90-93
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer